En ukendt epilog af H.C. Andersen

Efter sin hjemkomst fra Sverige (19.7.1837)^[1] begav H.C. Andersen sig en uges tid efter til Fyn, idet han dog først opholdt sig nogle dage i Sorø^[2], i selskab med Ingemann og Hauch. Den 5.8.1837 ankom Andersen til Odense^[3] (han indlogerede sig hos fam. Hanck), hvor han blev en uge, inden han d. 12.8.1837 tog ud til Lykkesholm^[4]. Den 23. aug. returnerede han til København.^[5]

Den 31. juli 1837 meddelte Fyens Stifts Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende, at „Den Kongelige Skuespiller Hr. Sahlertz^[6] [idag ventes] at indtræffe hertil paa en Reise i Fyen^[7], og agter da, med Understøttelse af Kongelig Skuespillerinde Jfr. Zrza^[8] og en af Hovedstadens fortrinligste Pianistinder, Jfr. Braase^[9], at give en musikalsk-deklamatorisk Aftenunderholdning^[10]“.

Samme dag (1.8.1837), som Sahlertz indrykkede sin annonce i Odense-bladene, hvori han meddelte, at han „Fredagen den 4d., om Aftenen Kl. 7 [agtede] at give en musikalsk Aftenunderholdning, hvis Indhold bliver bekjendtgjort ved trykte Plakater^[11]“, var det andet Odense-organ, Fyens Stifts-Avis og Avertissements-Tidende i stand til at meddele hele programmet for Sahlertz’ aftenunderholdning, som ifølge bladet skulle afsluttes med Sahlertz’ fremsigelse af „en Epilog, forfattet af H.C. Andersen, der nu er vendt tilbage til Fædrelandet efter sin Reise til Sverrig. ^[12]

Inden aviserne mandag (lørdag/søndag udkom ingen aviser i Odense) kunne „anmelde“ aftenunderholdningen, havde Carl Bagger^[13] imidlertid skrevet til Andersen:

Søndag. Middag. [6.8.1837.]

Kjære Andersen!
Efter en Samtale med min Principal^[14] finder jeg mig foranlediget til at bede Dig venskabeligst om at tilsende mig din Epilog ved Sahlertz’s Concert; om muligt, endnu idag, da den skulle bruges til Avisen imorgen. – …”^[15]

Andersen efterkom Baggers (og Søren Hempels) opfordring, og mandag den 7. aug. 1837 bragte Fyens Stifts Adresse … Avis følgende summariske omtale af sommerens kulturelle „begivenhed“^[16]:

Odense. Hr. Sahlertz’ Koncert i Fredags var, hvad den virkelig fortjente, talrigt besøgt; meest Beundring vakte Jfr. Zrzas Udførelse af et Recitativ og en Arie af Røverborgen^[17] samt hendes herlige Foredrag af Rohdes Variationer^[18]. Ogsaa Hr. Sahlertz og Jfr. Braase lønnedes med levende Bifald^[19]. Til Slutning fremsagde Koncertgiveren følgende simple, men hjertelige Epilog, der af Forfatteren, vort Byesbarn, Hr. H.C. Andersen, som i disse Dage opholder sig her i Odense, oprindelig er skrevet til en Melodie af Operaen „Marie“^[20] og havde været bestemt til at afsynges:

Naar milde Vinde lufte
Hen over Dannevang,
Naar Markens Blomster dufte,
Da toner Fuglens Sang;
Den vækker Fryd og Smerte
I hvert beslægtet Bryst,
Thi Hjerte fatter Hjerte,
I Kummer som i Lyst.

Sangfuglen vil ei glemme,
Hvor den fandt Gjæstfrihed;
Her følte den sig hjemme,
Kjært var den dette Sted;
Om ogsaa Sangen tier,
Er Tonerne ei glemt,
Lad Hjertets Melodier
I Hjertet være gjemt!

Hvornår Andersen har skrevet epilogen, har ikke kunnet afgøres. Det står imidlertid fast, at den er skrevet før Sveriges-rejsen og næppe med henblik på fremsigelse netop i Odense. Endelig ses den ikke benyttet ved de aftenunderholdninger Sahlertz (eller andre skuespillere) afholdt i København (i perioden 1830—1837)^[21], ej heller har Andersen selv udnyttet de „simple, men hjertelige“ strofer i sin digtning, forfattet i dette tidsrum.

