Siden 2006 har man kunnet gå på opdagelse i den lokale historie på et kortbaseret site for Fyn. På kortet er der afsat lokaliteter med kulturhistoriske fortællinger. Siden maj 2009 har hele Syddanmark været en del af Historisk Atlas. På sigt drømmer vi om at få hele Danmark med.
Hvad er Historisk Atlas så? Historisk Atlas er i al sin enkelhed et website, der formidler kultur-, natur- og kunsthistorie med geografiske kort som hovedindgang. Man kan vælge mellem gamle og nye topografiske kort samt moderne luftfotos. Kortene fra forskellige tidsaldre kan lægges oven på hinanden, hvormed man kan iagttage, hvordan land og by har udviklet sig over tid.
Som et lag oven på disse kort er interessante lokaliteter placeret som punkter. Hvis man klikker på et punkt, kommer oplysninger, billeder, film og litteratur om den valgte lokalitet frem på skærmen. Det vil sige, at lokaliteterne på Historisk Atlas giver viden om lokal kulturarv på stedet. Indholdet til sitet leveres af lokale arkiver, biblioteker og museer. Det er vidt forskellige emner, der lægges på Historisk Atlas, og de afspejler præcis den lokale egns særlige historie. Lokaliteterne omfatter gårdhistorie, herregårde, fynske malere, industrihistorie, kirker, bymidte og meget mere. Der er ingen faste krav, om hvilke emner der lægges på Historisk Atlas. Eneste krav er, at historien kan knyttes til et geografisk punkt på kortet. Der skabes med andre ord en ny og stadig mere detaljeret fortælling om et område, om en region, om Danmark ud af de helt lokale fortællinger og steder, der bliver formidlet på Historisk Atlas.
Det er samtidig enkelt at lægge indhold på Historisk Atlas. En kulturinstitution, der har gode lokale kulturhistoriske fortællinger og steder, de gerne vil dele med borgerne, kan umiddelbart gå i gang.
Det danske kulturlandskab er præget af, at ABM-institutionerne er vidt forskellige i størrelse og organisation. Alene inden for museumsområdet er de statsanerkendte museer meget forskellige i størrelse, på trods af at de skal forvalte den samme museumslov. Arkiverne har deres egen lovgivning, og her er billedet endnu mere broget. Der er Rigsarkivet og de fire landsarkiver, der er de større stadsarkiver og dertil et utal af meget små lokalarkiver med få fagligt ansatte og en stor skare af frivillige. Endelig er der bibliotekerne, der er omfattet af en tredje lov. Alle ABM-institutioner arbejder med den lokale kulturhistorie på hver deres måde, men ikke alle har ressourcer til at videregive deres indsamlede viden.
Historisk Atlas har vist sig at være en platform, der gør det enkelt at få bredt den lokale viden ud til alle borgere. Det betyder i praksis, at ABM-institutionerne kan bruge deres energi på at indsamle og formidle deres lokale historier gennem ord og billeder, med afsæt i præcis deres institution, frem for at skulle bruge ressourcer på at opfinde en platform og tilrettelægge deres materialer inden for stramt definerede rammer. Dette koncept virker motiverende og betyder, at der faktisk bliver produceret ganske meget spændende indhold på kort tid.
Indholdsleverandørerne til Historisk Atlas er institutioner med et fagligt ansvar. Dette er et bevidst valg for at fastholde Historisk Atlas som et site, der formidler viden. Samtidig er det centralt for Historisk Atlas at fastholde den decentrale udvikling. Det er således de lokale ABM-institutioner, der beslutter, hvilke emner de ønsker at formidle på sitet. Derfor har indholdsleverandørerne også det konkrete redaktionelle ansvar for indholdet. Indholdet bliver altså ikke kontrolleret centralt, det er og bliver et lokalt ansvar.
Den tekniske udvikling af Historisk Atlas varetages konkret af IT-udvikling ved Odense Bys Museer – i tæt samarbejde med de øvrige partnere i projektet.
