Vi har netop modtaget C14-resultaterne fra den arkæologiske undersøgelse ved Ingslev Gaard (OBM16227), som blev forundersøgt sydøst for Indslev i 2020 forud for anlægsarbejdet til udvidelsen af den vestfynske motorvej på strækningen mellem Nr. Åby og Gribsvad.
Ved denne lokalitet har vi nu kunne C14-datere en grøft ved et ejerlavsdige (K1) til vikingetid, og dermed er den stort set samtidig med den germansk jernalder- / vikingetidsbebyggelse (huskonstruktionerne K2, K3, K4), som ligeledes blev C14-dateret. Denne bebyggelse ligger kun 85 meter nordvest for ejerlavsdiget. Sådan en naturvidenskabelig datering af et ejerlavsskel er sjælden, og derfor af stor faglig interesse.
De fire konstruktioner blev alle udgravede og dokumenterede under den arkæologiske forundersøgelseskampagne i sommeren 2020, men det er først nu, at ovenstående C14-analyseresultater foreligger. C14-analyseresultaterne er ekstraheret fra de jordprøver, som vi udtog fra nogle af de tre huskonstruktionernes stolpehuller, og fra det jordlag (fyldskifte), som lå nederst i ejerlavsgrøften, og som lå dybt under det ejerlavsdige, som i dag er synligt på overfladen.
Det er jordprøverne, fra de tre tre-skibede huskonstruktioner og ejerlavsdiget, som ligger til grund for, at vi kan konkludere, at bebyggelsen er næsten samtidig med eller måske nogle enkelte generationer ældre end ejerlavsdiget. Eftersom der ved brugen af C14analysemetoden allerede er iboende en vis dateringsusikkerhed, kan vi dog ikke overføre de eksakte årstals én til én, men C14-analyser er den bedst mulige dateringsmetode, vi har til at indsnævre kronologiske og dateringsmæssige aspekter i forhold til bebyggelsens udvikling. Det er derfor her det bedste redskab til at forstå de kronologiske forhold mellem ejerlavsdiget og den nærliggende bebyggelse, og dette skaber et godt grundlag for at arbejde videre med analyseresultater fra C14-dateringerne fra de omkringliggende arkæologiske undersøgelser, der er udført i området omkring Indslev i forbindelse med motorvejsundersøgelserne i 2020.
Ovenstående nye og spændende resultater kan derfor i høj grad bidrage til vores forståelse dels af bebyggelsesudviklingen ved Indslev på Vestfyn og dels i et større perspektiv for hele landet, eftersom resultaterne viser, at der er mulighed for at få dateret ejerlavsdigerne, hvis de rette omstændigheder er til stede.
Resultaterne er opnået i forlængelse af, at der i de nationale, danske, arkæologiske strategier er sat fokus på at datere ejerlavsdiger. Dette er blevet en implementeret del af vores prøveudtagningsstrategi i de tilfælde, hvor vi har mulighed for at snitte ejerlavsdigerne. Det viste sig efterhånden, at der skulle være flere jordlag i digerne, for at der kunne udtages en god jordprøve fra det ældste og mest uforstyrrede jordlag i dige grøften.
Vi skal være ærlige og sige, at der i mange tilfælde kun sås ét lag, og fra disse ejerlavsdiger har vi ikke fået et brugbart C14-materiale, hvorfor vi kan konkludere, at vi som udgangspunkt må have fokus på at tage prøver fra de diger, hvor der ses mere end ét jordlag, og hvor dette lag har karakter af at have en vis alder og er uforstyrret af yngre lag.
Ovenstående resultater viser i hvor høj grad, det er vigtigt med en bred vifte af vidensdeling og brug af hinandens kompetencer inden for de arkæologiske, naturvidenskabelige, historiske fag m.v., således at vi får flere aspekter med i vores tolkninger af nytilkommen viden. Historiske kort og andre historiske kilder benyttes desuden til at identificere de relativt få ejerlavsdiger blandt de almindelige yngre diger fra de sidste ca. 250 år.
