Hovedparten af de flere end 350.000 brugere, der årligt møder vores museer og samlinger, er gæster i udstillingerne. Her ses en række udvalgte genstande og værker, der sammen med tekster, billeder, film, lyd og fortællinger giver en spændende indføring i dele af den fynske kulturarv.
Udstillingerne er uden sammenligning den del af det museale kompleks, der kendes af de fleste brugere. For mange mennesker er et museum identisk med en udstilling. Men i den museale virkelighed udgør udstillingerne kun toppen af isbjerget. Bag de udstillede genstande, bygninger og kunstværker ligger en omfattende viden og store opmagasinerede samlinger.
Med fremkomsten af internettet – og dermed muligheden for hurtig informationssøgning – møder vi et stærkt stigende og ganske rimeligt krav om digital adgang til vores viden og samlinger. Det er ikke længere nok at vise udvalgte genstande. Flere og flere ønsker at få adgang til samtlige genstande i museets eje og selv opstille kriterier for udvælgelse af de genstande, der har særlig interesse for den enkelte bruger. På samme måde er der med internettets muligheder for hurtig og præcis informationssøgning et stigende behov for at få adgang til den store viden, der ligger i de museale arkiver, registreringer og publikationer.
Fremtidens museumsbesøg er ikke nødvendigvis forbundet med et besøg i selve museet eller udstillingen, men måske i højere grad et “digitalt kik” i vores samlinger og arkiver. For studerende og forskere er det allerede almindeligt at hente hovedparten af de nødvendige informationer via internettet, og mange skoler forbereder et museumsbesøg med en forhåndsorientering på vores hjemmeside www.odmus.dk. Også den almindelige museumsgæst vil i stigende grad fremover benytte internettet, når der søges viden om såvel de store linier i den historiske udvikling som helt lokale tildragelser, arkæologiske fund og historiske lokaliteter.
I lyset af denne udvikling har Odense Bys Museer valgt at fokusere på digital formidling af den fynske kulturhistorie – Historisk Atlas Fyn. Målet er at give en bred indgang til 5000 års fynsk kulturhistorie. Det er idéen, at et interaktivt Fynskort skal udgøre ’forsiden’ i et samlet værk om den fynske historie og kulturarv. Fra kortet har man adgang til omfattende databaser. Det siger sig selv, at et sådant værk ikke kan skrives på én gang, men må samles og udbygges over flere år.
Atlasset tager udgangspunkt i det faktum, at historien fandt sted ikke bare på specifikke tidspunkter, men også på specifikke steder. Med afsæt i bestemte lokaliteter opnås en større forståelse for, at landskabet omkring os er præget af både kontinuitet og foranderlighed; kontinuitet, fordi vi stadig færdes samme steder som fortidens mennesker. Foranderlighed, fordi landskaberne omkring os er i konstant forandring. Denne forståelse vil knytte fortid og nutid sammen i formidlingen af kulturhistorien. På samme tid giver det stedbundne begyndelsespunkt brugeren mulighed for at starte den digitale vandring i kulturhistorien lokalt – lige uden for sin egen dør – og bevæge sig tilbage til en anden tid.
På baggrund af kartografiens centrale position vil Historisk Atlas Fyn desuden åbne muligheder for at se nye forbindelser mellem forskellige dele af kulturhistorien, fordi det bliver muligt at opleve, hvordan 1870’ernes papirfabrik blev placeret samme sted som den middelalderlige vandmølle. Idet det bliver klart, at forskellige elementer er dele af det samme kulturlandskab, vil kontinuitet og brud i den historiske udvikling blive tydeliggjort.
Det historiske atlas er lige så gammelt som atlasset selv. Man har således længe været klar over den formidlingsmæssige fordel, der ligger i at afbilde historiske data geografisk. Selv komplekse rumlige fænomener, der virker uoverskuelige som tal og tekst, erkendes instinktivt når de formidles via kort. Traditionelle historiske atlasser i bogform har inspireret til Historisk Atlas Fyn, men det trykte medies fastgroede og endelige form efterlader et ønske om at tage de bedste ting herfra og udbygge det med det digitale medies muligheder for interaktivitet og bred tilgængelighed.
