Den 1. februar 2017 kunne nærværende forfatter fejre 40-års jubilæum ved Odense Bys Museer. Da jeg ikke mente, at man skulle gøre noget særligt ud af det, bad jeg mine kolleger om at undlade en fejring. Vi har heldigvis ved Odense Bys Museer så mange andre anledninger til at fejre markante begivenheder. Eksempelvis da vi den 31. oktober 2016 i Mindehallen i H.C. Andersens Hus foran pressefolk fra mange lande kunne annoncere, at det var lykkedes at skaffe 305 mio. kr. til et nyt H.C. Andersen-museum. Huset skal tegnes af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma og med indretningsdesign udført af det prisbelønnede firma Event Communications fra England. Eller da vi den 11. februar i år kunne løsne det lyserøde gavebånd om Børnenes Museum på Møntergården og lade de første nysgerrige gæster gå på opdagelse i arkæologens, historikerens og konservatorens forunderlige verden.
Mine kolleger var dog ikke til sinds helt at opgive en markering af de 40 år, så det blev aftalt, at Odense Bys Museers personale skulle samles en mandag morgen til fælles brunch. Det passede mig fint, idet den rejse, jeg har været på hos byens museer, er sket i et meget tæt samspil med de mange fagligheder og engagementer, som Odense Bys Museer er så rig på. Forbløffelsen var stor, da kaffebordet blev forstyrret af en række mennesker, som kom ind i salen, hilste på mig og hver afleverede en bog. Bogen viste sig nu at være den samme, nemlig et festskrift til mig i anledning af jubilæet. De mange, som kom ind, var forfattere og kolleger fra nær og fjern, der alle havde skrevet et bidrag til bogen. Og vel at mærke bidrag, der handlede om projekter og aktiviteter, som står centralt i mit arbejde, og som jeg har været stærkt engageret i på et tidspunkt over den lange årrække. Emnerne rækker fra arkæologiske udgravninger i middelalderens landsbyer, over studier af gårdbyggeri, udvandringen til Amerika, museumspolitik, udvikling af Den Fynske Landsby, udbygning af Møntergården, udstillinger i Kina til det kommende nye H.C. Andersen eventyrhus. Alle artikler er skrevet ind i den oprindelige sammenhæng, men således at hver forfatter sætter perspektiv på projektet med en nutidig vinkel. Jeg blev stærkt berørt over den flotte bog og gensynet med de mange kolleger, som talte bl.a. en tidligere rådmand og en tidligere forvaltningsdirektør, der begge har været centrale i forhold til at bane vejen for mine initiativer og projekter.
Jubilæumsdagen blev dermed ganske anderledes, end jeg havde regnet med. Jeg havde heller ikke planlagt, at de 40 år skulle danne grundlag for denne artikel i Odense Bys Museers årbog. Men således påvirket af det lange perspektiv, som rulles op i festskriftet, vil jeg dele nogle lange linjer for Odense Bys Museer med læserne. Jeg skal nok undlade at skrive om mig selv. Her vil jeg blot henvise til det flotte festskrift. Derimod kan det forhåbentlig være af interesse at se på, hvorledes Odense Bys Museer over en længere årrække har søgt at forfølge veldefinerede mål og gøre dette på en måde, så man dels har kunnet udvikle et professionelt drevet museum og dels gøre det i et samspil med samtiden. Samfundet udvikler sig hele tiden, og uanset om museernes opgave er at dokumentere det, der er sket, skal de som institutioner også deltage i, bidrage til og påvirke den udvikling, som finder sted. Museernes styrke er, at de kan sætte et historisk perspektiv på det, der sker, og bidrage med retninger, som tager afsæt i grundlæggende værdier i det samfund og for det sted, hvor udviklingen finder sted. Griber museet ikke denne mulighed for at deltage i samfundsudviklingen – uanset om omverdenen er enig eller uenig heri – bliver institutionen ligegyldig og overlever næppe på langt sigt.