Historisk Atlas har flere år bag sig, og websitets tekniske fundament samt grænsefladens udseende og funktionalitet har ændret sig ad flere omgange. Historisk Atlas ver. 3 er en webapplikation baseret på MS Silverlight (plugin) og kan afvikles i alle de større browsere (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera og Chrome).
Udviklingen af Historisk Atlas ver. 3 er baseret på grundige overvejelser, nedenfor præsenteres et kort udpluk af de mest centrale. For det første tilstræber Historisk Atlas altid en høj grad af fleksibilitet i forhold til dataimport og -eksport. Har man indhold til Historisk Atlas, er det indholdets form og type, der afgør importmetoden, ikke omvendt. Historisk Atlas kan således modtage dynamiske data via webservices, statiske data via enkeltgangsimport og endelig førstegangsregistreret materiale i form af inddatering ved hjælp af sitets skræddersyede CMS-system. På længere sigt er det ønsket at etablere en funktionalitet, der gør det muligt for de individuelle institutioner at eksportere deres samlede materiale på Historisk Atlas – enten dynamisk eller statisk.
For det andet bestræber Historisk Atlas ver. 3 sig på at præsentere brugerne for en smidig, flot og anvendelig grænseflade til sitets indhold og funktionalitet. I fremtiden ønsker vi at foretage grundige brugertests af Historisk Atlas med henblik på sikring af sitets brugbarhed.
Herudover skal sitet indeholde underholdende, engagerende og nemme "plug and play"-funktioner. Historisk Atlas må meget gerne anskues som et computerspil, som man kan lege med på en fri og lærende måde. Ved hjælpe af kort på kort-funktionalitet (tidslup), farvelægning og navigationen generelt åbnes der mulighed for, at brugeren hverken behøver en stor baggrundsviden eller en klar målsætning med brugen af sitet for at få noget ud af det. Derimod kan man hengive sig til sitets umiddelbare "spilbarhed" og dermed påbegynde turen gennem det univers, som Historisk Atlas ret beset er. De nævnte funktionaliteter demonstreres på Historisk Atlas’ YouTube-side.
En sidste ting, der skal fremhæves her, er, at Historisk Atlas opererer med en udviklingshorisont på maximalt seks måneder pr. version. Dette sker for at sikre dels en fortsat kreativ og driftig udvikling, dels at brugerne får noget ud af nye funktionaliteter så hurtigt som muligt.
Historisk Atlas har siden begyndelsen været et udviklingsprojekt, og det er det fortsat. Det betyder, at der til stadighed bruges mange kræfter på at søge projektmidler fra kulturpuljer og -aftaler under ministerier, regioner, kommuner med videre. For en stor dels vedkommende sikres Historisk Atlas’ videreførelse dog af medarbejdernes entusiasme og af de deltagende institutioners egen arbejdskraft.
Ambitionen, om at Historisk Atlas i fremtiden skal være et landsdækkende website, kræver en stabil driftsmæssig base, der sikrer, at fokus kan lægges på indholdsmæssig og teknisk udvikling frem for på fundraising. Samtidig nødvendiggør ekspansionen en mere formel organisering med et projektsekretariat, der kan håndtere en teknisk og indholdsmæssig hotline, som skal servicere de kommende indholdsleverandører. Alene i Region Syddanmark er der over 400 potentielle indholdsleverandører i form af arkiver, biblioteker og museer. Heraf er 30 allerede i gang, og deres indsats viser tydeligt, at det er indholdet, der skaber Historisk Atlas.
