H.C. Andersens dagbog fra Pariserrejsen 1843

H.C. Andersen startede fra København den 30. januar 1843 og begav sig til Breitenburg, hvor han besøgte rigsgreve Conrad Rantzau-Breitenburg. Den 19. februar rejste han videre via Hamborg, Köln og Aachen.¹

Torsdag 2. [Marts] Klokken 7 var vi i Achen og jeg tog ind

hos [plads til navnet], nu hørte jeg, at jeg maatte bort samme Aften eller næste Morgen tidlig, vilde jeg ikke ogsaa blive en Nat i Lyttich; jeg lod Karl den Store ligge, tog Plads. Lystige Franskmænd sad om Bordet og knaldede Champagne; Klokken 10 kjørte jeg; der kom nogle sjofle Kulsviere i Vognen en ækel Kjælling; en gammel Dame, som [en] Franskmand tog for ung og vilde absolut bære alle hendes Pakkenelliker; men det gnavne: Je dor! var hans Svar.

Fredag den 3. I Nat standsede vi paa Veien ved et usselt Skiftested, her var ingen Heste, vi maatte en Time ligge paa Landevei; ækelt inde i Stuen; vi kom istedet for Klokken 4 til Lyttich, først da den var slaaet 7 og det første Vogntog var væk, nu ligge vi her i Hotel a la pomelette og vente; jeg gik paa egen Haand ned til Mosel-strømmen, saa Theatret og en Kirke; det var meget glat at gaae, dei-ligt Solskin! Staden ligger nede om Floden og op af en BjergSide. Pigerne vadskede Fortoug. Her er en Franskmand med Kone kommen fra Rusland over Kjøbenhavn. Afsted Klokken 12 med Omnibus 12½ paa Banen; her ere de nye Dampvogne fortræffeligt indrettet;

første Plads danner to Værelser med en Gang mellem Begge hvor til Døren staaer aaben, saa man strax kan komme ud; Tunellerne her varede en tre Minutter. Deiligt varmt, jeg troede her var ophedet; den unge Tydsker, der gaaer til Ostende for at see Havet var med. Sneen blændende i Solskinnet; Landet rigt og frugtbart (I Lüttich saae jeg uden for Universitetet Gretrys Statue). Vi kom forbi en Mængde Byer, den anseeligste var Löwen, som kaldes Luain; en en prægtig Kirke. Alt Klokken 4½ var vi i Brüssel hvor jeg tog ind i Hotel de Suede; fik et lille tarveligt Værelse. Gik i theatre royal en smuk lys Bygning; fire, særdeles høie Loger og et Galleri Noble, man gav istedetfor det først averterede Stykke en anden lille Pjese, som jeg ikke forstod, dernæst La Favorite, Alizard og Labord sang ypperligt; jeg var i Parterret og gik hjem alt i tredie Act. Brev fik jeg fra Theodor.

Løverdag den 4. Gik ud til Copmann i rue vert, jeg søgte ham for-gjæves uden for Byen, han boede inde; han vidste af Altonaer Mercur min Reise, var meget elskværdig; fortalte at Schjern netop var reist i Dag lidende af Hjemvee og vidst af Kjærlighed. Vi gik nu sammen til Monsieur Quetteblet (dvs: Quételet), der skal være en vigtig Mand her i Landet, traf ham ikke; vi gik nu til Stændersalen, der ligner Pairkammeret i Paris, her var paa Gangene to Malerier, det ene forestillede Revolutionen i Brüssel; paa Bibliotheket mødte jeg megen Artighed af en der ansat Florian Frocheur, han viiste mig smukke Bøger med Billeder givne ved Pennen; jeg saae Breve fra Voltaire og flere berømte Mænd; med eet traadte Schjern ind, han var ikke reist endnu, han saae sygelig ud, blev meget glad og bestemte at udsætte sin Reise til paa Mandag. Frocheur gav mig en Bog af sig og jeg skrev mit Navn i Bibliothekets Bog. En Grev Rhode kom, jeg præsenteredes for ham, han talte meget om min Livlighed, jeg var den første Danske han havde truffet med saadan Ild — men det er jo ogsaa en anden Sag ude; hjemme kaste jo hver sin Traad om mig! — Gik hjem, skrev Brev til Theodor; Schjern hentede mig og vi gik i Kirken St. Gudule; høi og frisk; smukt malede Ruder, Sang og Musik; vi gik nu i Theatret, Schjern var vant til at gaae i les Stalles det koster 5 Frank, rædsomt taabligt, men jeg gik, vi saae to Vaudeviller, een Act Koncert hvor Jomfru Heinefetter sang, hun har et antikt, men ei smukt Ansigt, et Parti er mod hende siden Historien i hendes Huus. En Tyroler sang ganske eiendommeligt; Balletten var flau. — Nu er jeg hjemme i et koldt Værelse med Viin og Smørrebrød. Sandselig stemt. †

Søndag 5. Gaaet til Quettelet, der modtog mig med megen Artighed, han kunde kun tale Fransk, Ørsted roste han meget, nævnte David og Petersen han indbød mig til sig om Aftenen jeg afslog det. Saae Raadhuset, paa Pladsen her blev Egmont halshugget; det er en prægtig gammel Bygning med et høit, Kniplingsartigt Taarn; ja, see det er Brysseler Kniplinger. Var i Kirken paa Plads royale. Gik paa Musæet, her var en riig Samling; en Flodhest klodset og tung interesserede mig; fæle store Aber der lignede Mennesker; forunderlige smukke Fugle; nu gik jeg til Malerie Samlingen men den tiltalte mig ikke stort, jeg holder ikke af Rubens, disse fede blonde Fruentimmere med simple Ansigter og afblegede Klæder kjede mig. En Hagen saae jeg; En Familie læser Aftenbøn og Moderen hjælper den lille Dreng der ikke ret husker den. Schjern fortalte mig igaar at Lange (Grev Essex) var her, i Dag møder jeg ham, han kjendte mig ikke og jeg undgik ham; Coopmann fortæller at han vil her udgive et dansk Blad, Poletiet her vilde have ham bort, men C har skaffet ham Lov at blive. Besøgt Schjern der boede godt men ude i Fauburg Namur, vi spadserede omkring, jeg frøs skrækkelig, paa Gaden var en Mængde Masker, det er sidste Karnevals Dag. Spiist hos Kammerherre Cop-mann, Schjern var der, den unge Selmer fra Itzehoe, som lærer Musik af Beriot, en Knapmager Lassen med Søn; vi spiiste meget godt og jeg var den hædrede Gjæst saae jeg. Lassen fulgte mig derfra til Messagerie royal hvor jeg tog Plads med Deligensen til Paris Fredag [læs: Tirsdag], man gaaer da til Grændsen med Dampvognen, jeg fik No 2. Hele Aftenen hjemme og drukket Brüssel-Øl og skrevet Breve.

Mandag 6. Smukt Veir; besøgt Quetelet, som viiste mig Observa-toir Salen og talte om Urban Jürgensen; skrev i mit Album; gik gjen-nem Slots Haven til Copmann der viiste mig et interessant Brev fra Napoleon, skrevet i Leiren ved Mantua til Josephine, det aandede Kjærlighed, han (N) havde om Aftenen læst i Ossian. Copmann tog to Breve hjem for mig[;] i disse var til Fru Ørsted og Fru Balling og til Jette Wulff og Jette Boye. Var imorges nede og besøgte Baron

Coyet der boer her i Hotellet og har Podagra. Drevet omkring i Byen. I Dag er Schjern reist til Antwerpen. Besøgt Lassen, som er fra Al-tona, taler Dansk og har at levere alle Knappe til Regimenter[ne]; vi vare igaar sammen hos Copmann. Gik til Place des martires hvor de i Revolutionen faldne ligge, et stort Monument hæver sig op fra de under Jorden liggende Buer og viser Fædrelandet, som opskriver Tiden, Løven hviler ved hendes Side; de brudte Lænker ved hendes Fødder. Indskriften er kun Patria; paa Tavlerne er de Faldnes Navne opbevarede. Fire noget afecteerte Engle knæle uden om. Jeg spadserede til Jernbanen og traf der Tydskeren der vilde til Ostende; skrupsulten vilde jeg gaae hen at spiise og kom da forbi en Beufsteck-Club gik derind og var øconomisk, spiiste for under en Frank det blev min hele Middag, gik saa i Kaffeen Mille Colonne og læste: den evige Jøde i en Kølner Avis; besøgte Raadhuset, udenfor blev Egmont halshugget. Kirken, saae nogle Gader, som bleve gjennemskaarne af Kanaler, gik saa i Parterret og saae le mari et L’Amant, samt Domino noir, der bliver ganske anderledes godt givet hos os; Phister har gjort noget Eiendommeligt af Rollen, der maatte henrykke Scribe om han saae det. — Nu sidder jeg i deiligt varmt Værelse med Punsch og gjør mig tilgode; mit Blod brænder! — men nei. Je sui commissair pour en belle fille, sagde en Mand henne paa Place de la monnaye, men jeg rev mig løs. Hvor Støvet dog kan stride.

Tirsdag 7. Oppe Klokken 7, lidt Hovedpine, pakket ned; Klokken 10 hentes mit Tøi og selv skal jeg afsted efter Klokken 12 indskrevet i Messageries royal notre Dame des Victoires; det er et deiligt Veir! gik paa Jernbanen til Mons og derfra til den lille By Quivrain hvor Dilegenserne vente[;] jeg kom i een med to Damer og en Herre; vi sadt haardt og slet, jeg var strax træt; vi kom nu til Grændsen hvor jeg blev strængt vesiteret, mine Bøger især, da man fra Belgien ei godt maa indføre Bøger, i Valenciennes maatte jeg over paa Raadhuset og fik her et nyt Pas, sildig passerede vi Bouchain, jeg tænkte paa »De Danske i Paris«. — I Cambray en stor Fæstning blev mit Pas affor-dret mig; det var en mild, stjerneklar Nat.

Onsdag 8. Først Klokken 9½ i Senlis fik vi Kaffe, i morgenstunden gik vi op af et høit Bjerg, endelig saae vi St. Denis; det var ganske Foraarsvarmt; vi kom forbi de ny »Fortificationer« om Paris

Palais Royal. Efter Guide pittoresque de l’étranger dans Paris et ses environs, Paris 1841.

og endelig ind i Byen selv Klokken 1½[?]; jeg gik til Hotel Valois hvor jeg fandt en Seddel fra Theodor, indtog mit Værelse paa fjerde Sal og [fik] en Vesit af Madammen. Gik saa i Caffe de Dannemark og derfra i Restauration hvor jeg efter en heel Times venten endelig saae danske, først Weis siden Kriger, Kragrup, Lessøe, Theodor (som var meget glad over mig) Buntzen, Bornemann; en Svensk hil-sede paa mig; vi gik nu omkring i Palais royal og jeg gik hjem Klokken 9.

Torsdag 9. Ude hos Theodor der boer saaledes at han seer Taar-nene af Notre Dame; Bunzen er hos ham, i samme Huus Kriger, Bornemann, Carlsen, Lessøe. Gik med Theodor til Delong, Koss &c[;] det var en Vandring til Klokken 3, gik saa i Notre Dame der slet ikke tager sig ud[;] efter Bordet i Theater St. Martin hvor de gav »10001 Nat«, ganske herlige Decoration[er] i første Act en smuk Kjosk, Sultanen lader Scherezades Søster dræbe fordi hun bebreider ham hans mange Koners Drab og nu drives han for at finde deres Sjæle, men behøver dertil den forunderlige Lampe der er i Abernes Land, disse ganske fortræffelige en Urskov, hvor Aber springer fra Træ til Træ, en Kirkegaard der forvandler sig til det aabne [Hav] i Uveir, to Flammer gaae foran Skibet, China ganske naturlig, Blomsternes Rige, hvor Pigehoveder titte ud af Blomsterne, Sommerfugle, den tykkeste Skuespiller er een. Endelig Persien. Jeg var der med alle de Danske, Leh-mann gik med mig! han vilde spytte i det Bæger Holstenerne gav Ørsted. Drak Punsch med Wilmers Klokken henimod 12. Sandselig hjemme.

Fredag 10. Været hos Ahlefeldt som jeg ikke traf, Besøg af Koss og Delong, den sidste bragte mig Adgangskort til forskjellige Slotte. Ude i rue Tournon hos Boghandleren Renouard, koldt, frøs og blev forkjølet skrevet Brev til Eduard, Moderen og Holst, imorgen sendes de bort. Drilledes med Lehmann; gik i Theater Palay royal hvor jeg saae Canne et Paraplui et ret morsomt Stykke, hvor i Konen lader som hun bliver magnetiseret. Les deux anes hvori Madmois: Dejazet var Raphael, hun er blevet gammel, men der var store Ruiner der-paa, La Lizette de Beranger, hvor Dejazet var en gammel Kone der sang for Grisetterne, der var Gemyt deri, — Chansonnettes af Achard var Viser, den sidste ganske Kjældermænd, der forevistes et Værk af Scribe et Glas Vand, Racine, det var Rødder o. s. v. Til Slutning les Soupers de Carneval, noget Vrøvl! — Jeg var i Orchester de Stalles [skal være: stalles d’orchestre] det kostede hele 4 Frank. Sandselig+.

Løverdag den 11 været hos Delong, derpaa søgt en Mængde Mennesker og først fundet Madame Rowan (rue Tivoli 3 bis), som vil indføre mig i den fine Verden. Datteren har jeg engang seet med Madems. Schulz, Sangerinden, gik nu til Jomf. Nissen der boer No 7 paa Place d’Orleans ved rue St. Lazare; hun er ikke kjøn, men ret tækkelig, meget beskeden og yttrede Glæde over at see mig; i Caffe Dannemark traf jeg to som læste Berling, jeg spurgte om de vare Danske og de sagde mig de vare Svenske, den ene, der er Doctor, fortalte at han, da jeg var i Upsala, havde viist mig Vei til Geijer. Hverken Koss eller Ahlefeldt har jeg truffet endnu; jeg har gaaet saa-ledes i Dag saa mine Fødder synge; Besøg af Orla Lehmann og siden af Læssøe; det er koldt, men Solskin og i dette er det varmt! Boulevarden er blevet smukkere end da jeg var her sidst; mødt her i Dag en Mand, der bestemt var Sangeren Lablache, jeg er noget forkjølet, er øm omkring Brystet. I Dag igjen Vesit af Kammerherre Koss. Stod ½ Time en queu ved den italienske Opera, fik til Parterret, men det var aldeles fuldt; jeg gik da i Quadrieme, tog Plads i en Loge midt for, men Lysekronen gik ikke op under Forestillingen, jeg saae kun en Chorist og en Choristinde, samt Hovedpersonerne til Knæene ovenfra, Grisi til Maven; her sad en Herre der spurgte om jeg var Engelænder, om den danske Litteratur var en Green af den tydske, han vidste vi havde store Poeter og nævnede Tegnér og Andersen, dem kjendte han fra Marmiers Skrifter. Heroppe oversaae jeg hele Theatret, det er meget stort og Tilskuerpladsen danner en Lyre, de usynlige Strænge i den kunde vi kalde Garcia, Grizi, Lablache &c; til anden Act gik jeg ned i Parterret og stod knap indenfor Døren; Grisi lignede mig Zrza i Figur, hun forbavsede mig, men henrev mig ikke, jeg var da ogsaa træt og gal i Hovedet. Viardot-Garzia var mig Perlen. Tamburini er alt passeret, men synger med stor Kunst; jeg hørte Rossinis Semiramis.

