en
Forfattere

Middelalderbro i Odense Å er på Slots- og Kulturstyrelsens Top Ti

Dykkerrekognoscering ved stenkonstruktionen. Foto: Michael Borre Lundø.

 

I den varme og nedbørsfattige sommer 2022 bragte flere europæiske medier historier om fortidsminder, der var dukket frem, efterhånden som vandstanden i floder og søer faldt. Det skete også i Odense Å – dog godt hjulpet på vej af en vandstandssænkning som følge af et anlægsarbejde.

Museum Odense rykkede ud og kunne registrere et 13 m langt og 6 m bredt bælte af store sten, der strakte sig fra den ene sumpede åbred til den anden. Flere af stenene var op mod 2 m i tværmål med en vægt på flere tons. De har udgjort fundamentet til en bro, som har haft en overbygning af træ. En dykker fra Langelands Museum har undersøgt konstruktionens ”druknede” partier, men desværre er der ikke bevaret træ, som kunne give udformningen af selve broen.

Stenkonstruktionen er ikke afdækket i fuldt omfang, for ved begge åbredder er den dækket af op mod 2 m sand, som Odense Å har aflejret gennem århundreder. Omkring år 1200 blev der etableret en mølledæmning ved Dalum ca. 1 km nedstrøms, og den har medført en drastisk hævning af vandstanden opstrøms. Vi antager, at broen er bygget som en reaktion på denne vandstandsstigning.

DCIM100MEDIADJI_0175.JPG
Lodfoto af stenkonstruktionen fra drone. Foto: Daniel Ravnholt Jørgensen.

 

Umiddelbart var broens placering et mysterium, da den lå op mod 1,5 km fra nærmeste middelalderlandsby og uden sammenhæng med kendte vejsystemer i oplandet. Ovenfor det nordlige brofæste har Museum Odense dog tidligere udgravet dele af en bebyggelse fra 12-1300-årene, og den kan give en forklaring på broens placering. Broen har således givet beboerne adgang til Hjallese, hvor beboerne kunne søge kirke. Fundene fra bebyggelsen peger på en nær tilknytning til Dalum Kloster, som kan have anlagt såkaldte avlsgårde på den gode jord med rigelige engarealer her ved Odense Å. Bebyggelsen blev dog nedlagt efter blot et par generationer – måske fordi klosterets anlæggelse af en vandmølle nedstrøms broen medførte en så kraftig hævning af vandspejlet, at engarealerne ”druknede” og dermed ikke kunne levere foder til kreaturerne. Herefter forsvandt bebyggelse og bro i glemslen uden at sætte sig spor i skriftlige kilder.

Knap 800 år og en usædvanlig tør sommer skulle der til, før denne imponerende konstruktion igen kom op til overfladen for en stund. Derfor er det også velfortjent, at broen i Odense Å ender på Slots- og Kulturstyrelsens Top Ti-liste over de vigtigste arkæologiske fund fra 2022.

Ortofoto med indtegning af stenkonstruktion. Tegning: Michael Borre Lundø.