en
Forfattere

Eventyrpilot i Ville Vau, H.C. Andersens Hus

Vil du være med til at skabe den bedst mulige oplevelse for de mange børnefamilier, som besøger børneuniverset ”Ville Vau” i H.C. Andersens Hus? Som eventyrpilot i Ville Vau bliver du del af et stærkt og ambitiøst team med et godt sammenhold, der sætter en ære skabe gode rammer for vores gæster igennem leg og kreative udfoldelser. Vi søger en serviceminded og empatisk kollega med ordenssans, der ikke er bange for at tage fat.

 

Stillingen består primært af følgende opgaver:

 

  • tage imod vores gæster med smil og overskud.
  • sørge for at vores eventyrland og atelier altid fremstår indbydende og inspirerende.
  • gå til hånde med forefaldende opgaver af både praktisk og kreativ karakter.
  • hjælpe med at afvikle workshops og andre arrangementer.

 

Arbejdsmængden vil variere, med størst travlhed i weekender og ferier, men du kan også forvente hverdagsvagter om eftermiddagen.

 

Stillingen er timelønnet og med start hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at skrive til os. Seneste frist er 30. maj, men bemærk stillingen kan blive besat inden.

 

eventyrpilot ville vau