Søndag 12. Brev fra Jette Hanck; gik til Koss som jeg traf, derpaa over Seinen til rue Grenelle St. Germain, til Marmier, som var ude, i samme Gade (52) til Ampere, som boede smaat, til Gaarden, han talte fransk jeg tydsk; nu gik jeg til Krieger og Bornemann, en lang Passiar med den første; gik saa op til Bunzen hvor Grev Frijs var og talte om sine Amouretter; gik nu den skrækkelige lange Vej til Baron Taylor i rue Bondy, hvem Koss havde givet mig Brev til om at faae frie Entrée i Theater français; en lærd Pariser underholdt sig længe med mig og roste min franske Udtale. Til Middag hos Koss, førte fruen tilbords, jeg syntes meget godt om hende, hun er styg, vi talte meget fransk, gik derfra 8½ kjøbte en Flaske Konjak paa Veien; sidder nu hjemme ved min Kamin, hvor det ryger; jeg har faaet Brev fra Jette Wulff.

Mandag 13. Gaaet til Ahlefeldt, som jeg traf hjemme, rue helder No 1, gik til Dekoning med Brevet og siden til Jeunesse i rue choiseul, Konen talte tydsk og sagde hendes Mand skulde besøge mig! fik Brev fra Marmier, men jeg var for træt til at gaae ud til ham; Besøg af Krieger og Levi; spadseret i Palai royal med Lessøe og Krieger og siden drevet om i Pasagerne og paa Boulevarden. Thalberg er her, lagt et Kort ind til ham; skrevet Breve i Dag til Rantzau, Grevinde Holck og Frits Moltke, meget oeconomisk; sidder nu hjemme, træt, med Konjak og et stegt Æble, misfornøiet med Ahasvérus.

Tirsdag 14. Syg, gik dog ud til Marmier rue Odeon, han boer paa 4de tog venlig mod mig, førte mig hen i Bureau for revue des deux mondes hvor jeg præsenteredes for V. Marts og en anden der er Re-

Julisøjlen og Elefanten. Efter Guide pittoresque. Paris 1841.

dacteur for revue de Paris. M laante mig den franske Ahasverus; lovede mig Brev til V. Hugo og Lamartine. Sendt Brev hjem til Holcks, Rantzau og Frits Moltke, følte mig saa syg at jeg neppe kunde vinde hen til Legation[en], var flere Gange bestemt paa at lade være, men gik; Regnveir hele Dagen, kjøbte et Halsbind til 5 Frank og et Tørklæde til 13 Frank; Penge-Frygt. Var i italiensk Opera og saae La Gaza ladra; Publicum i første Rang i den allerstørste Pynt, man sidder selv i Parterret paa Fløiels Bænke og i Galleriet paa Fløiels Tabo-retter; Chariatider bære Logerne. Decorationerne i anden Act, Raad-

Victor Hugos datter Léopoldine.    Madame    Victor    Hugo.

huussalen og Byens Torv særdeles smukke, et Bagtæppe vilde ei gaae op. Lablaze sang ypperligt Podesta og Viardo-Garzia var udmærket; en Duet med Sangerinden Brambilla gik smukt. Følte mig raskere; gik i en Kaffe og drak Punsch Klokken 11 ½ — Sandselig +.

Onsdag 15. Føler mig bedre; kjørte i Omnibus ud til Place royal for at besøge Victor Hugo hvem Marmier havde givet mig Brev til, det var for tidligt og jeg gik hen paa Place de la Bastille, den murede Elephant staaer som et forstenet Spøgelse fra hine Skrækkens Nætter, Bastillen var til; en prægtig stor Søjle, med Friheds Guden forgyldt, Stjerne paa Panden staaer midt paa Pladsen til Minde om Juli Dagene 1830 Navnene er skrevne i Guld paa den. Da jeg kom til Victor Hugo var han ude, Konen bad mig vente[,] hun vilde skrive Svar til Marmier, jeg kom ind i en lille Stue, meubleret ganske Ro-cocco, gobelinske Tapeter med Elskovs Guder, Konger og Damer! En Slags Sopha, ganske som de antikke Chorstole var op til Væggen. V. Hugos Datter, omtrent 11 a 12 Aar sad her og spiste Frokost og læste i en Komedie, hun var mørk og smuk; Pigen satte Papegøien i Buur. Madame Hugo er smuk, synes en Spanierinde, hun var meget venlig; — gik paa Poletiet og hentede mit Pas, kunde ikke finde

Marmier, mødte .Ampere, som sagde mig Beskeed. V. Hugo har sendt gjennem Marmier mig en Billet til i Aften at see hans nye Stykke Les Bourgraves, jeg skal i une Stalle d Orchestre; — Stykket morede mig ikke ret, jeg forstod det ikke! Decorationen i første Act meget god. Melinque spille[de] godt men Hr. Geffroy var som en Glidermann, naar de franske spille Komedie er det som om de comanderede et heelt Regiment Soldater og til sidst sagde »Bø!« af det. Det er en Tale der gaaer efter Noder, noget i fjerdedeels Takt, andet i 6/4. I Logen staaer Statuer af Frankrigs dramatiske Digtere, ligesaa i Gangene. Jeg sad saa snævert, som jeg aldrig før har siddet, der blev klappet, men ogsaa pebet bag efter, en raabte bravo Claceurs! Drak Absint og rød Viin. Sandselig +.

Torsdag 16. Først oppe henimod 9; graat Veir, som altid. Gik træt og angreben ud til Martin i cité Wauxhal, han var ikke hjemme, søgte ogsaa Heine forgjæves, han boer i fauborg poissonier No 46. — Søgt forgjæves Alexandre Dumas. Gik ud til Theodor med de gamle Buxer jeg har bragt ham, skrev der en lille Sæddel til Eduards Jette og til Louise; om Aftenen i italiensk Opera med Theodor og med Schjern, vi vare i 3die Rang, alene i en Loge, talte sandseligt, Otello blev spillet, Grisi har uhyre Liv; hørte første Gang Mario, som gav Otello, han er Grisis Elsker i Virkeligheden, en deilig Stemme. Det er en Lyst at see det gentile, fine Arangement alt rent Fløiel, Folk pyntede, Klæderne sidde godt; drukket Absint, kjøbt Kage, sidder nu glad og hjemme og høit under Tag mine Tanker er Blodets! den Tanke kjende de Alle! hvorfor har jeg ikke meget ung faaet den sløvet, som de Andre, der nu ere sindige.

Fredag 17. Det deiligste Foraars Veir! I Tullerie Haven grønne Knopper paa Buskene. Besøgt Lehmann som ligger for sit Beens Skyld; jeg har ondt i det ene Øie og faaer et Bygkorn, Maven i Uorden, spadseret op og ned af Gaderne, noget febril er jeg i Blodet. Gik i Ministeriet til Marmier, hvor jeg talte fransk med to Herrer! vi gik saa hen paa en Restauration, Klokken var kun 4re og her sad vi ene to og spiiste, to Slags Viin, drak Danmarks og Kongens og Dronningens Skaale; gik saa i en Caffe; jeg tog derpaa til Comtes Theater i Pasagen Choiseul hvor jeg kedede mig ved Jocrise corrige, i La reine de six ans spillede en Dreng paa 3 Aar og en Pige [paa] 5, en Dreng paa fem; de kunde deres Ting godt, det var Dronning Christine af Sverrig det handlede om. Nu kom et Intermed af Dands der endte med en Polichinel, saa traadte en voxen Herre Neuville frem og talte efter flere bekjendte Acteurer, han gjorte en stormende Lykke; det bedste var en Pantomime i to Acter (første Gang) Les milles et un jours, hvor der iblandt andet var Harlequin som en hvid mechanisk Statue, der dreiede saa den dandsede, den blev bragt i Ulave og rettet af Columbine, da han flygtede med hende tog Pjero, Drapperiet, Hjelmen, Skjoldet og Papirs Staven og dannede nu Charicaturer; lige-saa var en lille Restauration hvor den 3 Aars Dreng var Restaurant (sic), Bord, Stole, Mad alt var Dukketøi og Pjero spiist og drak alt, Casander fik intet, da Restauranten vilde have Penge puttede P ham paa Hovedet ned i Skorstenen. Der var en kjøn ung Student med sin Grisette. Jeg talte med en lille Acteur paa 6 Aar, han havde Lov at blive oppe til Midnat sagde han og hans største Rolle var Ridderen uden Frygt og Dadel.

Løverdag den 18. Kom imorgenstunden et Brev til mig fra Olden-burg en Fru [plads til navnet: Eisendecher] som jeg aldrig har seet skrev sin Beundring og Kjærlighed til mig som Digter, bad mig at komme til hende og Manden. Det var et hjerteligt Brev. Været i Paris Kammeret hvor jeg kjedede mig; over Præsidentens Tribune hænger et stort Maleri med en Masse Portrætter. Var i Italiensk Opera og saae Don Pasquale af Donizetti, Lablaze ypperlig; Grisi spillede med meget Lune. Finalen i anden Act har et deiligt Parti; Romanzen med Chor i sidste Act er skjøn og Have Decorationen prægtig; moret mig godt. Gik hen at drikke Øl.

Søndag 19. Var hos Dandseren Marzellier i rue Cadet 5, han var meget artig; gik i Louvre i Vestibulen var udstillet Statuer og Buster, smuk var en halvnøgen Pige med sin Vandkrukke; i Galleriet var det smukke italienske Stykke hvor de kjører med Bøfler. Det bekjendte med Iccharus. Besøgte Theodor hvor jeg traf Baron [plads til navnet]. Med Kragerup og Weis gik jeg i deiligt Veir til Jardin des plantes og saae Løver og Hyæner! Abekatte i et kolosalt Buur, Elephanter, Bjørne, Kameler &c; mødte Lehmann; kjørte hjem i Omnibus hvor jeg fandt Vesitkort fra Martin og Sehested Juul. Søgt forgjæves Alexander Dumas. I Vaudevillen og seet »L’Anneau d’Argent«, som jeg slet ikke forstod. La nouvelle Psyche ret interessant. Foliquet hvor Arnal udførte Hovedrollen. Le Poltron hvor han var Adelaide, jeg saae kun Begyndelsen, træt og søvnig vendte jeg hjem.

Mandag 20. Ilde Humeur! skrev til Fru Rowan at jeg ei var rask og kunde altsaa ikke komme i Soirée. Traf en dansk Politecniker i Caffé du Danmark; skrev Brev til Holst og Fru [plads til navnet Eisendecher]. Gik til Alexander Dumas i rue Richelieu Hôtel de Paris, han modtog mig med aabne Arme, var i blaastribet Skjorte og løse Buxer! Sengen var i samme Værelse og ikke redt, Bordet fuldt af Papirer; vi sad ved Kaminen og han var høist elskværdig og naturlig; han fortalte at Kongen af Sverrig, der havde været General med hans Fader havde indviteret ham til Stockholm, han vilde derhen og da besøge Kjøbenhavn og Petersborg; han tilbød sig imorgen at føre mig 8½ op paa Theater français og præsentere mig for Rachel, han forærede mig derpaa en Billet for to Personer i 1ste Galleri i Theater Variétee hvor de gav Les petits Mysteries de Paris; (heri er Scenen god hvor Patrouillen gaaer forbi og Manden siger, min stakkels Kone hun kjeder sig, han seer op og tæt ved hendes Skygge paa Gardinet sees Skyggen af en Herre, som kysser hende). Indgangen til Pasage del Opera meget troe, jeg mener et lignende originalt danskt Stykke kunde skrives. Le Mariage au Tambour, fra Revolutionens Tid, den unge Pige sang ret smukt, moersomt er det sidste Indfald med den ulykkelige Elsker, han siger: »jeg vil altid leve ugift ligesom min Fader!« tilsidst La nuit du Mardi Gras, et Karnevals Spøg; jeg tog Theodor med mig, vi sad midt for Scenen, tæt ved os var en Dame, Alle betragtede hende, hun var bestemt Skribentinde eller Sangerinde. Alexander Dumas talte om Thorvaldsen, som han havde besøgt i Rom, gav mig Kort til Vernet[,] talte om Lizts og Thalberg, den sidste satte han høiest. —

Tirsdag 21. Hos Martin, som jeg traf i Doganen i rue Samson, han var meget glad ved at see mig og indbød mig en Middag hjem; paa Placaten læste jeg at det var imorgen og ikke i Aften Rachel spillede, løb derfor ud til Theodor, fik et fransk Brev skrevet til Dumas og kan saaledes nu høre Nissen i Norma, træt er jeg men frisk, Gud skee Lov! talte længe med Theodor! — I en Restauration i rue Richelieu hvor Lehmann havde faaet os hen, men hvor jeg var misfornøiet.

Alexandre Dumas père. Litografi efter tegning af Maurin i H.C. Andersens stambog.

Aften i italiensk Opera, hvor en heel Række Danske sad foran mig, Schjern sagde strax Æ, da Jomfru Nissen traadte ind, og i hvor smukt hun sang, saa hele Publicum paaskjønnede det skar han Ansigt og klappede med paa Comers! — hun er Landsmandinde, see det er nok! ned i Skidtet med hende! saaledes var det med Grann, hendes store Erkjendelse skulde fordunstes, den kolde forfængelige Karl til Arnesen, skrev til Bladene i Kjøbenhavn og Klikken snakkede efter! De Danske ere vammelkolde Sjæle! — Men til Norma igjen! her var Grisi stor og henrivende, det var en grandios Characteer i Sang og Spil, hun stod, som Hovedfiguren i det Hele! Duetten i anden Act mellem hende og Nissen blev raabt Dacapo og givet. Grisi kaldtes frem og kom med Nissen.

Onsdag 22. Første Gang gaaet ud, uden Overtøi, besøgt Thalberg som ei var hjemme! sendt Brev til Fru Eisendecker i Oldenburg og endt Breve til Holst, Fru Lessøe og Jette Wulff, kjøbt Mansjetter og Portrætter; i et heftigt ærgerligt Lune, bedet Jette sige til Adler om Agnete kom frem, det hører jo til Naadessager!; gal i Hovedet paa Kjøbenhavn; travet omkring! — Klokken 8½ gik jeg til A Dumas, jeg mødte ham her i Gaden med sin Søn, der er 18 Aar, selv er han 36. Vi gik først til Palays royal hvor han skulde tale med Dejazet, derpaa til français, jeg maatte vente udenfor til han havde seet om Rachel var paa Scenen eller ei; en Karl kaldte mig, jeg var pyntet og friseret, paa hvad vi hjemme kalde Kongens Side, var bag Coulisen indrettet ved et Skjermbrædt et lille Værelse, her stod tre Taboretter, Rachel klædt, som Phædra, tog venlig imod os! hun er smuk og har et høist interessant Ansigt, intet Portræt ligner hende; hendes Organ er meget dybt, men smukt; hun bad os tage Plads; jeg sagde hende at hun i mit Fædreland var kjendt og elsket og at man i alle Huse havde hendes Portræt; hun vilde ikke tro det og sagde at naar hun engang kom til Kjøbenhavn vilde hun betragte mig, som Een hun kjendte; jeg svarede hende at hun der vilde finde saa mange Venner, at jeg vilde blive tilovers; da jeg med Dumas gik op af Trappen sagde jeg: De vil lee, men mit Hjerte banker, som om jeg var et Barn fordi jeg skal tale med Rachel! han sagde hende det og hun udbrød, »Kunstnere forstaae nok hinanden!« — Dumas talte høist livlig med hende, hun loe og saa meget opvagt ud; rakte derpaa Haanden til

Afskeed og stod, som Phædra for det jublende Publicum; Jeg vilde blive, men D sagde, »nu er det just paa Tiden at de ere i de korte Skjorter i St. Martin, skal vi gaae derhen!« Arm i Arm vandrede vi nu ned af Vivienne og hele Boulevarden, jeg snakkede skrækkeligt fransk, Dumas fortalte blandt andet at Leuwen-Braunschwig som har skrevet Postillonen i Longjumeau og flere Pjeser er en [u]ægte Søn af den svenske Grev Horn. Sagde mig at Rachel var Kjæreste med en Søn af Napoleon. — Vi kom op paa St. Martin i den tredie Act, midt i China, D forlod mig for at tale med Directeuren og jeg stod der alene, under Skrig og Sang,

Decorations Forandring og Tummel; Damerne saae paa mig, jeg saae paa dem. En simpel Maskinkarl tog ind [dvs: en] af Figurant-inderne paa Skjødet og hun taalte det, tog sin Krands af og rettede sit lange Haar, hun var nemlig een af Sultanens dræbte Koner. I mellem Acten viiste en ung Mand mig Huset, hvorledes det og Stjernehimlen var sammensat. — Saa vandrede vi igjen afsted til Variétés hvor D forlod mig efter to gode Timers Conversation. I Theater français viiste han mig Anaïs, vi talte med hende, hun havde en lille Pige med, det var Elslers Datter sagde han mig. Drak Viin, sandselig +.

