Gennem de seneste tre år har vi gennem flere forskellige projekter arbejdet med at transformere den måde, vi bruger H.C. Andersen i undervisningen. Det er indtil videre blevet til tre nye undervisningsforløb, der giver eleverne mulighed for at møde H.C. Andersen på H.C. Andersens måde. Hovedformålet med at ændre den måde, vi møder skoleelever omkring Andersen, har været at få selve undervisningen til at være mere ‘Andersensk’. Det betyder, at børnene, i stedet for at skulle kende årstal og fakta om H.C. Andersens liv, skal tilegne sig hans univers og gennem undervisningsforløbene gøre H.C. Andersen til deres egen. Vi har derfor arbejdet eksplorativt med at finde ind til, hvad der er ‘den Andersenske undervisningsmetode’, og hvordan vi får omsat H.C. Andersens egne greb til konkrete undervisningsaktiviteter. Samtidig har den forandrede måde at lave undervisningen på været et endeligt opgør med den traditionelle ‘lyt og lær’-undervisning. Tidligere har vi opremset en masse biografisk viden om H.C. Andersen med det formål, at eleverne skulle høre om forfatteren og derigennem forstå, hvorfor han var særlig. Nu skal eleverne selv erfare, hvad det særlige ved H.C. Andersen var og give det mening i deres egen kontekst.
Det er selvfølgelig en tilnærmelse at tale om en egentlig ‘Andersensk undervisningsmetode’, idet H.C. Andersen aldrig selv definerede den. Vi har beretninger, der fortæller, hvordan H.C. Andersen fortalte historier for børn, klippede papirklip og skabte collagebøger til dem, og vi har H.C. Andersens eventyr og dagbøger. Begge dele er elementer, som vi har brugt som rettesnor for, hvordan vi kan udlede en egentlig undervisningsmetode i samspil med forskellige læringsteorier omkring, hvordan vi skaber god læring.
En væsentlig grundsten i metoden er et fokus på, at børnene får lov til at opleve H.C. Andersen på en for dem relevant og inddragende måde. Det er vigtigt, at forløbene omkring H.C. Andersen gør hans eventyr, hans arbejdsmetoder og hans liv til børnenes eget – og derigennem også til noget, de kan tage med sig efter museumsbesøget og videre i deres hverdag.
En anden sten er, at eleverne skal arbejde med tingenes potentiale – ligesom “Klods-Hans” – og se eventyret i de ‘vanddråber’ og ‘grantræer’ og andre ting, de møder på deres vej. Gennem Andersens univers skal børnene få redskaber og muligheder for at sætte ord og kunst på følelser og tanker om stort og småt. Og forhåbentlig får de lyst til at gå på videre opdagelse i Andersens univers og i deres egen fantasi og derefter skabe deres egne værker, der kan være som Andersens eller gøre brug af de nye udtryksmuligheder, som medier og teknologi giver i dag.
Dialogen mellem rundvisere og eleverne er en central del af formidlingen. I det dialogiske læringssyn er det i samspillet mellem rundviseren og eleverne, at meningen opstår, og det er i den fælles diskussion, at forståelsen skabes.[1] Dialogen er samtidig alfa og omega for, at børnene er villige til at bidrage og deltage i forløbet og netop gøre H.C. Andersen til deres egen. Når børnene oplever, at de bliver lyttet til, og at deres bidrag til formidlingen er lige så vigtige som museets, så får de lyst til at deltage og mod på at tage H.C. Andersen til sig.[2] Indtil nu har vi udviklet tre nye forløb: De to første, Vores H.C. Andersen og Vores Eventyr, er blevet til med støtte fra H.C. Andersen Fonden og er allerede godt i gang. Det tredje forløb, Klip i H.C. Andersens fortællinger, er lige gået i luften og er en helt tredje vej ind til Andersen.
Vores H.C. Andersen er en legende og dialogbaseret byvandring rundt i H.C. Andersens barndom for 2. klasser. Sammen med en af museets rundvisere besøger eleverne tre forskellige steder i Odense, hvor de inviteres til at reflektere over og digte videre på de små fortællinger, som de oplever undervejs. Med sig har rundviseren en trækvogn, hvori hun har bøger til børnene og forskellige genstande, der skal bruges undervejs. Bøgerne bruger eleverne undervejs til at skrive og tegne de historier og oplevelser, de får, og efter forløbet kan de arbejde videre med bogen hjemme i skolen.
Det første stop på turen er H.C. Andersens fødehjem. Her møder børnene fortællingen om spådommen fra H.C. Andersens barndom, der fortæller, at en dag vil hele Odense blive oplyst til hans ære, og de arbejder med, hvad de ville gøre, hvis de mødte ham som dreng – ville de fortælle, at spådommen gik i opfyldelse, eller er det bedst, at han ikke ved noget? Ved H.C. Andersens Barndomshjem hører eleverne om, hvordan Hans Christian forestillede sig, at hans legetøj blev levende, og herefter trækker de en genstand, som de selv skal gøre levende og fortælle om. Eksempelvis fortalte en pige om, hvordan den klokke, hun havde fået, kunne ringe med en trist og en glad klang. Den glade klang ringede den med hver morgen, når alle børn i området skulle i skole, mens den lød trist om eftermiddagen, når børnene skulle hjem, og den skulle hænge helt alene hele natten. Formålet med opgaven er at få børnene til at tænke som H.C. Andersen og – ved at studere tingenes materialitet – skabe deres eget lille eventyr om en genstand. Til sidst slutter børnene ved Odense Domkirke, hvor de hører starten på “De røde Sko” og sammen digter en slutning på eventyret.