At få præcise og videnskabelige dateringer på ejerlavsdiger og andre skel, hegn og diger fra vikingetid og middelalder er måske svært, men det har længe været et fokusområde i de danske arkæologiske strategier og for Odense Bys Museer i særdeleshed. Interessen skyldes flere forhold, men særligt at arkæologer, landbrugshistorikere og navneforskere gennem arkæologiske udgravninger og skriftlige kilder ofte har en relativ god viden om, hvordan landbebyggelserne og landskabet så ud i historisk tid, men ofte mangler viden om, hvornår og hvordan denne situation opstod. Dateringen af ejerlavsdiget K1 bekræfter både nogle forhold, som vi havde indikationer på i forvejen og besvarer spørgsmål, som vi ikke havde svar på før. Desuden er der her opstået en række nye spørgsmål, sådan som arkæologiske udgravninger gerne resulterer i.
For at forstå området og forstå interessen for ejerlavsdigerne må der ses på både de historisk kendte bebyggelser, men også på de såkaldte ejerlav og dyrkningssystemer i historisk tid. På kortet herover er vist, hvad vi kan sige om landskabet og bebyggelserne i historisk tid. Der var to landsbyer, Indslev og Indslev Tårup, hvor alle gårdene og husene indtil udskiftningen i henholdsvis 1790 og 1788 lå samlet i de to landsbykerner, som var centralt placeret i de to ejerlav. Et ejerlav var det område, der blev dyrket i et dyrkningsfællesskab mellem gårdene i hver landsby. Udover enge og græsningsarealer var der flere hundrede langstrakte og såkaldte højryggede agre, hvor hver enkelt ager nok hørte under de enkelte gårde, men agrene var beliggende spredt mellem de andre gårdes agre i typisk to eller tre indhegnede vange, hvorfor dyrkningen måtte samordnes i et dyrkningssystem: Hver vang skiftede mellem f.eks. et år med byg, et år med rug og et år med hvile og græsning. Hver gård kunne have f.eks. 50 langstrakte agre, men disse var ikke indhegnede. Der var kun diger eller hegn ved ejerlavsgrænserne og mellem vangene. Hvert år gik kreaturerne fra hele landsbyen derfor frit og fælles i en indhegnet vang. Indslev Tårup havde grundlæggende et trevangsbrug med tre vange med henholdsvis byg, rug og fælled, mens Indslev grundlæggende havde tovangsbrug, hvor de to vange skiftevis blev dyrket i to år for derefter at hvile som græsningsområde i tilsvarende to år. Det store spørgsmål er nu, hvor gamle bebyggelserne er, hvor gamle dyrkningssystemerne er, og hvor gamle ejerlavene er?
De ældste detaljerede kort fra området er fra udskiftningerne i slutningen af 1700-tallet, men fra Christian d. 5’s matrikel fra 1680’erne, hvor alle agrene blev opmålt og dyrkningssystemerne beskrevet, fremgår det entydigt, at situationen var den samme i 1600-tallet. To landsbyer og to ejerlav med henholdsvis tovangsbrug og trevangsbrug. Da der ikke er nogle skriftlige kilder fra området fra middelalderen eller 1500-tallet omhandlende nedlagte bebyggelser, ejerlavsændringer eller omlæggelser af dyrkningssystemer, er det mest sandsynligt, at situationen var den samme eller stort set den samme i middelalderen. Af de knap 10.000 ejerlav/dyrkningssystemer i Danmark kendes der mindre end ti omlægninger af dyrkningssystemer fra f.eks. tovangsbrug til trevangsbrug eller trevangsbrug til firevangsbrug, og af disse er flere omdiskuterede. Pointen er, at dyrkningssystemerne var ekstremt stabile fra middelalderen og frem til udskiftningerne, da gårdenes agre var flettet ind i en kompleks struktur, der ikke kunne ændres nævneværdigt, uden at alle var enige. Hvor gamle dyrkningssystemer er, er dog omdiskuteret: Nogle arkæologer og landbrugshistorikere argumenterer for 1200-tallet, andre for 1000- og 1100-tallet og andre igen for, at de er endnu ældre. Det er endnu ikke lykkes at få dateret et dige eller et hegn mellem vangene, og de fleste af disse vangegrænser forsvandt ved udskiftningen.