Torsdag [23.]. Hovedpine gik ud til de Danske i Etoile du Nord; fik her et Brev, ved Buntzen med Indbydelse til i Aften at komme i Grevinde Bocarmé’s Soirée, jeg kom der, Konen, som har Godser i Belgien var meget tækkelig og takkede mig for den Ære jeg beviiste hende; egentligt var det Freyfräulein von Bornstedt fra Luzern, der digter, som havde faaet mig derhen; samme Dag havde der været en stor Strid, sagde Bunzen mig, mellem Damerne om Balzac eller jeg var størst Poet. Frøken von Bornstedt tilbad mig, jeg maatte ind i det lille Sideværelse og høre hendes Digte, hun kaldte mig Mesteren, sig Disciplen, spurgte mig om hun havde Talent, trykkede mine Hænder; hun vilde have mig til Luzern, jeg skulde have et hyggeligt Værelse, hvor hun vilde gjøre det venligt om mig og der skulde jeg digte; her var en polsk, forviist Grevinde, i hvis Huus Polens Opstand var begyndt. Datteren der er gift indbød mig til sine Løverdags Soiréer. Det er i Dag Mi-Caréme, Masker jage om i Gaderne, i Theatrene er Maskerade, kom først hjem henimod eet. Sendt Brev hjem deri til Holst, Jette Boye, Gusta Collin og Faderen; til Jette Wulff og Fru Lessøe. Truffet i Cafeen Malerne Lehmann[,] Fridlænder &c.

Fredag den 24. Marts. Gik ud til Her Gatty i ru Paradis possoniere No [plads til nummeret], en puklet Mand, som var henrykt ved at see mig! han vil oversætte Improvisatoren. Var hos Baronesse Born-stedt, som skrev i min Stambog og læste mange af sine Digte for mig! jeg oversatte paa Stedet hendes »Spanierinden«. Vi Danske spiiste stor Middag i en Restauration lige over for den store Opera, i Anledning af Bornemanns Afreise; vi drak Champagne og var meget lystige, holdt Taler, talte equivoct! Læssøe meget stille. Jeg sad mellem Bornemann og Lehmann; da jeg kom hjem fandt jeg Vesitkort fra Henri Heine, Klokken var 10, og jeg gik i Seng.

Løverdag 25. Marts. Gik til Marmier! fulgt Bornemann til Vogns, han reiste til Bryssel, hjemad Klokken 1. Søgt Rellstab fra Berlin, men ei truffet ham. Schjern hos mig og skrevet Brev. Noget koldt; spadseret omkring. Efter ret at være friseret blev jeg Klokken 10 afhentet af Buntzen og vi gik til Grevinde Pfaffis i ru St Ane i Soiré, her fandt jeg Balzac, som jeg sagde sagde nogle Netheder, han var en lille bredskuldret Knold; jeg traf Digterinden Charles Rebauld, som har skrevet »Les Epaves«, jeg fortalte hende at denne Fortælling var Sujettet til Mulatten og den Lykke, dette Stykke havde gjort, hun bad mig komme i sine Soiréer og var meget net, ja roste saagar min Fransk og sagde jeg var for beskeden; vi talte om dansk Litteratur &c. — Siden kom en ung bleg Franskmand, som begyndte at tale op, jeg troede det var en Historie han fortalte, men det var en Tale om Gud og Religion, om Aabenbaringer han havde, og det var Alvor, han havde i en Dal lænet sig op til en Eeg og seet en Flamme hvori stod en fransk Inskription! megen Veltalenhed havde han. Grækeren

Korés med Kone var her, han talte om Brøndsted, Koss og Øehlenschlæger, der skal have talt langt mindre godt Tydsk end jeg da han kjendte ham. Konen sad i Sophaen med et Varme Bækken under sig, jeg saae Flammen og var uvis med sig selv om der var gaaet Ild i Gulvtæppet eller det skulde være en Varme Potte, jeg kjæmpede med mig selv om jeg skulde vare hende af (sic), men jeg var besindig og tænkte, jeg vil først see om Flammen bliver større, det blev den ikke; da jeg fortalte Bunzen det loe han, saa Frøken Bornstedt absolut vilde vide Grunden; hun er for exalteret! — Jeg havde glemt hos hende hendes Digte og ikke mærket det, hun havde dem med, jeg maatte sige noget Sludder. Grevinde Pfaffis meget net bad mig til hver Løverdag. Gik hjem 1½ paa Natten.

Søndag 26. Marts. Besøgt Rellstab fra Berlin, en tyk vistnok storsnudet Mand, men som tog venligt mod mig da han hørte hvem jeg var vi talte et Qvarteers Tid sammen; jeg gik da ud til Henrik Heine, som paa den mest hjertelige Maade tog mod mig; han sagde at han snart havde glemt sin Tydsk, at han havde franske Glæder og franske Sorger, en fransk Kone; han syntes Norden var det eneste Land hvor Poesiens Skat laa begravet, var han ikke saa gammel vilde han lære Dansk. Nisser og Trolde hos os interesserede ham, derfor havde han kaldt sin sidste Bog Ata-Trold (Ata betød Fader.) Han fandt at kun den lyriske Digtning levede i Tyskland, nævnede Eichendorf, Uhland, Grün; jeg fortalte ham og [dvs: om] Halms Ørkenens Søn; om vor nyeste Litteratur; han havde kun faaet min Improvisator og den var plastisk; »Sie sind ein wahre [!] Dichter!« sagde han. Han beklagede hvor meget han var blevet misforstaaet, hvor slet han var anseet, for sin Bog over Børne, han fandt den ikke saa ondt skrevet. Han spurgte mig om Hauch, og om Frederika Bremer; han havde tænkt paa mig da han skrev sin Jøde fra Bacharach, den var i min Maneer; han sagde at Kruses Oversættelse af Improvisatoren var slet, at Kruse var død i største Elendighed her i et Hospital, han var tilsidst saa kjed af alt[,] tilføiede han, at han ikke engang havde Drift for Mandfolk; han bad mig tidt besøge sig, var høist nydelig. Travet ud til Theodor. — Om Aftenen i Opera comic hvor jeg saae Les Diamants de la couronne, som meget kjedede mig, interessantere var Grétrys »Richard coeur du Leon«, dog saae jeg af Træthed kun

Rachel som Phèdre. Fotografi efter Fleischmann: Rachel intime. 1910

to Acter; jeg var oppe i tredie Etage, det vil sige 2det Galleri, i Loftet sees Paisiello, Paër, Gretry og Boyeldieu, i Foyeen, d’Allerac, Méhul, Boyeldieu og een som Navnet manglede ved. Hjemme gal i Hovedet fordi Garcon ei havde kjøbt Konjak, løb selv ud at kjøbe den, fandt Brev fra Saaby. —

Mandag 21. Ikke vel, gik ud til Theodor, morede mig hos Kriger, (skrev italienske Notitser for Theodor). Hjemme fandt jeg Brev fra Gatty der vilde føre mig til musikalske Notabiliteter; læst i Avisen at Admiral Wulff er død; koldt Veir, Reiselyst; Utilfredshed med Hjemmet, ingen Breve derfra; Besøg af Orla Lehmann. Mange Phile-penser har jeg faaet (guul seer jeg ud). Læssøes Eensidighed, hans Tale om Poesie, som han sætter under sin Mathematiske Skjæppe! — er han ikke hovmodig, saa er ingen det! og dog har jeg Interesse for ham. Gik i Theater français og saae første Gang Rachel spille; det var i Phædra; hun maa have forskjelligt Costume hver Gang thi da jeg talte med hende var hun hvidklædt i Aften var hun himmel-blaae og med rød Kaabe. — De gaae alle i et vist Rytmisk Trit, man hører Versene, hos hende er det ikke ofte Tilfældet, hun nærmer sig Naturen mere og just disse Steder vandt hun størst Bifald, Madms.

Mars med det deilige Organ spillede, saa man følte hun er en stor begavet Qvinde, Rachel er, jeg vil ikke sige noget mere, men noget andet, de græske Guder og Helte ere døde for os, men skulle de træde levende ind i vort Liv da maa de fremtræde som Rachel giver os dem, denne det Forsvundnes Nimbus, der giver det noget overjordisk hos Rachel; hun er den tragiske Musa selv der viser sig for os og legemliggjør os hvad hun lod Digteren synge; hun er Kjød af vort Kjød, i det mindste Nordboens, men hun er til, hun er Liv og Sjæl, iiskoldt risler det Een ned af Ryggen, som saae vi en Sonambule der udtalte vore skjulte dybeste Følelser. En Herre bag ved mig, hvor jeg sad, kastede op saa jeg nær, for Stank, havde gjort det samme; en Engellænder var min Nabo, han sagde mig at Digteren Southey ganske nylig var død. Theatrets Gulv var i Aften med et hvidt Teppe. Jeg var i Orkestret og kunde see lige ned i Lamperne. Rachel blev fremkaldt, een Pibe var der, hun takkede, men ikke som jeg har seet det paa andre Theatre, hvor de smile lyksalig, hun var stolt som en Muse og beskeden som en ung Pige, rolig med nedslaaede Øine, een Pibe hørtes, som jeg hørte det i Neapel, mod Malibran. Mod alt Stort hvisler Nidet. I enkelte Momenter lignede hun Mad. Nielsen og Fru Heiberg, thi begge ere store i deres Kunst, men hun havde noget disse ikke eie, og det ikke den franske Scene at spille paa men noget eget; ofte begyndte hun sine Replikker, som nynnede hun stille en Melodi, Ansigtet forandre sig bestandig, høist forskjellige Personer syntes jeg hun var liig, et Par Gange ogsaa Portrætterne. — Sandselig +.

Tirsdag 28. Solskin! ikke vel! meget afkræftet! besøgt Ahlefeldt, sendt Heine min Billedbog. Besøg af Rellstab, spadseret i Gaderne og strakt mig paa Sengen; endt Brevet til Recke. Besøgt Delong. Igaar kjøbte jeg et Halstørklæde; jeg ønskede det sømmet og Jomfruen sagde i Boutikken, »det skal jeg gjøre!« Hvad koster det? spurgte jeg. »O det er mig en Fornøielse,« svarede hun og gjorde det. — Delong fortalte at Operaen var paa Heldingen, Ingen kom der; Directeuren havde Madms Stoltz til Maitresse og hun fik alle Hovedroller og var kun et middelmaadigt Talent, han gav hende uhyre Gager og Dupres og [plads til et navn] havde tiltvungen sig den samme. — I Aften opføres for første Gang »Madems: Dejazet i Serailet,« til Indtægt for Dejazet; jeg gik i Opera comic, stod ½ [Time] i Queu og kom da i Parterret hvor jeg morede mig godt ved den nye Opera »La part du Djable«, det lod sig give hjemme; eet Thema er ret smukt, de sang anderledes godt end i Krondiamanterne. Madms. Rossi har en ret kjøn Stemme; to Tydske sad ved mig og talte tydsk, ingen forstaae os, sagde de og fortalte deres Amou-retter. Jeg spiiste Apelsin uden for.

Onsdag 29 Marts. Gik ind for at bestille Vesitkort, det var en feil Gade Theodor havde opgivet; jeg kom heelt ud mod Port etoile, jeg gik da til den, hvor storartet, det er Napoleons Krigshistorie i et Bind formet i Sten; storartet træde Figurerne frem; Paris laae nedenfor i Taage; Træerne næsten grønne; smukt Solskin, jeg vandrede nu vidt omkring over til Hotel des Invalid, Kirkens Bue er pyntet med erobrede Faner, hvad fortælle de i Natten? To tyrkiske Hestehaler findes; man arbeider paa Napoleons Grav og derfor kan man ei faae Lov at nærme sig den; paa Veien mellem: port etoile og Invaliderne fik jeg Diarée, jeg maatte ind i et Huus hvor man tillod mig noirjv, over Vendome hjem. Napoleon der og i Invaliderne og, paa Porten, altid ham. Udenfor en Boutik hvor der hang Betræk med Palmer paa, stod en ung Araber og stirrede, det var et lyrisk Skue. Gik hjem og hvilede paa Sengen ½ Time, gik saa ud til Theodor, som ei var hjemme, jeg fandt Buntzen vi vandrede og talte om den Indflydelse til det Bedre han havde havt paa ham om hans Mangel endog paa Eensidighed. — Vi gik op i Louvre at see Udstillingen men i den tredie Sal vendte jeg hjem af Træthed. Nogle Billeder husker jeg. Hertugen af Orlean. Hagar i Ørkenen. Napoleon død paa en Seng. To Batalliestykker. Et qvindligt Portræt i sort Dragt bleeg og interessant. Dogen Palads ved Pjazetta &c.

Torsdag 30. Travet om, begyndt paa Breve; følte mig syg, sandselig +, brænder i Blodet, ondt i Maven; gaaet til Kirken St Sulpice, været i Theater palays royal og seet Les hures graves Parodi paa les Burgraves; de meest fremtrædende Scener kom for. Melinges Debut Rolle gives af et Mandfolk, Le Succes Komedie i to Acter, Mdms. Dejazet au Serail; et Act; godt saae hun ud som ung Græker, men Tænderne gjør at hun taler gammelt; jeg gik fra rue de la Lune. Var i 1ste Galleri. Fik en Sæddel fra Faderen og fra Jonna.

Fredag 31. Tidlig oppe og løbet med Diareéh i den meest voldsomme Grad; gik til Lehmann hvor Ahlefeldt og Koss kom; talte længe med L. — Graat Veir; Mavepine, skrevet paa Breve til Hjemmet. Gik ud til Bunzen og Theodor, talte længe med Kriger, der interesserer mig! fik en Recept og hentede selv Rhabarbera og Hoffmannsdraaber paa Apotheket. Regnveir; stor Middag hos Delong, der Theodor, Wilmers, Kragerup, Lehmann, Delong, Læssøe, Kriger, Holm, Maler Lehmann, Lyngby, Stiftamtmand Tygesen, Fru Delong, Bunzen og jeg; see det var Cirkelen vi sad; jeg var ret livlig; Discursen utvungen da Fru Delong ei forstod et Ord, hun smilede ved flere sære Steder. Sendt en Pakke hjem med Theodors Sager.

April.

Den første. Graat Veir; Besøg af Lehmann, vi aftalte oftere i Kjøbenhavn at sees, end det tidligere havde været Tilfældet! han bragte mig min Stambog og viiste Hjerte og Gemyt. Fulgt ham og Theodor paa Delegensen, Messagerie notre Dame de Victoire, de kjørte i Middags Kl. 11 til Challons og derfra til Lyon og Marseilles. Gik med de Danske hen i Caffe græco; hjemme taget Hofmanns og Rhabarbaradraaber; faaet sendt fra Vertinden Bygvand med Sukker; skrevet paa Breve til Hjemmet; ikke ret i Humeur. Gaaet sjofel klædt; oeconomisk.

