Engang boede vi alle i stråtækte huse som dem, du kan se i Den Fynske Landsby. Skal frilandsmuseet også kunne vise stråtag frem for kommende generationer, skal der handles nu. Støt arbejdet med at skifte stråtaget.
Lige ved gadekæret i Den Fynske Landsby ligger en stor firlænget gård. Gården er bygget i bindingsværk, den er hvidkalket og har stråtag. Gården stammer fra den nordvestfynske landsby Fjelsted, hvorfra den blev flyttet, da man søgte efter historiske landbrugsbygninger til etableringen af Den Fynske Landsby i 1940’erne. Gården er meget gammel og rummer interessante egnskarakteristiske træk, og i Den Fynske Landsby har den en central placering som det første, der møder museets gæster.
Oveni trænger Fjeldstedgårdens tre store længer alvorligt til at få nyt stråtag. Især taget på stuehuset trænger til at blive skiftet, fordi det foruden selve bygningen rummer kulturhistoriske genstande, som fortæller historien om livet, der blev levet i og omkring gården. Ingen af genstandene har nemlig godt af at være i så fugtigt et klima, som der bliver, når stråtaget er utæt.
Arbejdet med at tække Fjeldstedgårdens stuehus er planlagt til at gå i gang i efteråret 2023, og det udføres af den fynske virksomhed Jørand Tækkeforretning ApS. Det er en bekostelig affære at tække stuehuset – 600.000 kroner koster det, og det arbejde kan du støtte med et gavebidrag på 200 kroner.
Støtten, der samtidig giver Museum Odense et momsfradrag, kan indbetales på MobilePay, og dermed får du skattefradrag, hvis du oplyser din adresse.
Udviklingschef i Den Fynske Landsby, Lise Gerda Knudsen, siger:
”Fjelstedgården har i en årrække været under restaurering af Den Fynske Landsbys egne håndværkere og eksterne tækkefolk. I vestlængens facader har træværket været skilt ad for at blive restaureret, og nu er tavlene ved at være bygget op igen. Skillevægge og indretning i stalden har også været grundigt behandlet, og her er stråtaget blevet skiftet for et par år siden. Gårdens øvrige facader bliver løbende vedligeholdt, men stråtagene på de sidste tre længer trænger virkelig til en udskiftning nu. Visse steder er strået så tyndt, at man næsten kan se igennem det”.
Den Fynske Landsby har masser af bygninger under stråtag, og det er en bekostelig affære at udskifte så mange m2. stråtag. Derfor er det løbende et opmærksomhedspunkt, fortæller Lise Gerda Knudsen:
”Særligt de sidste 10 år har der været stort fokus på at få udskiftet dele af tagfladerne hvert år, for hvis vi vil bevare de historiske bygninger, som er vores alle sammens kulturarv, er det helt essentielt, at holde klimaskærmen – altså taget – tæt. Kommer der først hul i stråtaget, varer det ikke længe, før konstruktionens øvrige træværk skal skiftes. Bindingsværksbygninger er bygget af naturens materialer som træ, ler, kalk, rør/halm, og det er en både klimavenlig og bæredygtig måde at bygge på og endda meget holdbar. Men det er den kun, hvis materialerne løbende bliver vedligeholdt, og man sikrer, at klimaskærmen er intakt”, siger hun og fortsætter:
”Det er en gammel gård med en rig bygningshistorie, og så blev den tidligt en selvejergård, da gårdmand Niels Jørgensen købte den i 1760. Den blev i slægtens eje frem til Den Fynske Landsby overtagelse i 1940’erne. De sidste 100 år var det slægtens kvinder, der drev den – og det var også et særsyn på dette tidspunkt”.
Fakta om Fjeldstedgårdens særlige sulebygnings-historie
Fjelstedgårdens to ældste længer er bygget i ’sulekonstruktion’ – en gammel byggemåde, der i middelalderen var almindelig i hele landet, men som i dag næsten udelukkende er bevaret i det vestfynske område. På Fyn og i særlig grad Sydvestfyn blev sulekonstruktion stedvis anvendt indtil ca. 1850.
En sulebygning er karakteriseret ved, at taget hviler på en række tagbærende stolper (suler) langs midten af bygningen. De bærende egetræssuler er dateret til 1576/77 og viser utallige tegn på ombygninger og genbrug.
Stuehuset er lidt yngre – fra 1700-tallet. Det er stort med 23 fag, og engang midt i 1800-tallet har man gjort bygningen bredere midtpå ved at flytte facaden mod haven et fag ud. Anvendelsen af meget træ tolkes som et prestige- og rigdomsudtryk.
