Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at Thomas B. Thriges Gade i nær fremtid indgår i et stort byfornyelsesprojekt. Gaden har altid kunnet fremkalde stærke følelser og argumenter både for og imod. Den anses dog uanset standpunkt for “alle gadegennembruds moder” og er et symbol på det 20. århundredes sidste isme – bilismen. Det 21. århundrede byder på en ny opfattelse af byen og byliv, hvor man ønsker en by med fokus på byrum præget af mennesker og aktiviteter frem for biler. Hele byomdannelses-projektet har fået sin egen røde infoboks på Fisketorvet, hvor man nu kan se fremtiden! Fortiden er derimod Museets opgave. Når Thomas B. Thriges Gade, som vi kender den, bliver historie, er det ikke kun ét bymiljø, der erstatter et andet, som dermed bliver historie. De store anlægsarbejder i centrum af middelalderbyen vil også true vores viden om Odense i “gamle dage”.
De “gamle dage” er heldigvis beskyttet af Museumsloven, som jo lige har været gennem en revision i Folketinget. Lovens § 27 beskytter de fortidsminder, som ikke er fredede eller umiddelbart synlige i dagligdagen. Det kan være alt fra skjulte ruiner til affald fra latriner og møddinger. Sidstnævnte er i dag væsentlige kilder til vores viden om, hvordan man levede tidligere. For at få en ide om omfanget af disse kilder har museet i første omgang udarbejdet en “screening” af projektområdet. Screeningen, der gik forud for de arkæologiske undersøgelser, indebar en gennemgang af tidligere indsamlede oplysninger af historisk og arkæologisk art, for eksempel resultater af tidligere udgravninger.
Der skelnes endvidere mellem to typer af arkæologiske undersøgelser: arkæologisk forundersøgelse og egentlig arkæologisk udgravning. Formålet med forundersøgelsen er at klarlægge omfanget, værdien og karakteren af de arkæologiske forhold og fortidsminder.
Efter forundersøgelsen udarbejdes en rapport, hvor der redegøres for, hvad der er fundet på området, og hvor der eventuelt er behov for en egentlig arkæologisk udgravning, som er mere omfattende end en forundersøgelse. Udpegningen af arealer med fortidsminder giver en bygherre mulighed for at ændre projektplaner for at undgå at fjerne væsentlige fortidsminder. Under den egentlige udgravning dokumenterer arkæologerne de sidste levn fra fortiden, inden de ødelægges eller forsvinder ved anlægsarbejdet.
Inden anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade havde det ikke været noget problem at sammenligne det, man kunne se med egne øjne, med et kort af Odense i 1593. Det centrale Odense domineredes af det urgamle øst-vestgående hovedstrøg Overgade-Vestergade, hvorfra udgik større og især mindre gader. Den nord-syd-gående trafik fra henholdsvis Albanigade og Nørregade endte på henholdsvis Albani Torv og Fisketorvet og skulle for at komme videre sno sig ad Torvegade eller Skomagerstræde langs Rådhuset for at passere hovedstrøget og i nyere tid ikke mindst for at passere nåleøjet ved jernbaneviadukten. Byens gadenet og bebyggelse i centrum afspejlede således en århundredlang udvikling. Konstanten i denne udvikling var hovedstrøget Overgade-Vestergade, men omkring “Odenses rygrad” havde byen ændret sig betydeligt. Alt dette skar TBT igennem og skiftede vægten af byens trafikale orientering fra øst-vest til nord-syd.
Ved undersøgelserne i 1970-71 omkring “Ruinen” på Vilhelm Werners Plads fandt man spor af rester af gulve og ildsteder, som var ældre end 1100-tallet og altså har været en del af det Odense, som Knud d. Hellige kendte. Bebyggelsen orienterede sig mod det kendte gadenet: omkring Overgade og det forsvundne Skomagerstræde langs rådhuset, som således har eksisteret på Knud d. Helliges tid. De enetages huse var beskedne boliger og værksteder i lette konstruktioner uden brug af murværk. Fundene viste, at her boede almindelige håndværkere som kammageren, skomageren og smeden. Udviklingen af denne centrale karré i Odense sættes i perspektiv af forholdene 400 år senere, hvor bebyggelsen som eksemplificeret ved “Ruinen” var opført i munkesten og i flere etager. Håndværkerkvarteret tilhørte nu de magtfulde korporationer såsom skomagernes, smedenes og skræddernes gilder, hvorved karréens placering i centrum af den fuldt udviklede by kan siges at afspejles i husejernes sociale status. Med reformationen følger omdannelsen af karréens fysiske omgivelser med nedlæggelsen af Albani kirke og kirkegård, der tidligere afgrænsede karréen mod syd. På Frederik IIs bud skabtes en ny offentlig plads benævnt “Kongens Nytorv”, senere Albani Torv, og karréens front mod det nye torv rykkes tilbage. Torvegade gennembryder karréen som pendant til Skomagerstræde og bidrager til indtrykket af en regulær lukket renæssanceplads med vægt på klart afgrænsende, lige facaderækker med gaderne underordnet i hjørnerne.