En datering af bebyggelser er delvist muligt i dette tilfælde. Stednavnet Indslev (ældste kilde 1331 på latin Ingisloffticæ) kan sprogligt dateres til ca. 300-800 e.Kr., og endelsesleddet -lev med betydningen ’arvegods’ er blandt de relativt sikre af de ældre danske stednavnetyper. Forleddet er sandsynligvis det gammeldanske mandsnavn Ingir. Ved Indslev er der foretaget flere arkæologiske udgravninger. Indslev kirke ligger 3-400 meter nord for den nuværende landsbyplacering, og ca. 100-300 meter nordvest for landsbyen, og ca. 250-400 meter sydvest for kirken er fundet ikke mindre end 28 huse, heriblandt både huse med dateringerne til yngre romersk jernalder (160-400 e.Kr.), germansk jernalder (400-800 e.Kr.) og vikingetid. Tættere på den nuværende landsbyplacering er fundet huse dateret til overgangen mellem vikingetid og middelalder, ca. 950 til 1100-tallet. Dateringerne er foretaget ud fra både hustypologi og nyligt indkomne C14-dateringer. Det tyder altså på, at der inden for nogle hundrede meters radius har været kontinuerlig bebyggelse i minimum 1600-1900 år. Bebyggelsen samledes efterhånden og blev helt stationær i løbet af vikingetiden på omtrent den plads, som kendes fra historisk tid.
Indslev Tårup nævnes i de ældste kilder fra 1415, 1450, 1476 og 1540 som Torpe eller Thorpe, og først i 1572 optræder det tydeliggørende forled Indslev (Indsleuff Torpe) for at skelne i forhold til de mange andre steder som hedder Torp/Tårup i Danmark. Betydning af torp er ’udflytterbebyggelse’, og i de talrige stednavne med dette efterled er dette typisk ved almindelig sproglig udvikling blevet til -rup, -strup eller -drup, mens det ved enleddede stednavne typisk er bibeholdt som Torp eller som her sprogligt udviklet til Tårup. Den sproglige datering af torp er ca. 850-1350 e.Kr. Der er ikke foretaget arkæologiske udgravninger i eller ved Indslev Tårup, men dateringen af ejerlavsdiget til vikingetid viser, at grænsen til ejerlavet blev etableret i denne periode. Indslev Tårup tilhører altså sandsynligvis de ældre -torp’er fra vikingetiden.
Indslev Tårup er traditionelt blevet set som en udflytterbebyggelse fra Indslev af samme type, som findes over hele landet. Hele 29% af de danske landsbynavne er -torp navne (typisk skrevet -rup, -strup eller -drup i dag), og de er næsten altid mindre i størrelse end ældre bebyggelse med ældre navne som f.eks. -lev. I sogne, hvor der både findes bebyggelser med -lev efterleddet og bebyggelser med -torp efterleddet, er -lev bebyggelsen i 92 af tilfældene den største bebyggelse i 1680’erne, mens det kun er tilfælde i 12 tilfælde ved -torp bebyggelserne. I perioden 850-1350 udflyttes og etableres altså en række ofte mindre og sekundære bebyggelser fra ældre og typisk større bebyggelser. Det er derfor heller ikke overraskende, at Indslev Tårup er blevet set som en udflytterbebyggelse fra Indslev. Det skal dog pointeres, at forleddet ”Indslev” i Indslev Tårup er en senere tilføjelse, der først kendes fra 1572. Oprindelsen af navnet er altså kun ”udflytterbebyggelse” og ikke ”udflytterbebyggelsen fra Indslev”. Den netop fundne bebyggelse fra vikingetid ved K2, K3 og K4 viser, at vi sikkert har en mere kompleks bebyggelsesudvikling. Bebyggelsen K2-4 nedlægges omtrent samtidigt med at grænsen til Indslev Tårup oprettes og dermed sandsynligvis samtidigt med, at landsbyen Indslev Tårup oprettes. Er Indslev Tårup en udflytterbebyggelse fra K2-K4? Et resultat af en flytning af K2-K4? Eller et resultat af en opdeling af K2-K4 mellem Indslev og Indslev Tårup? Eller en helt fjerde mulighed? En mere kompleks oprindelse for Indslev Tårup ville også forklare, hvorfor Indslev Tårup atypisk er større end Indslev: I den ældst bevarende opgørelse fra 1664 bestod Indslev Tårup af syv gårde med en samlet vurdering på 53 tønder hartkorn, mens Indslev kun bestod af fem gårde med en samlet vurdering på 27 tønder hartkorn.