Den teknologiske udvikling har åbnet nye muligheder for internetbaseret kortformidling. Internetbrugeren har fået adgang til vigtige redskaber i form af vejvisning og adressesøgning, ligesom de offentlige forvaltninger i amt og kommune benytter digitale korttjenester til formidling af oplysninger om planlægning og miljø til borgerne. Senest er internettets store søgemaskiner som Google og MSN begyndt at integrere kortvisninger i deres søgefaciliteter.
Den digitale kartografi åbner store muligheder for den kulturhistoriske formidling. Det digitale medie giver mulighed for at kombinere sine egne historiske kort. Ved at til- og fravælge kulturhistoriske data, kan brugeren selv afprøve forskellige temaer over for hinanden og således undersøge historiske sammenhænge og forklaringer. Samtidig gives fri mulighed for at zoome ind og ud på kortet og vælge enten et lokalområde eller en større region. I den digitale formidlingsform er det desuden muligt at dykke ned i datasæt af varierende kompleksitet og detaljeringsgrad, så der er noget at hente både for den, der besøger siden første gang, og for den mere garvede bruger.
Historisk Atlas Fyn fokuserer på at formidle de kulturhistoriske data til brugeren på en ligetil og inspirerende måde. De vigtigste målsætninger i denne formidling er:
Overskueligheden skal sikres ved, at temaerne præsenteres i samlede emnegrupper. Til hvert tema og emne vil være en ledsagende tekst, der giver en introduktion til emnet og forklarer, hvad der bliver vist på kortet.
Historisk Atlas Fyn søger at målrette sig efter hvilke temaer, der er mest efterspørgsel efter blandt brugerne. Dette gøres blandt andet på sitets forside, hvor listen over emnegruppernes temaer vil blive genereret efter, hvor ofte de er blevet valgt. Desuden vil brugerindflydelse efter samme devise også gøre sig gældende i forbindelse med kortlægning af forskellige temaer. Der vil fra projektets side blive defineret nogle oplagte emne-sammenhænge, men herudover vises også en liste over de temaer, der har været mest efterspurgt af brugerne.
Målsætningen om ’hurtige resultater’ dækker over projektets fokus på, at brugeren ikke skal igennem ret mange valg, før hun faktisk får vist et kort på skærmen. Det er vigtigt, at brugeren hurtigt kan se resultaterne af sine søgninger – kortet skal hele tiden være det centrale omdrejningspunkt. Fra den overordnede kartografiske visning vil der naturligvis være muligheder for at få yderligere data vist.
Formidlingen af kulturhistorien er også i fokus i valget af kortmateriale som omdrejningspunkt. Brugen af kort fra før og nu bidrager i sig selv til forståelsen af kulturhistorien og det evigt foranderlige landskab; muligheden for at bevæge sig mellem nutidens kort, 4-cm-kort fra 1960’erne, de høje målebordsblade fra anden halvdel af 1800-tallet og Videnskabernes Selskabs kort fra 1700-tallet tydeliggør forbindelsen mellem fortidens og nutidens fælles rum.
Overordnet er der to forskellige indgange til atlasset: Den tematiske indgang giver mulighed for at nærme sig stoffet via en specifik emnegruppe, der indeholder en række undertemaer. Til hvert undertema hører tekster, der introducerer emnet. Med den anden indgang, der er geografisk, kan man med kortet som værktøj selv definere det område, der har interesse. Området kan også vælges fra en fast liste over kommuner og sogne.
Den geografiske hovedindgang tænkes visualiseret med et kort over Fyn, hvor man enten kan klikke på en kommune eller zoome ind til det udsnit, man ønsker. I den emnemæssige indgang er de overordnede emnegrupper listet op. Ved mouse-over åbner der sig en lille liste over nogle af de undertemaer, som er at finde under emnet. Denne quick-liste virker både som nogle stikord til at vise hvad emnet dækker over, men også som en genvej til brugere, der tidligere har besøgt siden eller leder efter noget helt konkret.
Uanset om brugeren vælger et geografisk område eller en emnegruppe på indgangssiden, vil den videre navigation tage udgangspunkt i sider med samme grundopbygning, som består af tre hovedelementer; en menu for emne- og temavalg, et interaktivt kort samt et formidlende/narrativt element, der indeholder tekst om det valgte såvel som relevante fotografier, malerier, lyd- og videoklip.
