Med et årskort til Museum Odense forærer du et helt år med spændende arrangementer og store oplevelser i H.C. Andersens Hus (inkl. Ville Vau), H.C. Andersens Barndomshjem, Møntergården, Den Fynske Landsby og Carl Nielsens Barndomshjem. Fra sommeren 2023 byder vi velkommen i det nye Carl Nielsen Museum, og årskortet gælder naturligvis også dertil.
Som årskortholder får man ikke kun fri entré – man får også mulighed for at deltage i eksklusive årskortarrangementer, får rabat i museumsbutikkerne og på entreen til flere fynske attraktioner samt Museum Odenses årbog, der udkommer i april og har en værdi af 250 kr. Sidst, men ikke mindst, kan man dele oplevelserne med en ledsager helt gratis, for det er også en af de mange fordele ved et årskort til Museum Odense.
Årskortet koster 395 kr. og gælder i 365 dage.
Ønsker du at glæde dine nære med et årskort i gave, anbefaler vi, at du køber et gavekort på 395 kr. Det kan du gøre i vores webshop, men du kan naturligvis også købe det i billetsalgene. Modtageren af gavekortet vil dermed selv kunne afgøre, hvornår årskortet skal træde i kraft. Du kan naturligvis vælge at få lavet et årskort i billetsalgene, men så gælder det fra købsdatoen.
Læs mere om årskort til Museum Odense og alle de mange fordele.
OBS! Fra 1. januar koster adgangen til alle gode oplevelser 450 kr., så det kan virkelig betale sig at købe årskortet nu.