Breve fra H.C. Andersen til Hans Henrik Koch

De følgende breve fra H.C. Andersen til den senere viceadmiral Hans Henrik Koch er nylig fundet i en samling familiepapirer af professorinde Grete Koch; Brevene tilhører admiralens sønnesønner, departementschef Hans Henrik Koch og professor, dr. phil. Jørgen Koch. Til stor nytte under udarbejdelsen af kommentaren har været en række uddrag af brevene fra Hans Henrik Kochs moder, konferensrådinde Ida Koch, til sønnen, som fru Grete Koch har foretaget, og som udgiveren har fået tilladelse til at benytte. For denne tilladelse bringer jeg hermed min hjertelige tak.

Hans Henrik Koch, altid kaldet Henni, var født i København 28.12.1836. Han tilhørte en slægt, som H.C. Andersen fra sin tidligste ungdom havde følt sig nært knyttet til. Forældrene var arkitekten, bygningsdirektør, konferensråd Jørgen Hansen Koch (1787-1860), og Ida f. Wulff (1806-1876). Moderen var datter af kontreadmiral Peter Frederik Wulff (1774-1842), Shakespeares oversætter, i hvis hjem på Søkadetakademiet den vordende digter, allerede inden han kom i Slagelse Skole, havde introduceret sig; hans moster Henriette (1804-1858) og hans morbroder Christian (1810-1856), død som kaptajn i flåden, hørte til Andersens allernærmeste venner, og i forældrenes hus var digteren en stadig gæst. Som han i sin ungdom fast hver fredag havde spist til middag hos admiral Wulff, gjorde han det på sine gamle dage hos fru Ida Koch, der altid — til ham selv og i omtale i sine breve — kaldte ham „Ven Andersen.“

H.C. Andersen har altså kendt den unge søofficer, fra denne lå i vugge, og da Henni var sin moster Jette Wulffs erklærede yndling, nævnes han ofte i brevene mellem hende og H.C. Andersen, lige fra Andersen fra sit vindu på Kongens Nytorv 1.9.1839 ser den lille ikke tre år gamle dreng med det venlige ansigt spasere forbi med sin amme, og til pinsen 1858, da Jette Wulff, kort før hun for bestandig forlod Danmark, fra Toldboden er gået over på Holmen for med løjtnanten at „visitere den nye Dok.“

Henni Kochs mødrene slægt havde været domineret af søofficerer. Begge hans morbrødre, Peter og Christian tilhørte etaten, hans morfar og fire af dennes brødre ligeså. Admiral Peter Frederik Wulff var søn af kommandør, indrulleringschef Frederik Christian Wulff (1749-1812), hvis far var kaptajnløjtnant Nicolai Ernst Wulff (1705-1752). Intet under, at Henni ønskede at følge familietraditionen. Han blev kadet 1850 og fik som nr. 1 i sin klasse tildelt kongens æressabel ved udnævnelsen til sekondløjtnant 30.4.1856. Hans senere karriere kan gives med få ord: Han blev løjtnant 1858, sejlede i koffardifart, bl.a. på Sydamerika, et par år; var 1864 ombord på fregatten Jylland under kampen ved Helgoland. 1865-67 gjorde han tjeneste i den franske marine, var bl.a. i Saigon i det daværende Franske Indokina ombord i admiralskibet Duperré i eskadren i de kinesisk-japanske farvande. 1870—72 var han som næstkommanderende med fregatten Tordenskiold i Østasien; Fregatten skulde medvirke ved udlægningen af telegrafkabler for Det store nordiske Telegrafselskab og tillige vise flaget i Kina og Japan. Efter hjemkomsten blev han guvernør hos Prins Valdemar fra 1874, senere hans adjudant og adjudant hos Kongen, og avancerede i graderne: Kaptajn 1873, kommandør 1885, kontreadmiral 1893, viceadmiral, chef for søofficerskorpset og flådeinspektør 19.7.1897, men måtte allerede fra nytår 1899 tage sin afsked på grund af tunghørighed. Han døde 24.9.1903 i København og fik det eftermæle, at han var „en smuk, repræsentativ, kultiveret og taktfuld Officer, hvis grundige Kendskab til sit Fag i Forbindelse med Interesse for Kunst og Litteratur gjorde ham særdeles egnet baade til Stillinger ved Hoffet og til Chef for Søofficerskorpset“ (Dansk biografisk Leksikon, XIII, 1938, 36).

H.C. Andersen tegner i sit brev til Jette Wulff 7.3.1852 et lille billede af ham: „Tidt naar jeg gaaer paa Gaden, seer jeg en rask Søcadet, der hilser saa venligt; jeg trykker ham i Haanden og tænker paa Dem, gid De var i mit Sted, thi jeg veed hvor lykkelig De vilde være derved, det er Henny, han har vistnok, siden De saae ham forandret sig en Deel, maaskee var han smukkere, som Barn, jeg veed ikke, men han har faaet noget ganske interesant, noget der vil udvikle sig til Bestemthed, som dog de milde Øine mildner; Deres Moder ligner han lidt; der er noget særdeles flinkt ved hele Personen!“ (H.C. Andersen og Henriette Wulff, II, 105-06). Han er gæst ved Hennis fødselsdag 28.12.1853 sammen med arkæologen Worsaae og „6 meget nette Cadetter. Henny var prægtig som altid og jeg var – snaksom“ (sst. 156) og igen 1855 (senere var Andersen i reglen på Basnæs i julen). Og han blev ved med at bevare sin interesse for ham. Det ses gang på gang af moderens breve til sønnen, når denne er ude på de lange søtogter – „han spørger ofte til Dig, ret somom vi hveranden Dag kunde høre fra Dig, hans Utaalmod og Hurtighed kan ikke fatte den lange Tid,“ hedder det i december 1858, – og han beder hende stadig hilse fra ham i brevene. Helt ned til 9.1.1874, hvor Andersen efter sin lange sygdom er meget svag, uden udsigt til nogen egentlig bedring, skriver hun: „at han altid spørger efter Dig og beder Dig hilset, kan Du begribe.“