Søndag 2den April. Bragt min »Bazar« til Marmier, som var ude; gik ind i Luxemburghaven der var næsten grøn; et Træ stod bedækket med deilige røde Blomster. Gaaet paa Udstillingen med Schjern. (Igaar i Theater gymnase med Holm, vi saae La Chanson de l’Aveugle, hvor det eneste moersomme var at de blinde ikke kunde see; deres Spisning osv komisk. I Bertrand l’Horloger saae vi Bouffé, som ligner i Spil Müller [?]. I Georg og Therese var Mad. Jullienne ganske udmærket; hun lignede den gamle Grevinde Danneskjold. (Don Pas-quale saae vi kun de første Scener af.) Men nu i Dag; Besøg af Sehsted Juul og Grev Friis, siden Kraerup; ingen huskede min Ge-burtsdag; gik ud i Champ d’Elysée, hvor der var, som i en Dyrehave; løb forgjæves om Breve, ingen kom, uden med Posten eet fra

Rantzau hvori laae et fra min Oversætter Christiani. Gik ind [i] Kirken la Roch og traf her paa to Grave Abéé l Epe og Corneilles; var i Magdalene. Gik om Aftenen første Gang i den store Opera hvor de havde Guerillero Opera i to Acter (Bjergpasset i 1ste Act malerisk) Baletten la jolie fille de Gand, udført af Char: Grisi, hun var udmærket; Decorationerne prægtige; paa Maskeraden viiste sig en rød Mand med Træ Been. — Drukket Viin og Kage, skrevet hjem.

Mandag 3 April. Ingen Breve; sendte derimod hjem til Hartmann og Recke, til Faderen, Jonna og Holst. Friseret med mange Krøller; Maven lidt bedre. Vesit hos Gatty, hvor jeg traf i Vertinden en Hamborger Frue, han forærede mig til imorgen Billet [til] Concert givet af Miss Robena, Anna Laidlaw; iaften hos Mortier, han indbød mig ogsaa men glemte at sende mig Billet; jeg følte mig mat og syg, blev hjemme og gik i Seng henimod ti, efter at jeg først havde digtet en ny skandinavisk Sang.

Tirsdag 4 April. Brev fra Recke og Hoskjær, Brevet var hele ti Dage gammelt; gik i Byge-Veir ud til den danske Colloni, hvor jeg underholdt mig med Læssøe, der talte aandrigt om Ahasverus; besøgt Kragerup; hjemme Vesit af Kriger; følt mig i det hele taget, ret vel i Dag. Gik 8½ i Concert i Salons de M. Pleyel; der var saare elegant og stærkt oplyst, Bevidstheden om at der var ingen Hæle under mine Støvler og at jeg havde mine daarligste Buxer paa, gjorte mig forlegen; pyntede Franskmænd kom, jeg saae een af Herrerne efter i Sømmene, hans Kjole var mindre god end min, Hatten ligesaa. Jeg følte mig hemoridalsk rullet mig fælt i mig selv. Der kom en Herre som hilsede mig saa ærbødigt og kjendt, jeg har seet ham før, hvo er han? Alt under 5 Nummer gik jeg, mine Tanker havde faaet en anden Retning og jeg følte mig vel. Hjemme paa mit Værelse syg igjen. Megen Ild i Blodet! ud ++.

Onsdag 5 April. Skylregn! angrebet af iaftes + spadserede i Palays royal hvor jeg traf Lessøe! Besøgt Wilmers [;] drevet. Skrevet paa Ahasverus; I store Opera med Kriger, Læssøe og Normanden at se Charles VI, heri sang Duprez og Madems. Stoltz, som saae aldeles skræddersvendagtig ud; smukke Decorationer, i 3 Act kom en heel Hestgarde ind; ude henimod 12. +

Torsdag 6. April. Altid Regn; besøgt Heine, fortalt ham 3 af mine Eventyr, han tilbød sig at give mig et Brev af Laube; vi talte om dansk Litteratur, »De kan fortælle!« sagde han; Goethe kunde; men jeg kan det ikke!« han bad mig tidt besøge sig; jeg troer dog ikke hans Ansigt; — Da jeg i Dag mod Aften i Regn og Rusk traver hen over Børs Pladsen, standser mig en fransk Herre og siger om jeg ikke [er] fra Danmark; De kjender mig ikke, jeg kjender Dem, Andersen, det var Dandseren Damalettre [?] jeg troede øieblikkelig det var ham jeg havde Brev til fra Saaby, men han sagde mig at han boede boulevard Montmart 8. Jeg speculerede forgjæves paa hvorfra han skulde kjende mig! — Kjøbt Viin, hjemme 7½. +

Søndag 7 April. Besøg af Stiftamtmand Tygesen. Sendt Brev til Ross i Athenen; stødt mit Knæ da jeg steg i en Omnibus ud til Place de la Bastille gik derfra til Perlachaise i et graat Veir; af bekjendte Grave Tilfældet førte mig til var David, Le Sage, og Suchet; stor Udsigt over Paris, Taager gleed hen over den store By; Rom synes mig større; de døde her kunne ved Juli Illuminationen her have seet den fra Gravene. Jeg saae en Grav hvor paa kun stod Navnet Nina, jeg tænkte paa hende som blev vanvittig; friske Krandse hang paa Stenen. Nu kom jeg til Masena og Foy, store Monumenter, med eet stod jeg foran Børne, hans Statue var paa den, jeg saae herfra ud over Paris, den sidste Bekjendt jeg saae var Monumentet over Casimir Périer, han har Træk af Napoleon; gik igjen til Boulevarden og kjørte hjem Kl 12½. Gik nu hen i Louvre, saae den hollandske og italienske Skole; flere Stykker af van Dyck faldt mig i Øinene, Domenichino &c; saae den nye Udstilling og fandt Portrætter af Mortier og Dumas, meget træt kom jeg hjem og lagde mig ½ Time paa Sengen; nu regner det igjen. Om Aftenen Champagne Gilde i Etoile du Nord for Lessøe; jeg kom alt Klok: 7 og var da hos Sjern til 8; vi drak Champagne, Schjern, Kriger, Lessøe, Krarup og jeg, talte gemytligt og lystigt om Norden og om at reise; henimod elleve vandrede [jeg] hjemad, Nyet skinnede; Lamperne speilede sig i Seinen; ved Palay royal drak jeg Absint i Vand og saae i Cafféen Tousée fra Palai royal, jeg kjendte ham paa Organet; de andre vare vist Skuespillere; jeg kjøbte mig nogle Kager og sidder nu i Hjemmet. — Meget sandselig +.

Løverdag 8. Blev imorges vakt ved at det lød, som om mit Navn blev nævnet; meget afkræftet, gik ud at søge Marmier, Vesit hos Friis, Sehested Juul og Delong. Anbefalings Breve sendt mig fra Marmier; skrevet Brev til Ørsted og en Sæddel til Eduard. Om Aftenen i Theater Varietes for at see de spanske Dandsere, jeg har omtalt i Bazaren. Jeg maatte staa 3/4 Time i Queu og Priserne var forhøiede, jeg sad i Parterret 1) La chasse de Roi, kjedeligt; 2) Anden Act af Le Chevreuil hvori Odry spillede John og fortalte Historien om Charles Gris, 3) Dandsen La Malaguena, danset af de Spanske 4) anden Act af La Canaille, hvori Odry var Picpus, til sidst 5) La rondalla, en Slags spansk Aften med Sang og Dands; jeg var saa træt og afficeret at jeg knap kunde holde mig sammen; et Glas Punsch gjorte godt, skjøndt det smagte ækelt af Brændeviin.

Søndag 9. Var i Notre Dame! Besøg af Wilmers og Tydskeren Hagen, spadseret om Aftenen paa Boulevarden, i Pasagerne i Palay royal, fik Tilbud om Fruentimmer. Drev hjem! — nu er da Theodor i Rom. I Dag Klokken henimod 4 reiste Lessøe til Marseille for at gaae til Neapel.

Mandag 10. Gik til De la Tour som boer i Tuillerierne, der var meget elegant, og kongelige Tjenere førte mig til ham; han havde en Orden, var meget elskværdig! Malerierne hang paa Væggene! han spurgte mig om danske Componister, jeg nævnede Weyse, Kuhlau og Hartmann; han bad mig skrive i sit Album, viiste mig min Biographie i Marmiers Historie, bad mig besøge sig &c — Jeg gik nu til V. Hugo hvor jeg maatte vente en skrækkelig lang Tid, endelig kom han i Slobrok, bad mig tage Deel i Frokosten; spurgte om der ikke nu var meget koldt i Danmark, jeg sagde ham at det kun laae fire Dage herfra; han kaldte sin Rhintour en Promenade, sagde at han kun kunde fransk og spansk, da han havde tilbragt sin Ungdom i Spanien! han saae meget ældet og medtaget ud, imod da jeg for 10 Aar siden saae ham; han spurgte ud om dansk Litteratur, kun ved Marmier kjendte han nogle Navne; det blev stærkt Hagelveir da jeg med Omnibus kjørte hjem; hos Halevant fik jeg Brev fra Theodor fra Marseille, og traf Gotschalk og Bergenseren Nicolaisen, vi tre gik ud til Opera comiq og saae Frère et Mari, Opera i een Act og derpaa L’Ambassadrice hvori en Madems. Lavoye deputerede anden

Victor Hugo. Litografi efter tegning af Maurin i H.C. Andersens stambog.

Gang; der blev kastet Blomster til hende og hun blev fremkaldt. Paa Hjemveien var jeg nær kjørt over.

Tirsdag 11. Med Gotskalk og Nicolaisen taget ud til Arc Etoile, det blev paa Veien et voldsomt Sneeveir, ingen Omnibus kom; i Champ d’Elysée krøb vi tre derfra op paa en Deligence der gik til Neylli, Kudsken var en Schweitser og talte tydsk; med Løgte i Haanden steeg vi op paa Buen; Paris laae i en Sneesky, Solen skinnede paa Omegnen; deiligt Panorama for os! — Jeg gik nu fra dem og søgte Alfred de Vigni (han træffes ellers kun Onsdag) i rue des Ecuries d’Artois No 6. Han viiste mig sit Album, hvori Rothe fra Sorø havde skrevet et Vers og spurgte om det var godt, bad mig skrive naar jeg kom igjen; vi talte om dansk Litteratur o s v; store gamle Malerier hang paa Væggene. (I Morges Besøg af Ahlefeldt). Musikalsk Selskab hos Tygesens, hvor jeg fandt svenske Beundrere og Jomf. Eisen.

Onsdag 12. Koldt Veir, en Sæddel fra Collin kun, lynende gal i Hovedet! der er ikke Opmærksomhed skabt hos dem hjemme. Løb bort fra Halevant fordi jeg ikke fik hurtig nok hvad jeg vilde! gik saa et andet Sted op at spise og fik det men langsomt og slet. I store Opera de to første Acter af Ferdinand Cortes og Balletten Giselle, i denne er anden Act særdeles poetisk. Carl: Grizi dandsede skjønt. Sendt Brev hjem til Conferentsraad Collin.

Torsdag 13. Philipens i Nakken der gjør ondt, Bunzen skar den; tog et Bad i Seinen; med Bunzen aabnet et Brev til Theodor, skrevet nogle Ord til ham, og sendt Brev hjem til Gottlieb Collin og Bournonville. Slet Humeur; gik om Aftenen i Varietes at see les Buses Graves, hvor den gamle Lepeintre med Faldhat og i Gange-Vogn var ypperlig, denne Parodi er bedre end den i palais royal. Derefter Les Caravanes de Mayex hvori Neuville deputerede; en hæslig pukkelrygget Vaudeville i fem Pukler, den blev udpebet, jeg gik fra det sidste Stykke La Vendetta. Meget koldt.

Langfredag 14. Lillienstolpe tog mig paa Sengen; jeg maatte vise ham bort; meget ondt i min Hals der er ganske svullen med to smaa Bylder; gik i en Læse Cirkel og læste tydske Aviser. Inderlig skidt Humeur; sendt Brev til Vieweg; i Dag er det den sidste Longchamps; der var intet at see uden Vogne som kjørte op og ned, Alle vare vinterklædte; drev omkring hele Aftenen; det var koldt, jeg fik Ild paa Kaminen og opvarmede mig.

Løverdag 15. Philipensen i Nakken tager Charakter af en Byld, Pinen i den. Klokken 4 ½ var jeg hos Alexander Dumas, som laae i Sengen og digtede, han bad mig et Øieblik undskylde sig, han skrev, talte enkelte Ord halvhøit, voilà! raabte han og sprang ud af Sengen, nu er tredie Act færdig, det var et Drama i Prosa han skrev paa for Theater français; han skrev nu i min Stambog noget af sin Tragedie Caligula; og opgav mig St. Priest hjemme, som Comissionær, naar jeg vilde sende ham noget. Kjørte i Omnibus ud til Cirque olympique, hvor jeg saae Les pilules du Djable hvor Forvandlingerne overraskede for Ex., hvorledes de settes sammen som sprang i Luften med Dampvognen, den tynde der blev blæst tyk; Manden i Maison de repos, hvor de begynder med alle Instrumenter, og han siden tror han er gal. Huset der vendes om; Hovedet der løb rundt paa Kroppen. Meest overraskede mig imidlertid Beduinernes Legemskræfter. Gik hjem henimod tolv. Sandselig Natur. +. Min Byld i Nakken plager mig.

Søndag 16 Paaskedag. Bunzen barberet mig i Nakken for Bylden. Besøg af Lillienstolpe; Brev fra Lina Eisendecher i Oldenburg; skrevet til Grevinde Holck i Hamburg og deri Brev til Christiani i Heide. Diareh! Middag hos Koss, der var Grev Friis, Sehsted Juul, Kragerup og Wilmers, denne sidste har iforgaars gjort stor Lykke i Conservatoire de Musik; jeg talte længe med Fru Koss Søsterdatter og med den gode Ahlefeldt. Kom hjem Kl 9 og fik Grød-Omslag paa Halsen.

Mandag 17. Ikke vel! sovet slet, gik ud til Bunzen, som saae Bylden efter, gik saa hen at kjøbe Nilleke Frø; nu sidder jeg hjemme med varmt Omslag; laae 1½ Time paa Sengen; gik om Aftenen i [Gymnase des enfans] Passage del Opera og saae Joseph solgt af sine Brødre; en lille Dreng sluttede sig til mig og fortalte rask paa Fransk som om jeg forstod det. Studenten med sin Grisette, dem jeg saae i Choiseul, var der. De unge Skuespillere drak Øl og røg Cigarer i Foyeen, Pigebørnene gik med deres Kjærester i Passagen; i Dag har jeg gaaet sjofelt klædt bag af Støvlerne, bange for at møde franske Bekjendtere, saledes more man sig i Paris! Angest for at faae Byld ogsaa inden i Halsen; fuldendt Brev til Saaby.

Tirsdag 18. Været hos Madam Reybaud, som var nydelig, hun rettede mig i min Fransk, vi talte længe og meget, hun bad mig endelig komme til sig næste Onsdagaften for at gjøre Bekjendtskab med Mad. Ancelot; hun anbefalede mig til at dramatisere, sin sidst skrevne Novelle »Donna Louise«, hun roste som noget ganske fortrinligt en ny Tragedie Lucrece af en ung Mand, satte den over Victor Hugos nyeste Arbeider. — Gik om Aftenen med Nordmanden Nicolaisen fra Bergen og Gotskalk i Theater français og saae Marie Stuart, den synes en Oversættelse af Schillers. Rachel var fuldkommen skjøn, ganske en Marie Stuart, Scenen mellem hende og Elisabeth var rystende, udmærket hendes Vous est — Elisabeth, je sui et votre Reine’« hvilken naturlig Roe og Liden var der ikke i sidste Act! Folket jublede og jeg raabte Vive Rachel! Hun saae glad ud i Aften, da hun kaldtes frem, men dog stille! — Derpaa saae vi Valéri, spillet af Plessy, i sidste Scene, hvor hun faaer Synet, fik hun mig Taare i Øinene. Klokken var næsten 12, jeg gik hen og drak et Glas Punsch, men jeg kunde ikke sove af Henrykkelse!

