Sortebrødre Torv i Odense er yderst velegnet til at demonstrere og synliggøre byens historie fra middelalderen og frem til i dag og samtidig fremstå som en illustration af, hvorledes et byrum gennemgribende kan forandres over tid – set i et historisk perspektiv.
Arkæologiske udgravninger har dokumenteret udstrækningen af det store klosterkompleks – Sortebrødre Kloster – der som katolsk institution blev opløst i forbindelse med reformationen i 1536. Sortebrødre Torv har i nyere tid lagt brosten til et teater, hvor H.C. Andersen fik sin debut som skuespiller, kreaturmarked, grøntsagsmarked (senere udviklet til GASA), en markedsplads der også blev brugt som cirkusplads, det årlige Sct. Knuds Marked og fra 1936 multiarenaen Fyens Forum, der frem til 1978 rummede arrangementer fra messer til cykelløb, boksestævner og rockkoncerter.
Odense Bys Museer foretog fra 1974 til 1982 arkæologiske udgravninger på stedet for det nu forsvundne Sortebrødre Kloster. Udgravningerne gav et differentieret billede af klostrets mange funktioner samt en række spektakulære fund, f.eks. bordtøj, pilgrimsmærker og – helt enestående – klosterets bronzestøberi (gryder, kander, kirkeklokker).
Sortebrødre Torv bliver det fysiske omdrejningspunkt for den kommende musiske bydel øst for den nuværende Thomas B. Thriges Gade. Bydelen er i dag et aktivt område med torvehandel og vil også fremover være krydsfelt for de mange gående og cyklende med ærinde til én eller flere af de eksisterende og kommende institutioner: Det kulturhistoriske museum Møntergården, H.C. Andersens Hus, Børnekulturhuset Fyrtøjet, Carl Nielsen Museet, Koncerthuset, det kommende Musik- og Teaterhus, Det Fynske Musikkonservatorium og grøntmarkedet.
Med disse institutioner dannes et spændende byrum med et kreativt og rekreativt miljø – et alternativ til gågadens forretningsliv. Med Sortebrødre Torv som centrum i denne kulturhistoriske bydel vil det være oplagt at nytænke formidlingen af byens historie – og ikke mindst det gennem tiderne foranderlige byrum – gennem en 24-timers eksponering af bevarede og for længst forsvundne bygninger. Ønsket er at skabe grundlag for en bedre forståelse af de bymæssige ændringer, der kan opleves i vores egen tid.
Oversigtsplan af hele kvarteret med markering af Sortebrødre Torv, Møntergården, H.C. Andersens Hus, Fyrtøjet, Hotel H.C. Andersen, Carl Nielsen Museet, Det nye musik- og teaterhus samt det planlagte musikkonservatorium.
Kikhuller til historien
Konkret er det tanken at skabe en informationsø, hvor der gennem tekst, billeder og digital formidling kombineret med eksempelvis lysdiodemarkeringer af tidligere bygninger fortælles om pladsens historie døgnet rundt. Ud over informationsøen vil der være mulighed for at se udvalgte dele af Sortebrødre Kloster (klostergang, køkken, vægfundamenter, begravelser m.v.) gennem glasdækkede “kighuller”.
On location-formidlingen tilknyttes såvel en webbaseret formidling af Sortebrødre Torvs historie som den nye middelalder- og renæssanceudstilling Byens Liv, der åbnede på Møntergården i juni 2009. I denne udstilling – få meter fra Sortebrødre Torv – indgår Sortebrødre Kloster med et selvstændigt udstillingsrum, hvor der gives mulighed for et virtuelt 3D-besøg i det oprindelige kloster.
Der er således mulighed for at koble udstilling, webformidling og lokalitet i en unik formidlingsmæssig sammenhæng, hvor viden tilgængeliggøres på forskellige niveauer og med forskellige virkemidler – og dermed målgrupper.
Formidlingsø og kighuller vil ligge tæt ved Møntergårdens nye udstillingsbygning (åbner 2012) og vil således dels virke som historisk information on location, dels som “reklamesøjle” for det historiske museum.
Fra kloster til grønttorv
Sortebrødre Torv har som byrum forandret sig markant gennem århundrederne fra middelalderen til i dag og rummer derfor store potentialer for en sammenhængende og målrettet formidling af Odenses foranderlighed fra de ældste tider til i dag.