Uden at fordybe sig i detaljer kan der gives følgende oversigt over Odense Bys Museers visioner og udviklingsperspektiver gennem de seneste 20 år. Perioden tager sit udgangspunkt i den omfattende reorganisering af Odense-museerne, der fandt sted i 1997. Mere eller mindre selvstændige små museer blev samlet til én stærk museumsorganisation med mulighed for at prioritere markant og at sætte stærke ressourcer bag realiseringen af målene.
Samtidig med samlingen af museerne lanceredes den første store satsning under overskriften Oprydning, orden og system i samlinger og arkiver. Valget af denne satsning var begrundet i, at der var endog meget store forskelle i de enkelte museers hidtidige håndtering heraf. Der var store efterslæb, magasinerne var ofte meget dårlige og havde karakter af midlertidige opbevaringssteder, og der var kun i begrænset omfang styr på arkiverne. Et museums grundstamme er nu engang de genstande og den viden, man gennem årene har indsamlet. Skulle det nye, samlede Odense Bys Museer udvikle sig til en professionel institution, som kunne vedkende sig sit ansvar for varetagelse af fortidens levn, måtte der styr herpå. Den særlige satsning var enorm, ja nærmest uoverskuelig, da vi startede på den for 20 år siden. Men vi er nået i mål, og det er for hovedpartens vedkommende sket for flere år siden. Odense Bys Museer råder i dag over velordnede magasiner og arkiver, alt er registreret, alle genstande kan genfindes via en stregkode-baseret placeringsdatabase, og hertil kommer, at mange af samlingerne og arkivmaterialet er gjort tilgængeligt digitalt. Odense Bys Museer har fået megen ros for denne indsats i Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger og står som model for andre museer. Desværre er det langtfra alle danske museer, der har prioriteret denne opgave særlig højt.
I takt med de positive fremskridt på samlingsområdet kunne Odense Bys Museer i 2002 og i de følgende år introducere en ny satsning. Denne lanceredes under overskriften Fra gæst til bruger – digital tilgængelighed. Målet hermed var at tilbyde nye muligheder i brugen af museerne. Hidtil var museumsgæstens oplevelse af museernes samlinger og viden begrænset til udstillingerne, og disse dækkede kun en ganske lille del. Eksempelvis kunne der i udstillingerne kun vises få mønter fra middelalderen og kun enkelte redskaber brugt i stenalderen. Samlingsgennemgangen og den digitale udvikling betød, at nu kunne museets gæster også blive brugere, der fra hjemmecomputeren selv kunne gå på opdagelse i samlingerne, se store flotte og detaljerede gengivelser af hele møntsamlingen eller studere alle flintøkserne. Det blev også muligt at gå i protokollerne og læse yderligere, og som en ekstra facilitet udviklede Odense Bys Museer i disse år websitet ”Odense Kort Fortalt”. Dette site udviklede sig senere til Historisk Atlas og er i dag i et tæt samarbejde med arkiver, biblioteker og museer blevet til et nationalt dækkende system. Her kan brugeren finde oplysninger om historiske lokaliteter, fund m.m., der er stedfæstet og kan sammenholdes med såvel gamle kort som moderne luftfotos. En uendelig kilde til viden om landets historie. Vi er ved Odense Bys Museer meget stolte af at have grundlagt Historisk Atlas og dermed givet museernes gæster mulighed for ikke blot at se, hvad museumsinspektører finder på at udstille, men nu selv søge og kombinere historiske data, beskrivelser, fotos m.m. om en konkret geografisk lokalitet.
