Indianere og Det Vilde Vesten har igennem årene optaget mangen en rask knægt. Ikke kun i hjemlandet, men også langt fra Buffalo Bill og Crazy Horses jagtmarker – det har dygtige amerikanske romanforfattere og filmfolk sørget godt og grundigt for.
Torben er ingen undtagelse, og som museumsmand var det vel kun naturligt for ham på et tidspunkt at få idéen til i udstillingsform at sammenholde de amerikanske skovindianeres livsform med de danske stenalderjægere. Absolut en god udstillingsidé, men der kom nogle danske udvandrere i vejen – godt og vel!
Indianerudstillingen lå på tegnebrættet i begyndelsen af 1990’erne. Det var på det tidspunkt i Odense Bys Museers omskiftelige livsforløb, da Hollufgård spillede en central rolle som både hjem for den arkæologiske afdeling og som udstillingssted. I den tidligere lade med det officielle museumsnavn Bygning 10 var indrettet et tæt på perfekt udstillingslokale på 400 m². Perfekt, fordi det kunne mørklægges, og der var tillige højt til loftet. Det gav rigtig gode muligheder for at arbejde med lyssætning, spændende scenografi og meget forskellige udstillinger. En af udstillingerne i lokalet var opbygningen af en regulær regnskov – et emne, der i de tider var meget aktuelt. Det lå næsten til højrebenet også at invitere skovindianere og stenalderjægere ind i bygningen. Skæbnen ville det imidlertid anderledes. I 1995 var Torben sammen med nogle politikere og embedsmænd fra Odense Kommune på rejse til USA, og i denne forbindelse førte vejen forbi Dana College i Blair, Nebraska. Dana College, der i 1884 blev anlagt som en dansk præsteskole, havde et korsamarbejde med Odense, så det var i den sammenhæng, at besøget fandt sted. Nok er Torben musikinteresseret, men ikke mindre interessant fandt han tilsyneladende den danske fortid i Midtvesten, som Dana College var et meget konkret og synligt bevis på. Rød-hvid var skolens farver, og der var selvfølgelig et vikingeskib i logoet. Og skolen havde et arkiv med kassevis af dokumentation for levede, danske liv på prærien. Museumsmanden stod pludselig der, hvor kilden sprang – det var simpelthen “a kid in a candy store”, som de siger på de kanter. Såvel i forbindelse med planlægningen af udstillingen som under arbejdet med senere udvandringsprojekter fungerede Dana College som base for Odense Bys Museer. Indianerne trak sig tilbage til skoven og forsvandt, mens de danske nybyggere på prærien tonede frem i horisonten. Det var jo dét, der skulle fortælles om i Bygning 10!
“Hvordan ser der ud i Dannebrog?” var om ikke det allerførste, Torben spurgte mig om, så faldt ordene i hvert fald i løbet af vores første samtale engang i 1995. Og svaret var ikke ret positivt. For nok havde jeg op mod et halvt hundrede gange kørt forbi et skilt i Nebraska, hvorpå der stod “Dannebrog 12”, men min nysgerrighed rakte ikke til en omvej på to gange 12 miles. Under mine knap tre år i Nebraska havde jeg helt andre interesser end at opsøge en lille flække med et dansk navn. En efterfølgende uddannelse som forhistorisk arkæolog trak heller ikke i den retning, men da en projektansættelse på Svendborg & Omegns Museum lakkede mod enden, og Odense Bys Museer skulle bruge en til at lave en udstilling om udvandringen til Amerika – med Dannebrog som det centrale element – blev den lille by lige pludselig interessant. Og så var der – heldigvis! – ikke andet at gøre, end at Torben og jeg måtte pakke kufferterne og tage af sted og besigtige byen med et dansk julehjerte som byvåben og sloganet “A little town with a big heart!”. Med jernalder- og vikingetid som det primære arbejdsområde var det ikke meget, jeg vidste om udvandringen til Amerika. Men de tre år i Nebraska havde givet mig et indgående kendskab til resultatet af udvandringen, og det var jo ikke mindst det, udstillingen skulle handle om.
Udstillingen “Danskerne på prærien” blev vist på Hollufgård i 1997 og 1998. Den resulterede bl.a. i, at der herhjemme efter et par årtier med nogenlunde ro på dette hjørne af danmarkshistorien igen kom fokus på udvandringen fra midten af 1800-tallet og frem. Udstillingens hovedgreb var at fokusere på henholdsvis bosættelsen og det, der godt 100 år efter var kommet ud af det. Kort sagt at holde emigranternes drømme, ambitioner og planer op mod den virkelighed, efterkommerne befandt sig i 3-4 generationer senere. Hertil var Dannebrog perfekt, for den rummer alt det, der skal til for at fortælle den store historie ved brug af et afgrænset faktisk eksempel. Researchen til udstillingen strakte sig fra samtidige aviser over arkiver og museer til dagbøger og nulevende efterkommere til kælderen under det lokale rådhus og de spor efter nybyggerne, der uvægerligt aflejrer sig i et organiseret samfund som det amerikanske. Den danske skik med at sløjfe grave gælder ikke i samme udstrækning i USA. Et besøg på Dannebrogs kirkegård var derfor for os, der var trængt dybt ned i historien, næsten som at gå ned ad gaden i slutningen af 1800-tallet – Torben og jeg kendte stort set dem alle. Vi vidste fra fotografier, hvordan de så ud, og fra matrikelkortene vidste vi, hvor de havde boet. Deres sejre og nederlag kendte vi fra kilderne. Især byens grundlægger, Lars Hannibal, tiltrak sig Torbens opmærksomhed. Hannibal var en sand entreprenør med store visioner for sin by – nærmest det, vi i dag kalder for en iværksætter. Han havde fingrene i alt og fik hele tiden nye idéer – med inddragelse af lidt lommefilosofi, tror jeg, at Torben her fandt sig en soul mate, forankret i en helt anden tid og et helt andet sted. Venskabet med Hannibal resulterede i 2000 i udgivelse af bogen “Dannebrog på den amerikanske prærie. Et dansk koloniprojekt i 1870’erne – landkøb, bygrundlæggelse og integration”; samme år udkom bogen på engelsk. Nok er Hannibal hovedpersonen, men bogen var med sin meget detaljerede research i hele teknikken omkring det at bosætte sig et helt nyt sted flere tusind kilometer fra hjemlandet samtidig et tydeligt forvarsel om Torbens næste projekt, hvor det så absolut var de store linjer, der blev trukket op.
