prev_slide
next_slide

Smykke

Smykke Del af smykkesæt i æske: KMO/1967/966 - KMO/1967/971. Guld, emalje, perler, pap, silke Rød Smykkerne: diverse dimensioner. Æsken: længde 15 cm. Bredde 9,5 cm. Højde 3,2 cm. 1 sæt smykker, guld med emalje og perler, bestående af halskæde, broche (oprindelig vedhæng til halskæde), ørelokker og armkæde. Udstillet på KIM 1960, "Smykker i dansk eje", nr. 155, og der benævnt som dansk arbejde 1760-80. Har tilhørt den i KMO/1967/964 - KMO/1967/965 nævnte Bonde Simonsens hustru, Anne Elisabeth Amalie, født Berg, død 1780, til Elvedgaard. Et portræt af A.E.A. Berg på Elvedgaard (afbildet i H.H. Jacobsens bog "Historikeren Vedel Simonsen til Elvedgård 1780-1858", Odense 1962, p. 15) viser den 1. ejerinde, bærende halssmykket. Det fremgår heraf, at vedhænget (nu broche) har været forsynet med et nu tabt vedhæng. Smykkerne opbevares i rød æske af pap foret med rødt silke. Købt november 1967 for 5000 kr. af godsejer Preben Wedel-Heinen, Elvedgård, sammen med KMO/1967/963 - KMO/1967/965. Yderligere proveniens, se KMO/1967/964 - KMO/1967/965. N.Ox.

Anna Elisabeth Berg til Elvedgård levede fra 1708-80. Selvom hun var født ind i præstestanden nåede hun ved sit ægteskab med provst Vedel i Munkebo at blive godsejer på den fynske herregård Elvedgård. Vedel blev kaldt for Åleprovsten, da han havde tjent så mange penge på at sælge fisk og ål overalt på Fyn. Ved dygtighed kunne han erhverve hele tre fynske herregårde: Elvedgård, Kærsgård og Holsegård. Efter provstens død flyttede Anna Elisabeth ind på Elvedgård, og i 1749 blev Anna Elisabeth gift med postmester og borgmester i Odense, hr. Bonde Simonsen. Brudgommen forærede bruden et helt smykkesæt bestående af ørelokker, armbånd, halskæde og vedhæng. Smykkerne er lavet af guld med meget små perler og ædelsten, onyx, granat og perlemor. Guldsmedearbejdet er utrolig fint med de helt små indlagte arbejder i perler og perlemor. Vedhænget har kunnet tages af og anvendes som selvstændig broche. På det eneste bevarede maleri af Anna Elisabeth, der også er i Odense Bys Museers eje, har hun smykkerne på. Guldsættet blev arvet af barnebarnet den kendte Vedel Simonsen, senere familien Wedel-Heinen, og det var i familiens eje helt frem til 1960-erne, hvor det først var udstillet på Kunstindustrimuseet i København, og derefter købt af Odense Bys Museer. Smykkesæt fra denne periode fra borgerlige familier er meget sjældne. Smagen og stilen ændrede sig og mange smykker blev smeltet om. Smykket er tilføjet små ændringer, bl.a. har ørelokkerne skruelås, oprindelig har de været til hul i ørerne. Der er ingen bevarede mestermærker i smykket.
Datering: 1760 - 1780
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse:
Materiale: Guld
Farver:
Genstandsnummer: KMO/1967/966
Samlinger: Historisk samling
Sag: Accessioneret 1967
Sagsbeskrivelse: Genstande optaget i mussets samling 1967
20/17/0626 - 21/00/0101