2019-11-21
En samling af mere end 50 sølvgenstande, bestående af arabiske sølvmønter, armringe fra området nær Uralbjergene og lokale sølvbarrer blev nedlagt i jorden ved Kærbyholm omkring år 900. Antagelig skete det i nærheden af en storbondes gård, og måske havde han tjent en formue i sølv ved at tage part i handels- eller krigstogter. Sølvet kan være gemt bort som et depot til senere opgravning, men det kan også afspejle vikingernes tro på, at hvis man ville sikre sig velfærd i livet i det hinsides, måtte man tage sagen i egen hånd og gemme formuen væk, mens man endnu var i live. Måske er Kærbyholm-skatten en slags langsigtet ”pensionsopsparing” til livet efter døden.