Hvorom alting er, så har de spændende dateringer fået os til at konkludere to ting: Grænsen til Indslev Tårups ejerlav er oprettet i vikingetiden (og dermed er landsbyens datering sandsynligvis samtidig), og etablering af den bebyggelsesstruktur, som vi kender fra historisk tid, var mere kompleks end tidligere kendt, da der omtrent samtidigt med etableringen af Indslev Tårup blev nedlagt en bebyggelse tæt på ejerlavsgrænsen mellem de to landsbyer, som kendes fra historisk tid. Hvad, der er mindst lige så væsentligt at konkludere, er, at forståelsen af etableringen af det landskab og den bebyggelsesstruktur, som vi kender fra historisk tid og som delvist fastfryses, da dyrkningssystemerne etableres, bør ske ud fra en kombination af arkæologi, navneforskning, historiske kilder og flere andre faggrene. Det er dog først og fremmest arkæologien, der kan bidrage med nye oplysninger, og derfor er det så vigtigt, at der ved udgravninger tænkes bredt – at der ikke kun fokuseres på at få dateringer på bebyggelserne, men også på at få dateringer på f.eks. de gamle ejerlavsdiger.
Lidt nordvest for Indslev har vi i forbindelse med motorvejsudgravningerne dokumenteret bebyggelse fra ældre og yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder i og omkring den centrale del af det nuværende Indslev, og vi ved ud fra de hustypologiske dateringer og fra nyligt indkommende C14-resultater, at der senest i vikingetid lå en landsby i området lige syd for motorvejen ved det nuværende Indslev. Der kan læses mere om dette i Vends 21 artiklen ”Indslev – hvad arkæologien fortalte” (Bech, B. & Lauridsen, M. Vends 21, s 75-83).
Eftersom vi har dokumenteret en landsby som med sikkerhed er fast etableret i vikingetid, og som kun ligger 950 meter væk fra den stort set samtidige OBM16227 Ingslev Gaard lokalitet giver dette ekstrem gode muligheder for at kunne forstå den udvikling, der er sket i forbindelse med Indslevs opståen som landsby i forhistorisk tid, ejerlavsopdelinger, udflytning og torpdannelserne mv.
Odense Bys Museer har i de seneste år bl.a. under Baltic Pipe-projektet såvel som under forundersøgelserne foretaget langs med motorvejsforløbet i 2020 haft fokus på at få udtaget jordprøver til C14 datering fra netop disse ejerlavsdigergrøfter med fokus på at tidsfæste disse via naturvidenskabelige analyser, men indtil nu uden resultat. Dette er nu lykkes her ved OBM16227 Ingslev Gaard lokaliteten, og at vi oveni fik registreret en mere eller mindre samtidig bebyggelse gør det kun mere interessant og er i høj grad med til at kunne sætte fokus på de mekanismer, der har samlet landsbyen Indslev.