Udvalgte historiske tidshorisonter viser torveområdets udvikling fra tidlig middelalder til i dag. Nedslagspunkterne sætter torvets udvikling ind i en større sammenhæng og skaber grundlag for en spændende og illustrativ formidling af byens udvikling:
Omkring 1238. Sortebrødre Klosterkompleks
Sortebrødrene, en lærd dominikanerorden, grundlægger Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke omkring 1238. Sortebrødre Torvs navn og historie er tæt knyttet til det store klosterkompleks.1551. Begravelsesplads For Byens Borgere
Sortebrødre Kirkegård får et lille kapel og indrettes til almindelig begravelsesplads for Odenses borgere. Klosterkomplekset opdeles og udlejes til fynske adelsmænd. Små, dårlige lejeboliger opføres, hvor kirken og en del af kirkegården tidligere lå. Sortebrødrene udvandrer eller indordner sig under de nye forhold. Sortebrødre Kloster nedbrydes formentlig helt i første årti af 1600-tallet.1796. Landets Første Provinsteater
Som Danmarks næststørste by med knap 6.000 indbyggere får Odense landets første teater uden for København. Comediehuset på Sortebrødre Torvs klostertomt bliver hurtigt samlingssted for fornøjelser for bl.a. kronprins Frederik (senere Frederik den 7.), der har guvernørbolig på Odense Slot. H.C. Andersens skuespillerdebut som 13-årig finder sted på Comediehuset. I 1914 står Odense Teater i Jernbanegade færdigt; Comediehuset får lov til at forfalde og brænder ned i 1922.1880. 7.000 m2 Kvægtorv
I 1882 skabes et egentligt kvægmarked med lange stadepladser fra syd mod nord. Handlen med levende kreaturer foregår første og tredje mandag i måneden. Det nye kvægtorv ligger på et langstrakt område, omtrent hvor Politigården og Hans Mules Gade er placeret i dag. De 10.000 kreaturer, der bringes til og fra torvet i løbet af året, giver problemer. At trække så mange dyr gennem byen generer trafikken, og dyrene sviner i gaderne. I 1911 opføres et nyt kvægtorv på Rugårdsvej, tæt på jernbanen og uden for den indre by.1880’erne. Cirkusplads
Omrejsende cirkus optræder traditionelt på torve og markedspladser. I Odense fungerer forlystelsesetablissementet Pantheon ved Pantheonsgade bl.a. som cirkusbygning fra 1859. Pantheon lukker i 1887. Fra sidst i 1880’eme bliver området ved Sortebrødre Torv og kvægtorvet brugt som cirkusplads. Med opførelsen af Fyns Forum i 1936 bliver det vanskeligt at få plads til de mange telte og vogne. Cirkusforestillinger i Odense benytter herefter andre pladser, bl.a. i Bolbro.1880’erne. Skt. Knuds Marked
Skt. Knuds Marked afholdes på markedspladsen ved Heden (Sdr. Boulevard), på Albani Torv og Flakhaven. Markedet adskiller sig fra traditionel torvehandel ved at have karruseller, lykkehjul, spillehaller og telte til optrædende gøglere. Fra 1883 afholdes det over to julidage. I 1966 afholdes det sammen med Rundskuedagen på bl.a. Sortebrødre Torv. Markedet er siden forsøgt genoplivet flere gange.1927. Grønt Engrossalg
Den del af Sortebrødre Torv, som husede det gamle kvægtorv indtil 1912, tages igen i brug. Nu som stadeplads for engros-grøntsags-handel. Handlende med hestevogne med kålhoveder, ladvogne, kasser og kurve med grøntsager indtager pladsen. Engros-grønt-sagshandelen er optakten til GASA-Odense, der etableres som andelsselskab i 1929 og senere flytter til Bolbro. Det nuværende grøntmarked onsdag og lørdag etableres sidst i 1970’erne.1936. Fyens Forum
I Fyens Forum, en karakteristisk rund bygning, afholdes cykelløb, boksestævner, håndboldkampe, udstillinger, messer, folketingsvalg samt store, internationale koncerter med Louis Armstrong, The Rolling Stones m.fl. Fyens Forum lukker i 1978 og rives ned for at give plads til H.C. Andersen Hotel og Kongrescenter med et kasino.1955. Markedsplads
Rester af markedshandelen fra Albani Torv, Flakhaven og Klingenberg rykker til Sortebrødre Torv og dør helt ud i 1960’erne.1980’erne. Grøntmarked
Grøntmarked onsdag og lørdag.
