en
Forfattere

VIDUNDERLIGE VANDRINGER I ODENSES HISTORIE

Byvandring
VIDUNDERLIGE VANDRINGER I ODENSES HISTORIE

Første byvandring i sæsonen tirsdag 23. maj er en tur gennem Odenses gader, hvor vi ser nærmere på nogle af de gadegennembrud, der har været gennem historien, allerede længe før Thomas B. Thriges Gade brød gennem Odense centrum.

Herefter går vores arkæologer, forskere og inspektører ud hver eneste fjerde tirsdag i måneden frem til 24. oktober – altid kl. 14.00 til 15.30.

I år prøver vi noget nyt og har mødesteder omkring i byen, så vi kan folde endnu flere af Odenses historier ud.

Til juni fejrer vi den store kraftcentral i Thrige firkanten, som for 100 år siden blev installeret, med en tur rundt i Thriges gamle fabriksområde. I august og september kan I komme med på den todelte byvandring, hvor vi går langs Odense Å og to arkæologer vil med hver deres vinkel fortælle og diskutere begivenheder langs åens breder.

Vi slutter sæsonen med fortællingen om Dronning Christine, der måtte finde sig både i utroskab og belejring, inden hun selv slog sig ned i 1500-tallets Odense.

Se mere køb billet her