Da lanceringen af Historisk Atlas og de øvrige digitale platforme var godt på vej, skabte det mulighed for Odense Bys Museer at tage et nyt udviklingsskridt. Det skete fra 2007 under overskriften Nye samarbejder – innovative satsninger og netværk. Selvom Odense Bys Museer ved sammenlægningen havde opnået et højt fagligt niveau, stod det klart, at skulle man kunne levere endnu bedre historisk indsigt og formidling, måtte der etableres relevante samarbejder med andre institutioner og organisationer. Et af de første af den karakter var MASKOT-samarbejdet, der etableredes sammen med Syddansk Universitet, Statens Arkiver (Landsarkivet for Fyn og Dansk Dataarkiv) og Odense Stadsarkiv. I regi af dette netværk iværksattes flere ph.d.-projekter om byudvikling, der blev udgivet en antologi om Odenses transformation og grunden lagt til den store H.C. Andersen-satsning, som Syddansk Universitet og Odense Kommune sammen med repræsentanter fra ministerier, region, VisitDenmark m.fl. gennemfører i disse år i regi af H.C. Andersen Fonden, og som senest har ført til de store eksterne bevillinger til opførelse af et nyt H.C. Andersen eventyrhus. Flere lignende samarbejder og netværk kan nævnes, f.eks. Carl Nielsen 2015- netværket, der stod bag fejringen af 150-året for Carl Nielsens fødsel, og det senest etablerede Network of Scandinavian American Encounters med deltagelse af universiteter fra de skandinaviske lande, Canada og USA med henblik på at studere de skandinaviske immigranters møde med det fremmede i Amerika. Der hersker ingen tvivl om, at hvis store markante forskningsog formidlingssatsninger skal realiseres på nationalt og endog internationalt plan, er stærke netværk mellem relevante institutioner afgørende. Der er heller ikke tvivl om, at Odense Bys Museers bevidste strategi på området har været medvirkende til at bryde normale gamle barrierer mellem institutioner, der ofte ser andre som konkurrenter og ikke som samarbejdspartnere. I arbejdet med at nå hertil har det været væsentligt at fokusere på visionen og sikre, at ingen alene tog styringen, men at alle deltagende var med, fordi de bidrog til den fælles sag, og fordi de alle fik noget ud heraf. Netværk eksisterer kun så længe, at der i gruppen er enighed om disse præmisser. Det har været en stor oplevelse at være med til at skabe flere af disse stærke samarbejder, og der er ingen tvivl om, at Odense Bys Museer som institution har vundet meget herved – og helt givet har vore gæster, brugere og det omgivende samfund været de reelle vindere.
Med styr på samlinger, arkiver, tilbud til gæster og brugere og nogle stærke netværk var det muligt i 2011 at sætte endnu mere fokus på forskning. Dette skete under overskriften Vidensproduktion – fra data til viden – stedets betydning og fortællingens kraft. Odense Bys Museer har en lang tradition for ikke blot at indsamle fortidens levn og gennemføre undersøgelser, men også omsætte viden i forskningsbaserede publikationer. Indsatsen har dog i mange år været præget af enkeltpersoners særlige evner og lyst og ikke som led i en samlet strategi. I 2011 formulerede Odense Bys Museer sin første sammenfattende forskningsstrategi, som beskriver de indsatser og resultater, der ønskedes for de følgende år. Fokus blev lagt på at studere stedets betydning, om dette var byen Odenses rolle og udvikling i tidligste middelalder eller Staalskibsværftets betydning for Fyn. Museer kan samle nok så mange fortidige levn og gennemføre nok så mange arkæologiske udgravninger uden at disse giver andet end løsrevne data. Først når der iværksættes analyser og systematiske forskningsindsatser, kan de mange brudstykker bliver omsat til reel viden. For at kunne bedrive forskning på et højt niveau kræves uddannelse. Derfor indgik det som et væsentligt element i den første forskningsstrategi, at antallet af ph.d.-grader blandt museets akademiske personale skulle øges. Det gjaldt på alle Odense Bys Museers vigtigste forskningsområder, og vi kan i dag glæde os over, at Odense Bys Museer råder over en meget kvalificeret faglig bemanding på ph.d.-niveau inden for alle væsentlige fagområder. Med dette afsæt har den systematiske indsats kunnet krones med store eksterne forskningsbevillinger til f.eks. udforskning af Odense Staalskibsværfts/Lindøs historie og etableringen af forskningscentret CENTRUM, der med betydelige økonomiske midler gør det muligt at forstå byudviklingen i de ældste tider og kortlægge faktorer, som giver et givet sted en særlig betydning og en særlig grobund for at udvikle sig til et centrum.
