en
Forfattere

Landsbyskolen

Oplev en skoledag i 1800-tallet

Tag eleverne med i skolen anno 1850, hvor eleverne udklædes og stifter bekendtskab med morgensang, katekismus og “tampen”.

Der undervises i skrivning på tavle med griffel, anskuelighedstavler og udenadslære.

Et undervisningsforløb i Landsbyskolen giver eleverne indsigt i skoleundervisning og børns forhold i 1800-tallet.

Forløbet tilpasses klassetrinet.

Gratis adgang

Entréen til museet er gratis for børn og voksne, når besøget sker som et led i undervisningen eller institutionsbesøg.*

Den gratis entre gælder for følgende grupper og uddannelser:

  • Børn, pædagoger og dagplejere fra dagplejegrupper, vuggestuer, børnehaver og SFO’er.
  • Elever, studerende, lærere, undervisere og pædagogiske personale fra grundskoler, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC (voksen-undervisnings-centre).
  • Integrationsskoler (sprogskoler og sociale netværk under temaet integration i Odense Kommune).
  • Lærere og pædagogisk personale har ligeledes gratis adgang i forbindelse med forberedelse af et besøg. Lærere og undervisere skal medbringe dokumentation i forbindelse med forberedelse. Dokumentation kan være en udfyldt EAN-blanket eller en rekvisition fra skolens kontor.
  • Hjemmeundervisere, der ønsker at besøge museet, skal fremvise dokumentation. Dette kan være et skriv fra kommunen, hvor det bekræftes, at man hjemmeunderviser, eller et medlemsbevis fra foreningen ”Fri Læring”. Der gives gratis adgang til én hjemmeunderviser pr. barn.

*Der gives ikke gratis entre i weekender og skoleferier.