Som website er Historisk Atlas interessant i kraft af indholdet, der er den lokale kulturarv placeret på et kort. Der er ingen regler for indholdet på Historisk Atlas i emnemæssig forstand. Tværtimod bestemmer indholdsleverandørerne selv, hvilke emner de finder vigtigst, og det er som regel deres lokale kulturelle særkende. Det er dog interessant at følge, hvordan indholdsleverandører lader sig inspirere af hinanden, og ad den vej opstår overordnede temaer, der dækker hele regionen. ABM-institutionernes forskellighed er med til at skabe et varieret indhold, idet der kan lægges flere lag på en lokalitet af forskellige institutioner. Et eksempel: De fynske herregårde er lagt på af Odense Bys Museer, men det er Odense Central Bibliotek, der sikrer, at der kan trækkes bibliografiske data om herregården fra bibliotek.dk. I rammerne for Historisk Atlas prioriteres derfor også, at indholdsleverandører får mulighed for at udveksle ideer samt diskutere rammer og indhold.
Historisk Atlas er skabt med udgangspunkt i, at enhver med interesse for kunst, kultur og natur i lokalområdet skal kunne få nye oplevelser på det sted, hvor de bor. Søgningen er tilstræbt så intuitiv som mulig, og har man erfaring med Google, er Historisk Atlas ligetil. Den helt enkle tilgang i Historisk Atlas er prioriteret, så fokus rettes mod viden om ens eget lokalområde, eventuelt sat i sammenhæng med den større historie. Det skal gerne være nysgerrigheden, der driver brugeren til at ville vide mere. Det betyder, at der lægges vægt på, at præsentationen af lokaliteterne er kort, interessant og billedrig. Vil man vide mere, kan man klikke sig frem til mere viden på sitet, følge links ud af sitet (fx til bibliotek.dk) eller eventuelt tage direkte kontakt til det museum, arkiv eller bibliotek, der har ansvaret for lokaliteten. Det er væsentligt i Historisk Atlas, at brugerne kan se, hvilken institution informationerne kommer fra.
Brugerne af Historisk Atlas oplever et site, der præsenterer viden om steder på danmarkskortet. Det viser steder, der rummer spændende fysiske kulturlevn og -landskaber, men også væsentlige fortællinger om den lokale historie. Gennem enkle søgefunktioner kan brugerne bevæge sig ud på en "rejse" i landskabet og ganske som i en netbutik tilføje et interessant sted til deres indkøbskurv. Brugerne kan printe deres personlige valg ud – og de har nu muligheden for at drage ud i det virkelige landskab. Ligesom film skal ses i biografen, skal kulturarven ses på stedet, i virkeligheden. Historisk Atlas er et virtuelt udstillingsvindue, der skal give "køberne" lyst til bogstavelig talt at træde udenfor. Ikke blot uden for museernes rammer, men også uden for Historisk Atlas’ virtuelle rum for at opleve den lokale kulturarv på stedet.
Historisk Atlas bryder desuden med forestillingen om, at kulturarv kun kan opleves på museer og i udstillinger eller ved deltagelse i arrangerede aktiviteter på museerne. Den stedsspecifikke kulturarv suppleres her med et virtuelt formidlingsrum, hvor brugerne ikke er afhængige af åbningstider, og hvor oplevelsen ikke er afhængig af, at de deltager i et veltilrettelagt og gennemtænkt forløb. Tværtimod kan brugerne på Historisk Atlas selv opsøge og udvælge det, der interesserer dem, når det passer dem. Det gælder, uanset om det er historien omkring deres egen bopæl, en særlig interesse for herregårde eller noget helt tredje.
Dette formidlingsrum er i første omgang virtuelt, når iscenesættelsen tilrettelægges af brugerne, mens de sidder bag skærmen. Gennem klik og valg mellem de mange emner, som de forskellige institutioner har lagt frem på Historisk Atlas, skaber brugerne deres egen fortælling om det sted, hvor de bor, om regionen eller om Danmark. Deres valg danner tilsammen deres egen forståelse af, hvordan informationerne hænger sammen. Brugerne skaber deres egne danmarkshistorier.
