Columbia-jernhåndpresse fra Berlings Officin, 1837

Fabrikat: Columbia-Presse No 2 På messingplade er der graveret: "Columbia-Presse No 2 Udført i Jernstöber O.M.Bocks Etablisement for DHr. Brödrene Berlings Officin 1837." Pressen har en støbejernskugle som kontravægt og er placeret på en T-formet træsokkel. På overdelen mellem søjlerne er der et relief med en basunblæsende engel, og på søjlerne er der relieffer med blomster og fasces. Farvefoto af ovennævnte findes under DGM/DP 18-8-49359. Under en rejse til bl.a. Tyskland i 1837-38 købte Carl Johan Ernst Berling patentrettighederne til relief- og congrevetryk. Med henblik på dette lod han jernstøber Bock forfærdige columbiapressen. Efter 1841 blev pressen brugt som almindelig bogtrykspresse. Endnu i 1915 blev pressen brugt som korrekturpresse.

Columbia-pressen blev udviklet af George Clymer i Philadelphia i 1813. Mens mange tidlige jernpresser blev konstrueret som knæledpresser, var Columbia-pressen konstrueret med et system af kontravægt og kraftoverføring med en tværbjælke, der gjorde trykningen lettere og med et kraftigere tryk. Columbiapresserne var ofte særligt smukt udført. Dette er eneste kendte danskproducerede Columbia-bogtrykpresse. Den blev købt af Carl Johan Ernst Berling (1812-1871) til trykning af relief- og farvetryk i 1837.
Datering: 1837 - 1837
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse: længde: 185 centimeter, bredde: 150 centimeter, højde: 200 centimeter
Materiale: Jern
Farver:
Genstandsnummer: DMM/00077x000675
Samlinger: Mediehistorisk samling
Sag: Det Berlingske Bogtrykkeri A/S
Sagsbeskrivelse: Danmarks Mediemuseum fik museumsgenstande fra Berlingske Bogtrykkeri dels via den samling, som i 1960'erne og 1970'erne skabtes med henblik på etablering af et grafisk museum i København (jvf. proveniens nedenfor. Det drejer sig om genstande 00077X000675, 000676, 000683, 000700 og 000764.), og dels ved, at museet fra dets etablering i 1982 og fremefter tog kontakt til Det Berlingske Officin – også efter at Berlingske Bogtrykkeri i 1990 var nedlagt. Berlingske Bogtrykkeri eksisterede i årene 1733-1990. Det grundlagdes af E.H. Berling og var hurtigt kvalitetsmæssigt det bedste i Danmark. I midten af 1800-tallet var Berlingske Bogtrykkeri efter en nedgangsperiode igen førende; trykkeriet fik bl.a. moderne trykpresser og et skriftstøberi, og nye trykteknikker fx. Congrevetryk blev indført. Den 20. januar 1926 blev bogtrykkeriet udskilt fra avisen som et selvstændigt aktieselskab med navnet Det Berlingske Bogtrykkeri A/S. Året før var bogtrykker Johan Olsen tiltrådt som trykkeriets leder, og med ham -og da han døde i 1946, Aksel Danielsen, d. 1968 - oplevede bogtrykkeriet et sidste kvalitativt højdepunkt. I den hensigt at oprette et grafisk museum i København begyndte De Grafiske Fags Sammenslutning (et samarbejdsorgan for Københavns Bogtrykkerforening, Bogbinderlauget i Danmark og Reprolauget i Danmark med adressen Landemærket 11, København K) i 1966 at indsamle særligt historisk værdifulde maskiner og inventar. Også efter, at planerne måtte udskydes, foregik der en indsamling. På grund af manglende støtte fra bl.a. Nationalmuseet og Københavns Kommune måtte projektet imidlertid helt opgives, og det indsamlede materiale blev opmagasineret. Uafhængigt af dette projekt, men samtidig hermed, var Dansk Typografforbund ligeledes begyndt at indsamle grafisk-historiske udstyr med henblik på at etablere et museum. Dette projekt måtte dog også opgives og den indsamlede knækpresse (00077X000700) blev placere på flyttemagasinet med De Grafiske Fags Sammenslutnings samling. I brev af 2. december 1980 til bogtrykker Hans Otto Poulsen, senere første formand for Danmarks Grafiske Museum, tilbød De Grafiske Fags Sammenslutning deres samling af museumsgenstande til et kommende bogtrykmuseum i Odense. Mus. Insp. Torben Ejlersen, Nationalmuseet, (midlertidigt ansat på projektet) besigtigede senere i december 1980 Salicaths magasin, hvor alle genstandene var samlet, og kunne konstatere rod i fortegnelsen. Han beskrev de dele af samlingen, som han kunne komme til. Han fik løfte om, at det kommende grafiske museum kunne få det hele. I foråret 1982 besluttede Dansk Typografforbund og De Grafiske Fags Sammenslutning imidlertid, at deres indsamlede genstande skulle fordeles mellem Arbejder-, Håndværker- og Industrimuseet i Horsens og det nye Danmarks Grafiske Museum (Bogtrykmuseet). I første omgang blev samlingen ført til Odense, hvorfra Horsens-museet hentede sin andel. Samlingen viste sig dog ikke at være komplet, idet bl.a. en gammel guillocheringsmaskine var forsvundet i magasinet og kunne ikke findes. Fortegnelse over samlingens indhold og fordelingen findes i journal over indkomne genstande, sag 00182. De fleste genstande, hvis oprindelige tilhørsforhold har kunnet fastslås, er efter proveniens registreret som selvstændige sager, jfr. Journal for indkomne genstande. Det drejer sig om sagerne 00075, 00077, 00090, 00091, 00092, 00093, 00095, 00115 og genstand 00018X000763.