Noter

1. ^ BEC, V, 69.
2. ^ BEC, V, 69. Andersen rejste til Sorø den 28. juli 1837; jfr. Andersens brev til B. S. Ingemann (25. juli 1837): B & B, I, 375.
3. ^ BEC, I, 268.
4. ^ BEC, I, 269.
5. ^ Jfr. Andersens brev til B. S. Ingemann (25. august. 1837): B & B, I, 381.
6. ^ Se: Dansk biografisk Lexicon (Bricka), XIV, (1900), 553-554. Dansk biografisk Leksikon, XX, (1941), 486-487.
7. ^ Sahlertz med følge ankom den 31. juli 1837 til Fyn og rejste først tilbage til København en af dagene i perioden 13.-16. aug. (Fyens Stifts Adresse … Avis, 17. aug. 1837, p. 607); det fremgår imidlertid ikke af Odense-bladene, hvorvidt skuespillerne har givet underholdning andre steder på Fyn i løbet af de fjorten dage, de opholdt sig dér. De øvrige fynske købstæder havde endnu ikke fået etableret selvstændige aviser, som utvivlsomt ville have omtalt dette besøg, og teaterplakater er ikke bevaret fra dette tidsrum, hvorfor det er umuligt at afgøre om skuespillernes besøg på Fyn kun gjaldt underholdningen i Odense.
8. ^ Se: Dansk biografisk Lexicon (Bricka), XIX, (1905), 331-332. Dansk biografisk Leksikon, XXVI, (1944), 495-496.
9. ^ Albertine Wilhelmine B. Født i „Sleswig“ 1805 (måske allerede 1795), datter af musiklærer (?) Braase. Debuterede som tolvårig (?) i 1817. B.s eneste annoncerede (offentlige) koncert fandt sted på Hofteatret 4. dec. 1822, i forening med broderen (violinist), senere organist i Nykøbing Falster (død 1845). B. levede sidenhen som musikinformator i København. Død efter 1863.
10. ^ Fyens Stifts Adresse … Avis, 31. juli 1837, p. 562.
11. ^ Fyens Stifts Adresse … Avis, 1. aug. 1837, p. 568 og Fyens Stifts-Avis … , 1. aug. 1837, (upag.).
12. ^ Fyens Stifts-Avis…, 1. aug. 1837, (upag.). Omtalen må ses som et extrakt af Sahlertz’ bebudede plakat, som ikke er bevaret.
13. ^ Bagger var kommet til Odense nov. 1836 for at overtage redaktørstillingen ved Fyens Stifts Adresse … Avis; først den 20.9. 1838 fremtræder Bagger som nominel redaktør af Hempels avis. Om Andersens forhold til Bagger, se: Tage Høeg: H.C. Andersens Ungdom (1934).
14. ^ Søren Hempel, se: Dansk biografisk Leksikon, X, (1936), 64-65.
15. ^ Abrahamske Autografsaml. 4° Nr. 6, (84-97). Carl Bagger fortsætter: „Du vil paa Fredag i „Bidrag til Tidshistorien“ [tillægsblad til Fyens Stifts Adresse … Avis] faa min individuelle Anskuelse fremsat angaaende Recensionen over din Roman“. -(Andet oplag af) „Improvisatoren“ og Andersens dengang nyeste roman „O. T.“ var netop da blevet anmeldt i „Maanedsskrift for Litteratur“ af F. C. Olsen, medens Andersen selv troede, det var rektor Meisling. – Andersens breve fra denne tid (B & B, I, 375, 376, 377, 380 og BEC, I, 268) kredser alle om denne strenge (men ikke uretfærdige) kritik, hvorom han selvfølgelig også har talt, da han besøgte Bagger søndag formiddag (6.8. 1837, se brevets fortsættelse: Andr. Dolleris: Carl Bagger. (1907), 98-99.) – Hverken det pågældende nr. af „Bidrag til Tidshistorien“ (11.8.1837) eller senere indeholder Baggers „individuelle Anskuelse… angaaende Recensionen over“ „Improvisatoren“, men Bagger fremkom derimod i Fyens Stifts Adresse … Avis med en kort omtale af recensionen, — tre uger senere (25.8. 1837): Videnskabelighed. I det sidste Hefte af Maanedsskrift for Litteratur findes en strængt dadlende Kritik af H.C. Andersens to sidst-leverede Romaner: O. T. og Improvisatoren. Hvor skarp denne lærde Afhandling end er, vil det dog neppe lykkes den at bevirke, at de omtalte Romaner ikke skulde finde Smag i de danske Læseres Mund. Det er glædeligt at erfare, at Hr. Andersen, trods alle bittre Recensioner, til Juul vil glæde Litteraturen med en ny Roman, betitlet: „Kun en Spillemand!“. Baggers stillingtagen til fordel for Andersen har næppe betydet meget for denne, eftersom Baggers „individuelle Anskuelse“ blev fremsat i et provinsblad uden synderlig betydning eller indflydelse.