Med pladsens stigende betydning som torv åbnes den gradvis for gennemgående trafik. Først mod syd med broen over åen og Albanigade i 1854, senere med etableringen af Klosterbakken i 1920 mod vest. Med Thomas B. Thriges Gade åbnes der helt for den gennemkørende trafik, men pladsen mister samtidig sine afgrænsende vægge og bliver en del af modernismens åbne byrum.
På Fisketorvet nord for Overgade-Vestergade er vi dårligt informeret om den ældre udvikling, idet der ikke blev lavet undersøgelser i forbindelse med etableringen af P-kælderen her, og vi må derfor alene støtte os til de skriftlige oplysninger om byens udvikling. Nordligst på arealet er der dog fundet genstande fra vikingetiden, der peger på en eller anden aktivitet her. I 1200-tallet har anlæggelsen af byens befæstning langs med Rosenbækken formentlig betydet et afbræk i udviklingen. Undersøgelsen i Gravene i 2004 påviste i hvert fald et kortere eller længere stop i områdets aktiviteter, og da de genoptages, placerer de sig orienteret efter bygravens forløb i området. Fisketorvet er først opstået i løbet af middelalderen som afløser for et ældre marked på den brede del af Overgade, som kaldes Skjolden. Inden reformationen reguleres Fisketorvet til den form, vi kender fra kort og billeder, en regulering som kan have omfattet en del af Nørregade på strækningen mellem Fisketorvet og Odense slot. Nord for Rosenbækken, som dannede byens tidligste afgrænsning, findes de senere udvidelser af byen fra senmiddelalderen og frem. I første omgang formentlig befolket med de håndværkere, der ikke længere var plads til i bymidten. Bebyggelsen er præget af småhuse, som de kan findes i de bevarede huse i H.C. Andersen-kvarteret. Kvarteret var desuden præget af de store og dybe grunde på Nørregades østside, med virksomheder som fx Slots Bryggeriet.
Screeningen gemmer sig under den lidet opsigtsvækkende titel: “OBM 9776, Thomas B. Thriges Gade – Arkæologisk analyse forud for byomdannelsesprojekt”. I den 33 sider lange screeningsrapport kunne det, jævnfør ovenfor, godtgøres, at der – undtaget senere P-kældre – var kendskab til fortidsminder i form af rester af bygninger og anlæg eller kulturlag i hele projektområdet. Der var dog også en begrundet bekymring for, at de kendte fortidsminder kun var toppen af isbjerget. I 2012 foretog Museet derfor en række forundersøgelser, der specifikt var rettet mod de i byomdannelsesprojektet udpegede områder til byggeri.
Projektområdet er inddelt i ni delområder afhængig af arten af anlægsarbejdet: Delområde 1 omfatter tunnelen under Østre Stationsvej og blev fravalgt til videre undersøgelse, da alle kulturhistoriske lag er bortgravet der. Delområde 2 omfatter Thomas B. Thriges Gade nord for Hans Jensens Stræde samt de tilstødende arealer, som er udlagt til byggefelter for parkeringskælder og bygninger. Delområde 3 omfatter Bangs Boder, som vil blive berørt af arbejder med nye belægninger og rør, hvilket også gør sig gældende for Skjolden og Adelgade, der udgør delområde 4. Delområde 5 udgøres af Thomas B. Thriges Gade mellem Hans Jensens Stræde og åen, hvor P-kælderen skal udgraves. Delområde 6 og 8 udgøres af den sydlige del af Nørregade, Gravene og Dansestræde og bliver lige som delområde 3 og 4 kun berørt af rør- og belægningsarbejder. Delområde 7 udgøres af Fisketorvet, som skal genskabes med en ny østlig husrække. Der er imidlertid P-kælder i forvejen under det meste. Det gælder kun delvis for delområde 9, som udgøres af resterne af Albani Torv – med P-kælder – og I. Vilhelm Werners Plads uden. Resultatet af forundersøgelserne af byggefelterne sammenfattes nedenfor.
Området har været bebygget i senmiddelalderen, men der er ikke mange kulturlag fra denne periode tilbage. Både øst og vest for Thomas B. Thriges Gade var de fleste kulturlag bortgravet. Men især øst for Thomas B. Thriges Gade blev der konstateret en del nedgravninger, ligesom der her var rester af et muligt ældre kulturlag. Disse nedgravninger stammer muligvis fra den ældste bebyggelse i området, og det vil derfor være vigtigt at gå efter at få disse nedgravninger undersøgt for at få deres alder klarlagt, så spørgsmålet om bebyggelsen nord for Rosenbækken kan afklares.
De to felter viste, at området er meget forstyrret, men der er dog stadig en mulighed for, at der under de mange ledningsføringer vil være rester af de tidligere nævnte aktiviteter. Der vil i så fald være tale om de ældste aktiviteter på stedet, og det vil være vigtigt i forhold til at få belyst den nordlige del af Odenses udvikling på overgangen mellem vikingetid og middelalder. Kendskabet endnu ret sparsomt i netop dette område, men på Fisketorvet er tidligere fundet en gennemboret slebet sten med ornamentik fra vikingetiden, og der må da have været en aktivitet her i et større eller mindre omfang.