Hendes flittige meddelelser om „Ven Andersen“ er naturligvis også et tegn på, at hendes søn har brudt sig om at høre, hvorledes det gik med den gamle digter, hans nye arbejder, hans helbred o.s.v. Gribende tales der i brevene om hans sidste dage. 26.6.1875 har fru Koch været på vej ud til Melchiors for at se til Andersen. „Nu troer jeg nok, at det er paa det sidste, og jeg maa ogsaa se til paa en eller anden Maade at faa lidt at vide om ham; da jeg igaar Aftes var derude, var han saa svag, at han næppe kunde tale, og han spiser næsten ikke og bliver svagere Dag for Dag. Gud give han maatte dø uden for mange Lidelser eller uden at blive vild eller ubevidst, stakkels Andersen.“ 30.7. fortæller hun Henni, at hans gamle hund Qvik nu er så svag, at den knapt kan stå på benene. „Den kære, gamle Andersen kan heller ikke leve, han seer næsten ud som en Mumie, nyder heller intet, sover kun ved kunstige Midler; sidst jeg var derude kom jeg kun i Døren og nikkede til ham; det kan ikke vare længe. Det maa være besværligt for Melchiors, men det er lykkeligt, at han har det saa godt paa den sidste Tid.“ 4.8.1875 slutter brevet: „Nu skal jeg klæde mig paa; jeg gaar før de andre, da jeg vil ud og høre til Andersen, baade han og stakkels Qvik leve endnu.“ På Rolighed har hun så fået at vide, at H.C. Andersen samme formiddag kl. 11.05 var sovet ind. Ida Koch døde selv det næste efterår 19.11.1876.

Ialt er der bevaret seks breve fra H.C. Andersen til Henni Koch. Mellem familiepapirerne findes yderligere et brev fra løjtnanten til hans mor, hvor digteren har fået overladt arkets sidste side.

Det ældste er kun en billet på et par linier fra 1862:

1.

Kjøbenhavn 28 Marts 1862

Kjære Ven!
Vil De vise mig den Tjeneste at give mig paa Engelsk vedlagte lille Brev til Dickens; jeg har lovet Brødrene Holmes^[1] et Par Ord til deres berømte Landsmand. Til Søndag-Aften maa jeg rigtignok have det. Hjerteligst

H.C. Andersen

Hr Lieutenant H. Kock.

Hovedparten af brevene stammer fra årene 1865-67. 11.3.1865 havde løjtnant Koch fået tilladelse til at gå i fransk tjeneste og 24.5. afgik han til Saigon med transportfregatten l’Orme (T.A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard: Søetatens Officerer 1660-1932, II, 1935, 9). Netop samme dag begyndte H.C. Andersen sin lange sommerferie med et besøg på herregården Basnæs hos fru Henriette Scavenius, f. komtesse Moltke. Herfra tog han 12. juni videre til Jylland, bl.a. til Frijsenborg, besøgte på tilbagevejen Glorup, fru Ingemann i Sorø, Stampes på Christinelund og var endelig 4. august igen i København. 12.5. havde fru Koch skrevet til sønnen: „Andersen har helt forandret sine Rejseplaner for i Sommer. Han tager ikke til Norge, men rimeligvis henad Efteraaret til Lissabon. Han har faaet en meget venlig Indbydelse af George O’Neill, vor Konsul der; han kender ham fra den Tid han var i Bedstefars Hus. Han vil da tilbringe October og November hos ham og Resten af Vinteren i det sydlige Frankrig. Han er nu rask, men har længe været febrilsk.“

José Maria O’Neill, chef for handelshuset Torlades O’Neill i Lissabon og dansk konsul i denne by, havde i slutningen af 1820erne sendt to af sine sønner, José Carlos (1816-1889) og Jorge Torlades (1817-1890) til København. De blev her i fire år, boede hos daværende kommandørkaptajn Wulff og gik i Borgerdydskolen i Kbh. Jorge O’Neill, der blev dansk generalkonsul, havde 1838 besøgt København, og Henriette Wulff havde boet hos O’Neills i Lissabon 1843-46.

2.

Basnæs ved Skjelskjør den 1ste Juni 1865.

Kjære Ven!
Hvor i Alverden mon vel dette Brev kommer Dem for Øine! gid jeg var med der og saae alt det Nye og Ejendommelige som der viser sig; hvor mange rige Erindringer vil De dog hjembringe! Her gaaer Alt omtrent ved det Gamle, kun at vi allerede i Mai har prøvet varm Sommer, 22 til 24 Grader og derpaa fik vi pludselig Efteraars Storm, saa Træerne staae krammede og pidskede, mangle ganske deres Pintse-Festlighed. Igaar endte Theater-Saissonen, Oehlenschlægers Wäringer, ligesom ogsaa første Act af hans Tragedie: „Landet fundet og forsvundet“ er blevet givet og har samlet en Deel Tilskuere.^[2] Frøken Lange ^[3] tiltalte som Zoe. Nu er Scharff^[4] og Frøknerne Price med deres Broder^[5] reist op til Christiania for at dandse der og vore Forestillinger her nede bleve sluttede med Mozarts Figaros Bryllup,^[6] hvori den unge Hansen, som Greven skal særdeles have behaget; jeg hørte ham ikke; allerede 10 Dage har jeg været fra Kjøbenhavn, jeg er paa Basnæs, hvor jeg endnu bliver otte Dage, flyver saa til Frijsenborg i Jylland; hvorhen Reisen videre gaaer derom er jeg endnu ikke enig med mig selv, men jeg tænker paa at ende Eftersommeren i Paris, dersom jeg ikke gjør en større Reise, og bliver hele Vinteren ude.