Torsdag [læs: Onsdag] 19. Gik ud til Buntzen, som jeg ikke traf, Schjern og Kriger sov med aaben Mund, jeg stille[de] Støvler og Bøger op hen ad Gulvet; gav Kragerup italienske Notitser, gik saa til de andre igjen; paa Hjemveien mod Louvre traf jeg Bunzen, fuldte(!) ham hjem til sit og min Byld i Nakken blev skaaret, gik saa ud til Place Breda No 10 og hentede hos Mad. Reybauld mit Album, hvor jeg var træt, gik hjem, fandt Kort fra Gotskalk at han reiste Klokken 4; skrev til ham med Brev til Eduard og Fru Næbo, i Eduards stod kun Hr. Justitsraad? — Gik i Caffe Danmark og derfra med Fridlænder og de andre Danske ud i Rue Paradis hos [plads til navnet], hvor der var smukke Værelser, en Have og et Drivhuus med Glastag, jeg traf den svenske Secretair Blum med de svenske Damer og talte med dem; her var det sidste Maleri af Robert før han skjød sig; det var en Fisker Scene, en Slags Indskibning, der laae en uforklarlig Melankoli i alle Ansigterne paa Maleriet; Alle sørge, det er som om de vidste at deres Mester og Herre Robert skulde døe en pludselig Død. Gretchen af Scheffer kydsk, Tydsk, drømmende; Mephistof[eles] er som en gammel styg Kjærling. Gret-chen i Kirken. Dernæst Decamerone, varmt og farvet. Thorvaldsens Amor med dumme Metalstrænge paa Lyren. — Siddet efter Bordet i Palai Royal, spadseret med Bunzen, drevet ene om, saa udaset at jeg knap kunde staae, naaede hjem og — her sidder jeg! —

Alfred de Vigny. Litografi af Frey efter portræt af Jean Gigoux i H.C. Andersens stambog.

Torsdag 20 April. Følt mig saa angrebet imorges at jeg næppe vovede at gaae ud, min halve Side følte Lamhed! — Brev fra Fru Lessøe og Faderen Collin; jeg begyndte Brev til hende og Jomf. Hanck, Besøg af Holm og Kragerup; ved Caffen i Palais royal, disputeret med Kriger, Schjern og Buntzen, jeg antager at vor Ungdom, har tilegnet sig for tidlig Mandens Interesser, at det var rimeligere at den Unge var ulykkelig af Kjærlighed, end af politisk Sønderknuselse! — At en lyrisk Duft og ikke en hegelsk Luftning omsusede ham. — Lummervarmt, ganske Scirocco; om Aftenen stærk Lynen, sad hjemme, ved Viin og Kage.

Fredag 21 April. I Nat lidt Tandpine; gaaet til Buntzen og snakket en Deel af Formiddagen, ude at kjøbe Skjorter. Efter Bordet spadseret med Kriger i Tuillerierhaven; mat, drukket Øl, hjemme om Aftenen, Lyst til at skrive en Vaudeville: Scandinaverne. Sandselig +.

Løverdag 22 April. Været i Louvre, seet Raphael, Correggio og Titians Billeder. Murillos Dreng bag Muren. Rubens Bryllup i Ca-naan[!] Seet paa Expositionen, mellem de mange Stykker her Thorvaldens[,] Delongs og Müllers Portrætter, smaat. Faaet nye Kjortel (110 Frank) havde den paa til Charlotte Grisi, som jeg ikke traf; (Perrot er i London). Veiret skifter med Regn og Sol. Om Aftenen

i Opera comique hvor de gav double echelle, (det er morsomt hvor de to mødtes paa Stigen, Musikken ret kjøn) dernæst anden Forestilling af Le puits d’amour af Scribe og Leuven, Musik af Balfe, denne var smuk og vel instrumenteret; den engelske Konge har i Stykket en Brønd, vel udstoppet med Madratser og Fløiel saa alle Piger som af Kjærlighed springe i denne komme ned til ham! det er en løierlig Idee! —

Søndag 23. Hos Ahlefeldt som oversatte paa tydsk mit Brev til Fru Eisendecker; Sehested Juul kom at sige Farvel, han gaaer idag til Haack og München. Travet ud til Bunzen! Schjern et snurrigt Barn, gik med Papirshat og drapperede sig hjemme. Var med Gatty hos Kalkbrenner, »De er ogsaa Maler!« sagde han til mig og jeg tog det i Øieblikket allegorisk, men maa jeg ikke næsten tilsidst troe det var hans Mening, han talte kun om Malerier og spurgte mig altid om Mestrene jeg saae, han havde en stor Deel Hollændere, disse sværmede han for, derimod brød han Staven over den italienske Skole, paa Raphael nær, for hans Madonna bøier jeg Knæ; han talte med ringeagt om Tyrells nyere Samling; jeg holder ei af Hollænderne og især overfor Rubens stykke[!] Fruentimmer, klang alt mig som Ironi; han spurgte til Brøndsted, som jeg fortalte død; han kaldte Hetzch sin Elev. — Om Aftenen var Schjern flou, »ja det troer jeg skgu’ nok, fra Deres Standpunkt!« — Vi saae Tartuffe, spillet af Geffroy. Derefter L’avare spillet af Joannis, men hans tykke Figur passede ikke[;] Phister giver den mere characteristisk; hjemme fandt jeg Brev fra Grevinde Holck; Sandselig i Blodet! gid jeg tidligere havde været ung, det er dog nu for galt denne Vildskab, voila! jeg hader det og maa dog derhen, hvorledes suser(?) ikke Blodet +.

Mandag 24. Besøg af Ahlefeldt, som havde oversat mit Brev til Fru Eisendecker; sendt Brev til Saaby og Hoskjær, til Jette Hanck med Sæddel til Fru Læssøe og Jette Wulff. Koldt Veir; læst i Ber-lings Tidende om Heibergs Afhandling om vore Lyrikere, jeg nævnedes ikke; seet at Agnete var bestemt til Opførelse som i Torsdag, jeg følte mig ved begge Dele afficeret, Schjern, som jeg traf ved Bordet, var dette vaklende Siv, som kun holdes ved Tanken om sin Betydning; drev hen i store Opera og saa Le Freyschütz; det maa være underligt for Franskmænd at høre hjemme hos os deres Operaer forvandlede fra Recitativ til Tale, underligt er for os, det omvendte; man havde i Recitativerne benyttet Musik Stumper rundt om fra Freischütz, saa at det havde den veberske colorit; Ulvesvælget var en smuk Decoration, men den vilde Jagt syntes Franskmanden ikke at have forstaaet, det var formeligt Vildmænd, som løb høit paa Bjergene oppe i Luften; til Slutningen, staaer en Beenrad med Fakkel for Max og Caspar, deres egne Skikkelser oven over! — (Familien Coburg var i Theatret), jeg følte mig meget træt men blev dog og saae Gizelle næsten ud, hvorved jeg forsonede mig mere med første Act; Dandserinden Grizi er Søster til Sangerinden hører jeg. Klokken var over 12 da jeg kom hjem.

Tirsdag 25. Graat og koldt. Meget melankolsk og livskjed! — sendt Brev til Fru Eisendecker. Kjørt Klokken 1 med Gatty ud til Billedhuggeren David, en jævn, ligefrem Mand, som en dansk Bonde, i blaa Bluse og grækerhue, vi kom gjennem en smuk Have til hans Attelier; han arbeidede paa V. Hugos Buste; vi saae her Portrætter af næsten alle for Franskmænd bekjendte nyslevende eller nu levende udmærkede Personer; ogsaa Stemann, Brøndsted og Willibald Alexis fandt jeg; han bad om min Adresse for at sende mig nogle smaa Erindringer og besøge mig. I Basrelief Bogtrykkerkunsten. En hel Figur forestillede den bekjendte franske Trommeslager Dreng, der døende holder Cocarden paa Hjertet, Skrammer har han over Panden, Trommestikken i Haanden. En anden Statue forestillede en Dreng, som graa-dig greb i Drueklassen og Slangen laae bag hans Hæl. »Ja, hver Nydelse,« sagde David »har en Smerte efter sig.« Han fortalte han kjendte Thorvaldsen fra Rom. Jeg gik ene hjem (fra rue Dassas 14) gjennem Luxenborg, og til Buntzen, som var ude, jeg kiggede ind til Kriger, han og Schjern sad og skrev[,] de saae mig ikke, jeg var kjed af det og listede mig bort uden at sige god Dag. Meget træt!

Onsdag 26. Imorges paa Sengen bragte den gode Ahlefeldt mig to Breve, eet fra Jette Wulff og eet fra Faderen Collin, hvori var 400 Frank, jeg kom ret i Humeur derved, nu gik jeg til Delatour uden at træffe ham, saa til Alfred de Vigni, det samme var Tilfældet og Veiret var slet med Regn og Hagel; efter at have nydt lidt Oef aux beur noir og Caffe, søgte jeg Raquel op Quemalaqua [ = Quai Malaquais] No [plads til nummeret], men hun var først at træffe imorgen Kl. 1.

— Hos Delatour traf jeg en yngre Broder til Marmier, jeg maatte skrive i De Latours Stambog og skrev paa Dansk og Fransk Soldaten, han skrev i min Bog, forærede mig sine samlede Digte og var meget fortræffelig. Nu tog jeg Veien ud til Alfred de Vigni, der præsenterede mig for sin Kone, som ei var ung og noget korpulent. Digteren Barbieri (!) kom, jeg voltigerede i det franske Sprog. De Vigni spurgte om Sujettet til Agnete, jeg spurgte ham, om han kjendte Göthes »Le persceur«, see det er det samme Sujet, kun at det er en Fiskerpige og en Havmand! — Nogle Gange snakkede jeg mig fast. Barbieri skrev i mit Album, vi talte om Øehlenschlæger og dansk Sprog. — Nu gik jeg til Middag og saa hen til Caffe Dannemark og læste Aviser, da jeg Klokken 8½ sad og skrev paa Brev til Jette Wulff traadte Alfred de Vigni selv med sit Album ind i mit Værelse, jeg blev ganske forlegen, han var nydelig, trykkede og holdt min Haand saa fast, sagde at han af Martin havde hørt stor Beundring over mine Værker! — (I Dag skrev jeg hjemme hos ham i hans Album, han forærede mig sine lyriske og dramatiske Værker). Jeg var meget op-rømt da han forlod mig, han raabte endnu paa Trappen: kom snart igjen til Paris og glem mig ikke! — Jeg gik nu til Madam Reybaud, hun stod paaklædt og ventede mig, det var ikke hos hende der var Soirée, vi gik sammen til Madame Ancelot og hun corrigerede mig i fransk hele Veien; Madame Ancelot saa meget aandrig ud, Manden polidsk, jeg fik Plads ved hendes Side, blev præsenteret for Martinez della Rosas der talte om Yoldi og Primo dal Borgo, Rellstab var her; en Skribent Schoffel lovede at føre mig til Lamartini(!), jeg traf ogsaa en Herre der havde været med til vor Konges Kroning og talte om denne Fest, der var ham som en Fest fra Louis XIVs Tid, roste Frederiksborg; henved 12 gik vi, jeg tog Vogn til Madame Reybauld. Hverken vaadt eller Tørt havde vi faaet, jeg styrtede ind i en Caffe og fik Punch! Det var en høist interessant Dag!

Torsdag 27 April. Regn og koldt, søgte Rachel men traf hende ikke, fik derimod Indbydelse til om Aftenen efter 8, (Blom kommet i Dag); jeg gik til Rachel, prægtige oplyste Værelser med røde fløielsartede Betræk og Gulvtæppe af lignende Art, i Glas Skabe Bøger rigt indbundne, alle Litteraturer selv svensk, men ikke een dansk, paa Bordet laae blandt flere Bøger Grilparzers Sapho! Rachel kom sort klædt meget nydelig bad mig og en ligesaa tidlig indtruffet Herre at tage Plads ved Kaminen, hun var ikke til at bringe til at tale tydsk, jeg talte bedre fransk sagde hun og paastod at Øvelsen manglede mig vel med [læs: men] jeg havde en saare god Udtale, jeg var kun for beskeden, jeg forsikrede at det ikke var min Feil, en Mængde Herre[!] kom til, blandt andre Hertugen af Cumberland eller Cornwalis. Talen var om Judith, og hun bad at man senere ikke vilde tale om dette Stykke uden med Forsigtighed da der kom Venner af Mad. Girardin, hun spøgte over sin Rivalinde i Odéon, sagde at Lucrecia var kjed-sommelig, men havde meget smukke Vers. Nu kom der Thee og jeg fik Plads ved hendes Side, men der var ikke Leilighed til at bede hende skrive i mit Album, hun var en livlig Værtinde, men ganske ene Fruentimmer imellem de mange Mandfolk, Gautier var der[,] Girardin &c — Klokken elleve listede jeg mig bort.

Fredag 28 April. Søgte forgjæves Ahlefeldt, hjemme og i Legationen for at faa ham til at oversætte et Brev jeg havde skrevet til Rachel, jeg gik da op til Gatty, som oversatte det og bad om at beholde Kladen til Erindring, jeg lovede ham i dets Sted et Vers, bragte Brev og Bog til Rachel; sendte saa Jette Wulffs Brev til Marinier afsted gjennem Latour; hentede Klokken 7 mit Album hvori Rachel havde skrevet. Gik til min Skrædder at prøve Buxer og derpaa til Mad: Ancelot, Sladderen gik ret paa mig og hun var meget elskværdig! efter Bordet drevet med Buntzen, Schjern og Blum, vi talte ungdommelig. Blom og jeg stod ½ [Time] i Queue ved Theater français for at [faae] Billet til Judith da vi kom til Hullet fik vi ingen, ligesaa ved Parquettet, vi gik da til Parterret i Vaudevillen og saae une péché de jeunesse og Hermanee af Mad: Ancelot, anden Act har Efect, derpaa Arnal i Touboulic-le-Cruel. Vi morede os egentlig ikke; da jeg kom hjem fandt jeg et fremmed Lommetørklæde i min Lomme, Himlen veed hvor det er kommet der. Skrevet paa Brev til Beskov og Jette Wulff.

Løverdag [29]. Om Aftenen i Theater palais royal og seet Voyage entre [ciel et terre]. Schjern kom og fortalte mig at der stod i Berling at der var hysset af Agnete, da jeg kom hjem fortsatte jeg mit Brev til Jette Wulff — »Gid aldrig mit Øie see det Hjem, som kun har Øine for mine Feil men ikke Hjerte for hvad Stort Gud har givet mig.

Alphonse de Lamartine. Litografi i H.C. Andersens stambog.