Vores H.C. Andersen var det første forløb, vi udviklede med det nye læringsperspektiv.
Forløbet blev til med baggrund i forskningsprojektet Børnelaboratoriet, hvor vi undersøgte nye måder til at inddrage børn i H.C. Andersen-formidlingen.[3] H.C. Andersen Fonden gav midler til, at vi kunne udvikle et forløb på baggrund af resultaterne og herefter udbyde forløbet gratis til alle 2. klasser i Odense Kommune. I 2017 og 2018 har vi haft i alt 1362 elever fra 2. klasse med en tur rundt i Odense. Dertil kommer 179 kinesiske skoleelever, der tog turen sidste sommer, mens de besøgte Danmark med deres sommerskole.
“Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge …”. Sådan starter eventyret om den grimme ælling – og på samme måde starter forløbet Vores Eventyr, hvor elever fra Odenses 5. klasser står ved gadekæret i Den Fynske Landsby og ser rundt på alt det skønne omkring dem – men også på alt det, som måske ikke er så dejligt, som det først ser ud til – ligesom i “Den grimme Ælling”. I undervisningsforløbet Vores Eventyr kommer eleverne ind i H.C. Andersens metode[4] gennem forskellige stop i Den Fynske Landsby. Eleverne arbejder først med miljøbeskrivelser, hvor der står mere mellem linjerne, end det man først læser. Herefter fortsætter eleverne deres vandring ud i Landsbyen og møder eventyret “Klods-Hans”, der skal genfortælles med en ny fortællervinkel, så eleverne bliver bevidste om fortællerpositionerne i Andersens eventyr. På gårdspladsen ved Hulegården står ‘pengegrisen’, og ved at se nærmere på eventyret og grisen arbejder eleverne med besjæling og tingseventyret. Til sidst digter eleverne deres eget ‘H.C. Andersen-eventyr’ ved at bruge alle tre af H.C. Andersens metoder i ét samlet eventyr, de finder på i små grupper.
Forløbet er en anden måde at arbejde med Andersen på. Hvor Vores H.C. Andersen arbejder mere frit med Andersens barndom og måde at tænke på, forsøger vi med Vores Eventyr at gøre eleverne opmærksomme på de små ting, som gør H.C. Andersens eventyr til noget særligt – og måske vil de, næste gang de læser et af H.C. Andersens eventyr, tænke “hov, der skiftede fortællerpositionen” eller “Den standhaftige Tinsoldat er jo besjæling”.
Forløbet gik i luften efter sommerferien 2018, sådan at alle 5. klasser i Odense Kommune nu får tilbudt en tur i Den Fynske Landsby med Vores Eventyr.
H.C. Andersens papirklip er centrum for det tredje forløb. Vi har længe puslet med idéen om at skabe et forløb, der skulle arbejde med en anden side af Andersen, og da vi i efteråret 2018 blev kontaktet af en rigtig dygtig kunsthistoriestuderende med lærererfaring, fik vi derfor mulighed for at arbejde videre med den idé.
Eleverne får i Klip i H.C. Andersens fortællinger udleveret en foldebog, der bliver deres egen Andersenske billedbog. Gennem tre forskellige opgaver møder børnene forskellige måder, som H.C. Andersen arbejdede med klippene på, og de får lov til at skabe deres egne fortællinger, teaterstykker og klip. Først arbejder eleverne med Andersens klip Djævlemor og de mulige tolkninger, der ligger i værket. Herefter skaber eleverne et teaterstykke med Andersens klip som figurer og et klip som scene. Til sidst klipper eleverne deres eget klip, hvor de prøver at arbejde med spejling og viderebearbejde klippet, som H.C. Andersen gør det i nogle af sine klip.
Styrken ved Klip i H.C. Andersens fortællinger er, at det ikke er så skriftligt som Vores Eventyr. Under en af vores tests oplevede vi, hvordan en ordblind dreng tog Andersen til sig og skabte et papirklip, hvor to spøgelser hjælper hinanden med at komme videre til dødsriget – en elev, der ifølge lærerne ellers aldrig deltog i undervisningen.
De nye undervisningsforløb om H.C. Andersen er de første skridt på vejen mod det kommende læringsunivers i det nye H.C. Andersens Hus. Forløbene er med til at give os nye erfaringer i forhold til, hvordan Andersen kan gøres relevant og spændende for den enkelte elev, og hvordan vi bruger H.C. Andersens egne greb til at skabe et helt særligt læringsrum. Arbejdet med ‘den Andersenske undervisningsmetode’ fortsætter således, indtil det nye H.C. Andersens Hus står færdigt, sådan at de læringsforløb og tilbud, der kommer med det nye museum, er helt unikke og ikke bare fortæller om H.C. Andersen, men er gennemsyret af hans tænkning, det eventyrlige og ikke mindst børnenes egen kultur.