Deres Moder har vistnok fortalt Dem at jeg for nogle Uger siden fik Brev fra Georg O Neil^[7] der indbød mig til Lissabon, men det er en besværlig Vei derhen; jeg kan neppe holde den lange Diligensetour ud, lægger jeg Veien gjennem Spanien! Søveien fra England eller Frankrige fører over den spanske Sø og den løfter mig for høit i Efteraaret; dog endnu har jeg ikke opgivet Reisen. Det som i vor Literatur senest er blevet lagt meest Mærke til er en lille Fortælling eller rettere et Eventyr: Ungdomskilden af Paludan Müller.^[8] Det er en gammel Spanier som ved Amerikas Opdagelse forlader sit Hjem, Kone og Børn for at finde den Kilde i Amerika, der skal give Menneskenes Legeme Ungdom igjen; han finder Kilden, bliver forynget, men ikke hans Sjæl og nu komme alle de Conflikter der følger med om man pludselig blev ung igjen. Jeg vilde nu rigtignok have baaret mig anderledes ad end den gode Ridder, der ender med at sidde som Eremit og reise Steendynger som Tegn paa hvert Aar der gaaer hen. Sproget bliver særdeles roest, men dette særdeles er vist lidt formeget; det er en ganske smuk lille Fortælling, der dog bedre havde klædt sig om den var kommet paa Vers. Paa Udstillingen^[9] havde vi et Par Stykker af Block; De husker vor unge Landsmand, der i de sidste Aar har beriget Udstillingen med de interesanteste Billeder, saaledes den unge Munk der saae efter de unge Elskende som reed hen over Campagnen, ligesaa hans characteristiske Samson i Møllen. Denne Gang var det Prometheus, i det Øieblik Herkules skyder Pilen ind i Ørnen der hakker den Fangnes Lever. Det er et storartet Billed og er nu gaaet til Grækenland hvor Kong Georg havde bestilt det. Folk vare henrykte og da Henrykkelsen blev Mode, var det tilsidst ikke mueligt, for Trængselen, at naae hen til Billedet. De Herrer Professorer paa Academiet vare imidlertid meget kritiske og værst de som ikke kunne male sligt et Billed. Jeg ærgrede mig derover. Imidlertid blev Block dog optaget som Medlem af Academiet. Jeg har i den sidste Tid været et Par Gange sammen med ham og synes særdeles godt om ham.^[10] Han reiser i September igjen til Rom men er her i Foraaret; han vil da male mit Portræt, siger han. Hans Prometeus blev meget morsomt travesteret i Pjerot, netop da den berlingske Tidende fik Nathanson istedet for Krebs.^[11] Man saae Hr Sørensen lænket til Klippen, og gamle Nathanson, splitternøgen, som Herkules (det lignede ypperligt Nathanson,) kom og skjød Krebsen af Hr Sørensen. Men nu siger Papiret stop! tænk venligt paa mig, som jeg tænker paa Dem og siig mig engang om De ude i Verden træffer Venner af min Musa.

Deres gamle, trofaste Ven
H.C. Andersen.

[I Marginen paa 2den Side:] Er De sammen, ombord, med nogen Landsmand, da hils ham.

Til Hr Henny Kock, Officeer i den franske Marine.

Efterskrift. Da jeg seer her er lidt Plads endnu vil jeg udfylde den og tale endnu lidt med Dem. Før jeg forlod Kjøbenhavn var jeg, ude hos Drevsens, sammen med den fortræffelige Fru Rasch fra Flensborg,^[12] som har viist sig saa trofast dansk. Jeg hørte da, at Kongen vil give hende Danebrogs Ridderordenen, det fornøiede mig meget. Grev Tramp^[13] der mistede sit Been ved Helgoland, er kommet hjem fra Pyrenæerbadet, jeg finder ham livlig og rask. Eckardt^[14] er uden Frue og uden Scharff reist til Paris; det er ogsaa en lille Begivenhed.

Der blev imidlertid ikke noget af planerne om at rejse sydpå i dette efterår. H.C. Andersen var derimod i Sverige 14. september-13. oktober. 9. december tog han med toget til Sorø for at besøge gl. fru Ingemann, kom dagen derpå til Holsteinborg og kørte herfra til Basnæs 17. december, hvor han — med en afstikker til herregården Espe — blev til 12. januar 1866. Men Portugal-rejsen var ikke opgivet.

3.

Basnæs ved Skjælskør den 7 Januar 1866

Kjære Ven!
Et glædeligt velsignet Nytaar! Jeg er paa Landet, har allerede været her en heel Maaned og Veiret er forunderligt smukt, ingen Snee, ingen egenlig Kulde; jeg kan endnu hver Dag plukke friske Blomster i Haven. Jeg begyndte min Landfart med et Besøg hos Digteren Ingemanns Enke,^[15] den gamle Kone er endnu saa sjæleung, men desværre meget døv og har et saare svagt Syn. Paa Holsteinborg blev jeg en 10 Dage^[16] i al Rigdom og Hyggelighed hos kjære Mennesker der gjerne see mig og hvor jeg ret føler mig hjemme; hver Dag kunde jeg der plukke friske Roser og Violer i Haven; ude paa Stranden laae Svaner i hundredviis og sang som de kunne synge. Julen har jeg tilbragt her paa Basnæs og tænker, at tage ind til Kjøbenhavn den 12 Januar og da otte Dage efter at begive mig til Lissabon, jeg har ideligt sat det ud da Cholera endnu ikke ganske har forladt Frankerige, i Paris døe endnu dagligt 12 til 14 Mennesker. Fra Georg O Neill har jeg i Løbet af 14 Dage faaet to Breve; han venter mig snarest; og om Gud vil er jeg der da sidst i Februar. De veed at jeg i September gjorte en Reise til Sverrig og blev paa det meest hjertelige og festlige modtaget. I Upsala og senere i Lund, gjorte Studenterne Fest for mig,^[17] og ogsaa hos Kongehuset nød jeg en høist hædrende Opmærksomhed.^[18] Herhjemme har jeg været kaldet til Fredensborg^[19] og hos vor Konge-Familie læst mine nye Eventyr,^[20] jeg havde det godt og velsignet derude. Lille Nytaars Aften er i Sverrig Forfatterinden Frøken Frederikke Bremer død.^[21] Hun skal for 30 Aar siden have drømt at hun døde 1865. Vi talte sammen i Stockholm og vor Samtale dreiede sig meest om Deres Tante: „Søster Jette,“ som hun holdt særdeles af. Maleren Block er i Florentz, Jerichau og hans Kone i Rom.^[22] Hertz har skrevet et nyt Lystspil der ikke gjør Lykke,^[23] Roed har malet et stort, interesant Billed „Korsfæstelsen.“^[24] Bjørnstjerne Bjørnson har leveret til vor Scene et to Acts Lystspil: „De Nygifte.“^[25] Det er nydeligt. Tænk venligt paa mig og hjembring til mig en Ubetydelighed fra Conchin-China, hvor jeg aldrig kommer. Gud bevare og glæde Dem. Deres Ven