I det øjeblik de vælger at hoppe på cyklen eller tage bilen ud i landskabet for at opsøge de steder, som de har valgt ud, bliver formidlingsrummet konkret. Det virtuelle rum transformeres fra kort, tekst og billeder til en fysisk, tredimensionel virkelighed. Oplevelserne i dette fysiske formidlingsrum er dog fortsat brugernes egne. Et formidlingsrum, som godt kan sammenlignes med udstillingen, der præsenterer de originale genstande. I landskabet er genstandene i stedet gårde, stendysser, slotte, mindesmærker osv. Forskellen er blot, at brugerne nok ikke opfatter deres tur rundt i landskabet som et udstillingsbesøg. De har selv valgt emnerne og selv tilrettelagt turen. De er i sagens natur på opdagelse i det virkelige landskab, helt på egen hånd og medbringende den viden, som museer og arkiver har stillet til rådighed på Historisk Atlas.
Det virtuelle formidlingsrum på Historisk Atlas gør det muligt for den enkelte bruger at iscenesætte sin egen personlige historiefortælling og skabe sammenhænge alt efter interesser. Hun begrænses alene af de informationer, der findes på Historisk Atlas, og af egen fantasi. Hun kan derefter teste sin historiefortælling ved at afprøve turen i virkeligheden.
Brugerne er blevet aktører. Oplevelsen bliver personlig, og ansvaret for, om det bliver en god eller dårlig oplevelse, er overladt til brugerne. De skal selv på banen for at få udbytte af Historisk Atlas. Et ansvar der vil være drevet af lyst, nysgerrighed og en trang til at vide mere. Det kræver med andre ord noget af brugerne at skabe mening ud af Historisk Atlas, for intet sted vil de blive præsenteret for konklusioner og teser omkring de kulturelle sammenhænge. Her adskiller oplevelsen sig fra den iscenesatte oplevelse i udstillingen, hvor nærmest hver detalje er udstyret med sin egen dramaturgi og dybere mening.
Som aktører i skabelsen af deres egne historiefortællinger stilles der krav til brugerne om at foretage aktive valg på basis af de muligheder, de præsenteres for på Historisk Atlas. Det er indholdsleverandørernes ansvar at levere disse muligheder, og det kræver, at leverandørerne er meget bevidste om, hvordan emner og lokaliteter præsenteres på sitet.
Ændringen af brugernes rolle fra passive modtagere til aktive medskabere betyder, at også kulturinstitutionerne må tænke sig selv ind i en ny rolle. Som leverandører af indhold til Historisk Atlas er det deres faglige ansvar, at den viden, der bliver formidlet på Historisk Atlas, har relevans for brugerne og er korrekt. Men det er ikke længere dem, der leverer konklusionerne og synteserne om, hvordan indholdet skal forstås. Det er ikke længere kulturinstitutionerne, der leverer færdige svar.
Forestillingen om den klassiske formidler, der fungerer som tolkende mellemmand mellem fortid og borger, gælder ikke på et site som Historisk Atlas. Her skal institutionerne være parate til at gøre viden tilgængelig på en ordentlig og meget vidtrækkende måde. De skal også være parate til at besvare spørgsmål og møde nye forventninger fra brugerne, der ikke længere er passivt modtagende gæster, men agerende aktører, der nok ved, hvad de har lyst til at sætte sammen af viden.
Ved at flytte kulturformidlingen uden for museerne og ud i det åbne land ved hjælp af et kortbaseret site, hvis indhold er den mangfoldige lokale kulturarv, bliver der åbnet for nye muligheder for kulturoplevelser for borgerne. Hvis de altså vil.
Det kræver en ny ‘kontrakt’ mellem museerne (og andre kulturinstitutioner) og publikum. Den traditionelle envejsformidling mellem museum og publikum er i færd med at forandre sig. Den agerende bruger tager, hvad han kan bruge, efterspørger det, han synes mangler og har en forventning om, at museerne gider lytte til, hvad han har at supplere den eksisterende viden med. Kontrakten kommer i højere grad til at handle om en ny form for ligeværdighed mellem museer og publikum/brugere.