Ud fra ni søgehuller har vi kunnet konstatere, at der i området er rigtig mange konstruktioner og anlæg repræsenterende en periode fra 1000-tallet og frem til reformationen. Der blev registreret brønde, tønder, belægninger og bygninger af træ og tegl med bevarede gulve. Området ser ud til at dække over både bevarede rester af forhusene mod gaden og baggårdshuse, hvilket var bedre end forventet. I tilgift til de forventede lag med møg og affald fra det levede liv i husene, fremkom også forskellige aktivitetsområder måske fra handel eller håndværk. Der er tydelige tegn i felt D på, at der i området har foregået en produktion i læder, og formodentligt har der i området været flere håndværksproduktioner, som vi vil kunne opnå kendskab til. Bevaringsforholdene i området er desuden noget nær perfekte, hvilket giver os muligheden for at erhverve oplysninger om dagliglivet i byen.
Det vil kunne give et større indblik i spisevaner, sko- og tøjmode og meget mere. Som bonus lykkedes det at genfinde resterne af middelalderkælderen i Overgade 1, som er den oprindelige nabo til “Ruinen”. I Overgade stødte vi desuden på flere vejbelægninger, hvoraf ét bestod af pileflet. Den type belægning er tidligere blevet påvist ved rådhuset, hvor den kunne dateres til o. 1100. Forundersøgelsen viste, at der er bevarede belægninger i Overgade; det samme er formodentligt tilfældet i det nu nedlagte Skomagerstræde.
Det vanskeligste område for forundersøgelserne var Thomas B. Thriges Gade. Her var det på grund af afviklingen af trafikken ikke muligt at benytte de sædvanlige søgehuller. Samtidig udgjorde gaden uheldigvis en ubekendt størrelse med hensyn til, om den havde fjernet alle fortidsminder på sin vej. Løsningen blev en kombination af at udnytte resultaterne fra de tilstødende delområder og kombinere dem med boringer med 25-cm-bor i Thomas B. Thriges Gade med ca. 20 m’s mellemrum. Det er ikke en metode, som giver entydige resultater, men i dette tilfælde skulle den blot påvise, at de ældre kulturlag var bevaret, hvorefter de kunne sammenlignes med de bedre registreringer fra de tilstødende delområder. Dette var lettere i teorien end i praksis, men med hjælp fra entreprenørfirmaet Egelund A/S og Geotek lykkedes det alligevel. Forhindringerne bestod først i at finde et sted, hvor boret ikke ødelagde rør og ledninger, hvilket krævede en bred sikkerhedsmargen. Dernæst i at få hul i asfaltlaget, som nogle steder var 40 cm tykt, hvilket tog hårdt på boret! Det lykkedes dog over to søndage, og resultaterne viste sig meget lovende. Selve vejkassen er 1,5 meter dyb, og under den er der kulturlag i varierende tykkelser fra ca. 1 til 4 meter. Kulturlagene er tykkest i den sydlige del af området, altså i området fra Adelgade og ned mod Odense Å. I dette område er der desuden i et af borehullerne påtruffet en større sten, som kan være en del af et fundament. Forundersøgelserne i Adelgade gav en antydning af, hvad der kan forventes under Thomas B. Thriges Gade. Der påvistes således bebyggelsesspor fra husrækken ud mod gaden sammen med flere interessante kulturlag eller planeringslag. Disse tyder på, at der er en stor aktivitet i gaden, og yderligere udgravning vil være en unik mulighed for at få klarlagt, hvornår Adelgade, der formentlig oprindelig fortsatte vestpå og udmundede i Flakhaven, opstår, og om bebyggelsen er samtidig eller kommet til senere.
Ved de kommende arkæologiske udgravninger i det udpegede projektområde vil man kunne forvente, at betydelige mængder af ukendte fortidsminder vil dukke op, og man vil altså kunne opnå et langt større og mere detaljeret kendskab til byen. For eksempel er området nordvest for bispegården, et område, vi har ringe kendskab til, men som kan vise sig at indeholde vigtige oplysninger om byens udvikling. Desuden vil det være muligt af få afklaret sammenhængen mellem Adelgade og området på I. Vilhelm Werners Plads. Samlet set vil arkæologiske undersøgelser i det berørte område kunne bidrage med nye vigtige oplysninger, som vil øge kendskabet til udviklingen af infrastruktur og bebyggelsesmønstre i Odense middelalderby væsentligt. Et står fast: byens historie er dobbelt truet! På den ene side vil anlægsarbejderne ødelægge kilderne til byens historie – på den anden side kan resultaterne af nye arkæologiske undersøgelser ændre selve byhistorien, som vi kender den.
De egentlige undersøgelser forventes i den skrivende stund at begynde i foråret 2013 med undersøgelsen af I. Vilhelm Werners Plads. De vil samlet strække sig over 2-3 år og blive den største undersøgelse i kernen af en middelalderlig dansk by til dato.