Jeg hader hvad som hader mig, jeg forbander hvad som forbander mig! — Fra Danmark kommer altid de kolde Luftninge, som forstemme mig! De spytte paa mig, de trampe mig i Dyndet! jeg er dog en Digter Natur, som Gud ikke gav dem mange af! Men som jeg i mit Døds Øieblik vil bede ham aldrig give dette Folk! — O hvilken Gift er der ikke i disse Timer i mit Blod! Da jeg var ung kunde jeg græde, nu kan jeg det ikke! Jeg kan kun være stolt, hade, afsky! give min Sjæl til onde Magter for at finde et Øiebliks Vederqvægelse! Her i den store fremmede By staae Europas bekjendteste og ædleste Aander kjærligt omkring mig, møde mig som Beslægtede, og i mit Hjem sidder Drengene og spytter paa mit Hjertes bedste Skabning! ja om end efter min Død jeg skal dømmes som her i Livet, jeg siger det, de Danske ere onde, kolde, sataniske, et Folk der passer for de vaade skimmelgrønne Øer, hvorfra Tycho Brahe blev forjaget, hvor Eleonora Uhlfeldt sad i Fængsel, Ambrosius Stub var Herremændenes Nar og endnu mange som hine ville behandles ilde, til Folkets Navn klinger som et Sagn. Dog jeg udtrykker mig nok characteristisk for en udpebet Digter, mit Brev skulde trykkes og Kjøbenhavn fik et glad Minut! Gid jeg aldrig see dette Sted,gid aldrig en Natur som min fødes der, jeg hader, jeg afskyer Hjemmet, som det hader og bespytter mig! — Beed for mig til Gud, beed at jeg maa finde en hurtig Død, aldrig see et Sted, hvor jeg kun lider, hvor jeg er fremmet, fremmed, som intet Sted ude, dog nok herom altfor meget! jeg veed Deres Hjerte har søsterligt følt for mig, jeg troer De vil tænke Dem ind i mine Følelser i dette Øieblik! dog bliv ikke bedrøvet; naar De læser dette er otte Dage gaaet[;] jeg er en elastisk Natur, da er mit Sind roligere, da hader jeg — stille mit Hjem — har ingen Feber som Nu — Jeg er syg[,] mit Hjem har sendt mig Feber fra sine vaade kolde Skove som de Danske stirre paa og troe at elske, men jeg troer ikke paa Kjærlighed i Norden, men paa det Onde, Falske, selv føler jeg dette i mit Blod og kun derpaa kan jeg kjende at jeg er Dansk!« — Fundet en Indbydelse til mig fra Lamartine.

Søndag 30 Mai [dvs: April]. Været hos Buntzen, efter i Dag at have læst Berling, han snakkede mig i Humeur; gik til Victor Hugo, der er gal paa Recensenterne! han skrev i min Stambog fulgte mig venligt langt ud paa Gangen; jeg saae alle Børnene og Konen, hun er meget smuk (men intet »i Bøssen!« sagde David). Gik hele Boulevarden og til Kalkbrenner, som jeg fandt til Sengs, lidende af Gigt i Milten, han haaber at komme op i denne Uge og lovede da at besøge mig samt bringe sit Portræt. Kragerup reist til det sydlige Frankerige. Jeg kjørte med Blum og Gottschalk til port etoile, som vi besteeg og saae ud over det solbelyste Paris. — Kjørt til Messageriet og taget Plads til 8 Mai til Stratsburg 52 Frank. Om Aftenen i Theatret at see Charles six. Blom fortrolig, jeg vild! — Mit Blod brænder.

Mai.

Mandag iste Mai! Kongen af Frankerigs Geburtsdag. Faaet mit Pas visiteret hos Legationen; spiist med Gottschalk og Blum i Kjælde-ren under Passage de la Opera, hvor der i hvert Lysthuus var transparent; gaaet med Stoffel hen til Lamartine i rue l’Universitet 22 eller 24, mange Tjenere i Liberie modtage os, vi kom gjennem store Værelser ind i eet der var smykket med prægtige Malerier, eet med Lamartine i Legems Størrelse; han kom os venlig imøde; der var en Deel Deputerede, og Madame Lamartine, der ikke er smuk, men seer meget klog ud; jeg talte en Deel. Lamartine bad mig om at faae paa

Tydsk hvad jeg havde skrevet om Konstantinopel, een af hans Venner skulde da oversætte ham det! Han talte om Thorvaldsen, jeg sagde ham Beliggenheden af Stockholm og han meente engang at komme derhen. Vor Konge og Dronning kjendte han fra Italien og roste dem meget, især hendes Skjønhed, bad mig at bringe ham i Erindring; han talte om vor Litteratur og haabede at snart Alt betydeligt i enhver vilde kjendes og forstaaes, og at de Franske Alt havde en Deel Kjendskab til Tydsk. Nogle nydelige lette Hunde hoppede omkring os! Bøger og Blade laae paa Bordet; jeg talte meget lidt med Madamen, men hun var høist elskværdig. Lamartine fulgte os gjennem alle Værelser og trykkede min Haand, paa atter at gjensees! Vi Stoffel og jeg gik nu over Seinen hvor vi alt saae den øverste Deel af Notre Dame illumineret. Nymaanen var tændt; i Tuillerihaven var en Masse af Mennesker og mange Pyramider med Lamper. I Formiddags gik jeg i Champ d’Elisée, det er aldeles en Dyrehave, den ene Kunstboutik ved den anden, hvor hver søgte at overdøve Naboen; to gamle Mennesker, Mand og Kone, udmajede dandsede Minuet, Konen var ganske rød af Anstrængelse, de var til Nar! Vanskabninger stilledes frem! — jeg blev aldeles veemodig, især ved Qvinder og Børn, der i afblege[de] Klædninger sprang omkring. Jeg saae et væmmeligt tykt Barn paa 3 Aar, det sad opstillet i Solskin, klædt i rødt Fløiel! med eet løftede Konen Klæderne op om Barnet, Alt hang saa ladsket at jeg ikke vidste hvad det var og vendte mig om — det var just en Dame jeg spurgte, er det en Pige eller Dreng. »Un Garzon, Monsieur!« svarede hun. Jeg gik nu ind til nogle Beriddere, to Drenge udmærkede sig især; jeg havde min Pengepung bag i Lommen og undrede mig over at jeg ikke blev bestjaalet. Jeg gik nu hen at see den stærke Mand, Folk strømmede ud derfra, jeg kom i en stor Trængsel, endelig naaede jeg Indgangen, og væk var min Pengepung, gal i Hovedet travede jeg hjem til Middag. Klokken 8 om Aftenen gaaet op til Levi i rue Rivoli og der seet Fyrværkeriet, Schjern kom, nei værre Distrai har jeg ei kjendt, hans Historie fra Operaen forleden til Charles six. Hjemme fandt jeg Brev fra Eduard, saa jurakoldt, at jeg kun havde Tanke for hans Maade at være paa. Det er sært, jeg ikke kan vænnes til hans Brevskrivning! Tjenstfærdighed har han givet mig for Venskab. —

Tirsdag 2 Mai. Gaaet ud i rue Dassas 14 til Billedhuggeren David, der var inderlig elskelig, han gav mig en stor Pakke af Kobbere, Alle over hans Arbeider, skrev i mit Album og fulgte mig heelt ud paa Gaden; gik til Kriger, derfra med mit Pas i Palais de Justise hvor jeg maatte vente henved en Time, saa at jeg var saa lynende gal, som jeg kunde være! — Gik nu hjem og derpaa til Rougemont og hævede Resten af mit Kreditiv 240 Frank, samt et nyt paa 400, jeg maatte for hvert Guldstykke betale 5 Sous. Meget træt hjemme, endt Brev til Beskow. Spiist til Middag under Passage del Opera, her er Grotter med Svaner &c — Ude at kjøbe Musik til Musikforeningen for 40 Frank. I Theater français med Blom og seet Madam Girardins nye kjedelige Stykke Judith, Decorationerne smukke, Rachel ikke saa kjøn, som ellers men spillede eiendommelig, bag efter gik Le jeu d’amour et d’hasard hvori Plessy var nydelig qoquet, gik da første Act var ude. Hjemme skrevet Brev til Drevsen.

Onsdag 3 Mai. Hos Buntzen vi gik at kjøbe mere Musik for 35 Frank. Gik til de forskjellige Gesandter med mit Pas, stærk Hede, det blev Skylregn; Koss rakkede ned paa Lamartine som Politiker. Middag hos Koss hvor jeg ret havde Øvelse i Fransk, jeg førte ene hele Konversationen. Fru Koss sagde Bravo naar jeg skjændtes med Koss der rev ned paa Lamartine og V. Hugo. Det Fæ til Koss, som kjender Scribe og ikke kunde gjøre mig bekjendt med ham, havde jeg vidst Scribe kom der i Huset, jeg havde sagt det [til] Fru Koss og alt havde været bragt i Orden. Ahlefeldt roste paa Hjemveien min Maade at bevæge mig paa i Sproget; hjemme fandt jeg Brev fra Bournonville og Fru Drevsen, de vare saa elskelige, jeg kjøbte Champagne og knallede Skaaler.

Torsdag 4 Mai. Løbet om med mit Pas; været ude at sige Farvel og kjøbe ind; hos Delong[,] Madams Reybaud; skrevet Breve, skrækkelig udaset. Hjemme om Aftenen og drukket Viin og spiist Kager.

Fredag 5 Mai. Kjøbt Nellikefrø, løbet om Pas, kjøbt Kobbere. Besøgt Heine der var kjærlig og fortrolig, i Kammeret hang Roberts Stykke med Bøflerne og Fiskeren og Lureley, en Improvisator, hans og Madam George Sands Portræt, Konens i Oliefarve, et rundt ægte tydsk Ansigt, lystige Børn legede i Sideværelset[,] tittede ind til os, kom og gav Haand, jeg snakkede Dansk og de loe lyksaligt. Heine havde igaar skrevet et Digt, det gav han mig i Stambogen; han fortalte mig at han havde sagt sin Kone »Tinsoldaten« og hun var lykkelig, han kaldte paa hende og vi bleve snart gode Venner, hun saae min Stambog og ved det jeg har af Gøthe blev den livlige Kone alvorlig og sagde om ham har min Mand fortalt mig; snart sad vi igjen paa Huk for Børnene og spøgte med dem. — Iaften i den store Opera at høre Wilhelm Tell, der gaar bedre hjemme hos os; inde at drikke Punsch. Napoleons Dødsdag i Invalides.

Løverdag 6 Mai. Afskeds Vesitter; sendt Brev til Rantzau, samt i eet til Ingeborg, Gottlieb, Eduard, Fru Lessøe og Drevsen. Om Aftenen i theater Comte og seet [plads til titelen], samt Kunststykker og Sourd Oreille; hjemme meget træt.

Søndag 7 Mai, ude i Nordstjernen, blev Du med Buntzen, sagt Ahlefeldt Farvel og faaet Anbefalings Breve af ham til Vognene (?); gik til Gatty, den hamborgske Frue i Huset nydelig. Med Schjern, Buntzen og Krieger spiist i Champ d’Elysée hvor jeg gav Champagne og Buntzen holdt en ypperlig Tale. Grev Guntz[?] kommet i Middags; nu hjemme at pakke ind.

Mandag 8 Mai. Sov naturligvis ikke hele Natten, endte og vendte mig, Klokken slog 2, den slog tre, endelig blev det saa lyst at jeg kunde see min Kuffert, saa for jeg op og i en Skylle travede jeg til messagerie royal notre dame de Victoire; to Timer før vi skulde afsted. To Deligenser kjørte paa hinan[den], en Hest kom under den ene og brak Benet; jeg drak slet Caffe[;] endelig lige paa det yderste kom Gotschalk og Blom, freidige og vel udsovede. Buntzen, Schjern, Levi, Ahlefeldt og Løvenstolpe sagde Farvel! hvor jeg misunder A. der skal sidde lige over for Gotschalk sagde Schjern, vi fik en Handskemager fra Stratsburg med, paa Vandringen senere tabte han den ene Stump efter den anden, Flipper! Han havde sin Datter med, de aad hele Tiden Svedsker og Chocoladekager[;] ud paa Aftenen sagde den gamle Bø, Datteren blev ogsaa daarlig! en Capitain var forlibt i hende og tog Leiligheden i Agt, følte hende altid paa Pulsen. Vi fik kun engang Spiise, jeg troer i Meaux, jeg var saa lynende jeg kunde være, vi vare alle nær ved at gjøre Oprør; om Natten saae vi ved Maaneskin en smuk Kirke, jeg troer det var i Chalons.

Tirsdag 9 Mai. Sildig fik vi Frokost, Frankerige her et fladt nøgent

Land; kom forbi Dom Remy, Jeanne d’Arks Fødeby. Vi saae foran os i smukt Veir Toul med en Kirke der lignede noget Notre Dame; til Nancy hvor vi bleve i 3 Timer, den saae noget berlinsk ud, meget lige Gader; her var Table d’ote. — Mod Aften i Luneville en lille By med mange Fredsens[?] Børn. Hertugen af Lothringens Slot! I Mørke Capitainen lidt som en Hane efter Jomfruen; Blom læser i Alice, Gotskalk slumrer og siger Paf til Soldaterne! Capitainen er ikke mere blandt os; men des mere have [vi] af Jomfruen;

Onsdag 10. Gaaet over Savennerne; ganske net ikke betydeligt! Kom Klokken 8 til Stratsburg; de fik mig til at snyde ved Posten og ikke levere Pas af, som ei var ret. Regnveir hele Dagen; taget ind i Hotel de Paris og har Værelse ved Siden af Blom og Gotschalk. Vi gik til Kirken, der er stor og med brogede Glas Malerier i alle Vinduer; et kunstigt Uhrværk, derpaa til St Thomaskirke med Monumentet over Marskalken af Sacxen samt over Oberlin og Kock; her staaer en simpel Steenkiste der gjemmer en Ahlefeldt, der døde som ung Student, (dansk) for et Par Aarhundreder siden, der stod bekjendte Navne, saaledes Rantzau, Wrangel &c. Vi gik til Klebers Monument og til Guttenbergs; alt efter at have indtaget en god Frokost; nu ere vi trætte og kjede os! — Jeg gik i Regn igjen til Kirken, den seer reen og afglattet ud foruden; Uhrværket blev begyndt 1838 færdig 1842. — Gig til Theatret hvis Maskinerie skal være superbt, spadserede ud af Porten. Efter Middagsbordet, vrøvlet og Klokken 9 var vi i Seng.

Torsdag 11. Deiligt Veir, kjørt med Omnibus Kl. 11 fra Hotel de Ville de Paris til (en halv Miil dansk) Dampskibet; her tog sig smukt ud Kirken der reiste sig fra det grønne, efter lang Venten seilede vi; Bjergene mod Sch[warz]wald lave, men malerisk formede; paa den modsatte Side af os laae den lille Stad Kehl. — Indskrev mig lige til Bonn til store Kahyt 35½ Frank.

*

H.C. Andersen sejlede nu videre ned ad Rhinen til Düsseldorf og drog hjem over Oldenburg, Hamborg og Breitenburg. Han ankom til København den 15. juni.

2. marts. Karl den Store, hans ben opbevares i et kapel i domkirken i Aachen.

3. marts. Moselstrømmen, Liége (Lüttich) ligger ikke ved Moselle, men ved Meuse. — Grétry (1741 —1813), belgisk-fransk komponist, født i Liége. — £a Fa-vorite, opera i 4 akter, tekst af Alphonse Royer, Gustave Waëz og Scribe, musik af Donizetti (1840). — Alizard, Adolphe-Joseph-Louis (1814—50), fr. sanger. — Laborde, tenorsanger, eller hans hustru Rosalie Laborde (1824—1907). — Theodor Collin (1815—1902), søn af Jonas Collin, læge.

4. marts. Coopmanns, E. W., kammerherre, chargé d’affaires i Belgien. — Schiern, Frederik (1816—82), historiker, senere professor. — Quételet, Jacques (1796—1874), belgisk matematiker og statistiker. A. havde sikkert introduktion til ham fra H. C. Ørsted. — Frocheur, Antoine-Joseph-Florian (1817—60), belgisk bibliotekar. — les stalles [d’orchestre]: parkettet. — Heinefetter, Catinka (1821 — 58), tyskfødt sangerinde. En af hendes elskere blev dræbt af en rival i hendes lejlighed i Bruxelles i 1840, hvorefter hun rejste til Frankrig.