H.C. Andersen

31. januar 1866 forlod H.C. Andersen København for omsider at begynde rejsen til Portugal. Hovedstationerne undervejs var Amsterdam, hvor han var gæst hos den danskfødte grosserer A. L. Brandt fra 10. februar til 14. marts, Paris fra 29. marts til 13. april og Bordeaux fra 14. til 24. april.

I små dagsrejser nåede han over Bayonne, San Sebastian og Burgos 30. april Madrid, så fulgte den anstrengende og uhyggelige diligencefart, tre nætter og to dage, 60 timer ialt, fra 3. maj; sidste etappe gennem Portugal dog med jernbanen fra Entroncumento til Lissabon, hvor han ankommer 6. maj kl. 4 om morgenen. Udenfor byen havde Jorge O’Neill sit hjem på landstedet Pinheiros ved vejen til Cintra over Al-cantara-dalen med den store akvædukt fra 18. århundrede. Her opholdt Andersen sig fra 6. maj til 8. juni; fru Koch havde inden afrejsen givet ham fotografier med til O’Neill af Jette og Christian Wulff. Den følgende måned var han gæst i Setúbal hos Jorges yngre broder, købmand Carlos O’Neill (1820—1874).

Løjtnant Koch var imidlertid vendt syg tilbage fra Østen og lå nu på militærhospital i Toulon. 30. maj skriver moderen til ham: „Fra vor gode Andersen har jeg haft et godt og kærligt Brev; han spørger meget til Dig og beder om Din Adresse, da han vil skrive til Dig; han er nu i Lissabon og bliver der rimeligvis hele Sommeren.“

4.

Setubal den 8 Juli 1866.

Kjære Ven!
Endelig fik jeg et Brev fra Deres Moder hvori jeg erholdt Deres Adresse, den jeg ret ønskede for dog ogsaa engang at tale med Dem. De har været saa vidt omkring i andre Verdens Dele, jeg er ogsaa flyvet ud men dog blevet paa Fastlandet, rigtignok saalangt ude at Camoens^[26] i sin Lussiade synger, „her slipper Jorden og her begynder Oceanet;“ det er nu poetisk sagt. Deres Moder har vel mældt Dem at jeg er i Portugal hos O Neills. — Jeg forlod Kjøbenhavn den 31 Januar, gik til Holland hvor jeg hos vor Landsmand Kjøbmand Brandt i Amsterdam blev hele fire Uger; de svandt som en Festdag for mig. Mine Skrifter ere næsten alle oversatte paa Hollandsk og velseete, jeg fandt saaledes en varm Modtagelse og den var ikke mindre i Belgien og senere i Frankerige, hvor man begynder at kjende lidt til mig. Improvisatoren, Billedbog uden Billeder og nogle af Eventyrene ere oversatte og snart haaber jeg, kommer en Oversættelse af flere Smaaskrifter; den bekjendte Boghandler Hetzel^[27] talte til mig derom. Under mit Ophold i Paris var ogsaa vor Kronprinds^[28] der; han viiste mig stor Velvillie, kom endogsaa hjem i mit Hotel den anden April for at lykønske mig til min Fødselsdag; jeg var med ham til Veddeløbene i Vincennes;^[29] ved flere Leiligheder tænkte han saaledes saa smukt paa mig. Hvor velvillig jeg blev modtaget i Bordeaux, ikke blot af Landsmænd, men de Mange jeg kom i Bekjendtskab med vil De have seet i Bladet La Gironde, dersom dette er kommet Dem for Øie; det slutter med: „General Daumas^[30] har meget forekommende stillet sin Loge til hans Disposition og de Danske, der ere boesatte i Bordeaux, have følt sig smigrede paa deres Digters Vegne!“ –

