Den 3. november 2011. Få stenkast fra Tokyos berømte og hektiske bycentrum, Shibuya, vajer Dannebrog side om side med det japanske flag. Trafikken på hovedgaden i det fine kvarter Daikanyamacho gennes diskret til side af politibetjente, og kort efter dukker en limousine op fulgt af flere mørke biler. Ud træder et ældre ægtepar, der straks modtages af en række officielle personer og ledes ind i et af bydelens flotte gallerier. Det er kejseren af Japans broder og svigerinde. Målet er åbningen af udstillingen De Vilde Svaner med H.M. Dronning Margrethe II’s decoupager og dragter skabt til en filmatisering af H.C. Andersens eventyr. I døren til galleriet står Prins Joachim og Prinsesse Marie og hilser på. I fællesskab skal prinseparrene forestå åbningen af udstillingen, som – endelig – er nået til Tokyo.
Lad os dog lige, inden vi tager fat på selve åbningen, vende blikket tilbage til den 3. september 2009. Her åbnedes udstillingen De Vilde Svaner i H.C. Andersens Hus under overværelse af H.M. Dronningen og H.K.H. Prins Henrik. Senere samme dag havde spillefilmen af samme navn premiere i et fyldt Odense Koncerthus. Filmen var skabt i et tæt samarbejde mellem filmmanden Jacob Jørgensen og H.M. Dronningen og under medvirken af nogle af Danmarks mest kendte skuespillere. I løbet af dette efterår blev udstillingen besøgt af mange tusinde mennesker, og filmen blev set af endnu flere, ikke mindst da DR TV viste den en af juledagene samme år.
Udstilling og film kom i 2010 på rejse, som det er beskrevet i en artikel i Fynske Minder 2011. Første stop var Mexico City, herefter fulgte Washington DC og i efteråret 2010 Beijing. Det var en stor og udfordrende oplevelse at bringe udstillingen verden rundt. Herom er fortalt i nævnte artikel. Oplevelserne og hertil en god portion udfordringer var dog ikke slut hermed. Udstillingen skulle til nye destinationer.
Første chok kom, da nedpakningen skulle ske i Beijing. Alle de specialfremstillede transportkasser til forsendelse af podier, dragter, giner, fotostater m.m. var kasseret! Et chok for os, da vi netop havde produceret kasserne for at sikre en professionel og sikker håndtering af udstillingen. Og det til en net sum af tæt ved 100.000 kr.! Nå, men kineserne fik udstillingen pakket ned og sendt med et Mærsk-containerskib til Danmark. Hjem skulle udstillingen, idet den var sendt ud med toldpapirer, der betød, at det hele skulle vende tilbage inden for et år. I februar 2011 kunne vi så køre til frihavnen i Aarhus, hvor containeren var ankommet. Vi var meget nysgerrige efter at se udstillingens tilstand og ikke mindst nedpakningen af den. Spændingen var stor, da tolderne gav os lov til at klippe told-plomberingen på containeren og trække den første store pakke ud. Der var masser af træ og pap, og det hele var bundet sammen med jernbånd. Vi klippede båndene, pakken faldt fra hinanden, og vi begyndte at lede i stakken.
Jo, der lå podieelementer, fotostater m.m. Og alt var pakket meget sirligt og omhyggeligt ind. Tingene så hele ud, ingen skader. Men vi havde meget besvær med at samle den store pakke igen og få den tilbage i containeren. Derefter turde vi ikke åbne flere pakker. Nu krydsede vi fingre for, at resten af udstillingen var i lige så god stand. Ligeledes krydsede vi fingre for, at toldmyndighederne i Japan, som var udstillingens næste mål, ikke ville sætte udstillingen i karantæne, fordi indpakningen ikke var i varmebehandlet træ, som ellers er forudsætningen for internationale forsendelser. Af sted kom containeren med De Vilde Svaner på næste Mærsk-skib til Japan – lastet med vores bekymring om, hvad japanerne ville sige til at modtage en udstilling indpakket på den måde! Vi havde set billeder af det fornemme galleri i Tokyo og vidste, at japanerne var meget omhyggelige både med indpakning og håndtering.
