Kulturarven i landskabet

En forundersøgelse eller udtalelse kan ses som en forsikring mod uforudsete udgifter til arkæologiske undersøgelser.

Du får på et tidligt tidspunkt en vurdering af risikoen for, om der findes fortidsminder på grunden.

Du får samtidig et overslag over omkostningerne ved eventuelle arkæologiske undersøgelser.

Du kan på forhånd tage højde for ekstra tidsforbrug som følge af eventuelle arkæologiske undersøgelser.

Forundersøgelsen kan give dig mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så eventuelle udgifter til arkæologiske undersøgelser undgås eller mindskes. I nogle tilfælde vil det nemlig være muligt at flytte byggeriet, så det ikke berører eventuelle fortidsminder.

Hvis museet i en udtalelse eller efter en forundersøgelse har sagt god for, at der kan bygges på det berørte areal, og der alligevel dukker fortidsminder op, er det museet eller Slots- og Kulturstyrelsen, der betaler for de nødvendige undersøgelser.

Forundersøgelsen
Retningsgivende men afhængig af skøn fra sag til sag er grænsen for egenbetaling af en forundersøgelse sat omkring 5.000 m² eller hvis grunden indgår som en del af en større udstykning.

Hvis det berørte areal er under 5.000 m², er det almindeligvis (men ikke altid) museet, der betaler forundersøgelsen.

Hvis arealet er større, eller hvis byggegrunden befinder sig i en middelalderlig bykerne, som det kan være tilfældet i de fynske købstæder, er det almindeligvis bygherren selv, der skal betale.

Hvis der dukker fortidsminder op ved en forundersøgelse, kan du vælge at ændre eller flytte projektet væk fra fortidsminderne, så de ikke berøres og en arkæologisk undersøgelse kan undgås. Du kan også vælge at lade fortidsminderne undersøge.

Undersøgelsen

Det er bygherren, der skal betale for den egentlige arkæologiske undersøgelse. Museet kan efter forundersøgelserne oplyse dig om, hvor meget en undersøgelse vil koste.

Slots- og Kulturstyrelsen betaler for undersøgelsen, hvis museet har erklæret “fortidsmindefrit”, og der alligevel dukker fortidsminder op.

Hvis man ikke ønsker at benytte sig af tilbuddet om en udtalelse eller forundersøgelse, og der dukker fortidsminder op, skal arbejdet standses øjeblikkeligt, og museet skal underrettes på tlf. 6551 4601. Overholdes dette ikke, kan det medføre politianmeldelse.

Hvis en lodsejer ved jordarbejde i forbindelse med normal, dvs. uændret landbrugs- eller skovdrift, støder på fortidsminder, er det ikke lodsejer, der skal betale for de eventuelle efterfølgende arkæologiske undersøgelser. Det er derimod Slots- og Kulturarvsstyrelsen, der betaler. Det er endvidere muligt at få erstatning for tab af afgrøde som følge af en arkæologisk udgravning. Du er altid forpligtet til at meddele museet, hvis du støder på fortidsminder.

Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed på museumslovens område og afgør tvivlsspørgsmål. Styrelsen har en vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser som findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Ovenstående tekst er blevet til på baggrund af den gældende museumslov nr. 1505 af 14. december 2006 med senere ændringer. Se bekendtgørelsen

Hvis der er tale om allerede fredede fortidsminder kontaktes Slots- og Kulturstyrelsen

Alle synlige fortidsminder blev fredet i 1937. Før dette tidspunkt var kun nogle få fortidsminder blevet fredet ved frivillige aftaler med ejerne – disse er ofte markeret med en fredningssten indhugget med FM (Fredet Fortidsminde). Denne praksis er stoppet, men det betyder ikke, at et fortidsminde uden sten ikke er fredet.

Fortidsminderne er fredet, fordi de er en vigtig del af den danske kulturarv, og i Danmark forsøger vi at bevare så meget som muligt at vores kulturarv dér, hvor den nu engang er. Fortidsminderne er også vigtige og smukke elementer i det fynske landskab og med til at fortælle landskabets lange og spændende udviklingshistorie.

