en
Forfattere

Tak for støtte til Kyiv

Odense Kommune er venskabsby med Kyiv i Ukraine, som er hårdt medtaget efter i månedsvis at have været inddraget i krig og have været afskåret fra omverdenens forsyninger. Derfor besluttede museet at deltage i en auktion arrangeret af TV2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Rotary i Odense. Vi udloddede et eksklusivt besøg i H.C. Andersens Hus med rundvisning ved vores to H.C. Andersen-eksperter, Ejnar Stig Askgård og Sine Jensen Smed, og det var der flere, som bød på. Tak til jer, der deltog i auktionen og dermed støttede indsamlingen.

Museum Odense støtter også ukrainere i Odense ved at tilbyde dem gratis adgang til H.C. Andersens Hus samt vores øvrige besøgssteder.