en
Forfattere

Det hvide guld

– nye aspekter omkring jernalderens berlokker og guldsmedeteknikker

 

Ved en udgravning i Aarup i 2022 blev der i et lille keramikbæger bl.a. fundet et hængesmykke, en såkaldt berlok. Berlokken viser guldsmedens høje tekniske kunnen i ældre romersk jernalder omkring 70-170 e.v.t. ved brugen af tyndt forarbejdet metal, filigran- og granuleringsteknik. En grundstofsanalyse af berlokken fra Aarup viste, at den var lavet af hvidguld, og at kugler og tråde var påsatte ved reaktionslodning. En loddeteknik der er fremmed for nutidens guldsmede.

 

Projektbeskrivelse
Analysen af berlokken fra Aarup rejste mange spørgsmål om datidens guldsmedes tekniske formåen og valg af materialer. Berlokker findes i Sydskandinavien og de nordlige dele af Tyskland og Polen og er en smykketype, der har været forbeholdt datidens absolutte elite. De betegnes oftest som guldberlokker, men enkelte er beskrevet som sølvberlokker eller guldberlokker med et stort sølvindhold. Meget få berlokker er analyseret med henblik på at bestemme deres egentlige metalsammensætning og loddeteknik. Ved en afhandling fra 1993 af den svenske arkæolog Kent Andersson om guldsmede i Norden i romersk jernalder blev der lavet et omfattende katalog med bl.a. berlokker og beskrivelse af guldsmedeværkstedskredse. Berlokkerne er beskrevet ud fra deres visuelle fremtræden og i mindre grad ud fra en teknisk synsvinkel.

Projektets formål er at frembringe ny viden om jernalderens guldsmedeteknikker og materialer. Udgangspunktet vil være arkæometriske analyser af en større gruppe af berlokker fra Fyn og det øvrige Danmark. I projektet undersøges berlokkernes egentlige materialesammensætning, loddeteknikker, konstruktion, dekorationskomponenter, funktionalitet og proveniens, samt eventuelle paralleller og ophav i antikkens genstandsmateriale.

Projektet gennemføres som et samarbejde mellem konservator, cand.scient.cons. Jannie Amsgaard Ebsen og arkæolog, museumsinspektør Kirsten Prangsgaard på Museum Odense med eksterne samarbejdspartnere fra Nationalmuseet, Museum Sønderjylland og Heimdal Archaeometry. Resultaterne vil blive offentliggjort i fagfællebedømte tidsskrifter i ind- og udland samt formidlet i populær form i artikler og ved foredrag.