en
Forfattere

Kortlægning af middelalderbyens kulturlag – trusler og potentiale

Arkæologisk udgravning ved Industriforeningens bagside (Albani Torv). Efter gammelt fotografi i Nationalmuseet (1915). Billedet illustrerer den massive kulturlagsdannelse, der har været – og nogle steder stadig er – i det centrale Odense.
Arkæologisk udgravning ved Industriforeningens bagside (Albani Torv). Efter gammelt fotografi i Nationalmuseet (1915). Billedet illustrerer den massive kulturlagsdannelser, der har været – og nogle steder stadig er – i det centrale Odense.

 

Fra marts 2022 til september 2023 udfører museumsinspektør, Ph.d. Kirstine Haase, et forskningsprojekt i samarbejde med Grundforskningscentret Urban Network Evolutions ved Aarhus Universitet, med fokus på de danske middelalderbyer. Projektet har titlen Kortlægning af middelalderbyens kulturlag – trusler og potentiale og har som formål at udvikle en model for en kortlægning af middelalderbyernes kulturlag i forhold til volumen (vertikal og horisontal udstrækning) såvel som kvalitet (bevaringsgraden af organisk materiale). I denne sammenhæng forstås kulturlag som menneskelige aflejringer – tilsigtede og utilsigtede – fra undergrund til moderne overflade.

I det middelalderlige Danmark fik ca. 105 byer status af købstad. Det betød at disse byer havde særlige rettigheder i forhold til bl.a. handel og håndværk. I dagens Danmark er ca. 70 af disse byer bevaret. I forhold til vores viden om byerne ses en skævvridning til fordel for de store byer, idet det er her, der generelt udføres mest arkæologi. Samtidig er vores kendskab til byernes karakter og udvikling størst fra 1200-tallet og frem, hvor de skriftlige kilder begynder at flyde mere rigeligt. Kilden til at øge vores viden om dels de mindre velundersøgte byer specifikt og dels om byernes historie før år 1200 generelt, er arkæologien og kulturlagene. De bevarede kulturlag, udgør dermed et enestående og uerstatteligt arkiv over middelalderbyernes historie og det er derfor væsentligt at få et velfunderet overblik over deres udbredelse og tilstand. Kortlægningen af kulturlagene omfatter derfor eksisterende, før-moderne kulturlag og disse kulturlags oprindelige udstrækning. Modellen skal give et realistisk billede af potentialet for at øge vores viden gennem nye udgravninger eller boringer. Desuden skal projektet synliggøre trusselsniveauet for fortidsminderne via identifikation af en geoteknisk eller geokemisk profil, der kan bruges til at vurdere og monitorere bevaringsforholdene for organiske og uorganiske materialer.

I første omgang er Odense projektets hovedfokus, da dette arbejde skal fungere som proof of concept, der kan bruges til at foretage lignende kortlægning af to mindre velundersøgte danske købstæder. På sigt skal dette udrulles til andre danske middelalderbyer.

Konkret skabes 3D-modellen via software, hvor der modelteknisk arbejdes med lag- og voxelmodeller (en lagmodel arbejder med flader i XY-planet, mens en voxelmodel består af kasser – de såkaldte voxler, en sammentrækning af ”volumetric pixel” – i XYZ-planet). Datagrundlaget er offentligt tilgængelige, digitale, geotekniske boringer og data om bygninger, ledningsnet m.m. foruden oplysninger fra arkæologiske udgravninger. Sidstnævnte data er til dels digitale, men også de mange analoge, tegnede profilsnit, der er lavet gennem byens kulturlag, vil kunne bringes i spil.
Projektet vejledes af professor, arkæolog Søren Sindbæk som er vicecenterleder ved UrbNet og lektor, geolog Søren Munch Kristiansen (AU). På OBM indlejres projektet i forskningscentret CENTRUM og understøttes af en referencegruppe bestående af forskningscenterleder, ph.d. Mads Runge, overinspektør, ph.d. Jesper Hansen samt museumsinspektør Jakob Tue Christensen. Projektet finansieres af UrbNet.