en
Forfattere

Licenser til H.C. Andersen produkter

H.C. Andersen favner livet – hans eventyr, digte og fortællinger rummer tragedier og komik. De fortæller om kærlighed, rejselyst, om at kæmpe sig frem – om det, at være menneske.

Museum Odenses samling rummer foruden H.C. Andersens fysiske kunst (Andersens billedkunst, papirkunst med mere) en dyb og favnende viden om Andersens værdier og om perspektiverne i hans forfatterskab.

Mulighederne for brugen af H.C. Andersens forfatterskab og kreative univers er store, og et led i formidlingen af de værdier H.C. Andersen rummer, er ligeværdige kommercielle og kommunikative partnerskabsaftaler med erhvervslivet.

Gennem licenspartnerskaber kan H.C. Andersens autenticitet og vidtfavnende indhold kobles med et fysisk produkt og fagligt baseret storytelling – udviklet og realiseret gennem tæt samarbejde med museets faginspektører og kreative udvikler.