16. ^ Fyens Stifts-Avis… sluttede omtalen af Sahlertz’ aftenunderholdning med en oplysning om, at „Sandsynligvis vil Hr. Sahlertz ogsaa vorde understøttet med Sang og Declamation af sin Collega, Sangeren Hr. Hansen [J. Christian H., se: Dansk biografisk Lexicon (Bricka), VII, (1893), 26-28; Dansk biografisk Leksikon, IX, (1936), 140-141] med Kone [Erhardine Adolphine H., f. Rantzau, se: Dansk biografisk Lexicon (Bricka), VII, (1893), 28; Dansk biografisk Leksikon, IX, (1936), 141], som i denne Tid opholde sig her i Fyen“, hvilket dog ikke fremgår af referatet i Fyens Stifts Adresse … Avis, ej heller at skuespilleren C. M. Foersom (se: Dansk biografisk Lexicon (Bricka), V, (1891), 218-219; Dansk biografisk Leksikon, VII, (1935), 129-131) medvirkede, hvilket han var blevet opfordret til af en anonym: „Under Hr. Skuespiller Foersoms saa beleilige Nærværelse her vilde han glæde mange Scenens Venner, hvis han ved den musikalske Soiree i Morgen Aften gav et af sine comiske Favorit-Numere til Bedste. Man smigrer sig med at Yttrin-gen om dette Ønske ikke blive en Røst i Ørkenen.“ (Fyens Stifts-Avis … , 3. aug. 1837; en næsten enslydende opfordring blev indrykket s. d. i Fyens Stifts Adresse … Avis, p. 575.)
17. ^ Fyens Stifts-Avis… (1.8.1837): „… Jfr. Zrza agter at foredrage tre yderst brillante Soprannumere: Recitativ og Aria af „Røverborgen“, componeret af Kuhlau for den bekjendte Sangerinde, Mad. Becker;. . .“
18. ^ Fyens Stifts-Avis… (1.8.1837): „…de af Rohde over et bekjendt Thema com-ponerede Variationer for Madame Catalani. . .“
19. ^ Fyens Stifts-Avis… (1.8.1837): „…Hr. Sahlertz selv agter at foredrage tre store Tenorarier: af Raimondi, af Marschners yndede Opera „Hans Heiling“, og af H.C. Andersens Opera „Bruden fra Lammermoor“, componeret af Concertmester Bredahl. Desuden foredrage Jfr. Zrza og Hr. Sahlertz i Forening tvende Duetter af Mozart og Rossini.“ „… Desuden udfører Jfr. Braase tvende Numere for Pianoforte af Marschner og H. Hertz . . .“
20. ^ Marie. Syngespil i 3 Acter af Planard, Musiken af Herold. Det Kongelige Theaters Repertoire, udgivet af Ferdinand Printzlau. [Anden Deel.] Nr. 29. Kbh. 1830. -„Marie“ blev første gang opført den 25. sept. 1830, tredje og sidste gang den 6. okt. s. å.
    Andersen har benyttet barkarolen i „Marie“ som grundlag for epilogen. Bar-karolen var sammen med tre andre melodier udgivet særskilt af J. W. L. Zinck i „Musikalsk Theater-Journal“ (7. Aarg. 2. Bd.).
    Barkarolens tekst lyder:

    Colin paa Rhinens Vover
    Laae med sin Færgebaad,
    Suzon sae: „jeg maae over;
    Men Armod er min Lod.“ –
    „Lad det Dig ei forskrække.“
    : : Sae han; „kom Glut! stig ned : :
    Og roe med mig den Snekke,
    : : : Som bær min Kjærlighed!“ : : :
    (I Akt, 4. Scene)

    Andersen har endvidere benyttet samme melodi i „Skilles og mødes, original dramatisk Digtning i to Afdelinger.“ (1836), S.S.² IX, 183:

    Mel. af Maria: „Barcarolen“.
    Ham skjønne Drømme bære
    Hen over Bølgen blaa,
    Han savner sine Kjære,
    Han ei saa længe saae.
    Hvem før var Barn han finder,
    – Men er hun ogsaa den?
    Ja, Rosenknoppen svinder,
    Og Rosen staaer igjen.
    (I Afd., 7. Scene)

    Epilogen har på ingen måder tekstlige overensstemmelser med ovenanførte tekster, hvorfor den næppe skal ses som del af en større helhed.

21. ^ Jfr. Det kgl. Teaters plakater i omtalte periode.