Høje, dysser, jættestuer, skibssætninger, og runesten fortæller om måden at begrave og mindes de afdøde i forskellige perioder i oldtiden. Forsvarsanlæg og voldsteder fortæller om behovet for at beskytte liv og ejendom i ufredstider. Alle fortidsminder indeholder viden om fortidens mennesker og deres levevis.

På en rask spadseretur er det altid en oplevelse at komme forbi et eller flere fortidsminder. De fleste fortidsminder ligger på privatejede marker eller i skov. Man må færdes på veje og stier i det åbne land og i skoven.

På stranden og på udyrkede arealer i det åbne land er færdsel hen over arealet udenfor veje og stier (fladefærdsel) tilladt, ligesom fladefærdsel er tilladt i skove, der ejes af staten, kommunen, Folkekirken og offentlige stiftelser. Man må ikke færdes på stubmarker eller langs levende hegn på dyrkede arealer med mindre man har fået lov af ejeren.

Der er derfor indgået aftaler mellem kommunerne og flere lodsejere om adgang til udvalgte fortidsminder. Se efter det blåhvide Johanneskors for seværdighed. Ønsker du at se andre fortidsminder skal du kontakte lodsejerne direkte.

Husk det ikke er tilladt at anvende metaldetektorer på fredede fortidsminder.

For en kort guide til de fynske fortidsminder kan du kan læse mere i Karsten Kjer Michaelsen, Fortidsminder på Fyn – fantasiens trædesten, Odense Bys Museer 2003.

Slots- og Kulturstyrelsen netop udgivet en vejledning om bevaring af kulturspor i skoven, der især henvender sig til skovejere og folk der arbejder i skoven, men den er mindst lige så nyttig læsning for dig, der nyder at gå tur i skoven og måske kigger på fortidsminderne.

Bevaring af skovens kulturspor

Vi har alle et stort ansvar for at bevare fortidsminderne. Hærværk af enhver art er ikke tilladt. Ejere af fortidsminder har en særlig forpligtigelse til at værne om dem ved ikke at plante, grave, dyrke eller pløje tæt på dem. Opvækst på fortidsminderne kan skade dem på længere sigt, derfor er det bedst at holde dem ryddet. Alle de fynske kommuner har valgt at pleje og formidle udvalgte fortidsminder som offentligheden har adgang til.

Læs i øvrigt Slots- og Kulturstyrelsens vejledning omkring pleje af fredede fortidsminder her:

Fortidsmindernes pleje

Fortidsminderne er fredet efter museumslovens bestemmelser og Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed i alle sager, der vedrører fredede fortidsminder. Museum Odense fører på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen tilsyn med alle fredede fortidsminder på Fyn og Øer.

Tilsynet har til formål at beskytte fortidsminderne mod indgreb som tilplantning, anlæg, bebyggelse, afgravning, dyrkning m.m. Inden for en afstand af 2 meter fra fortidsmindet må der ikke plantes, jordbearbejdes og gødskes.

Hvis du har et fredet fortidsminde på din ejendom bør du kende de love og bestemmelser, der vedrører fortidsmindet.

Du må gerne selv foretage pleje, d.v.s. slå græs og nedskære træer, men vær opmærksom på, at rødder og stød ikke må fjernes. Du må aldrig grave, fjerne eller flytte sten, plante eller gødske på fortidsmindet.
Omkring fortidsmindet er udlagt en 2 meter beskyttelseszone for at sikre de oldsager og eventuelle jordfaste fortidsminder, der findes her. Inden for 2 meter beskyttelseszonen må der ikke jordbearbejdes, plantes eller gødes.

Læs i øvrigt Slots og Kulturstyrelsens folder Plej din gravhøj

Inden for 100 meter fra fortidsmindet må der ikke opstilles skure, tilplantes, foretages terrænændringer m.m. jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Dispensation og oplysninger vedrørende 100 meterzoner søges i den kommune, hvor fortidsmindet ligger.