Selv om den tematiske og den geografiske indgang giver adgang til den samme grundside, vil oplevelsen for brugeren være væsensforskellig. Forskellen på de to indgange til samme indhold kan sammenlignes med henholdsvis at læse en bog om et enkelt sogns historie, hvor den geografiske afgrænsning er den primære, eller et tematisk værk som dansk landbrugs historie. Uanset valget vil forholdet mellem delen og helheden, mellem det lokale og det globale træde frem. Det er atlassets mål at vise, at det lokale er en del af en større sammenhæng, og omvendt, at den overordnede sammenhæng byder på mange lokale nuancer.
Forestiller vi os, at brugeren på indgangssiden vælger emnegruppen “Det fynske landskab” vil hun komme ind på det historiske atlas’ grundside med en emnebar til venstre, et interaktivt kort over Fyn i midten og en tekstboks til højre, med en introduktion til det fynske landskab. Denne tekst nævner så vidt muligt de valgbare undertemaer, der kunne være “Herregårde”, “Landsbyer” eller lignende. Herefter vælger brugeren eksempelvis “Herregårde” enten via et hyperlink i introteksten eller menuen til venstre. Alle de fynske herregårde markeres nu på kortet med en prik, og i tekstboksen vises en generel tekst om herregårde på Fyn . I emnebaren kommer en række punkter relateret til herregårde frem. Nogle knapper markerer delmængder af herregårdene på kortet – eksempelvis dem, der er opført i 1700-tallet, er åbne for offentligheden eller lignende. Trykker man på en enkelt herregård på kortet, bliver sidens kortelement mindre og tekstboksen samt en ny billedbrowser med miniaturebilleder af herregården får mere plads. Efter teksten præsenteres taldata i tabelformat samt links til eksterne websider som eksempelvis FynTours oplysninger om åbningstider, billetpriser med videre, der kan være relevante, hvis man vil besøge herregården.
Målet er at integrere kort, tekst og billeder i navigationen, så man nemt kan bevæge sig imellem flere forskellige formidlingstyper. Når teksten er valgt, vil kortet blive mindre, mens teksten træder frem. At størrelsen på de enkelte elementer (kort, tekst, billeder etc.) kan ændre sig alt efter interesse, vil desuden gøre sitet levende og medvirke til at forme det efter brugerens ønske.
Selv om brugeren i det tænkte eksempel har valgt den emnemæssige indgang, binder det imidlertid ikke den videre surfing, da atlasset vil give mulighed for og opfordrer til at skifte mellem det overordnede blik på hele Fyn og nærstudier af det lokale. Bliver vi i eksemplet med herregården, vil det foranderlige landskab, som den valgte herregård ligger i, kunne studeres nærmere i kortvinduet, hvor en knap giver muligheder for quick-zoom fra Fynskortet til herregårdens umiddelbare omegn. Omgivelsernes forandring over tid kan udforskes ved at vælge forskellige historiske kort som baggrund. Med kort fra midten af 1700-tallet til helt moderne kort kan landskabets udvikling følges i mere end to århundreder.
Til sitet hører en print-funktion, der giver brugeren mulighed for at udskrive sine egne kort og derved bringe atlassets oplysninger med ud i oplevelsen af kulturlandskabet. Endvidere vil der være mulighed for at downloade de rå datasæt med henblik på viderebehandling.
I den digitale kortlægning kan man overordnet skelne mellem punkt-temaer og flade-temaer. Punkt-temaer henviser til data, som kan henføres til en bestemt lokalitet. Ofte vil det være fysiske fænomener som bygninger og fortidsminder, men punkt-temaer kan også anvendes til mindre håndgribelige ting, som motivet for et maleri, stedet et filmklip er optaget eller det sted, en vigtig genstand fra museets samlinger er fundet. Flade-temaer visualiserer derimod data, der dækker et større geografisk område som et sogn, en bydel eller en kommune. Denne datatype vil typisk være af den statistiske type som befolkningstal, erhvervsfordeling, industritællinger etc. De forskellige områder vil blive farvet efter stigende værdi, så det hurtigt fremtræder hvor den mindste og største værdi er. Ofte vil det statistiske materiale, som flade-temaerne bygger på, ligge i en serie, hvor data foreligger for bestemte år. Forhåbentligt er det muligt, at lave en form for animation mellem årene, der kan anskueliggøre ændringerne i fordelingen, eksempelvis en visning af byernes befolkningsvækst over for landområderne.
