På den sidste åbningsdag i H.C. Andersens Hus i 2015 lykkedes det. Under mediedækning af TV2/Fyn, DR P4 og Fyens Stiftstidende kunne rådmand Jane Jegind overrække en gave til gæst nr. 10.000 i 2015 fra Kina.
Hen over sommeren 2015 kunne vi se, at antallet af kinesiske gæster voksede med ca. 75 % ugentligt i forhold til 2014, og hvis udviklingen fortsatte, ville det endelige tal ligge omkring de 10.000. Ville målet blive nået? Spændingen steg i løbet af december måned, idet besøgstallet nu var vigende, og alt tegnede til, at vi ville nå 9.900 kinesere i 2015. Men så tog udviklingen fart igen i de ellers stille juledage, og det endelige tal kunne opgøres til 10.036. Hermed var et stort mål for Odense Bys Museer nået.
Den historie tager sit udgangspunkt i 2011. På det tidspunkt formulerede Odense Bys Museer det første oplæg om et kommende H.C. Andersen Eventyrhus i Odense, og på samme tid var H.C. Andersen Fonden efter dens reetablering få år forinden ved at komme op i fart med fokus på udvalgte satsningsområder. Et samarbejde mellem Udvikling Fyn/VisitOdense og Odense Bys Museer etableredes med henblik på at udvikle en særlig H.C. Andersen-satsning i Kina. Med dette store lands markante økonomiske udvikling og de stadig flere og flere kinesere, der drog på ferieturisme, var det høje tid for Odense at være med i konkurrencen. Gennem adskillige års samarbejder og udstillingsprojekter i Kina strækkende sig tilbage til 1990’erne var Odense Bys Museer klar over, at kendskabet til H.C. Andersen og begejstringen for hans eventyr i Kina og i de øvrige asiatiske lande var meget stor. Set i en turismesammenhæng var der dog det problem, at mange i Asien ikke ved, at han er født i Danmark, og slet ikke at det er i byen Odense. I en odenseansk selvforståelse er det naturligvis uforståeligt, men sådan forholder det sig ikke ude i den store verden!
Den stadigt stigende turismeudvikling fra Kina og de øvrige asiatiske lande op gennem de seneste år betød, at Odense med fordel kunne spille Andersen-kortet. Fra Salzburg havde vi lært, at man som fødeby for et kendt ikon får en enorm brandingmulighed forærende. Den store kærlighed til H.C. Andersens eventyr i Kina burde udnyttes ved at fortælle, at man kan komme rigtig tæt på Andersens verden ved at besøge hans fødehjem og barndomshjem i Odense, vandre rundt i det miljø, hvor de mange eventyr tager deres udspring, og få et kendskab til den by, det land og den kultur, som var den verdensberømte forfatters ramme.
Skal det lykkes at realisere idéerne om et stort H.C. Andersen Eventyrhus som centrum for den byomdannelse, der er i gang i Odense i disse år, vil det være meget vigtigt at få tiltrukket mange turister ikke blot fra det øvrige Danmark, men også fra udlandet. Ser man på Odenses mulighed for vækst, vil kulturturisme være af væsentlig betydning. Det er meget fint, at Odense Bys Museer og øvrige kulturinstitutioner har stor tilslutning fra byens og øens egne borgere, men set i en økonomisk sammenhæng er gæster udefra af langt større værdi. Og i den sammenhæng lægger fjerndistanceturister fra Amerika og Asien mange flere penge i døgnforbrug end turister fra vores nabolande, som oftest bor på campingplads eller i lejede sommerhuse.
Odense Bys Museer tog derfor i efteråret 2011 initiativ til at mødes med turistfolk for at sætte en særlig asiatisk kampagne i gang. Det blev vedtaget – og senere indarbejdet i H.C. Andersen Fondens strategi – at Kina skulle være det første fokusområde. Som det er beskrevet i museets årbøger i 2014 og 2015, førte satsningen til en række aktiviteter i form af udstillinger og arrangementer i Kina, samarbejde med kinesiske universiteter og meget mere. Godt hjulpet af den danske regerings særlige fokus på Kina med omkring 45 danske ministerbesøg i Kina mellem efteråret 2010 og 2015, den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 og det danske statsbesøg i Kina i 2014 fik Odenses indsats masser af medløb. Vi kan sige, at vi var på rette sted på rette tidspunkt! Efter H.C. Andersen 2005-fejringen var der opstået en mæthed i Danmark med hensyn til udbredelsen af H.C. Andersen nationalt og internationalt. Ikke engang VisitDenmarks website omtalte den mest kendte dansker i verden. Initiativet i 2011 og de følgende års målrettede arbejde fra Odenses side forandrede totalt dette billede, og fra en bortgemt position blev H.C. Andersen indskrevet i regeringens nye handlingsplan på turismeområdet. Ligeledes indledtes i regi af H.C. Andersen Fonden et godt og meget velfungerende samarbejde med VisitDenmark. Fra starten af 2016 suppleres dette med, at Odense indtræder i Chinavia-samarbejdet, der er skabt af Wonderful Copenhagen sammen med tilsvarende turistorganisationer i Norge og Sverige.