5. marts. David, C. N. (1793 —1874), dansk nationaløkonom. — Pedersen, Peter (1806—61), astronom og assurandør. — Egmont, greve af Lamoral, nederlandsk stormand og feltherre (1522—68). — Hagen, Joris van der Hagen eller Verhagen (1615(2)—1669). — Lange, Johannes Christian (1785—1850), dansk forfatter. Hans sørgespil »Grev Essex« blev i 1829 opført på Det Kgl. Teater og gav anledning til »Essex-fejden«. — Semmler, Julius, holstensk musiker, havde understøttelse fra Fonden ad usus publicos. — Bériot, Charles de (1802—70), belgisk violinist, gift med sangerinden Maria Malibran.

6. marts. Jürgensen, Urban (1776—1830), dansk hofurmager. — Ørsted, Birgitte, f. Ballum (1789—1875), g. m. H. C. Ørsted. — Balling, Helene, f. Næboe (1799—1893), enke efter forvalter Jonathan B. — Wulff, Henriette (1804—59). — Boye, Henriette (1821-—95), datter af præsten og digteren C. J. Boye, g. 1843 m. distriktslæge Andr. Vilh. Pedersen. — Coyet, Gustaf Julius, friherre (1775—1862), sv. hofmarskal, kammerherre. — Den evige Jøde, måske en tysk oversættelse af Eugéne Sues roman, der først udkom i bogform i 1846. A. havde fået ideen til sit Ahasverusdigt allerede i    1839; han arbejdede ivrigt derpå under    denne    rejse.

— Le mari et l’amant, skal    måske være    »Le mari de circonstances«,    opera    i een

akt, tekst af Planard, musik af Plantade (1813). — Le domino noir, opéra comique i 3 akter, tekst af Scribe, musik af Auber (1837). — Phister, Ludvig (1807—96), dansk skuespiller.

7. marts. Bouchain, første akt af Heibergs vaudeville »De Danske i Paris« (1833), foregår i Bouchainville.

8. marts. Weis, Carl (1809—72), kancellist, senere departementschef. — Krie-ger, A. 7. (1817—93), jurist    og politiker.    — Krarup, Nicolai Edinger    (1813—67),

jurist. — Læssøe, Frederik    (1811 — 50),    kaptajn, senere oberst; var    efter    Orla

Lehmanns oplysning den førende i den danske koloni, som boede i hotellet »L’Étoile du Nord« på Quai St.-Michel. — Buntzen, Andreas (1811—80), lic. med., senere professor; hans moder var en uægte datter af syngemesteren Edouard Dupuy og en fransk skuespillerinde. — Bornemann, Johan (1813—90), lic., theol, senere professor.

9. marts. Carlsen, C. (1813—99), cand. polyt., senere vandbygningsdirektør. — Delong, Albert Herman Peter Gabriel (1797—1865), dansk generalkonsul i Paris.

— Xoss, J. A. F. C. v. (1787—1858), dansk chargé d’affaires i Paris. — Mille et une nuits, udstyrsstykke (féerie) af Cogniard (1843). — spytte i det Bæger o. s.v.; udtrykket er billedligt. A. S. Ørsted tog i stænderforsamlingen i Viborg afstand fra Hiort-Lorenzen, der som bekendt havde talt dansk i den slesvigske stænderforsamling den 11. november 1842. Slesvig-Holstenerne har naturligvis taget sig Ørsteds udtalelser til indtægt. — Willmers, Henri-Rodolphe (1821—78), danskfødt pianist og komponist; omtales af H. Heine i Französische Zustände (Musikalische Berichte, ²⁶/3 1 84 3): »Auch ein Däne, Namens Villmers, hat sich hier diesen Winter erfolgreich hören lassen und wird gewiss mit der Zeit ebenfalls die höchste Stufe seiner Kunst erklimpern.«

10. marts. Ahlefeldt, C. F. L. H. v. (1806—55), legationssekretær. — Renouard, Antoine Augustin (1765 —1853), fr. boghandler. — Eduard Collin (1808—86), A.’s nærmeste ven, søn af Jonas Collin. — Moderen er fru Henriette Collin, f. Hornemann (1772—1845), g. m. Jonas Collin. — Holst, H. P. (1811—93), digter.

— Les deux ânes, vaudeville i een akt af Mélesville og Carmouche (1843). — Déjazet, Pauline-Virginie (1798—1875), fr. skuespillerinde. — La Lisette de Béran-ger, monolog af Frédéric Bérat, havde premiere 28. januar 1843 og blev en kæmpesucces og et næsten fast nummer på hendes program. Déjazet opførte den sidste gang i en alder af 77 år. Monologen fremsiges af Lisette, en af Bérangers kendteste skikkelser, der som gammel kone mindes sin elsker Béranger. I maj 1843 udkom La Lisette de Béranger, valse pour le piano, par E. Déjazet. (Se L.-Henry Le-comte: Une comédienne au XIX^e siècle. Virginie Déjazet. 1892.) — Achard, Louis-Amédée-Eugèene (1814—75), fr. forfatter. — Scribes komedie »Un verre d’eau« er fra 1840. — Les soupers de carnaval, vaudeville i een akt af Varin, Duvert og Paul de Kock (1843).

11. marts. Fru Rowan, »Blandt de i Paris bosatte Danske maa jeg endnu nævne Fru Rowan, der fra Vestindien var kommet til Kjøbenhavn som en overordentlig skjøn og ung Enke, og nu levede i Paris med tvende begavede Døttre, der befattede sig med literære Arbeider.« (Orla Lehmann, Efterladte Skrifter, I, 144.) — Schoultz, Johanna v. (1813—63), svensk-finsk operasangerinde. — Nissen, Henriette (1821 —79), svensk sangerinde, senere gift med den danske komponist Siegfried Saloman.

— Lablache, Luigi (1794—1858), italiensk bassanger. — Grisi, Giulia (1811—69), italiensk sangerinde. — Marmier, Xavier (1808—92), fr. litterat, som kom til København i 1837 og blev H.C. Andersens ven. Marmier havde behandlet A. udførligt i sin dansk-svenske litteraturhistorie (1839). Se nærmere Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven X. Marmier (1950) i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskningen nr. 214. — Garcia-Viardot, Michelle-Pauline, f. Garcia (1821 —1910), fr. sangerinde.

— Zrza, Christine (1797—1862), dansk operasangerinde. — Tamburini, Antonio (1800-76), it. bassanger. — Semiramis, opera i 2 akter af Rossini (1823).

12. marts. Hanck, Henriette (1807—46), forfatterinde. — Ampère, Jean-Jacques (1800—64), fr. litteraturhistoriker, søn af den berømte fysiker; havde været i Danmark og Sverige. — Frijs, C. E. Krag-Juel-Vind, lensgreve (1817—96), cand. jur. 1842. — Taylor, Isidore-Séverin-Justin, baron (1789—1879), kgl. kommissær ved Théâtre Français, forkæmper for romantikerne.

13. marts. Dekoning. Rimeligvis Louis-Charles-Frédéric (Frits) de Coninck (1779 —1852), som i 1822 havde startet en kommissionsforretning i Paris. — Jeunesse, måske forfatteren Auguste J. — Levi, sandsynligvis den danske kemiker, Bergnart Carl Lewy, som på det tidspunkt arbejdede i Paris. — Thalberg, Sigismund (1812 —71), tysk klavervirtuos. — Rantzau-Breitenburg, Conrad, rigsgreve (1773—1845); A. havde besøgt ham i Breitenburg 2.—19. februar 1843. — Grevinde Kolck, Caroline Elisabeth, f. Møller (1795—1852), g. m. brevpostinspektør ved det danske postamt i Hamburg, grev Julius Holck. — Moltke, Fritz, greve (1825—75), senere udenrigsminister. — Ahasvérus, dramatisk digt af A. først fuldført og udgivet 1847.

14. marts. Assuérus, af Edgar Quinet (1833), var netop blevet optrykt i 1843. — La gazza ladra (Den tyvagtige skade), opera af Rossini (1817). — podestá (it.): politimester. — Brambilla,   Marietta (1807—75), italiensk sangerinde.

15. marts. Place royale, nu Place de Vosges. – den murede colosale Elephant, den 15 meter høje murstens-elefant var et af Napoleon opført monument. Det er i denne elefant, at Victor Hugo lader den lille Gavroche have sin bopæl (Les miserables, IV, livre 6^me)- Omtales også i A.s brev til Chr. Voigt af 26. juni 1833; se Anderseniana, 2. række, bind I, 2, p. 120 og 122. — V. Hugos Datter må være Adèle (f. 1830); billedet forestiller Hugos ældste datter Léopoldine som ll–årig. — Les Burgraves, dette dramas fiasko betegnede det romantiske teaters endeligt i Frankrig. — Mélingue s, Rosalie-Théodorine (1813—86), fr. skuespillerinde. — Geffroy, Ed-mond-Aimé-Florentin (1804—95), fr. skuespiller. — Glidermann-. sprællemand.

16. marts. Martin, Nicolas (1814—77), fr. litterat og toldembedsmand. Martin havde i Revue de Paris august 1841 offentliggjort et rimbrev »Au poëte danois Andersen«, hvoraf han sendte A. en afskrift. Han oversatte også »Martsviolerne« og »Soldaten«. — de gamle Buxer, jfr. A.s brev af 9. marts til Henriette Collin d. æ. : »Derimod var han (∂ : Theodor) lidt fortvivlet over, at jeg bragte de gamle Buxer, som han kun kunde bruge til at pakke ind; hans Yttringer om gamle Klæder havde ikke været bogstaveligt at forstaa! vi loe imidlertid over de gamle Buxers Reise til Paris!« — Eduards Jette, Henriette Collin, f. Thyberg (1813—94), g. m. Edvard Collin. — Louise Lind, f. Collin (1813—98), datter af Jonas Collin. — Otello, opera af Rossini (1816). — Mario, Giuseppe (1810—83), it. tenorsanger, blev senere gift med Giulia Grisi.

17. marts. Kongen og Dronningens Skaale, Marmier kendte Christian VIII og dronning Caroline Amalie personlig fra København.

18. marts. Eisendecher, Caroline (Lina) v., f. Hartlaub (1821—75), g. m. kabinetssekretær i Oldenburg Wilhelm v. E. — Don Pasquale, opera af Donizetti (1843.)

19. marts. Mazillier, N. (f. 1798), fr. balletmester; var den danske danserinde Augusta Nielsens lærer. — Iccharus, vistnok »Icare« af Merry-Joseph Blondel (1781 —1853). — Sehestedt Juul, Christian (1806—1861), besidder af Ravnholt, kammerherre. — L‘anneau d’argent, syngestykke af Adolph Herbelin (1843). — Foliquet, coiffeur des dames, vaudeville af Paul Duport og Laurencin (1843). — Arnal, Étienne (1794—1872), fr. skuespiller. — Le Poltron,- vaudeville af Bayart, Alphonse og Regnault (1835).

20. marts. Racbel, Elisabeth (1821—58), fr. skuespillerinde. — Les petits mystères de Paris, vaudeville af Dupeuty og Cormon (1843), rimeligvis en dramatisering af eller parodi på »Les mystères de Paris« af Eugène Sue, der stod som føljeton i »Journal des Debats« netop på den tid. — Le mariage au tambour, komedie af Ad. de Leuven og Brunswick (1843). — »jeg vil altid leve ugift ligesom min Fader!« , samme vittighed allerede hos Molière i Le mariage forcé, scene XIV, hvor Sganarelle siger: »La raison? C’est que je ne me sens point propre pour le mariage, et que je veux imiter mon père, et tous ceux de ma race, qui ne se sont jamais voulu marier.« — Vernet, Horace (1789—1863), fr. maler.

21. marts. Doganen: toldboden (it. dogana); således almindeligt hos A. — Grabn, Lucile (1819—1907) dansk danserinde. — Arnesen, A. L. (1808—60), dansk forfatter.

22. marts. Adler, J. G. (1784—1852), medlem af Det Kgl. Teaters direktion, ge-hejmekabinetssekretær hos kongen. — Agnete og Havmanden, dramatisk digtning i 2 afdelinger, musik af N. V. Gade, opførtes i alt kun 2 gange (20. april og 2. maj). — Dumas fils, Alexandre (1824—95), fr. forfatter, søn af Alexandre Dumas père. Dumas père var 39 el. 40 år. Han er født den 24. juli 1802 eller 1803. — Leuwen-Braunscbwig, grev Adolphe de Ribbing (1807—84), som skrev en mængde komedier under pseudonymet Adolphe de Leuven var søn af baron Ribbing, der sammen med grev Horn var delagtig i mordet på den svenske konge Gustav III (1792). Brunswick er pseudonym for Léon Lhérie, oprindelig Léon Lévy (1805—59), som var Dumas’s og Leuvens medarbejder. — en Søn af Napoleon, grev Alexandre Walewski (1810—68) var søn af Napoleon og Marie Walewska. — Anaïs-. Pauline-Anaïs Aubert, kaldet Anaïs (1802—71), fr. skuespillerinde. — Elssler, Fanny (1810 —84), østrigsk danserinde.

23. marts. Grevinde Bocarmé, Ida Visart de Bury et de Bocarmé, née du Chaste-let (1797—1873), belgisk grevinde (meddelt af overbibliotekar, dr. phil. H. Topsøe-Jensen). — Bornstedt, Louise von, Freifräulein (1807—70), tysk digterinde, plejedatter af grevinde Bocarmé. — En polsk forviist Grevinde, grevinde Mierzciewska.— Polens Opstand: 1830. — Datteren: baronesse Pfaffins. Balzac skriver den 2. marts 1843 til Madame Hanska: »La personne qui se réclame de vous pour me voir est madame la baronne de Pfaffins, née comtesse Mierzciewska.« — Gusta: Augusta Collin, f. Petzholdt (1801—65), gift med Gottlieb Collin. — Lehmann, Otto Ludvig Edvard (1815—92), maler. — Friedländer, Julius (1810—61), maler.

24. marts. Gatby,  August (1800—58), tysk musikforfatter.

25. marts. Rellstab. Ludwig (1799—1853), tysk digter og musikkritiker. — Revbaud, Fanny, f. Arnaud (1802—71), fr. forfatterinde. — Koreff, David (ved dåben Johann) Ferdinand (1783—1851), tysk læge i Paris,- omtales af H. Heine i Frz. Zustände (Musikalische Berichte, 26/3 1943). I Heines »Buch der Lieder« er digtet »Aucassin et Nicolette« dediceret til I. F. Koreff. — Brøndsted, P. O. (1780—1842), arkæolog. — Koës, Georg (1782—1811), dansk filolog, i Paris 1807 med Oehlen-schlæger og Brøndsted. — I brev til J. Collin af 2. april 1843 fortæller A. endvidere: »Ud paa Aftenen blev jeg her, fordi B og jeg var Nordboer, tracteret med varmt Æg-Øl, der kaldtes en Drik »de Walhalla« og Fruen gjorde Undskyldninger fordi vi ikke som i Norden fik den i Hjerneskaller.«

26. marts. Ørkenens Søn, romantisk skuespil af Fr. Halm (alias Münch-Belling-hausen), oversat af Carl Borregaard, havde première 6. februar 1843 i København og blev en stor succes. — Bog over Børne, Heinrich Heine über Ludwig Börne (1840). — Der Rabbi von Bacharach, ein Fragment (1840). — Kruse, Laurids (1778—1839), dansk oversætter og forfatter. — Les diamants de la couronne, opera i 3 akter, tekst af Scribe og Vernoy de Saint-Georges, musik af Auber (1841). — Richard Coeur-de-l’on, opera i 3 akter af Sedaine, musik af Gréty (1784). — Saa-bye, Peter (død 1859), fhv. amerikansk konsul, grosserer og generalkrigskommissær, gift med balletdanserinden Augusta Laurwald (Robert Neiiendam, En Danserinde (1818)). — Wulff,     Christian (1777—1843), kontreadmiral, døde pludselig 17. marts 1843.