De forskellige lag kan frit kombineres, så flade-temaernes oplysninger kan danne baggrund for udforskningen af punkt-temaerne, eller forskellige punkt-temaer kan supplere hinanden. Brugeren vil blive præsenteret for prædefinerede relaterede temaer, hvor en kort tekst forklarer sammenhængen mellem de to temaer. Dertil kommer en liste over de temaer, som de fleste brugere har valgt at kombinere det aktuelle tema med, og endelig vil det være muligt at åbne en menu, hvor man kan vælge blandt alle temaer. Brugeren bliver altså præsenteret for nogle forudbestemte forklaringer og sammenhænge, men kan også selv afprøve nye og alternative sammenhænge ved at skabe egne kort.
Historisk Atlas Fyn er et kulturhistorisk formidlingsprojekt, der har rødder i både arkæologien, historien og kunsthistorien, og dermed åbner for nogle sammenhænge, der ellers ofte forbliver skjulte.
Den tværfaglige tilgang tager sit udspring i, at der findes en række – normalt adskilte – discipliner, der har interessante vinkler at byde på i formidlingen af det fynske landskab og Fyns kulturhistorie. Tværfagligt samarbejde mellem historie og arkæologi er en oplagt, men desværre alt for ofte negligeret mulighed. Eksempelvis inden for analysen og formidlingen af landsby- og bebyggelseshistorie har de to faggrene meget at bibringe hinanden. Ved i en fælles indgang at give adgang både til historisk og arkæologisk data vil det være muligt for brugeren at undersøge brud og kontinuitet ved det normalt brandmurede skel mellem arkæologisk og historisk tid.
En sjældent anvendt, men lige så interessant tværfaglig tilgang, er den kunsthistoriske vinkel på det kulturhistoriske. På det helt konkrete plan kan malerier skildre landskaber og bebyggelse længe før fotografiets opfindelse og derved visualisere historiske såvel som arkæologiske data. Kunsthistorikernes arbejde med synet på landskabet, fortidsminderne og naturen, som det blandt andet kommer til udtryk i romantikkens malerier af landskaber og gravhøje, giver anledning til interessante overvejelser omkring samspillet mellem synet på landskabet og ændringerne i det fysiske landskab. En anden interessant kunsthistorisk vinkel på Fyns landskab er den musikalske, hvor især Carl Nielsens liv og værk kan knyttes til nogle bestemte steder. I musikken ligger muligheden for måske i endnu højere grad end i malerierne at formidle en opfattelse og sansning af et sted eller en egn.
Målet er, at de historiske, arkæologiske og kunsthistoriske fagtraditioner og genstandsområder skal supplere hinanden og give et mere fyldigt bud på Fyns kulturhistoriske geografi, end fagene kunne hver for sig. Det tværfaglige samarbejde er indlejret i Odense Bys Museers struktur, hvor de tre fagligheder fungerer sammen.
Historisk Atlas Fyn vil rumme en meget stor og varieret datamængde, der vil kunne belyse mange forskellige vinkler på kulturhistorien. I første fase vil der dog blive fokuseret på at formidle en begrænset mængde temaer, der skal fungere som en test af de forskellige datatypers muligheder i forhold til den interaktive kartografi.
Med udgangspunkt i Odense Bys Museers udgivelse Fortidsminder på Fyn – fantasiens trædesten vil et pilottema være formidlingen af en række fynske fortidsminder. De valgte fortidsminder vil blive præsenteret på kort – både som samlet mængde og opdelt efter type (eksempelvis ’gravhøje’, ’dysser’ eller ’skibssætninger’) eller arkæologisk periode. Kortet vil blive suppleret med tekst og billeder.
Fortællingen om og kortlægningen af den fynske landbebyggelse vil være et andet højt prioriteret emne i projektets første periode. En lang række temaer vil være interessante i denne henseende, herunder bebyggelsernes alder og størrelse, deres bevaringsstand i dag, udflytningsmønstre og dyrkningsmønstre. Nogle af disse data vil blive vist som fladetema, andre som punkttema. I begge tilfælde gives yderligere information om enten den overordnede helhed eller den enkelte lokalitets historie.