Den lange række af initiativer og projekter, som siden 2011 er sat i gang på det kinesiske marked, skal ikke oplistes her. Jeg skal alene berette om nogle af de mere spektakulære ting, som fandt sted i 2015, men inden da tilbage til de 10.000 kinesere i H.C. Andersens Hus, og hvorfor det var et særligt mål.
Kina-satsningen er siden 2011 jævnligt blevet omtalt i de lokale nyhedsmedier, og i maj 2013 satte TV2/Fyn særligt fokus herpå i programmet ”Debat med Buch”. Borgmester Anker Boye, rådmand Jane Jegind, professor Johs. Nørregaard Frandsen, daværende direktør for Udvikling Fyn Mads Graves, journalist Christina Boutrup og undertegnede deltog.[1]
I udsendelsen formulerede Mads Graves en målsætning om, at Odense/Fyn inden for de næste 2 år skulle have 10.000 kinesiske overnatninger. Jeg svarede, at dette tal næppe kunne nås, men at det derimod ville være sandsynligt, at vi om 2 år ville have 10.000 kinesiske gæster i Odense, hvoraf nogle ville overnatte her, andre være endagsturister med overnatning i København.
Gennem flere år havde antallet af kinesiske gæster i H.C. Andersens Hus ligget på ganske få håndfulde og primært været officielle VIPgæster, der under et besøg i København også ønskede at besøge digterens museum i Odense. Skulle et tal på 10.000 gæster derfor være realistisk i 2015, ville det kræve en stor indsats, herunder ekstra penge til at sætte kræfter bag markedsføringen. Dette var undertegnedes primære budskab i debatprogrammet. Odenses politikere lyttede til ønsket, og fra 2014 fik H.C. Andersen Fonden en årlig bevilling til at udbrede kendskabet til H.C. Andersen og dennes univers, herunder turismesatsning i både Danmark og i Kina.
Det var derfor, at vi fulgte tallene så nøje i de sidste dage af 2015! Havde vi kun nået 9.900, som det så ud til på et tidspunkt, havde det også været yderst acceptabelt. Men sjovt at det lykkedes. Faktisk skete det allerede sidst på dagen den 29. december, hvor kasseapparaternes tællere rundede de 10.000. Det var dog nødvendigt at udskyde det til næste dag for at sikre, at såvel rådmand som presse kunne være til stede. Odense Bys Museers marketingkoordinator Lone Weidemann, som gennem de sidste par år har haft en central rolle i Kina-indsatsen med deltagelse i turismeworkshops i Kina og modtagelse af kinesiske pressehold, stod klar den 30. december sammen med rådmand Jane Jegind og pressen. Ville der overhovedet komme en kineser? Vi kunne ikke være sikre. Heldigvis trådte seks unge kinesere ind i museet ved ellevetiden, og blandt dem løb den unge studerende Wang Haili af med titlen, fik rådmandsord med på vejen og gaver fra museet. På TV forklarede hun, hvorledes hendes forældre havde læst op af H.C. Andersens historier, og at besøget i H.C. Andersens fødehjem var som en drøm for hende. Ikke et øje var tørt!