27. . marts, somnambule : søvngænger. — Mlle Mars (1779—1847), fr. skuespillerinde. — Malibran, Maria Félicita, f. Garcia (1808—36), fransk-spansk sangerinde. —- Nielsen, Anna, f. Brenøe (1803—56), dansk skuespillerinde.

28. marts. Biledbog uden Billeder, i tysk oversættelse. — Recke, Adolph v. d. (1820—67), dansk forfatter. — Stoltz, Rosine (1815—1903), fr. sangerinde. — Duprez, Gilbert-Louis (1806—96), fr. sanger. — Mlle   Déjazet au sérail ou le Palais-Royal en 1872, vaudeville af Bayard og De Lurieu, havde premiere den aften. Hovedhandlingen er følgende: En fransk skuespillertrup, som på en rejse til St. Petersborg er blevet fanget af Tyrkerne, skal i 1872 opføre et stykke, der handler om Déjazet. Da den skuespillerinde, der skal spille D., bliver forhindret deri af sin skinsyge mand, ved teaterdirektøren ikke sine levende råd. Men en gammel morlil har interesseret overværet alle prøverne. Det er Déjazet selv, som nu bor i et nærliggende kloster for at sone sin ungdoms letsindigheder. Hun bliver ganske forynget ved det hun hører og ser og tilbyder at spille rollen som sig selv. — Forfatterne var her profet uden at vide det. D. optrådte virkelig stadig i 1872 (dog ikke i deres stykke). (Se L.-Henry Lecomte, op. cit.) — La part du diable, opera i 3 akter, tekst af Scribe, musik af Auber (1843). — Rossi, Mlle, senere Rossia-Caccia, it. sangerinde.

29. marts, tyrkiske Hestehaler, militære udmærkelsestegn. — rorrjv (græsk): »lave«. — Port etoile: l’Arc de l’Etoile, triumfbuen. — Porten.- triumfbuen.

30. marts. Les bures graves, trifouillis en vers, af Domanoir, Siraudin og Clair-ville. — Le succès, komedie af F. A. Harel (1843). — La rue de la lune, vaudeville af Charles Varin og Boyer (1843). — Faderen og Jonna, Jonas Collin (1776—1861) og hans datterdatter Jonna Drewsen (1827—78).

31. marts. Holm,  sandsynligvis maleren Just Jean Christian Holm (1815—1907). — Lyngbye, Laurids (eller Lorents) Rasmus (1809—69), maler. — Thygeson, Nicolai Emanuel (1772—1860), fhv. stiftamtmand.

2. april. La chanson de l’aveugle, ou la famille de Désaugiers, vaudeville i een akt af Junien. — Bertrand l’horloger, vaudeville i to akter af Jules de Prémaray. -— Bouffé, Marie (1800—88), fr. skuespiller. — Müller, skuespiller Peter F. Møller, om hvem Overskou siger at han havde »adskillige gode Roller i det saakaldte Taabefag« (V. 277). — Qeorges et Therése, ou Les deux orphelins, vaudeville i to akter af Auvray. — Grevinde Danneskjold, Henriette Danneskiold-Samsøe, lensgrevinde, f. Kaas (1776—1843). — Christiani, W. Caroline (1815—?), tysk oversætterinde. — Kirken la Roch: l’église de St. Roch. — l’Epée, Charles Michel de (1712—89), stifter af verdens første døvstummeinstitut. — Magdalene, Magda-leinekirken. — Le Guerillero, opera i 2 akter af T. Thomas (1842). — La jolie fille de Gand, ballet-pantomime af Saint-Georges og Albert, musik af Adam (1842). — Grisi, Carlotta (1819—99), italiensk danserinde, kusine til Giulia Grisi, gift med balletmester Perrot.

3. april. Hartmann, J. P. E. (1805—1900), komponist. – Mortier de Fontaine. Henri Louis Stanislaus (1816—1883), polsk klavervirtuos.

4. april. Hoskjær, Christian Frederik (1824—68), senere kgl. bogholder på St. Thomas. — Pleyel, Ignace (1757—1831) og hans søn Camille Pleyel (1788—1855) var musikere og pianofabrikanter.

5. . april. Charles VI, opera i 5 akter af Germain og Casimir Delavigne, musik af Halévy (1843).

5. april. Laube, Heinrich (1806—84), tysk forfatter.

7. april. Ross, Ludwig (1805—59), tysk arkæolog, professor i Athen. – Perla-chaise, kirkegården Père-Lachaise. — David,  Jacques-Louis (1748—1825), fr. maler. — Le Sage, Alain-René (1668—1747) fr. forfatter. — Suchet, Louis Gabriel (1772 —1826), fr. marskal. — Nina eller Den Vanvittige af Kjærlighed, skuespil i 5 akter af J. L. Heiberg (1824), efter L. J. Milons ballet »Nina ou la Folie par Amour« (1813), som H.C. Andersen selv havde optrådt i. Se Levnedsbogen p. 65 og Morten Borup, Johan Ludvig Heiberg, I, 124. — Masséna, André (1753—1817), fr. marskal. — Joy, Maximilien-Sébastian (1775—1825), fr. general. — Børne, Ludwig (1786—1837), tysk jødisk forfatter. — Casimir Périer (1777—1832), fr. liberal politiker. — Domenichino (alas Domenico Zampieri) (1581—1641), it. maler. — Tou-sez, Alcide (1806—50) fr. skuespiller.

8. april. De spanske Dandsere, Antonio Camprubi og Dolores Serral; se Vor Fortid, I (1916—17), 136 og 369. — Odry, Jacques-Charles (1781—1853), fr. skuespiller. — Le Chevreuil  ou Le fermier anglais, syngestykke af Leon H …… et Jaime (1831). — La Canaille, vaudeville af Dumersan og Dumanoir (1839). — Picpus er en kloakmand (cureur d’égouts). — rondalla (spansk): en flok unge mænd som synger og spiller om natten i gaderne.

9. april. Hagen :   måske den tyske pianist Theodor Hagen.

10. april. La Tour, Antoine de (1808—81) fr. forfatter, en af Marmiers venner. –  Hallavant, restauratør i Palais Royal (Orla Lehmanns Efterladte Skrifter).  –

Gotschalk, John Kierulf (1820—89), handelsfuldmægtig, senere grosserer. — Frère et mari, opéra comique af Humbert og Polak, musik af Clapisson (1841). — L’am-dassadrice, opera, tekst af Scribe, musik af Auber (1836) — Lavoy’e, Anne-Benoîte-Louise (f. 1823), fr. sangerinde.

11. april. Neylli: Neuilli. — Rothe, Ludvig August (1795—1879), lektor ved Sorø Akademi.

12. april. Fernand Cortez ou La conquête du Mexique, opera i 3 akter af Spon-tini (1809). — Giselle, ballet, musik af Adolphe Adam (1841).

13. april. Les buses graves, af Dupeuty og Langlé (1843). — Gottlieb Collin (1806—85), kammerassessor, ældste søn af Jonas Collin. — Bournonville, August (1805—79), balletmester. — Lepeintre, Charles-Emmanuel, kaldet Lepeintre aîné (1785—1854), fr. skuespiller. — med Faldhat og i Gang-Vogn, sammenlign Georg Brandes’ karakteristik af »Les Burgraves«: »Blot ved at læse Personlisten smiler man: Job, Borggreve paa Heppenheff, 100 Aar gammel. Magnus, Søn af Job, 80 Aar gammel. Hatto, Søn af Magnus, 60 Aar gammel. Gorlois, Søn af Hatto, 30 Aar gammel. Der findes en samtidig Pariser-Karikatur af Borggreverne paa hvilken man ser dem fra Oldefaderen til Sønnesønssønnen fremstillede i Geled med jævnt aftagende Højde og med jævnt aftagende Skæg.« (Hovedstrømninger, V, 5. Udgave, p. 291.) — Les infortunes de Mayeux, vaudeville i 5 afdelinger, får også en dårlig kritik i Journal des Débats l.maj 1843. — Mayeux, en pukkelrygget nationalgardist, er en stående komedie- og karikaturfigur fra 1830’erne. — La vendetta, vaudeville af Dumanoir og Siraudin (1842). — Lilienstolpe, sv. adelsmand; hvem af slægten A. mener, kan udg. ikke afgøre.

14. april. Vieweg, Eduard (1796—1869), tysk forlægger — Longchamp, væddeløbsbane vest for Paris.

15. april. Caligula er skrevet i 1837. — St.-Priest, Alexis, comte de, fr. gesandt i København. — Les pilules du diable, féerie af Lalou, Bourgeois og Laurent (1839).

17. april. Gymnase des enfans var et konkurrenceforetagende til Comtes børneteater.

18. april. Ancelot, Marguerite (1792—1875), fr. forfatterinde. – Lucrèce, nyklassisk tragedie i 5 akter af François Ponsard (1843). Den havde stor succes. — Marie Stuart, tragedie i 5 akter (efter Schiller) af Pierre Lebrun (1820). — Vous est Elisabeth, replikken skal vist være: Tu es Elisabeth – et moi je suis la reine (jfr. brev til Henriette Hanck 21. april 1843 og Mit Livs Eventyr). I den trykte udgave fra 1839 (i La France dramatique au dix-neuvième siècle) lyder hele passagen således :

Le fruit de l’adultère

Profane insolemment le trône d’Angleterre.

Le noble peuple anglais, par la fraude trompé,

Gémit depuis vingt ans sous un sceptre usurpé.

Si le ciel était juste, indigne souveraine,

Vous seriez à mes pieds, et je suis votre reine.

(Acte III, scène 4.)

Valérie, comédie-drama i 3 akter af Scribe og Mélesville (1822). — Plessy, Jeanne (1819—97) fr. skuespillerinde.

19. april. Nœboe, Augusta, død 1900, 95 år gammel. — Robert, Louis-Léopold (1794—1835), schweizisk maler. Det ene billede er formodentlig »Le départ des pêcheurs de l’Adriatique«. Se også H. Heine, Frz. Zustände (Kunstberichte aus Paris, Frz. Maler (1831)). Robert tog sig af dage af ulykkelig kærlighed til prinsesse Charlotte Bonaparte. — Scheffer, Ary (1795—1858), fr. maler.

20. april. Hanck, Henriette (1807—46), forfatterinde.

22. april. Perrot, Jules-Joseph (1810—92), fr. balletmester. — La double échelle, opera i een akt af A. Thomas (1837). — Le puits d’amour, opéra comique i 3 akter, tekst af Scribe og Leuven, musik af Balfe (1843).

23. april. Kalkbrenner, Friedrich (1788—1849), tysk-fransk klavervirtuos og komponist. Om ham fortæller Heine (Frz. Zustände, Musikalische Berichte, 26/3 1843): »Ja, der grosse Kalkbrenner ist . . . nach seiner Residenz zurückgekehrt . . . zu seinen zahlreichen Schülern, die aus allen Künstlern bestehen, mit denen er nur ein einzig Mal in seinem Leben gesprochen, und zu seiner Gemäldesammlung, welche, wie er behauptet, kein Fürst bezahlen könne.« — Hetsch, Karl Ludwig Friedrich (f. 1806), tysk komponist. — Joanny (1775—1849), fr. skuespiller. — Tyrells nyere Samling, enten en engelsk kunstsamler J. Tyrel[l] eller en engelsk kobberstikker Arthur(?) Turrell.

24. april. Heibergs Afhandling; Berlingske Tidende for 15. april 1843 indeholder kun en ganske kort notits om sidste nummer af Heibergs Intelligensblade. Af de dalevende nævnes kun H. P. Holst og Chr. Winther. Det skyldes simpelthen at Heibergs artikel er en anmeldelse af disse to digteres nylig udkomne samlinger, »Ude og hjemme« og »Digtninger«. — Der [Freischütz (Jægerbruden), opera af Weber (1821). — Carlotta Grisi var ikke søster, men kusine til Giulia G.

25. april. David d’Angers, P. J. (1788—1856), fr. billedhugger. — Stemann, Poul Christian (1764—1855), dansk statsminister. — Willibald Alexis (pseudonym

f. Wilhelm Häring) (1798—1871), tysk forfatter.

26. april, oeufs an beurre noir: spejlæg. — Barbier, Auguste (1805—82), fr. digter. — Le persceur, skal være le pêcheur (Der Fischer). — traadte Alfred de Vigni selv med sit Album: et løst albumblad. — Martinez de la Rosa, Francisco (1789—1862), spansk statsmand og digter. — Yoldi, Alfonso Maria de Aguirre y Gadea (1764—1852), spansk greve, bosat i København, overkammerjunker ved Frederik VI’s hof. — dal Borgo di Primo, Olinto (1775—1856), dansk chargé d’affaires i Madrid. — Stoffel, Eugène, baron (1823—80), officer og militærskribent.

27. april. Blom, Sigvard August (1816—1900), handelsfuldmægtig, senere grosserer. — Judith, tragedie i 3 akter af Mme de Girardin (1843). — »sin Rivalinde i Odéon« : Marie Dorval, som spillede titelrollen i »Lucrèce«. — Girardin, Émile de (1802—81), fr. journalist og politiker. — Gautier, Théophile (1811—72), fr. digter.

28. april. Un péché de jeunesse, vaudeville i een akt af Samson og Jules de

Wailly. — Hermance, ou Un an trop tard, vaudeville i to akter af Mme Ancelot. — Touboulic-le-Cruel, vaudeville i een akt af Comberousse. (1843). — Beskow, Bernhard v. (1796—1868), svensk digter og diplomat.

29. april. »Entre Ciel et Terre« n’est rien moins que l’historie d’un ballon d’essai qui a oublié son parachute. Un plus adroit serait resté en l’air, comme dit Figaro.« J(ules) J(anin) i Journal des Debats 1. maj 1843. — »Agnete og Havmanden« opførtes 1. g. 20. april 1843 på Det kgl. Teater; den gik kun 2 gange.    —mit brev til Jette Wulff, det indeholder hele det følgende ualmindelig voldsomme udbrud om landsmændenes foragt. I en efterskrift tilføjer han: »Riv dette mit syge Brev itu« og lidt længere nede: »Lad endelig Fru Læssøe læse dette mit Brev —!«

1. maj. visiteret: viseret. — fra Italien, Lamartine var som legationssekretær i Napoli (1820—21); Christian VIII, som opholdt sig i Italien fra 1818—22, var i Napoli under revolutionen i 1820.

2. maj. Rougemont de Lowenberg, bankierfirma i Paris. — Le jeu de l’amour et du hasard, komedie af Marivaux (1730).

3. maj. Drewsen, Ingeborg, f. Collin (1804—77), ældste datter af Jonas Collin, g.m. justinarius i Kriminal- og Politiretten Adolph D. — et Digt, »Ein Lachen und Singen! Es blitzen und gaukeln« (MLE. 271—72). Under titlen Lebensfahrt er det optaget i Neue Gedichte (1844).

5. maj. Wilhelm Tell, opera af Rossini (1829).

8. maj. Løvenstolpe, skal være Lillienstolpe.

9. maj. Alice, roman af Lytton Bulwer (1838), oversat til dansk af A. Rung (1839), til fransk af A. Sobry (1838).

10. maj. Savennerne: Saverne. — Marshallen af Saxcen, grev Maurice de Saxe (1616—1750). Hans gravmonument er et af den fr. billedhugger Pigalles hovedværker. — Oberlin, Jérémie-Jacques (1735—1806), fr. filolog. — Koch, Christophe-Guillaume de (1737—1813), fr. publicist. — Rantzau, Josias, greve (1609—50), var i 1644 blevet udnævnt til marskal af Frankrig. — Kléber, Jean-Baptiste (1753 —1800), fr. general.

¹

Jeg takker bibliotekar, cand. mag. Kåre Olsen og overbibliotekar, dr. phil. H. Topsøe-Jensen, som med stor elskværdighed har hjulpet mig med at udtyde en del vanskelige steder i manuskriptet.