Rundt om i det fynske landskab og i de fynske købstæder er der gennem århundrederne opstillet monumenter og sten til minde om bestemte historiske begivenheder eller personer. Nogle begivenheder er i dag næsten glemt, mens andre stadig står som centrale dele af vores erindringsfællesskab. Historisk Atlas Fyn søger at kortlægge de fynske mindesten og fortælle historien bag monumenterne.
Fyn er præget af en perlerække af købstæder langs kysten og en central, administrativ by. Byerne har mange lighedspunkter, men natur og geografi har givet dem forskellige forudsætninger. En sammenligning af købstæderne historiske udvikling er derfor oplagt. Præsentation af centrale data om befolkningsudvikling, sociale forhold, industri og transportmuligheder gennem de seneste århundreder vil være i fokus.
Med et tema om ’kunstnernes Fyn’ vil projektet tage udgangspunkt i Guldalderens mange landskabsmalere, derfra slutningen af 1700-tallet har brugt en række fynske lokaliteter som motiv for deres kunst. Ønsket er at formidle landskabets udseende, som det var før fotografiets opfindelse og samtidig fortælle om de varierende natursyn, som landskabsmalerierne udtrykker. Malerierne giver mulighed for – i forbindelse med en række af de øvrige temaer (fortidsminder, hovedgårde mv.) – at sammenligne landskabet før og nu.
Som et vigtigt tema er desuden valgt befolkningsudviklingen på Fyn, blandt andet for at prøve kræfter med det statistiske materiale, som medfører en anderledes grafisk præsentation end de hidtil nævnte punkttemaer. Folketællingsmaterialet giver mulighed for at følge befolkningsudviklingen over tid enten for den samlede befolkning eller opdelt efter køn /alder. Det vil være muligt at fa vist befolkningsfordeling for et udvalgt år ved hjælp af et fladetema, hvor farvens styrke viser hvor høj en værdi den enkelte kommune/det enkelte sogn repræsenterer.
Som en anderledes vinkel på det fynske landskab tænkes det at indarbejde temaer om Carl Nielsen og H.C. Andersen. En række af Carl Nielsens værker kan knyttes til bestemte fynske lokaliteter; steder, der enten har virket som inspiration eller har været ramme om førsteopførelser af komponistens musik. Via en kortlægning af disse gives mulighed for at lytte til det valgte musikstykke, læse en tekst om Carl Nielsen og om værket og endelig se fotografier og malerier fra stedet. På samme måde vil H.C. Andersens rejser på Fyn give mulighed for at følge i digterens fodspor og eksempelvis få kortlagt de mange herregårde, hvor han lod sig traktere og inspirere til en række af de kendte eventyr. Begge personhistoriske temaer vil kunne forbindes med en række historiske og kunsthistoriske temaer, der beskriver landskabet, som det så ud på deres tid.
Historisk Atlas Fyn er et af flere aktuelle digitale projekter, der alle vil medvirke til at opgradere formidlingen af Odense Bys Museers samlinger og viden til et niveau, der modsvarer informationssamfundets krav og behov. Et museum må ikke blive et støvet opbevaringssted for tilfældige erindringer. Vi skal fortsat give adgang til den umiddelbare og unikke oplevelse, der er forbundet med at se “den ægte vare”, men den digitale formidling skal indgå som et væsentligt supplement, der sikrer en tidssvarende og vedkommende adgang til vores fælles fynske kulturarv.
Historisk Atlas Fyn er nu skudt i gang med en indledende bevilling fra Kulturnet Danmark-puljen under Kulturarvsstyrelsen. Tilførsel af yderligere ressourcer er dog nødvendig for at sikre det ønskede resultat. Den første version af Historisk Atlas Fyn går i luften i anden halvdel af 2006 og følges op med en bog i 2007. Bag det omfattende projekt står en ansvarlig projektgruppe med deltagelse af artiklens forfattere, museumschef Torben Grøngaard Jeppesen samt museumsinspektørerne Karsten Kjer Michaelsen og Michael Husen. Herudover er en lang række eksterne institutioner inddraget, ligesom Odense Bys Museers it-medarbejdere og arkæologiske, historiske og kunsthistoriske inspektører yder en stor indsats i det omfattende arbejde med at samle og systematisere eksisterende viden og, ikke mindst, tilvejebringe ny og aktuel viden fra museets fynske arbejdsmark – en viden der gøres tilgængelig for alle.