Jo mere Odense Bys Museer udviklede sig i kraft af faglig kvalitet og professionalisme, jo hurtigere kunne der lægges nye satsninger til. I 2014 formuleredes en målsætning om at deltage aktivt i Odenses transformation fra en stor dansk by til en dansk storby. Konkurrencen mellem byer i Danmark og internationalt blev endnu stærkere i kølvandet på, at den økonomiske krise fra 2008 begyndte at slippe sit negative tag. I Odense Bys Museers Årbog 2014 introduceredes det, at Odense Bys Museer nu satte fuldt fokus på Odense og på byens nationale og internationale placering. Siden er det gået stærkt. På det internationale plan er H.C. Andersen bragt i spil som aldrig før. I et tæt samarbejde mellem H.C. Andersen Fonden, H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet og Odense Bys Museer er det lykkedes at få slået fast, at den verdensberømte digter og Odense hænger uløseligt sammen. Ude i den store verden ved kun få, at H.C. Andersen er fra Danmark, og endnu færre, at han er født i Odense. Med inspiration fra bl.a. Mozarts fødeby Salzburg og Picassos fødeby Malaga er der skabt en række aktiviteter i udvalgte lande som f.eks. Kina, Sydkorea og Japan. Gennem indslag i medier, turistfremstød og visning af udstillinger – og med god hjælp fra det danske kongehus og den danske regering – er det lykkedes at få H.C. Andersen og Odense koblet. Vi er kun lige i starten af en kæmpeindsats, men besøgstal fra H.C. Andersens Hus viser, at det så småt lykkes. I 2013 udgjorde turister fra Fjernasien godt 8.000, i 2016 var tallet oppe på 20.000, og mens disse linjer skrives i starten af 2017, kan der konstateres en fortsat vækst. Med til billedet hører, at delegation efter delegation fra de nævnte lande kommer til Odense for at søge samarbejde eller bede om at måtte vise udstillinger om H.C. Andersen. Efterhånden ved de væsentligste aktører på området, at Odense er centrum for H.C. Andersen-forskningen og -formidlingen, og at det er hertil, man skal søge, hvis man ønsker at vide mere eller skabe samarbejde.
Odense Bys Museers indsats foregår ikke alene internationalt. Også i Odense satses der på at udbygge både H.C. Andersenattraktionerne og de øvrige museer. Et nyt H.C. Andersen eventyrhus er på vej, H.C. Andersens Barndomshjem har fået et flot haveanlæg, nye udstillinger er på vej, og der er etableret en rute i H.C. Andersens Fodspor. Ideerne hertil er beskrevet i artiklen ”H.C. Andersen i fremtidens Odense” i Odense Bys Museers Årbog 2014. I de kommende år vil en særlig Odense Å-rute føre til Den Fynske Landsby, som er et fantastisk sted, der bør gøres langt mere kendt både hos danskere og hos det stigende antal udenlandske turister. Endelig oplever Møntergården i disse år en udvikling med ny flot udstillingsbygning, hvor der vises såvel en permanent udstilling og Odenses/Fyns historie som skiftende særudstillinger. Et nyt Børnenes Museum er netop åbnet, og en videreudvikling af Møntergårds-karréens flotte bygninger og gårdrum er på tegnebrættet. Ingen tvivl om, at Møntergården med den aktuelle byudvikling i området vil blive et fantastisk åndehul og inspirationssted for alle, der besøger Odense og vil opleve såvel det gamle som det nye Odense.
Odense Bys Museer forsøger med den seneste satsning at indløse også de publikumsog turistmæssige gevinster til gavn og glæde for både museerne og byen. Det hele startede med et langt sejt træk for at sikre, at der var styr på museernes egentlige kerne – de fortidige levn og viden om vores historie – og kan i disse år krones med markante formidlingstilbud og udstillinger til glæde for både byens borgere og de mange gæster udefra.