Hvis du observerer skader på et fortidsminde eller hvad du tror er en overtrædelse af Museumsloven, skal du kontakte det lokale arkæologiske museum eller Slots- og Kulturstyrelsen.

Alle henvendelser vedrørende fredede fortidsminder og museumslovens bestemmelser sker til Slots- og Kulturstyrelsen, Fejøgade 1, 4800 Nykøbing Falster, tlf. 33 74 52 11, www.slks.dk. Mail: fortidsminder@slks.dk

Et dige er en menneskeskabt vold af sten, jord eller tang. Det mest almindelige er jorddiger. Digerne er lavet for at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme samt for at holde kreaturer ude fra dyrkede arealer.

Digerne giver det fynske landskab karakter. På herregårdene findes de majestætiske stendiger, og overalt i landskabet findes de bugtede diger, der er de ældste diger fra middelalderen og måske endda før, samt de ofte snorlige diger fra udskiftningen omkring år 1800 og senere perioder.

Bevoksningen på digerne er forskellig fra egn til egn. På Hindsholm og Nordfyn er det de stynede piletræer, der dominerer, på Sydfyn syrener, på Vestfyn hvidtjørn, men slåen, hæg og vild æble er også almindelig på digerne. Mange diger har dog ingen bevoksning af træer eller buske.

Digerne, der omgiver gårdene i en landsby, bevarede vangeskelsdiger og ejerlavsdiger kan være anlagt i middelalderen (de bugtede diger). Udskiftningens diger (de lige diger) er ofte anlagt omkring år 1800 i forbindelse med, at gårdene fik udskilt hver deres individuelle og sammenhængende matrikler. I løbet af 1800-tallet kom flere diger til, efterhånden som nye gårde og nye husmandssteder blev udparcelleret. Udskiftningstidens diger og andre senere diger blev ofte anlagt med en grøft langs diget. Efter opfindelsen af pigtråd i slutningen af 1800-tallet og introduktionen af elhegnet i 1900-tallet blev digerne unødvendige i forholdt til dyredrift, og da der igennem mange år mange steder er pløjet igennem eventuelle grøfter og helt indtil digerne før beskyttelse blev vedtaget i 1992, er digerne i dag mange steder ikke særligt høje, typisk 10-100 cm.

1. Stendiger
2. Offentligt ejede diger
3. Diger på eller omkring beskyttede naturtyper som overdrev, enge og moser
4. Diger angivet med digesignatur på det senest reviderede kort 1:25.000 fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra før 1992.

Ovenstående diger er beskyttede af museumslovens § 29 a stk. 1. Disse diger blev generelt beskyttet ved lov i 1992. Kommunen har oplysningspligt, hvis du er i tvivl om et dige er beskyttet.

Digerne er beskyttede af tre grunde

• De er vigtige landskabselementer, der giver landskabet karakter.
• Digerne fortæller om tidligere tiders besiddelsesforhold, landsbystrukturer og dyrkningsformer.
• Digerne er levested for truede planter og dyr

Hvis der er beskyttede diger på din ejendom, bør du vide noget om den lovgivning, der omfatter digerne. Bevoksningen på digerne er ikke beskyttet. Bevoksningen må gerne skæres ned, men rødder og stød må ikke rives op. Digerne må ikke sprøjtes, men der er ingen beskyttelseszone op til diget.

Hvis du ønsker at foretage en ændring, gennemkørsel eller lignende i et beskyttet dige, skal du ansøge din kommune herom.

Du kan se, hvor der er registreret beskyttede diger på geofyn.dk eller arealinfo.dk. Vær opmærksom på, at kortene over de beskyttede diger her kun er vejledende. Er du i tvivl, så kontakt din kommune.

Er der fredede, det vil sige tinglyste, diger på din ejendom, kan du i tvivlstilfælde kontakte Fredningsnævnet eller din kommune. Herudover er enkelte diger beskyttet af anden lovgivning, for eksempel kirkegårdsdiger administreret under Kirkeministeriet, samt nogle diger på naturfredede områder, administreret under Miljøministeriet. Museum Odense er ikke involveret direkte i disse lovgivninger.