Siden maj 2012 er alle gæster i H.C. Andersens Hus blevet spurgt om, hvorfra de kommer. Dette sker samtidig med, at gæsterne betaler for entréen. Mange udlændinge er meget glade for at fortælle om deres herkomst. Vi registrerer ikke alle lande individuelt, men har udvalgt en række primære lande omfattende vores nabolande Tyskland, Sverige, Norge, England og Holland, de sydeuropæiske lande som Italien, Spanien og Portugal og endelig en række større lande rundt i verden omfattende USA, Australien, Rusland, Kina, Japan og Korea. Resten grupperes i samlegrupper under eksempelvis ’Øvrige Asien’.[2]
Tager vi de kinesiske besøg for hele året i 2013, 2014 og 2015, viser tallene en markant fremgang. I 2013 besøgte 3.845 H.C. Andersen-museet. Året efter nåede tallet op på 5.637 og i 2015 altså 10.036. Nu bliver det spændende at se, om vi kan fastholde den flotte fremgang. Ikke mindst i 2015 har vi været begunstiget af den megen reklame, som Hendes Majestæt Dronningens og Prinsgemalens besøg i Kina året før førte med sig.[3] I 2015 har vi haft flere kinesiske TV-selskaber på besøg, og dermed skulle en god grund være lagt for 2016. Hertil kommer, at det kinesiske flyselskab Beijing Capital Airlines efter to måneders forsøg i september og oktober 2015 med ugentlige flyvninger fra henholdsvis Beijing og Hangzhou direkte til København har besluttet at fortsætte flyvningerne fra april til november i 2016. De fleste af selskabets rejsende på denne rute vil være turister, som har købt turen som en pakkerejse, og i denne indgår et dagsbesøg i Odense.
Selv om kinesiske turister i stadigt større tal rejser individuelt, er der stadig et meget stort antal, som kommer i grupper. Dette har vi kunnet konstatere i H.C. Andersens Hus. Tallene for 2015 viser, at væksten for to tredjedels vedkommende er kommet fra grupperejsende, som i dag udgør mere end halvdelen af alle besøg.[4] Dette var ikke tilfældet i 2013 og 2014; altså virker den særlige indsats over for kinesiske turoperatører, som siden 2012 har fundet sted i et samarbejde mellem Udvikling Fyn, VisitOdense og Odense Bys Museer med økonomisk støtte fra H.C. Andersen Fonden. Netop gennem mødet med kinesiske turoperatører får vi mulighed for at fortælle, at et besøg i Nordeuropa også bør gå til Danmark og ikke mindst til H.C. Andersens fødeby Odense.
H.C. Andersens Odense er dog ikke alene H.C. Andersens Hus, men derimod hele den indre by, som vi opfatter som en autentisk H.C. Andersen-park. De kinesiske gæster vil gerne lære mere om Andersens verden, og derfor er den nyanlagte rute ”I H.C. Andersens fodspor” blevet meget populær. På den cirka 3 km lange rute møder man flere af de væsentligste steder, som er knyttet til digterens opvækst i Odense, ikke mindst hans barndomshjem i Munkemølle Stræde. Dette lille fantastiske hus har oplevet en helt utrolig besøgsudvikling i de seneste år. I 2013 løste 12.468 billet til huset. Året efter var tallet oppe på 28.740, og med udgangen af 2015 kunne det konstateres, at ikke færre end 39.651 havde løst billet. Et helt vildt tal i det lille hus, som stort set kun består af to stuer. Til gengæld har huset en særlig autentisk værdi, idet det stort set står uforandret, siden Hans Christian løb rundt dér som barn. Også mange udlændinge finder vej til det lille museum. Cirka halvdelen af kineserne, der besøger H.C. Andersens Hus, besøger også Barndomshjemmet. Det er planen løbende at forbedre formidlingen i huset i Munkemølle Stræde. I 2016 vil en omlægning af den lille have stå klar. Hidtil har den fremstået som en ikke synderlig interessant baghave domineret af en græsplæne. I et samarbejde med landskabsarkitekt Charlotte Skibsted er skabt en have, som passer ind i H.C. Andersens eget fokus på naturen, barndommens have og planterne i eventyrene. Haven vil således være et oplagt besøgsmål på linje med huset, og der vil være god lejlighed til at sidde og reflektere over den verden, hvor H.C. Andersen hentede sin inspiration. Ligeledes er det planen at supplere formidlingen med bl.a. et filmisk animationsunivers.