Der havde jeg den Fornøielse før min Afreise at see den berømte Madame Ristori,^[31] som Medea, tidligere har jeg i London seet hende som Lady Machbeth; noget mere Storartet, noget sandere ædelt Tragisk har jeg ikke seet før; hun er Musaen selv som aabenbarer sig for Een. Det ustadige Veir bestemte mig til ikke at gaae Søveien, men derimod tillands fra Frankerige gjennem Spanien til Portugal; jeg lagde Veien over Bajonne, Burgos og Madrid, hvor jeg blev et Par Dage for at faae Plads med Coureren, der kun optager to Personer. Det var en høist besværlig Reise, den gik over Stok og Steen, uden Ro og Hvile i to Dage og tre Nætter, thi endnu mangler Jernbane fra Madrid til Badajos; jeg var saaledes 60 Timer paa Reise og det er mere end jeg har troet at kunne holde ud, men naar der Intet Andet er for maa man jo holde ud. Endelig den 6. Mai, om Morgenen, kom jeg til Lissabon og kjørte strax ud til Landstedet, hvor Georg O Neill boer og hvor jeg blev modtaget paa det meest hjertelige. Her er en viid Udsigt til Lissabon, og ud til Bjergene om Cintra, hvor Slottet ligger høit paa Bjergkammen. Den store Vandledning gjennem Alcantaredalen fører tæt forbi Huset; jeg var her i fire Uger; strax ved min Ankomst blev jeg meget naadigt modtaget af Kong Lernando,^[32] der var høist elskværdig mod mig og selv førte mig om i sin smukke Have. Fiere af de første Familier og et Par af Diplomaterne, saaledes den rusiske og den engelske Gesandt^[33] (denne er en Søn af Digteren Bulver og skriver selv under Navnet Meredith), ere særdeles venligt komne mig imøde. Nu er jeg ved Setubal, paa Broderen Carlos O Neills Landsted og har netop i Dag ogsaa været her en Maaned; Tiden flyver og her er saa særdeles smukt. Varmen generer mig ikke saa meget, daglig kommer en kjølende Brice fra Havet og vi boe høit omgivet af mange Citron og Orangehaver. En Palme kneiser uden for mit Vindue og jeg seer ud over Byen til Sandklitterne hvor den portugisiske Romerby Troja^[34] ligger begravet i Flyvesand; bag ved har jeg det store aabne Hav. Til Æsels har jeg gjort flere Toure i Bjergene og om Aftenen været ved et Par Vignier hvor de unge Karle og Piger dandse under aaben Himmel,^[35] men det er rigtignok en Balsal som ingen anden; et stort Baal er Lysekronen; Himlen glimrer med Stjerner, rundt om hænge Passionsblomsterne i Guirlander over Figentræer og Buske med ildrøde Granatblomster, Aloernes Blomsterstængel pranger som Candelabre, og hist og her staaer et Myrtetræ, stort, som et af vore Blommetræer, saa her er Grønt til mange Brude-bouquetter. Pigerne ere imidlertid ikke smukke som i Sydspanien, men Portugiserne synes godmodige, venlige Mennesker. Jeg kunde her leve i paradisisk Ro, var det kun fredeligt ude i Landene, men der er kun Strid og Kamp;^[36] jeg er som afskaaret fra Hjemmet; og for det første maae jeg nu fra Lissabon gaae tilsøes til Engeland eller Frankerige, og er jeg der, hvorledes slipper jeg saa igjennem, der er endnu ikke stadigt Jernbane-Fart.^[37] O Neills sige at jeg ikke maa tænke paa Hjemfart, jeg skal see Tiden an, ja, overvintre; dette sidste har jeg nu ikke Lyst til, jeg vil nok have min Julegrød i Danmark;^[38] imidlertid bliver jeg da en 4 a 6 Uger endnu og i den Tid kan jo Meget udvikle sig. Skulde nu dette mit Brev naae til Dem, hvor, har jeg ingen Forestilling om, da glæd mig med en lille Skrivelse der sendes til: Monsieur Msr George O’Neill, chevalier, consule du Danemarc a Lisbonne. Han veed altid hvor jeg er, om jeg skulde være afreist. Medens jeg saaledes har tumlet mig hos gode Venner i en afvexlende Natur, har De ligget syg, ligget paa Hospital i et fremmet Land. Jeg kan tilfulde tænke mig den hele tunge Situation og er angest for selv at prøve den. Jeg vil imidlertid haabe at De i Toulon havde nogle Venner eller Bekjendter som tog sig lidt af Dem; dog bedst er det at De nu er oppe, ja rimeligviis ude i Virksomhed. Fra Kjøbenhavn hører jeg at Maleren Block har skizzeret et stort Arbeide, Niels Ebbesen der dræber Grev Geert.^[39] Det vil blive et udmærket Billede. Fru Heiberg er i Christiania, boer der hos Bjørnstjerne-Bjørnson og feteres meget; Studenterne have bragt hende en Serenade.^[40] Jerichau er blevet Medlem af det franske Academi for de skjønne Kunster. Violinisten Neruda^[41] er blevet forlovet med den lille Jomfru Cetti, Dandser-inden. Robert Watt^[42] udgiver et nyt Blad „Figaro“, der skal have mange Abonenter. Edgar Collin^[43] er blevet gift med Magdalene Hansen, en Datter af Barytonsangeren Hansen. Her har jeg rystet min Nyhedspose hjemmefra. – Og nu lev vel! om et Par Dage reiser jeg til Cintra hvor José O Neill har sin Bolig og hvor jeg bliver en 10 a 12 Dage.^[44] Træffer De paa Nogen der kjender mig eller mine Skrifter, da bring dem en Hilsen fra Deres hjerteligt hengivne

H.C. Andersen.

10. august forlod digteren sine portugisiske venner og tog på hotel i Lissabon for at afvente dampskibets ankomst fra Brasilien; Andersen imødeså ifølge dagbogen den forestående sørejse med stor ængstelse. 14. august kl. 5½ meldtes skibet Navarro i havn, det havde haft hårdt vejr på overfarten og var blevet forsinket flere dage. Samme formiddag afgik det til Bordeaux, hvortil Andersen ankom efter en behagelig tur 17. august. D. 29. begyndte hjemrejsen herfra; den gik over Blois, Paris, Köln, Hannover, Hamburg, Kolding, Odense, Sorø og Roskilde. 9. september var han hjemme i København og blev på banegården hentet af grosserer Melchiors. På Rolighed blev han til 29. sept.

5.

„Rolighed“ ved Kalkbrænderiet den 16 Sept 1866.

