Tegning: Georg Brandes indtaler et fonogram, 1912

Originaltegning Motiv: Georg Brandes i færd med at indtale et af Anker Kirkebys første fonogrammer i 1912. I baggrunden ses den engelske grammofon ekspert Hr. Hancox Kunstner: Axel Andreasen. Materiale: Opklæbet på hvidt pap og indrammet (ramme: 325 x 455 mm). Under opklæbningen har Georg Brandes skrevet: "Det bedrøver mig at være saa grim. Jeg tør ikke trætte Tegneren ved at tillægge ham skylden. Men ét ved jeg: Min Skrædder er god, saa mine Frakker har bedre Snit og sidder bedre". signeret Georg Brandes. Format: L:290 mm x B:185 mm Årstal: 1912. Proveniens: Stammer fra Politiken, hvorfra det "overgik" til Anker Kirkebys samling. Det deponeredes på Dansk Pressemuseum og Arkiv, hvortil det efter Anker Kirkebys død blev solgt.

Her ses Georg Brandes i færd med at indtale et fonogram i 1912. I 1911 tog Politiken initiativ til at optage kendte danskeres stemmer. Optagelserne kom til at indgå i Statens Arkiv for Historiske Film og Stemmer. De blev udført af journalist Anker Kirkeby, der senere grundlagde dansk Pressemuseum. Kirkebys mange optagelser er bevaret og digitaliseret ved Statsbiblioteket (nu Det Kongelige Bibliotek) https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-georg-brandes-laeser-indledningen-til-fugleperspektiv-1913/ Tegningen er udført af kunstneren Axel Andreasen (1878-1953), og under opklæbningen har Georg Brandes skrevet: "Det bedrøver mig at være saa grim. Jeg tør ikke trætte Tegneren ved at tillægge ham skylden. Men ét ved jeg: Min Skrædder er god, saa mine Frakker har bedre Snit og sidder bedre".
Datering: 1912 - 1912
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse: længde: 29 centimeter, bredde: 185 centimeter
Materiale: Papir
Farver:
Genstandsnummer: DMM/00164x041840
Samlinger: Mediehistorisk samling
Sag: Dagbladet Politiken A/S
Sagsbeskrivelse: Materialet er afhentet 17. april 1990 i Politikens "museum", der befandt sig i "Det gule Palæ", et baggårdshus til Politikens bygning på Rådhuspladsen, København. Årsagen var, at huset skulle ryddes, da det skulle anvendes til andet formål. Afleveringen bestod bl.a. af fotos, arkivalier, tryk, buster, Willumsens model af Hørup- monumentet, udstillinger, diverse smågenstande, trappestolpe, diktafon, radio, avisuniformer, møbler, "ærespaneler", tegninger, plakater, tryk m.v. Materialet blev gennemgået af en dertil ansat historiker i 1970'erne med henblik på udarbejdelsen af dagbladets jubilæumspublikation i 1984. Han udarbejdede kartoteker over fotos, arkivalier og øvrige museumsgenstande samt placerede en del af det store materiale i læg. Dette materiale blev pakket om og lagt i syrefri læg på DGMDP. Der er senere i flere omgange modtaget yderligere materiale fra dagbladet Politiken, især formidlet gennem bladets bibliotekar Aase Andreasen. Desuden findes en stor mængde historisk materiale fra Politiken under sagerne 00280 og 00888, der dækker over samlingerne fra Dansk Pressemuseum og Arkiv i Århus. At der fandtes meget Politiken-materiale på dette museum skyldtes museets medstifter og første leder, Anker Kirkeby, der var journalist på Politiken.