Også Den Fynske Landsby og Egeskov mærker, at kineserne begynder at søge rundt til Odenses og Fyns øvrige attraktioner med relation til H.C. Andersen. I Den Fynske Landsby har vi gennem de sidste par år arbejdet med en særlig udvikling under titlen ”En Landsby fra H.C. Andersens tid”. Gennem forskellige tiltag som opførelse af Anderseneventyr som sommerteater mellem landsbyens gårde og huse gives de besøgende en oplevelse af at træde ind i et af H.C. Andersens eventyr. Ikke mindst de kinesiske TV-filmhold har været meget begejstrede for at filme i Landsbyen. Det samme gælder på Egeskov, som også har haft besøg af kinesere i tusindtal i løbet af 2015. For Landsbyens vedkommende er det de kinesiske gruppebesøg, der dominerer. Næsten 70 % af alle kom i grupper. Også individuelt rejsende finder vej til Den Fynske Landsby. Jeg har flere gange set kinesere i små grupper på 2-5 personer tage bybussen fra centrum til Den Fynske Landsby. Flot klaret af mennesker, som ofte ikke er rutinerede i det engelske sprog, og som må forsøge at klare sig i et land, hvor kun få ting er skrevet med kinesiske skrifttegn. Her er det på sin plads at sende en stor ros til Byog Kulturudvalget, som i 2015 vedtog at opsætte skilte på kinesisk til byens væsentligste attraktioner. Kinesere er dog gode til at bruge internettet, men det kan resultere i fejltagelser. Ifølge en melding, som VisitOdense modtog i efteråret 2015, skulle flere kinesere være mødt op i området omkring Bolbro, hvor gode odenseanere søgte at hjælpe. Kineserne var på jagt efter ’Tinderbox’ (Fyrtøjet). Som bekendt holder Odenses nye musikfestival Tinderbox til i Tusindårsskoven. Det var dog nok ikke den Tinderbox, kineserne var på jagt efter, men snarere Børnekulturhuset Fyrtøjet!
Selv om der indtil nu primært har været tale om en Kina-satsning, kommer der også mange andre asiatiske besøgende i H.C. Andersen Hus, i tal samlet omkring 5.000. Der er ingen tvivl om, at ved en målrettet indsats i Sydkorea, som oplever en betydelig økonomisk vækst med et deraf følgende større antal turistrejser til udlandet, og i Japan vil besøgstallene kunne hæves væsentligt i de kommende år. Her er det dog et problem, at VisitDenmark gennem dets Asien-kontor Scandinavian Tourist Board ikke længere er repræsenteret i Japan og heller ikke har fokus på Sydkorea. Det vil derfor være en opgave for H.C. Andersen Fonden at søge at påvirke de danske turistaktører til at få øje på Japan og Sydkorea. Dette skal givet ske gennem den satsning på storbyturisme, som Wonderful Copenhagen skal forestå i de kommende år, jævnfør regeringens handlingsplan. Et nyt og helt uprøvet marked kunne også være Indien. Vores viden om H.C. Andersens betydning i Indien skal dog forinden undersøges af forskere fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. VisitDenmark har i slutningen af 2015 foretaget en mindre analyse, og denne skal sammen med den forskningsmæssige udredning danne grundlag for H.C. Andersen Fondens beslutning om en eventuel satsning på dette marked. I dag udgør indiske gæster i H.C. Andersens Hus kun et meget lille tal, nemlig 53 gæster. Det er en vækst på 31 siden 2014, men i betragtning af, at kineserne for nogle år tilbage kun udgjorde få håndfulde, er der måske alligevel et potentiale i Indien? Inden da vil H.C. Andersen Fonden dog sætte fokus på et andet land, nemlig Italien. H.C. Andersen var selv utrolig begejstret for Italien og besøgte landet flere gange. Ligeledes ved vi fra tidligere samarbejder, bl.a. i forbindelse med visning af udstillingen De Vilde Svaner i Rom i 2012, at interessen er stor.
I løbet af 2015 har Odense Bys Museer på forskellig vis haft samarbejde med Kina og det øvrige Asien. En god del af dette er koordineret med H.C. Andersen Fonden, H.C. Andersen Centret, VisitDenmark, Udvikling Fyn og VisitOdense. Lad mig plukke lidt fra listen. Flere kinesiske TV-hold har været i Odense for at lave optagelser fra H.C. Andersens by. Det gælder bl.a. CCTV, der i foråret producerede en længere udsendelse om Danmark i anledning af 65-året for de dansk-kinesiske diplomatiske forbindelser. Senere fulgte en anden af CCTV’s kanaler, nemlig børnekanalen CCTV14, der ses af over 20 mio. seere. Der er tale om et søndag-formiddags-program. Et hold på 27 kinesiske børn sammen med filmfolk og holdledere besøgte både H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby, og børnene forestod interviews og kommentarer. Et højdepunkt var en gaveudveksling mellem de kinesiske børn og børneskuespillerne fra H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby. De danske børns gave var en særlig H.C. Andersen-udgave af Kelsen Cookies sponsoreret af Kelsen. Odense Bys Museer har i indsatsen i Kina et tæt samarbejde med flere danske virksomheder, bl.a. med Kelsen Group, og vi forsøger naturligvis at understøtte de danske produkter. Ikke som Dansk Badminton Forbund, der har valgt at have et kopifirma af de danske småkager lokaliseret i Indonesien som hovedsponsor for det danske badmintonlandshold!
