en
Forfattere

Vil du arbejde med værtskab i et dynamisk miljø?

Museum Odense søger timelønnede sæson- og weekend-værter til H.C. Andersens Hus med mulighed for timer på Møntergården og Den Fynske Landsby

Er du smilende, serviceminded og ansvarsbevidst, og har du lyst til at arbejde med værtskab i et dynamisk miljø? Så kan et job som vært på et af Museum Odenses museer måske blive dit.

Museum Odense søger 3-4 nye medarbejdere til at servicere vores gæster i H.C. Andersens Hus med mulighed for timer i Den Fynske Landsby og på Møntergården. Begge steder vil du komme til at arbejde i et miljø omgivet af glade og forventningsfulde medarbejdere og gæster. Vi forventer, at vores værter er ansvarsbevidste og leverer service i høj klasse, så vores gæster føler sig i centrum fra det øjeblik, de ankommer hos os.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Billethåndtering og information til vores gæster.
  • Opsyn med udstillinger.
  • Klargøring, afvikling og oprydning efter events.

Du vil blive en del af et fællesskab som er i rivende udvikling. I øjeblikket arbejder vi på at blive de allerbedste værter, da vi ved, at en imødekommende og serviceminded betjening har stor betydning for vores gæsters samlede oplevelse.

Vi leder efter medarbejdere, som alle er:

  • Udadvendt, smilende, serviceminded og kan give vores gæster en god oplevelse.
  • Minimum 18 år og ikke bange for at tage fat.
  • Fleksibel, ansvarsbevidst og en holdspiller.
  • Taler og forstår dansk og engelsk. Flere sprog er en bonus.
  • Har erfaring med service og værtskab eller lyst til at lære.

Det er vigtigt for os, at du er i godt humør og har lyst til at bidrage til vores fællesskab og give god service. Vi tilbyder til gengæld et job/fritidsjob med højt til loftet. Antal af arbejdstimer varierer efter sæson men befinder sig primært i dagtimerne og i weekender samt – i forbindelse med events – uden for almindelig åbningstid. Du har selv indflydelse på antallet af timer.

Interesseret?

Send din ansøgning (max 1 side) sammen med CV indeholdende relevant erfaring senest tirsdag den 2. maj 2023 til job@museumodense.dk

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte publikumsansvarlig Helle Schmidt på  mail: hells@odense.dk eller tlf.: 2041 1957.