Er du mellem 8 og 15 år? Kender du Pippi Langstrømpe, Mumitroldene eller Den lille Havfrue? Eller vil du gerne lære dem at kende? Interesserer du dig for bæredygtighed og lighed? Er du interesseret i kunst og kunne du tænke dig at være med til at lave en kunstudstilling?
Unge kulturagenter er et nyt nordisk samarbejdsprojekt om nordisk børnelitteratur og FN’s Verdensmål, som du kan være med til at udvikle.
Unge kulturagenter. Et spændende projekt for 8-15 årige i Odense.
The Waterdrop er et helt nyt internationalt samarbejde mellem Kòpavogur Kulturhus (Island), H.C. Andersens Hus (Danmark), Mumimuseet (Finland) og Ilon’s Wonderland (Estland), hvor vi vil kombinere den klassiske nordiske børnelitteratur med FN’s verdensmål gennem et tværfagligt samarbejde på tværs af norden.
Vi søger lige nu unge i alderen 8-15 år, der har lyst til at være vores “unge kulturagenter” i projektet og hjælpe os med at skabe tre særudstillinger om forfatterne og verdensmålene på Island over de næste tre år.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at komme med ideer til, hvordan vi kan formidle forfatterne, deres værker og FN’s verdens mål.
Tid: Du vil skulle deltage workshops sammen med de andre kulturagenter, hvoraf nogle vil være for de danske kulturagenter og andre for alle agenter med deltagere fra alle de deltagerene lande. Møderne vil være online indtil covid19-situationen forandres, derefter vil vi mødes i Odense. Derudover er målet at vi kan mødes på Island minimum en gang i løbet af projektet, når covid19-situationen tillader det.
Engelskkundskaber: The Waterdrop er et international projekt, så du skal være i stand til at forstå engelsk og gøre dig selv forståelig på engelsk. Du behøver dog hverken at tale flydende engelsk eller have et stort ordforråd. Der vil altid være andre til stede til at hjælpe med sproget.
Økonomi: Det koster ingen ting at være med. Rejser og alle omkostninger er dækket af projektet.
Udstillingen: Den første udstilling, vi skal i gang med, er en udstilling om Mumitroldene og havet, der skal være i Kópavogur i foråret 2021.
Kontakt museumsinspektør Mette Kiilerich, metvk@odense.dk, tlf. 20 95 37 09