Flere måneder forinden var et intensivt arbejde med den konkrete plan for udstillingens opbygning i Tokyo sat i gang. Tegninger, mål og fotos af det nye udstillingssted blev gennemgået, og japanske tekster, brochurer med mere blev forberedt, og udvalgte originale H.C. Andersen-klip blev fundet frem. De skulle supplere udstillingens decoupager og sætte ekstra fokus på H.C. Andersen. Ligeledes blev det officielle program med Prins Joachims og Prinsesse Maries deltagelse i åbningen fastlagt i detaljer. Datoerne var på plads, og flybilletterne udstedt.
Så skete der noget, som væltede planerne totalt. Jordskælv, den efterfølgende voldsomme tsunami og atomreaktorulykken i marts 2011 betød straks en aflysning af åbningen i maj. Containerskibet fortsatte sin færd mod Japan, og udstillingen blev ved ankomsten sat på lager. I mange måneder stod det hen i det uvisse, om De Vilde Svaner på noget tidspunkt skulle vises i Tokyo. I løbet af efteråret lysnede situationen, og det blev besluttet at gennemføre projektet med åbning en af de første dage i november.
Medarbejdere fra Odense Bys Museer og JJ Film var hovedkræfterne i udstillingens opbygning, og alt var klar til den sene eftermiddag den 3. november, hvor den officielle åbning skulle finde sted. Særligt indbudte gæster var på plads i det tæt pakkede lokale, inden prinseparrene kom. Der blev holdt taler af både Prins Joachim og Prins Hitachi, og begejstringen for udstillingen var stor. Overalt i udstillingslokalerne var der pressefolk, og flere japanske tv-stationer sendte direkte fra begivenheden.
Jordskælvet og tsunamien fik en særlig indflydelse på arrangementet i Tokyo. H.M. Dronningen skabte en særlig stor og flot decoupage til Tokyo-udstillingen. Denne blev sat til salg med henblik på, at overskuddet skulle gå til jordskælvsramte børn fra den nordlige del af Japan. Andersen Bakery, en stor japansk bagerikæde, købte værket for ½ mio. kr. Og ikke alene i den forbindelse var der fokus på børnene. Forud for den officielle åbning gennemførtes i samme lokaler et arrangement, hvor børn fra et hårdt ramt område i Japan var inviteret til sammen med deres forældre at deltage i et decoupageværksted. Medarbejdere fra H.C. Andersen-parken i Funabashi stod for arrangementet, og Prins Joachim og Prinsesse Marie var meget engagerede og aktive deltagere heri. Alt sammen til stor begejstring for pressefotograferne, som var mødt talstærkt frem, og som nærmest sloges for at få de bedste billeder. Sikken en pressedækning!
Jeg troede ikke, at presseopbuddet kunne blive større til et De Vilde Svaner-arrangement, end det havde været i Mexico City, Washington DC eller Beijing – men det kunne det!
Længe inden åbningen i Tokyo var "konsortiet" bag udstillingen – hofmarskal Ove Ullerup, filmproducent Jacob Jørgensen og nærværende forfatter – i gang med at planlægge næste stop. Et møde på undertegnedes kontor med den italienske kulturattaché i 2010 havde nemlig ført til, at det var besluttet, at udstillingen skulle vises i Rom. I det tidlige forår 2011 drog konsortiets medlemmer til Rom, hvor den italienske ambassade havde arrangeret besøg på tre mulige museer, hvor udstillingen kunne vises. Det var alle flotte museer med markante beliggenheder. Valget faldt på det nationale museum i Rom med adresse i det smukke, nyrestaurerede Palazzo Massimo.
