en
Forfattere

Da bondesamfundet fik lys, salt, sæbe, kaffe og brændevin

Landhandlen - udvalg af varer
Kig ind i den nyetablerede landhandlen.

Bondesamfundets landhandler tog officielt fart fra 1856 med vedtagelsen af den første Lov om Høkerhandel på Landet. Fra da af måtte man drive høkerbutik fra sin egen bopæl, og det er grunden til, at Den Fynske Landsbys høkerbutik er indrettet i husmandsstedet fra Lunge Bjerge. En ejendom, der ikke i virkeligheden har været brugt til at drive landhandel. I det, der oprindelig var husmandsfamiliens dagligstue, kan man i dag få historien om handel på landet de sidste 200 år: Fra før det blev lovligt og indtil 2050. En tegneserie skabt i et samarbejde mellem Den Fynske Landsby og tegneren Simon Eskildsen, får du historien fra den første høkerbutik åbner, over en udvikling, hvor der både kommer brugsforening, andelsmejeri og flere butikker i den driftige landsby.

Landhandlen - udvalg af varer
I landhandlen finder man et stort udvalg af varer.

I landhandlen kunne man købe produkter fra landbrug, skovbrug, havedyrkning og fiskeri – og ting som salt, tran, lys, svovlstikker, tjære, sæbe, soda, kaffe, sukker, te og tobak. Men høkerne måtte ikke selv importere kolonialvarerne, de skulle købe dem hos købmændene.

Allerede i 1860’erne fik høkerbutikkerne nemlig konkurrence fra andre butikker på landet, nemlig brugsforeningerne. Den første åbnede i Thisted i 1866, men idéen spredte sig hurtigt, og i 1872 var der mere end 100 brugsforeninger i Danmark. De nye andelsbaserede butikker var ikke populære hos de eksisterende handlende, hverken hos høkeren i landsbyen eller købmanden i byen. Fordi det var en forening og ikke en egentlig butik, havde Brugsen lov til at etablere sig tættere på byerne og var dermed en trussel mod byernes handel med oplandet.

Brugsforeningernes formål var oprindeligt det, at medlemmerne i fællesskab kunne købe fødevarer i større mængde – og dermed til en billigere pris. Det handlede altså om, at den fattigste del af samfundet udnyttede, at man står stærkere i fællesskab end hver for sig. Men brugsforeningen var ikke blot en dagligvarebutik. Fra begyndelsen var den også tænkt som en slags dannelsesforening, som skulle opdrage medlemmerne til at leve ’moralsk rigtigt’. Det betød bl.a., at brugsforeningens ophavsmand i Danmark, Hans Christian Sonne, mente, at brændevin ikke skulle kunne købes i Brugsen. Det gav til gengæld en fordel for den høker eller købmand, som også havde bevilling til at sælge brændevin.

Med høkerbutikken i Den Fynske Landsby kan vi formidle fortællingen om landsbyernes udvikling fra rene bondebyer, der primært var ramme om en landbrugsproduktion, til andelslandsbyer og siden til de driftige landsbysamfund med butikker og servicefunktioner, som mange kender og husker fra 1960’erne og ’70’erne.

Lise Gerda Knudsen, Udviklingschef, Den Fynske Landsby
Lise Gerda Knudsen, Udviklingschef, Den Fynske Landsby.

Velkommen til en ny sæson i Den Fynske Landsby,

Med venlig hilsen

Lise Gerda Knudsen, udviklingschef for Den Fynske Landsby