Kjære Ven!
Deres Brev modtog jeg medens jeg endnu var i Cintra; inderlig Tak derfor. Jeg var da hos José, der glæder sig, ligesom hele Familien O Neill til engang at see Dem. Det er isandhed som om alle Landes Deilighed samlede sig paa een lille Plet; Cintra frembyder Partier der minde om de tropiske Lande, og saa har den tillige dansk Natur, Hylden blomstrer, den store røde Kløver og de smukke Forglemmigei trives; her er Sverrigs Birketræer, og Brockens vilde Klippeblokke; her er mauriske Kasteller og Ridderborge som ved Donau og Rhinen. Deres Brev især bestyrkede og opmuntrede mig til at gaae tilsøes; den første Deel af Reisen hjem; rigtignok undte De mig „en Storm“, den kunde jeg dog ikke samle Mod nok til. Det store franske Dampskib Navarro, blev ventet den ellevte August til Lissabon, men haardt Veir satte det tilbage, det indtraf først den 14de, og gik saa nogle Timer derefter til Bordeaux. Jeg ventede i Lissabon i fire Dage paa det; var ganske ene i den store Stad i et Hotel og havde 32 Graders Varme i Skyggen. I det første Døgn havde vi høi Sø paa det atlantiske Ocean, og jeg var søsyg og ængstelig, men da jeg om Natten saae de store phosphorskinnende Bølger, blev jeg ganske overvældet ved Skuet af denne Deilighed og Storhed; det var mageløst herligt og jeg fortrød ikke at jeg var derude. Saa-snart vi kom forbi Cap Finisterre og ind i „spanske Sø“, blev det aldeles stille og de to sidste Døgn var en Fornøielses-Reise paa det store Fartøi, som er et heelt svømmende Hotel. I Bordeaux fik jeg af mine mange Venner der, den meest hjertelige Modtagelse og har De fra de Dage seet Aviserne fra Bordeaux vil De vide hvor varmt og smigrende min Ankomst og mit Ophold der blev anmældt. Man vilde jeg skulde blive en Maaned og for at holde mig ved min svageste Side, fortalte man at der var stærk Kolera i Paris; jeg søgte imidlertid Oplysning og denne nedsatte betydeligt Døds Antallet, imidlertid blev jeg 14 Dage i Bordeaux, fik nu lidt Længsel efter at see kjøbenhavnske Venner og da jeg betvivlede at finde mange Bekjendter i Paris, reiste jeg lige igjennem Byen; det vil sige jeg blev der et Døgn og boede i Grand Hotel oppe ved Rue de la paix. Jeg drev lidt om den ene Aften, men saae ikke et bekjendt Ansigt, mindst anede jeg, kjære Ven, at De var der, og endnu mindre, hvad Deres Moder nu har fortalt mig, at De har været saa trofast og god at ville modtage mig paa Jernbanen, at De altsaa har søgt Orleans Banen den jeg kom paa, med Eftermiddagstoget Torsdag den 30 August. Over Köln og Hanover naaede jeg Hamborg hvor jeg blev paa tredie Dag, alene for at faae vasket; nu seer jeg af Aviserne at jeg netop har været der i den allerværste Kolera Tid. Jeg kom 3die September og den Dag døde over 100 Mennesker; men jeg vidste det ikke, og følte ingen Ulempe. Deres Moder og Broder Peder med Familie har jeg seet og talt med,^[45] de saae alle glade og raske ud. Jeg boer for Øieblikket paa „Rolighed“ hos Groserer Melchior og har det som en Prinds; om otte Dage vil jeg til Basnæs^[46] og i October fløtter jeg til Byen; her er temmelig koldt og ideligt Regn; jeg gad gjerne være en Dag og Aften med Dem i Paris; nu kommer jeg der da ikke før maaskee til Foraaret. – Seer De Grev Moltke Hvitfeldt^[47] da hils ham, ligesaa vor Landsmand Frøhlich^[48] til hvem jeg nu snarest skriver. Frøken Luzie Scavenius paa Basnæs er blevet forlovet med Artilleri-Lieutenant Carstenskjold til Borreby, der med Ancker var saa flink paa Dyppelskandsen.^[49]

Glæd mig med et Brev! Deres hjerteligst hengivne
H.C. Andersen.

I foråret 1867 åbnedes verdensudstillingen i Paris. H.C. Andersen havde planer om at få den at se. „Andersen er meget spændt paa om han møder Dig i Paris eller ej,“ skriver fru Ida Koch 30. marts, „han er dog selv forresten ikke ganske sikker paa, at tage derhen, dog tror jeg nok han gør det. Han er i denne Tid meget rask og skriver flittig.“ Han kom der imidlertid; 11. april rejste han fra København og var i Paris fra 15. april til 9. maj. 25. april traf han i Café de la Régence uventet løjtnant Koch. Denne skriver den følgende dag hjem til sin moder:

6.

Café de la régence d 26 [4] 67

Kjære Moder! Kun et Par Ord, da jeg ikke vil udsætte længere at skrive; man forregner sig altid med Tiden her i Paris, Afstandene ere saa store. Jeg har været hele F M i Udstillingen og vilde have skrevet inden Middag, men kom for sildig hjem, og da jeg skulde spise sammen med Andersen, turde jeg ikke være upræcis. Han beder hilse meget; jeg skal nu hen og høre Martha eller snarere Frøken Nilson^[50], som Alle skrige paa.

Jeg fik Dit sidste Brev til Toulon af 12, kort efter jeg havde sendt mit afsted. Samtidig kom Hjemkaldelsesordren, saa at jeg debarkerede d 17de reiste til Toulon og saasnart mine Affairer vare i Orden til Bordeaux, hvor jeg blev 6 Dage, lidt længere end jeg havde betænkt for at see en Familie, der netop var paa Landet. Forresten glædede Opholdet i Bordeaux mig meget, skjøndt det jo, som Du kan tænke Dig ogsaa havde sine Skyggesider. Jeg kom hertil igaar, traf strax Andersen, Watt^[51] og Emil Bruun^[52] er her nok med sin Kone. Andersen vil nok trætte mig lidt, da jeg baade vil gjøre dette Ophold saa billigt og kort som nogenlunde muligt og altsaa helst vilde have aldeles frie Hænder. Jeg var i Th. fr. igaar og saae Figaros Bryllup,^[53] men – man ahner ikke næsten ikke hvad god Comedie er naar man ikke seer den paa Th. fr.; det overgaaer Alt, og er en sand Nydelse. Desværre spilles der i denne Tid saameget Skidt. Her er endnu ikke Hjemkaldelsesordre til mig, som jeg havde ventet, og som Ministeriet havde forberedt mig paa.

