En københavnsk antikvarboghandler havde for få år siden følgende bog til salg på sin boghylde: H.C. Andersen At være eller ikke være. Roman i tre Dele. C.A. Reitzels Forlag. København 1857,[1] og i sammes katalog kunne man læse tilføjelsen: “Samtidigt halvbind af kalveskind med tidstypisk rygforgyldning. Bindet sign. Carl Emil Andersen, Odense.”[2] Ved gennemsyn af bogen afslørede der sig 2 ejernavne. Den første har noteret “Anna Hansen 1857”. 10 år senere er dette arnformuleret “Fra Anna Hansen til Therese Gold d. 5te April 1867” med sidstnævntes håndskrift. Vi må formode, at de to personer i en eller anden udstrækning har kendt hinanden. Anna Hansen må imidlertid forblive i anonymiteten, men har sandsynligvis haft lokal tilknytning til Odense, hvor romanen blev indbundet.
Derimod er det muligt nærmere at identificere Therese Gold, eftersom hun optræder i H.C. Andersens dagbøger tillige med broderen, balletdanser ved Det Kgl. Teater, Fritz Gold. Udover de to søskende afstedkom proveniensen, at der yderligere kunne tilknyttes personer fra Andersens omgangskreds.
Johanne Clerestine Theresia Gold blev født den 7. december 1843 og Fritz Georg Pius Gold den 28. januar 1845. Af de andre søskende skal her nævnes August Emilius Ystvani Gold, født ca. to år senere. Sidstnævnte medtages her, idet han senere får indflydelse på Fritz karriere. Faderen var kammager Ignaz Andreas Gold, der var indvandret fra Ungarn. Barndomshjemmet var i Pilestræde i København. Therese og Fritz Golds bopæl kan efterfølgende i en vis udstrækning spores bl.a. via de afholdte folketællinger samt i vejvisere. I 1855 og 1860 er adressen stadig i Pilestræde, men i 1860 er børnene alene med moderen, der nu er enke.
Første gang Fritz Gold omtales hos Andersen er den 31. maj 1864: “Jonas Collin hjemme hos mig for at sige Farvel; han rejser i morgen som Menig ved Aarøes flyvende Chor [3]; til Fyen, for det første (…); den unge Dandser Golz [Gold] gaaer ligesaa med, han har søgt mig, jeg saae ham i Theatret.”[4] Jonas Collin rejste dog først den 4. juni jf. brev af 6. juni fra Henriette Collin til H.C. Andersen. Deres optagelse i korpset fandt således sted midt under London-konferencen og den indgåede våbenhvile af 12. maj. H.C. Andersen anfører, at Gold og Collins rejsemål er Fyn. Nærmere bestemt drejede det sig om Tåsinge, hvor kaptajn Aarøes kommando fra den 13. maj lå i kantonnement i Bregninge Sogn.[5] Det omtalte “Aarøes flyvende korps”, der for en dels vedkommende bestod af danske, norske og svenske frivillige, var under ledelse af B.C.M. Aarøe[6] og oprettet i marts 1864 som en frioperativ enhed med formål at foretage overraskelsesangreb mod de fjendtlige tropper.
Det af Andersen ovennævnte udtryk cflyvende Chor’ genfindes i omkvædet i Adolph Reckes[7] sang Frem Kammerater! fremad I kækkel (Aarøes flyvende Korps), hvor cflyvende Kor’ optræder i visens 6 omkvæd i forskellige varianter.
Førsteopførelsen fandt sted i Tivoli den 6. juli: cc ( …)Hornmusik i Teltet paa Bazarplainen under Anførsel af Hr. Musikdirektør Balduin Dahl[8], hvorved for første Gang vil blive udført Aarøes flyvende Corps (Sang).”[9] Om kompositionen og tilhørende tekst stod følgende at læse den 16. juli i Dags-Telegraphen: cccc Aarøes flyvende Korps”, Sang af A. Recke, er udkommen paa Musikhandler Hornemanns Forlag[10] Til denne raske Sang har Musikdirektør Balduin Dahl skrevet en iørefaldende og kjæk Melodi. En Rigmand har efter Forlydende kjøbt 1000 Exemplarer af denne Sang og sendt dem til det Aarøske Korps.”
Opførelsen samt udgivelsen af Reckes sang skete således efter krigens genoptagelse i slutningen af juni, men førend den nye våbenhvile af 20. juli og de indledende fredsforhandlinger i Wien fra den 25. juli.