Også den kinesiske udgave af Weather Channel har været på besøg for at optage indslag til et program, som satte fokus på Danmark set gennem den danske ambassadørs øjne. Dette program har omkring 220 mio. seere. Herudover kan nævnes flere mindre TV-selskaber som Beijing TV og Shanghai TV samt særlige filmhold, der skulle optage til reklamer som f.eks. ECCOs nye skoserie med en meget kendt kinesisk skuespiller og model i hovedrollen. Hver gang har Odense Bys Museer i samarbejde med VisitOdense arrangeret programmet på Fyn og sikret maksimalt fokus på H.C. Andersen. H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Fodspor, Den Fynske Landsby m.fl. steder har også dannet ramme om kinesiske optagelser, som skal bruges i forbindelse med særlige brandingkampagner i Kina i de kommende år.
H.C. Andersen-udstillingen The Everlasting Charm of Fairy Tales – Centennial of H.C. Andersen’s Fairy Tales into China, der havde forpremiere under H.M. Dronningens besøg i Kina i april 2014 og blev officielt åbnet af statsminister Helle Thorning Schmidt i september 2014, fortsatte sin færd rundt i Kina. Efter starten i Beijing gjorde turen stop i Xi’an, Hangzhou, Nanjing og sluttede i august 2015 i Yinchuan. En nybearbejdet udgave af udstillingen åbnede i begyndelsen af december i Seoul på et af byens store museer. Indvielsen fandt sted under stor mediebevågenhed. Vintermånederne er det store besøgstidspunkt på museet, og Seoul Museums direktør anslår, at over 200.000 gæster vil besøge udstillingen, inden den slutter med udgangen af februar 2016. LEGO indgår som et væsentligt element i udstillingen under overskriften ”We all have a fairy tale to tell” med fokus på børns kreativitet. Den store H.C. Andersen-skulptur i Legoklodser, der normalt står i Billund, er sendt til Seoul, og i museets store forhal er der mulighed for børn og forældre for at bygge egne eventyrfigurer. I udstillingen indgår flere film, herunder nyproducerede animationsfilm baseret på H.C. Andersens eventyr og skabt i papirklip. Også dele af H.M. Dronningens scenografi til udstillingen De Vilde Svaner er udstillet. Flere gange i løbet af dagen er arrangeret oplæsninger af H.C. Andersens eventyr. Forud for åbningen holdt professor Johs. Nørregaard Frandsen fra H.C. Andersen Centret en forelæsning om eventyrene, og det var en stor og meget interesseret tilhørerskare, der næsten ikke kunne slippe den danske professor.
Lad mig slutte denne tour de force gennem et stort asiatisk år med fortællingen om Princess’ House i Qingdao, Kina. Der er tale om en fantastisk historie, som for Odense Bys Museer startede med en henvendelse, som jeg fik i december 2014 under et stort H.C. Andersenarrangement i Guangzhou i den sydlige del af Kina. Bystyret i Qingdao inviterede mig til at komme til byen for at drøfte et helt specielt hus. Besøget blev dog ikke til noget for mit vedkommende, idet jeg havde booket min hjemrejse fra Guangzhou og i den følgende tid ikke havde mulighed for endnu en Kina-rejse. Det blev derimod kulturarvschef Jens Toftgaard og overinspektør Ejnar Askgaard, der tog afsted. Dette skete i tilknytning til en allerede planlagt rejse i forbindelse med flytningen af H.C. Andersen-udstillingen fra Huangzhou til Nanjing.
Hjemkommet kunne de to medarbejdere fra Odense Bys Museer berette om en flot by beliggende ved kysten og med fantastiske badestrande – et berømt feriemål for højt placerede og velbeslåede kinesere. Byen har gennem mange år været en kendt ferieby. Fra 1898 til 1914 var Qingdao hovedby i den tyske koloni Kiao-Chau, og i dag er byen kendt både i og uden for Kina på grund af det berømte ølbryggeri Tsingtao Brewery.