I Bordeaux har jeg kjøbt et Oxehoved Rødviin hos Kirstein^[54] til circa 250 frc; Fragt iberegnet, hvoraf jeg selv ønsker 1/3. Desforuden har jeg kjøbt et Oxehoved simplere Viin til 150 fr, til mig selv; som, hvis man synes om det, jeg maaske kan afstaae noget af, dersom man finder, at de 2/3 af det andet ikke er nok til Deling. Disse Oxehoveder komme neppe i den første Maaned og betales ved Modtagelsen. Derimod kommer der med det allerførste med Skibet Axelstad en Kuffert og en Kasse med Tøi etc. Hvis dette skulde indtræffe inden min Ankomst, og hvis det ikke kan blive staaende paa Toldboden, som man maa forhøre sig om, s.v.p. (Andersen skriver en Side) – saa beed Peter tage sig af det. I Kassen er der et Par toldbare Sager, og jeg skal i næste Brev sende en Fortegnelse. Det hele er assureret for 3000 fr. Jeg sender Connosomentet. –

Men Kl er mange, jeg maa have Billet. Længere næste Gang. Skriv til „l’exposition universelle, poste restante.“ Jeg venter tillige Dit Brev til Bordeaux.

Hils Alle et à bientôt. Din hengivne Søn
Henni

Kjære Fru Kock!

Ude paa Gaden sidder jeg med Deres Søn ved Bordet og skriver, Rummel og Tummel rundt om; det er efter Klokken 7 om Aftenen. Jeg blev glad igaar ved pludseligt at see Deres Søns glade Ansigt, der slet ikke seer daarligt ud! i Dag søgte jeg ham forgjæves ude paa Udstillingen, til Middag have vi spiist sammen i Palais royal, nu gaaer han i Opera lyrik og hører „Martha,“ jeg vil i opera comique. Idag tales meget om Krig; jeg reiser vist hjem i næste Uge, om det lader sig gjøre, ellers maae jeg blive her, ja gaaer maaskee da til London!^[55] Hils Deres Børn og Børnebørn, den lille Karen og min naadige Prindsesse ikke at forglemme.^[56]

Deres hjerteligt hengivne
H.C. Andersen.

Til julen 1874 udkom det afsluttende 3die bind af „H.C. Andersens nye Eventyr og Historier. Med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich.“ To dage før udgivelsesdagen fik digteren 25 heftede frieksemplarer og fem smukt indbundne, hvoraf de tre var bestemt for kronprinsens søn Prins Christian (X) og Kongens to yngste børn Prinsesse Thyra (1853-1933), den senere Hertuginde af Cumberland, og Prins Valdemar (1858-1939). Henni Koch, der 29. september 1873 var avanceret til kaptajn, var fra 1874-1882 kavaller hos Prins Valdemar. Samme dag han modtog bøgerne, skrev H.C. Andersen til Kaptajn Koch:

7.

Kjøbenhavn den 18 Decemb. 1874.

Kjære Ven!
Det var mit Ønske at sende Hans kongelige Høihed, den kjære Prinds Valdemar paa Confirmations Dagen, i Onsdag,^[57] min dybærbødige, hjertelige Hilsen tilligemed SlutningsBindet af mine ved Frøhlich illustrerede Eventyr og Historier, men først i Dag har jeg erholdt Bogen. Vil De ikke nok, kjære Ven, udtale dette for den unge Prinds, overrække ham Exemplaret, ligesom ogsaa venligt sørge for at Hendes kongelige Høihed Prindsesse Thyra erholder det andet vedlagde Exemplar, med de inderligste, bedste Ønsker for de Kongelige Børn.

Vær selv hilset, kjære Ven, hjerteligst i den glade Juletid, Deres meget hengivne
H.C. Andersen.

Høivelbaarne Hr Kapitain H. Koch, Ridder af Danebrogen etc. etc.