“Danske i USA 1850-2000 – en demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere” udkom i 2005. Som titlen antyder, er vi her langt fra den store historie, fortalt ved brug af detaljen. Dannebrog og Lars Hannibal er blevet til parenteser, mens de lange linjer indtager scenen. Bag bogen og det af Carlsbergfondet finansierede projekt af samme navn lå en research, baseret på de amerikanske folketællinger – U.S. Census – der gennemføres hvert 10. år. Torben formulerede det selv således i Fynske Minder 2002:
“Projektet Danske i USA 1850-2000 har til formål at give en samlet demografisk og social oversigt over de danske immigranter og deres efterkommere i USA fra starten af udvandringsbølgen og frem til i dag. Undersøgelsen vil være et oversigtsstudium suppleret med et antal detailundersøgelser af udvalgte grupper, emner og geografiske områder. I undersøgelsen vil der tillige blive lagt vægt på at belyse integrationsprocessen i hovedtræk og dermed forandringen af den danske indvandrergruppe kulturelt. Der vil blive arbejdet med følgende hovedemner:
I små tre år fra 2000 til 2003 blev museets medarbejderstab forøget med et dusin fondsfinansierede studerende fra Syddansk Universitet, der ved hjælp af mikrofilm – ja, længere tid siden er det ikke, at mikrofilmlæsere var et uundværligt forskningsredskab! – indsamlede og registrerede data fra 10 millioner originale census-dokumenter. “Danske i USA 1850-2000” repræsenterer den uden sidestykke mest grundige forskning i udvandringen til Amerika, siden historikeren Kristian Hvidts banebrydende værk “Flugten til Amerika – eller Drivkræfter i masseudvandringen 1868-1914” udkom i 1971. Og i lighed med Kristian Hvidts arbejde resulterede også Torbens arbejde med emnet i en doktorgrad med udgivelse og forsvar af disputatsen “Fra skandinavisk immigrant til amerikaner – teori og empiri om assimileringen i det amerikanske samfund”. Det havde man nu nok på fornemmelsen allerede under læsning af Fynske Minder 2004, hvor Torben skrev: “Det er målet, at værket kan stå som en pendant til det storværk, som historikeren Kristian Hvidt tildeltes den filosofiske doktorgrad for i 1971 – “Flugten til Amerika” – et værk, som fokuserer på baggrunden for de mennesker, som valgte at forlade Danmark. I det kommende værk er fokus sat på, hvad der skete med disse mennesker i deres nye, store land, og hvorledes såvel de som deres efterkommere helt frem til i dag har klaret sig.” Selve skrivefasen af bogen blev til så at sige on location, nemlig under et års forskningsophold ved University of Wisconsin, Madison.
En forudsætning for formidling er forskning – det er på mange måder museumsarbejdet i en nøddeskal. “Danskerne på prærien”-udstillingen så dagens lys som en tilfældighed. Her et par årtier efter må det konkluderes, at ingen – heller ikke Torben – gjorde sig tanker om, hvad det skulle udvikle sig til. Emnet – udvandrerne – begyndte at leve deres eget liv med samme intensitet, som udvandrerne gjorde i den virkelige verden. Torben har i udstrakt grad taget sig af forskningsdelen. Undertegnedes rolle har primært været formidlerens; dels selvfølgelig med udstillingen i sin tid, dels i form af undervisningsmateriale til skoler og gymnasier. Og det hører ikke op! I skrivende stund er en person-orienteret udstilling om den danske indvandring til USA under udarbejdelse, og også her vil vi kombinere forskning og formidling. INDvandring, fordi udstillingsstedet er Ellis Island Immigration Museum i New York. Amerikanerne interesserer sig for immigration – indvandring – mens vi på den anden side af Atlanten har været mere optaget af emigration – udvandring. Arbejdstitlen er “Goodbye king – hello Mr. President”, og åbning er planlagt til sommeren 2018. Måske suppleres der med en mindre udstilling på Odense Bys Museer samtidig – nu er det jo trods alt ved at være 20 år siden, at rektor på Dana College, Mervin Christoffersen, foretog den officielle åbning af “Danskerne på prærien”. Og skovindianerne? Tja, de er ikke dukket op igen. Og udvandrerne vil ikke forsvinde – måske fordi der ikke er nogen træer at gemme sig bag derude på prærien. Det må Torben og jeg så bare tage til efterretning og acceptere som et livsvilkår!
Primære udgivelser i forbindelse med Odense Bys Museers engagement i udvandringshistorien. Hertil en række artikler i inden- og udenlandske udgivelser.
