Har du gode kommunikative egenskaber? Trives du i et job med højt tempo og aktivitetsniveau? Og har du erfaring fra arbejdet med gæstemodtagelse, gerne fra kultur- og oplevelsesbranchen? Så er det måske lige dig, vi leder efter som vores nye kollega.
Odense Bys Museer åbnede sommeren 2021 den helt nye attraktion H.C. Andersens Hus. Vi har de seneste 9 måneder haft over 100.000 gæster og ønsker at styrke front of house-området med en manager herfor.
Odense Bys Museer er en moderne og selvejende museumsorganisation som beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Museet består af afdelingerne Kulturarv, Formidling, Publikum & marketing samt Driftsudvikling. Jobbet som front of house manager er organisatorisk placeret i afdelingen Publikum & marketing, hvor dedikerede medarbejdere hver dag sikrer, at museets tusindvis af gæster får en unik museumsoplevelse.
Som FOH-manager får du ansvar for et team af dygtige museumsværter og ansvar for at sikre det bedste flow i modtagelsen og servicering af vores gæster. Samtidig har du ansvar for et værtsskab blandt kollegerne, som medvirker til, at alle gæster får en kvalitetsoplevelse på museet fra det første ”Velkommen til H.C. Andersens Hus” og til ”tak for i dag”.
Vi forventer, at du:
Stillingen er på fuld tid med weekendarbejde hver 3. weekend, og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og refererer til publikumschefen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til publikumschef Merete Schultz på msch@odense.dk og 65 51 46 08.
Ansøgningsfrist er den 17. maj 2022. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. maj 2022.
Odense Bys Museer har administrationsaftale med Odense Kommune, hvilket betyder, at det er Odense Kommune, der praktisk håndterer ansøgningerne m.m. Alle gældende regler om håndtering af persondata og fortrolighed overholdes i den forbindelse.