Fra starten stod det klart, at museet i Rom ønskede en helt speciel udstilling og ikke alene De Vilde Svaner. Det skulle være en kombination af H.M. Dronningens decoupager og dragter til De Vilde Svaner og en udstilling af alle H.C. Andersens originale tegninger fra Rom. Disse meget skrøbelige tegninger sendes kun undtagelsesvis på rejse fra H.C. Andersens Hus, men netop udstillingen i Rom skulle være speciel. Nu skulle tegningerne "hjem" til Rom – der hvor Andersen havde skabt dem som erindringer fra sine ophold i byen. Tegningerne er næsten at betragte som fotografier, som nutidens turister tager for at fastholde flotte motiver og gode oplevelser. Museet i Rom ville gerne selv skabe designet til designmæssigt skabe udstillingerne. Det blev derfor til flere Rom-rejser i det følgende år for konsortiet for at aftale alle de konkrete ting og fastlægge det særlige åbningsarrangement. Åbningen i Rom skulle nemlig være noget helt særligt. H.M. Dronningen havde valgt at forestå åbningen, og fra italiensk side ville præsident og frue dukke op. Ligeledes skulle åbningen krydres med et særligt musikalsk indslag med Chris Minh Doky og Palle Mikkelborg. Udstilling, åbningsarrangement og det smukke musikalske indslag kunne næppe have fundet en smukkere ramme end Palazzo Massimos flotte sale blandt oldtidens skulpturer. Æstetik på højeste niveau. Den aften, hvor åbningen fandt sted, var ikke et øje tørt. Flot, flot – og glemt var alle de genvordigheder og frustrationer, der var fulgt i kølvandet på et tæt samarbejde mellem et italiensk og et dansk museum med forskellige kulturer og arbejdsmåder. Og hvor sproglige problemer var medvirkende til at skabe forvirring. Godt nok blev der talt engelsk ved møderne, men alt blev næppe forstået på samme måde på begge sider af bordet. Heldigvis kunne Jacob Jørgensen italiensk – det hjalp i mange situationer, selvom nogle samtaler endte i både italiensk, engelsk, fransk og dansk på samme tid! Palazzo Massimo har nogle utroligt rare og dygtige museumsansatte, og forhåbentlig kan vi fortsætte samarbejdet også i fremtiden. I hvert fald kan vi i Odense se en oplagt mulighed for engang i fremtiden at skabe en udstilling om forbindelserne mellem det gamle Romerrige og Danmark/Nordeuropa i tiden omkring Kristi fødsel.
Udstillingen i Rom åbnede i april 2011, og ikke mindst afsnittet med H.C. Andersens originale tegninger fra Rom vakte stor opmærksomhed. Igen mødte pressen talstærkt frem. H.M. Dronning Margrethe II deltog i pressemødet, som – præget af vores danske fordomme – blev rigtig italiensk. Ren forvirring, hvor højtalere ikke virkede, præsentationen af filmen blev sat i gang midt i talerne, og medarbejdere løb rundt og havde mere travlt med at tage personlige fotos af begivenheden end sikre dens afvikling. I den danske delegation var det svært at finde den rette grimasse under seancen. Men næste dag var medierne fyldt med begejstrede omtaler, og i de følgende måneder valfartede romere og turister i tusindtal til den kombinerede De Vilde Svaner- og H.C. Andersen-udstilling.
Udstillingen i Rom sluttede i begyndelsen af september måned. Herefter blev den hastigt pakket ned. De originale H.C. Andersen-tegninger skulle returnere til H.C. Andersens Hus, og den øvrige udstilling blev sendt til Skt. Petersborg. Forinden skulle udstillingen dog nå at runde Aarhus, idet der igen skulle udfærdiges nye toldpapirer.
Konsortiet havde drøftet, at De Vilde Svaners sidste stop skulle være Rom. En flot finale med H.M. Dronningens deltagelse. Men en henvendelse fra Vinterpaladset i Skt. Petersborg kunne vi ikke sige nej til. Dermed ville udstillingen virkelig have været på verdensturné med stop i fem store hovedstæder og to gamle kulturbyer – Skt. Petersborg og Odense !
I juni 2011 var hofmarskal Ove Ullerup, filmproducent Jacob Jørgensen og nærværende forfatter i Skt. Petersborg for at forhandle om udstillingens visning. Vi blev præsenteret for helt nyistandsatte lokaler i det kæmpe store Vinterpalads. Hvor er det flot – og hvor er det stort! Ja, faktisk var vi helt bange for, at vores lille udstilling ville drukne i de lokaler. Højden i rummet, hvor udstillingens primære del skulle være, er over 9 meter.