Sites som Historisk Atlas er med til at skubbe til forestillingerne om museer som udstillingshuse. Det bliver tydeligere, at museer er vidensinstitutioner, og at omverdenen har ret til at få del i den viden. Når viden bliver håndterbart og bliver til noget, man så at sige selv kan tage ned fra hylderne, så gælder det om at have nok af det i butikken. Man skal sikre, at indpakningen er professionel, lækker og let tilgængelig. Det er forudsætninger, der ikke er til diskussion, hvis et site som Historisk Atlas skal give mening for brugerne. Det er nemlig den personlige relevans, der afgør, om viden tages i brug. For oplevelsen ligger i selve "vidensindkøbet" og den efterfølgende oplevelse i landskabet.
Viden og oplevelse går hånd i hånd på Historisk Atlas. Arkiverne, museerne og bibliotekerne er om nogen skabere og leverandører af viden. Oplevelsen påhviler brugerne. Derfor må blandt andet museerne være skarpe i præsentationen af den lokale viden. En udfordring, der skubber til den klassiske opfattelse af museernes rolle som formidlere af konkluderende fortællinger. På Historisk Atlas er der mange vidt forskellige fortællinger, alt efter hvem der søger viden. Brugernes synsvinkler har fået gyldighed i forhold til at sammenstille viden og konkludere: Sådan mener vi, det er.
Her finder vi den vigtigste udfordring for museerne, arkiverne og bibliotekerne. At få gang i dialogen med brugerne, der udvælger, oplever og har holdninger til det sted de bor, til kulturhistorien. Og de mener at vide noget, som vi ikke ved. Museerne må skabe dialogplatforme i øjenhøjde med brugerne -ikke fordi det er tidens trend, men fordi det er nødvendigt.
Den udfordring har Historisk Atlas endnu til gode at løfte, for naturligvis vil der blive tilføjet en platform, hvor brugerne kan komme i dialog og præsentere deres viden.
Historisk Atlas er allerede og vil fortsat være et produktivt brobyggerprojekt mellem ABM-institutioner i Danmark. Der sker spændende ting, når fagfolk fra forskellige institutioner mødes om et fælles projekt. Historisk Atlas er en formidlingsplatform, der er nem at bruge, og det er derfor let for de forskellige institutioner at gå ind i projektet. Opgaven i forbindelse med anvendelse af sitet er let forståelig og konkret, hvilket giver et godt udgangspunkt for samarbejdet og den gensidige inspiration institutionerne imellem.
Et andet oplagt perspektiv handler om projektets udbredelse og evne til at bevare sit momentum. Vejen mod Historisk Atlas Danmark ser oplagt og nem ud, men der er mange udfordringer undervejs. Og når alt kommer til alt, så er det et spørgsmål om engagement fra de individuelle lokalhistoriske institutioner og opbakning fra projektpuljer og andre økonomiske "investorer". Historisk Atlas drives grundlæggende frem af institutionerne selv.
Historisk Atlas har også en mobil fremtid. En ny bølge af smartphones er på vej med integreret GPS (iPhone, Google Android-telefoner, Palm Pre mv.), ligesom GPS i de eksisterende telefontyper bliver mere og mere udbredt. Historisk Atlas @ Mobile bliver et spørgsmål om timing og et fornuftigt valg af platforme. Det skal være nemt, billigt, demokratisk og godt!
Endelig har brugerinddragelsen en fremtid på Historisk Atlas. Vi er sikre på, at der ligger uformidlet viden og uudnyttede medier mange steder i de danske lokalsamfund, og Historisk Atlas vil selvfølgelig gerne åbne for en regulær dialog med brugerne. Der skal dog skelnes skarpt mellem fagligt velfunderet og hobby-genereret materiale. Herudover åbner perspektivet for en række endnu uafklarede spørgsmål. En ting er dog sikkert – Historisk Atlas vil gøre sig godt som en social platform for alle med interesse for lokalhistorie.
Websitets adresse er historiskatlas.dk. På www.youtube.com tastes Historisk Atlas i søgefeltet.