I 1930 drog tre prinser fra det høje nord, kronprins Frederik, arveprins Knud og prins Axel samt sidstnævntes hustru, den svenske prinsesse Margaretha, med ØK-skibet Fionia på en længere tur til Asien for at promovere Danmark og skabe gode relationer. Efter stop i Singapore, Hongkong, Shanghai og flere steder nåede skibet til byen Qingdao. Her forelskede prins Axel og prinsesse Margaretha sig i stedet og besluttede at købe et stykke jord for at opføre en sommervilla. Arbejdet blev sat i gang, men desværre nåede ejerne aldrig tilbage. Den økonomiske krise og japanernes angreb på Kina forhindrede dette. Siden dengang har huset i folkemunde i Qingdao været kaldt Danmark-huset eller prinsessens hus. Nu ønskede bystyret at restaurere det gamle, flotte hus til brug som en særlig attraktion med fokus på H.C. Andersen og Danmark. Odense Bys Museers medarbejdere fandt masser af relevante kilder om besøget i 1930 og om prinsen og prinsessen, alt sammen ting som man ikke vidste noget om i Qingdao. Det blev til flere delegationsbesøg fra Qingdao til Danmark for at samle yderligere informationer og få kopier af fotos m.m. Naturligvis orienterede Odense Bys Museer H.M. Dronningen om dette spændende hus i Kina, som hendes far havde haft en andel i.
I slutningen af juni 2015 kunne husets første etape indvies, og Odense Bys Museer modtog en invitation til at deltage i festlighederne og holde en åbningstale. Det blev en mægtig flot dag i høj sol og med varmegrader, som var langt over det, vi kender fra en dansk sommer. Og sikken et fantastisk sted. Det er en utrolig flot ’reklamesøjle’ for Odense, Danmark og H.C. Andersen. Igen fik vi sat kombinationen af H.C. Andersen og Odense på det kinesiske mediekort gennem adskillige TVog avisindslag fra åbningen. Samarbejdet med Qingdao er fortsat og omfatter aktuelt udvikling af den omgivende have, hvor mange elementer fra H.C. Andersens eventyr vil komme i spil. Blandt andet et hul i jorden, som skal illustrere en drøm, som H.C. Andersen havde, mens han var barn i Odense. Drømmen gik ud på, at en kinesisk prins ville grave sig hele vejen igennem Jorden fra Kina til Odense for at hente ham dertil. Her ville Hans Christian blive berømt og senere vende hjem til Danmark for at bygge et stort slot til sine fattige forældre. Måske vi skal have lavet et tilsvarende hul i H.C. Andersens Barndomshjems have og dermed knytte forbindelsen mellem Odense og Kina? Andersen blev jo unægtelig berømt i Kina. Godt set af en lille fattig dreng i Odense i starten af 1800-årene!
Fra juni 2016 forventes det, at Odense Bys Museer skal vise en særlig udstilling i Qingdao med fokus på prinsesser i Andersens eventyr. En spændende opgave, som ligger forude, mens disse linjer skrives. Også andre opgaver i Asien forestår, f.eks. udgivelse af en samproduceret bog om Filippinernes berømte forfatter Rizal, der i slutningen af 1800-tallet oversatte fem af Andersens eventyr og selv illustrerede dem. Bogen skal udgives med bidrag af to forskere fra Filippinerne og fra dansk side professor Johs. Nørregaard Andersen og overinspektør Ejnar Askgaard. Udgivelsen skal markeres med en udstilling, der åbner i Manilla i september eller oktober og derefter skal på rejse rundt i landet. I 2017 ligger der flere projekter i Japan og venter, og i skrivende stund er en større delegation fra den kommende H.C. Andersen-park i Shanghai på vej til Odense for at drøfte samarbejdsmuligheder mellem parken og museet. Asien kalder virkelig i disse år – og det er spændende at lære mere om en verdensdel, som hidtil ikke har fyldt meget i vores arbejdsunivers. Ingen tvivl om at det kendskab nok skal vokse betydeligt i de næste år. Forhåbentlig vil hele Odense drage fordel heraf. H.C. Andersen lukker i hvert fald mange døre op! Og så er der alle de andre H.C. Andersen-aktiviteter, som vi ikke er bekendt med, som f.eks. børneteaterfestivalen The Princess and the Pea, som blev afviklet i Singapore i februar 2015, og hvor byen var udsmykket med mængder af plakater herom.