Udstillingen i Skt. Petersborg skulle kombineres med andre officielle arrangementer, og fra dansk side var det aftalt, at kronprinsesse Mary skulle forestå åbningen. Åbningen var planlagt til den 8. oktober, men desværre trak det ud med hensyn til de sidste aftaler og økonomi, så igen var der hektisk aktivitet lige op til åbningen. Det lykkedes dog.
Medarbejdere fra Odense Bys Museer og JJ Film var i fuld sving i dagene forinden. Efterhånden kendte de proceduren og de mange udfordringer af både logistisk, praktisk og sproglig karakter. Overinspektør Ejnar Askgaard og udstillingshåndværker Kasper Jensen var igen på banen og havde sikret sig med alskens værktøj og reparationsudstyr, så de kunne klare næsten enhver udfordring. Der var i Skt. Petersborg som i Rom ikke mangel på museumspersonale til at hjælpe. Problemet var snarere at få kommunikeret på rette vis. Som i Rom udviklede samarbejdet sig til en gensidig positiv oplevelse efter først at have set hinanden og situationen skeptisk an.
Den 8. oktober ankom Prinsesse Mary direkte fra Danmark. Få timer efter fik hun en kort gennemgang i udstillingen, inden hun deltog i et pressemøde. Den russiske presse var mødt talstærkt frem både med tv-hold, pressefotografer og skrivende journalister. Kronprinsessen holdt en indledende tale, mens det var op til Jacob Jørgensen og nærværende forfatter efterfølgende at besvare pressens mange spørgsmål. Kort efter pressemødet foregik åbningen af udstillingen med flere taler og en snor, der skulle klippes over. Et stort indbudt publikum var mødt frem, og pressefotografer var samlet i et særligt fotospot bag afspærrende snore. På et tidspunkt blev der givet lov til, at pressen måtte komme tættere på Kronprinsesse Mary for at få billeder af hende foran et af udstillingens spektakulære elementer. Her fik vi virkelig oplevet, hvorledes den russiske presse ikke skyr noget som helst for at få det bedste billede. På få sekunder væltede hele pressegruppen i løb frem mod os, og kun med nød og næppe blev vi ikke væltet omkuld. De udstationerede sikkerhedsvagter fra KGB og de danske livvagter fra PET kom virkelig på en opgave.
Alt endte dog godt, og i ro og orden kunne den efterfølgende reception i et af de meget flotte lokaler i Vinterpaladset gennemføres. Senere samme aften blev der afholdt yderligere en stor reception på Hotel Europa, inden kronprinsessen, hofmarskallen, den danske ambassadør, Jacob Jørgensen og undertegnede under en privat middag kunne gøre status over en hektisk, men meget vellykket åbningsdag. Senere samme aften og ikke mindst næste morgen kunne man på flere russiske tv-kanaler og i aviserne se fyldige omtaler af udstillingen De Vilde Svaner, de flotte decoupager og historien om H.C. Andersen og ikke mindst udstillingens verdensomspændende rejse. En rejse, som sluttede under så flotte rammer i Vinterpaladset. I december 2012 blev udstillingen pakket ned og returneret til Danmark. En utroligt spændende verdenstur var slut, og vi, der har stået bag – hoffet, JJ-film og Odense Bys Museer – er en mængde fantastiske oplevelser rigere. Med det afsæt glæder vi os til forhåbentlig i 2014 at kunne starte en helt ny rejse – denne gang med en multimedie-udstilling om H.C. Andersen og hans liv, blandt andet baseret på eventyret Den Grimme Ælling. Rejsen skal efter planen tage sin begyndelse i Kina, samtidig med at Danmark og Kina indleder et særligt kulturår sammen, og hvor der i Shanghai afholdes en stor H.C. Andersen-konference arrangeret af Fudan University i samarbejde med H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet og Odense Bys Museer. Det glæder vi os til!
