I skifter fra 1600’ernes første halvdel nævnes endnu hos mere velhavende borgere en betydelig bestand af bordsølv. Pokaler, kander og bægre af forskellige typer har været et udtryk for borgernes formuetilstand, således som det er skildret i »Fynske Minder«, 1951, s. 25 ff. Det er også ejendommeligt at se, hvordan sølvet forsvinder efter svenskekrigene 1658-60. Meget blev røvet af fjenden, andet blev gravet ned og glemt, endnu mere er formentlig solgt og omsmeltet.
Derfor er det sjældent, at der i vor tid udbydes virkelige kvalitetsstykker fra denne tidlige tid, og hvis det lykkes et museum at sikre et sådant, er det værd at bemærke. På en auktion i København købte man for nogen tid siden til Odense Bys Museer et sølvbæger, der har den særlige interesse, at det er fremstillet i Odense. Det er 11,8 cm højt, randdiameteren er ca. 8 cm. Ved foden er der en snoet ring, som brydes af fire kerubhoveder. Derunder findes et bælte med støbte ornamenter. Foroven er bægeret rigt graveret. Guldsmedestemplet i bunden henviser til Carsten Tidemand, som virkede i Odense ca. 1625, og i fodranden er angivet, at det vejer 14½ lod. Bægeret er betegnet No I, og dermed tilkendegives vel, at det er en del af et sæt.
Blandt de indgraverede ornamenter ses et våbenskjold i tidens stil og med bogstaverne M B D. Derover er lidt senere indgraveret E I S og forneden er formentlig endnu senere graveret E N D R. Det har altid en vis tiltrækning at finde frem til de personer, der har ejet et sådant stykke, selv om det i nogen grad må blive gætteværk. I det foreliggende tilfælde kan man i hvert fald knytte de to førstnævnte ejerinitialer til navne på fremtrædende personer, der levede i Odense i første halvdel af 1660’erne. Våbenskjoldets bogstaver M B D fører tanken hen på Maren eller Margrethe Bangsdatter som første ejer. I Odense levede to kvinder af dette navn, søstre og døtre af stiftsskriver og senere rådmand Christoffer Bang (d. 1599). Margrethe blev gift med borgmester Jørgen Nielsen, som døde 1635. Selv døde hun allerede 1616. Søsteren Maren Bangsdatter, der døde 1640, havde været gift med den meget velstående købmand og rådmand Hans Brun, som døde 1635, og da bægeret formentlig er fremstillet omkring 1625, kan hun meget vel have været den første ejer.
Det næste ejerinitial kan også knyttes til en storkøbmand i Odense, thi forbogstaverne e i s kan for Odenses vedkommende kun knyttes til Erik Jørgensen, denne ejendommelige skikkelse, der endnu i 1629 var købmandstjener, men som giftede sig ind i den gamle købmandsslægt Wichmand og i løbet af forbavsende få år skabte sig en forretning, der var vidt forgrenet. Hans første hustru Anna Bertelsdatter Wichmand døde ca. 1642. Skiftet efter hende er bevaret og vidner om stor velstand, men vort bæger nævnes ikke blandt sølvtøjet. Først i 1648 blev Erik Jørgensen påny gift, denne gang med en datter af rådmand Mathias Diderichsen, og Erik Jørgensen selv døde i 1659, netop som svenskekrigen stod på.
Mellem Erik Jørgensen og Maren Bangsdatter er der ikke noget nærmere slægtskabsforhold, men da sølvtøjet ofte anvendtes som betalingsmiddel eller som gave, kan bægeret meget vel være vandret mellem de to nævnte ejere. Derimod kan der ikke opstilles nogen begrundet formodning om, hvem det sidste ejernavn dækker. Erik Jørgensen havde mindst 9 børn, i hvis efterslægt det kan være nedarvet.