Om Gold og Jonas’ deltagelse i korpsets aktioner foreligger ingen præcise oplysninger, men en art konklusion over indsatsen fremgår i Jonas’ brev til H.C. Andersen, dateret Lerchenborg 22. juli: ” (…) hvad have vi gjort? Et Par Gange leget Røvere og fanget nogle faa Preussere(…).”[11] Her på Lerchenborg samt i Kalundborg lå korpset i kantonnement fra 21.-30. juli for derpå at sejle til Svendborg.
I dagene 28. – 31. juli afholdtes et marked i Christiansminde ved Svendborg til fordel for de sårede og faldnes efterladte. Her deltog bl.a. Adolph Reckes hustru, Caroline, der foredrog nogle sange af Erik Bøgh.[12] Til Svendborg ankommer medlemmer af Aarøes korps den 31. juli efter opholdet ved Kalundborg, og et af disse giver følgende øjenvidneskildring: “Lige fra Indsejlingen i Svendborgsund og op til Byen bleve vi hilste af Herrer og Damer, som i en Sværm af Baade og Joller krydsede i Sundet, syngende Adolph Reckes Sang for Korpset(…). Der var saa mange pyntede Folk,(…) da der var Marked i Christiansminde.”[13] Dvs., at markedsdagene blev afholdt umiddelbart før den foreløbige fred blev sluttet den 1. august.
H.C. Andersen er her i 1864 nysgerrig efter at høre nyt om Fritz Gold og spørger til ham i et par breve til Jonas Collin d.y. Således den 30. juli: “Siig mig endelig lidt om den unge Hr Gold der var ved Balletten; han er jo ved dit Compagni; omgaaes Du med ham?”[14] og igen den 4. august: “Siig mig lidt om den lille Gold som er ved samme Korps som Du.”[15] Den 17. august skriver Andersen påny til Jonas Collin d.y. “(…) Du holdes endnu med dit Korps i Fyen, Noget jeg ikke kan forstaae, da jeg troede at I just vare “flyvende” og ikke “liggende”.”[16] Korpset lå i kantonnement ved Svendborg og blev opløst samme dato.[17]
Herefter skal vi ca.tre år frem, hvor vi jf. Dagbogen møder Therese og Fritz Gold den 5.-6. juni 1867 på Larsens Hotel i Odense sammen med adskillige bryllupsgæster. H.C. Andersen, der er på hjemrejse fra Paris, skriver: “Gold var i Hotellet, han vilde give Dandseøvelse om Morgenen, jeg bad ham komme til mig, vi røg Zigar og drak kaffe; han er et net, elskværdig ungt Menneske, (men vist uden Dannelse.) Han var en ferm frivillig Soldat i Krigen, Dandseren fik da strax Blegner paa Fødderne; han var meget med Jonas Collin.”[18] Ved Andersens afrejse den følgende dag er “Gold tidlig hos mig, hans Søster ogsaa tidlig oppe for at sige mig Lev vel”, hvorefter Fritz Gold følger Andersen til toget.[19]
Om det ovenfor omtalte bryllup, der skulle foregå den 6. juni, fortæller Andersen, at det stod mellem “Hr Kornerup fra Kjøbenhavn [og] en Kjøbmands Frøken Jørgensen fra Odense.”[20] Stedet var Sankt Knuds Kirke og bruden og brudgommen var Emma Georgine Jürgensen[21], datter af købmand Laurentzius Bartholemæus Jürgensen[22] i Odense og handelsfuldmægtig Mouritz Glerup Rafn Kornerup[23] fra København.
Angående Fritz Golds danseøvelse kan man forud herfor finde nogle af ham indrykkede annoncer i Fyens Stiftstidende om planlagt danseundervisning i Odense. Første annonce kunne ses den 5. april 1867, dvs. samme dato som Therese Gold erhvervede romanen At være eller ikke være. I avisen annoncerer han, at han agter sig til Odense i begyndelsen af juni for at holde undervisning for børn. Nedenstående annonce er fra den 6. juni 1867 og dermed samtidig med Andersens Odense-ophold og dagbogsnotat:
Underviisning i Dands
Undertegnede er ankommen til Odense og begynder et Cursus i Dands strax efter Pintsen[24]. Underviisning vil blive meddeelt i alle de brugelige Selskabsdandse for Børn, og vil der ved samme Leilighed særdeles blive taget Hensyn til Elevernes Gang og Holdning. En Liste til videre Paategning er henlagt hos Boghandler Th. Gundestrup[25], og selv er jeg personlig at træffe i Larsens Hotel, Værelse Nr. 2.
Ærbødigst
Fritz Gold,
Balletdandser ved det Kgl. Theater.
Den 12. juni 1867 annoncerer Fritz Gold atter om påtænkt undervisning fra den 17. juni på Larsens Hotel. Hvorvidt undervisningen har fundet sted, er dog uvist.
Derpå forløber nogle år, før H.C. Andersen igen har henvisninger til Fritz Gold. Den 20. februar 1871 holder balletdanser ved Det kgl. Teater Harald Scharff[26] fødselsdag, og blandt gæsterne er Fritz Gold og Andersen.[27] En sidste henvisning hidrører fra den 26. juli 1873, hvor Andersen overnatter på Berendts Hotel i Middelfart på hjemturen fra en udlandsrejse. Her er der i slutningen af juli og begyndelsen af august samlet en stor del ferierende – heraf flere officielt kendte – ved Søbadene ved Middelfart Sund. En lang gæsteliste fremgår af Middelfart Avis, [28] som den 24. juli nævner bl.a. “Hr. Gold fra Kjøbenhavn”.
I ballethistorien er Fritz Gold stort set ikke omtalt. Tættest på er Robert Neiiendam, der gengiver teatrets opdeling af balletkorpsets medlemmer i de fire kategorier: solodansere, dansere, seconddansere samt balletdansere.[29] Til sidstnævnte klasse henhørte Fritz Gold.[30]
Ser man på Det Kgl. Teaters offentliggjorte repertoire og de tilknyttede rollelister over henholdsvis ballet og skuespil, er der som oftest ikke angivet navne på ballettens medvirkende – bortset fra solodansere – hvorimod det er tilfældet ved de andre kunstarter. Her møder vi navnet Gold i mindre biroller i 1863 som f.eks.
I 1864 medvirkede han bl.a. som
Hertil skallægges Gold som indehaver af nogle af de samme roller som foregående år, og går vi frem til 1877, er hans småengagementer uændrede. I dagene 22.-30. september finder vi ham som ‘en Soldat’ i Shakespeares Kong Henrik den Fjerde.[40]
Fritz Gold havde i sin karriere officielt titel af balletdanser, en titel han også selv konsekvent anvendte i den københavnske vejviser og ved folketællingerne. Hans balletoptræden fortaber sig imidlertid, hvilket kan forklares ved hans indplacering i det samlede balletkorps. Hans medvirken ved skuespil og syngespil kan bedre dokumenteres jf. ovenstående eksempler, som dog må ses alene at være et udpluk af hans engagementer på teatret. Til disse kan sandsynligvis også lægges medvirken i statistroller. Såfremt Gold i en kortere eller længere periode ikke har deltaget som balletdanser på teatret, kan dette måske forklare H.C. Andersens lidt spydige kommentar om Golds erhvervede “Blegner paa Fødderne” ved danseøvelsen i Odense, som Andersen bemærker i Dagbogen.[41] Den 30. juni 1883 tog han afsked med Det kgl. Teater.[42]
Efter hidtil at have boet i København- alene i perioden 1870-1884 på 12 forskellige adresser- flytter Fritz Gold i 1884 til Roskilde og bliver guldsmed. I december, året forud, døde hans bror, August Gold, der havde guldsmedeforretning i Roskilde. Her i byen blev Fritz Gold medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab og dets fuglekonge i 1884.[43] Ud fra folketællingerne i 1906 og 1911 er han gift med Marie Gold (f. 1852). Han synes at have afsluttet sin forretningsvirksomhed oktober 1912 jf. følgende avisannonce: “Butikken, Algade 15, hvori Hr. Guldsmed Gold i en længere Aarrække har drevet Forretning, bliver ledig til Oktbr. Flyttedag”[44]. Fritz Gold døde i midten af maj 1914.[45]
Han kom til Roskilde få år efter, at Therese Gold havde forladt byen, hvor hun var husbestyrerinde hos manufakturhandler Carl Ludvig Kornerup, der i en årrække havde været kasserer og senere udnævnt til æresmedlem i fugleskydningsselskabet.[46] Han var fætter til Christian Frederik Kornerup, far til Mouritz Glerup Rafn Kornerup, hvis bryllup er nævnt ovenfor. Efter Carl Ludvig Kornerups død i 1881 er hun fra 1882 at finde i København, hvor hun ernærer sig som lærerinde. Hun forblev ugift og døde den 1. marts 1921 i København.
Det var den odenseanske “Bogbinder & Linierer”, som Carl Emil Andersen titulerer sig på en lille indklæbet mærkat på bogbindets inderside, der sammen med bogbesidderen, Therese Gold, igangsatte denne artikel, og her afslutningsvis skal han kort præsenteres: Han blev født i Hans Jensens Stræde som søn af en ‘småhandler’, mester den 11 juni 1856[47], dvs. ca. et år før, han havde H.C Andersens At være eller ikke være til indbinding.