Noter

1. ^ De engelske violinvirtuoser og komponister Alfred (1837-1876) og Henry Holmes (1839-1905). De var på koncerttourné i Skandinavien. Andersen havde 27.3. været sammen med dem hos musikelskeren, hof-vinhandler, kaptajn ved livjægerkorpset Mozart Waagepetersen, 29.3. havde brødrene været på afskedsvisit hos ham, og mandag 30. [d: 31.] marts noterer han i sin dagbog, at han har sendt brev med Holmes til Ch. Dickens. Brevet kendes ikke, og efter september 1857 svarede Dickens ikke mere på Andersens breve. Jonas Collin d. Y. skriver herom i en note til fortsættelsen af Mit Livs Eventyr (1877, 20): „Dickens’ Afbrydelse af Korrespondancen blev Andersen en Kilde til megen Forstemthed. Han skrev flere Gange til ham uden at faae Svar og opgav det derfor tilsidst. Hans Venskab for Dickens ophørte dog ikke, og endnu i sine sidste Leve-aar omtalte han ham oftere med Kjærlighed og Beundring, aldrig med Bitterhed.“
2. ^ Tragedien „Væringerne i Miklagard“ opførtes i sæsonen 1864-65 d. 4., 13., 19., 23. og 29. maj; 1. Akt af heltespillet „Landet fundet og forsvundet“, nu med titlen „De to Armringe“, gik 17., 20., 22. og 30. maj 1865.
3. ^ Skuespillerinden Agnes Lange (1841 -1903), g. 1868 m. sangeren J. L. Nyrop.
4. ^ Balletdanseren Harald Scharff (1836-1912), personlig ven af Andersen
5. ^ Balletdanserinderne Juliette (1831-1906) og Sophie Price (1833-1905) og deres broder, balletdanseren Waldemar Price (1836-1908).
6. ^ „Figaros Bryllup“ opførtes 26. og 31. maj; Unge Hansen er kammersanger Chr. Hansens søn Erhard Hansen (1839—1915), der 30. nov. 1864 havde debuteret i „Elskovsdrikken“.
7. ^ Brevet, dat. Lissabon den 3. mai 1865, er trykt i Hans Aage Paludans afhandling „H.C. Andersens Rejse til Portugal“ (Edda, XXXIII, 1933, 471-72). Andersen modtog det onsdag 10. maj; Edvard og Theodor Collin rådede ham til rejsen, og han har altså ved middagen 12. maj fortalt fru Koch om sine planer.
8. ^ „Ungdomskilden“ var udkommet i april 1865.
9. ^ Kunstudstillingen på Charlottenborg, hvis store sensation var „Prometheus“ af Carl Bloch (1834-1890), malet på bestilling af Kong Georg I af Grækenland til slottet i Athen. Bloch var netop i foråret vendt hjem fra Italien; han havde 15. maj besøgt Andersen (Dagbogen). Hans „To Munke; Aften i Rom“ er fra 1861, „Samson i Møllen“ fra 1863. Også fru Koch omtaler i et af sine breve (21. maj 1865) den opsigt, „Prometheus“ havde vakt; hun fortæller, at det skal sendes til Grækenland med fregatten Niels Juel.
10. ^ Andersen traf ham igen 18. maj ved en middag for Edvard Collin. Bloch talte der om at male Andersens portræt; det blev dog først til noget 30. marts-25. maj 1869.
11. ^ Berlingske Tidende redigeredes fra 15.10.1864 af distriktslæge F.C. Krebs (1814—1881), der ud fra helstatssynspunkter (Augustforeningen) lidenskabeligt vendte sig mod de nationalliberale, hvad der kostede bladet mange abonnenter og voldte regeringen vanskeligheder. Dr. Krebs støttede justistminister Heltzen i hans kamp mod den nationalliberale privatdiplomat Jules Hansen, og da Heltzen i den anledning 30. marts blev tvunget af sine ministerkolleger til at gå af, blev Krebs under pres fra ministeriet – Berlingske var jo en priviligeret avis – opsagt fra sin stilling 12. april og bladets mangeårige tidligere redaktør M.L. Nathanson (1780-1868) måtte trods sine 84½ år påny overtage redaktionen fra 18. april (T. Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende gennem to Hundrede Aar 1749-1949, II, 1949, 105-06). Tegningen i „Pjerrot. Et Ugeblad udg. af danske Studenter“ findes 25. april 1865 i nr. 55, 3. årg.
12. ^ Fru Marie Rasch, f. Holtum (1823-1905), hotelejer i Flensborg. Andersen havde flere gange boet hos fru Rasch; i Hotellet blev der 28. marts 1863, på tilbagerejsen fra Spanien, holdt festmiddag for ham med 50 deltagere. Han havde nu været sammen med hende hos sin ven justitiarius A.L. Drewsen 22. maj og foræret hende sit portrætkort. Fru Rasch havde samme dag været hos Kongen (Dagbogen); at hun skulde være blevet R. af D., er selvfølgelig en misforståelse af Andersen.
13. ^ Løjtnant Chr. Joh. Fr. Tramp (1842-1918) mistede i kampen ved Helgoland 9. maj 1864 ombord i Niels Juel sit ene ben. Han blev senere postmester ved Rømersgades Postkontor i Kbh.
14. ^ Skuespiller ved Det kgl. Teater Lauritz Eckardt (1829-1889), g. 1863 m. skuespillerinden Josephine Eckardt, f. Thorberg (1839-1906). Eckardt og balletdanser Harald Scharff var uadskillelige venner.
15. ^ Lucie Ingemann, f. Mandix (1792-1868). Ingemann var død 24. februar 1862.
16. ^ Dog kun 10.-17. december. Dagbogsblade fra besøget trykt i H. Topsøe-Jensen: H.C. Andersen på Holsteinborg (Anderseniana V-VI, 1937-38, 99-101).
17. ^ Festen i Uppsala fandt sted 26. september, den i Lund 11. oktober; begge er udførligt skildret i Mit Livs Eventyr, II, 1951, 286-88 og 293-94.
18. ^ Andersen spiste til middag på Ulriksdal 28. september hos Kong Karl XV og var 30. september enkedronning Josefinas gæst på Drottningholm (MLE, II, 288-90).
19. ^ 5.-6. november; se MLE, II, 294-95.
20. ^ Nye Eventyr og Historier, 2. række, 3. samling (Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen, Veirmøllen, Sølvskillingen, Bispen paa Børglum og hans Frænde, I Børnestuen, Guldskat og Stormen flytter Skilt) udkom 17. november 1865. Kongefamilien hørte Guldskat, Stormen flytter Skilt, I Børnestuen og Sølvskillingen, „men under hele Læsningen var jeg piint af Tanken at de skulde overføre Noget paa sig, det jeg aldrig havde tænkt“ (Dagbogen 5. november 1865).
21. ^ Fredrika Bremer (1801-1865) havde forkølet sig ved en julegudstjeneste og døde af lungebetændelse 31. december 1865. Andersen havde kendt hende siden 1837; han traf hende sidste gang 23. september 1865. Fredrika Bremer var en nær veninde af Henriette Wulff. Se MLE, II, 291.
22. ^ Billedhuggeren J.A. Jerichau (1816-1883), g.m. den polskfødte malerinde Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1891).
23. ^ „Svogeren fra Kalifornien“, opf. 1. gang på Det kgl. Teater 28. december 1865; det gik ialt 5 gange indtil 22. januar 1866.
24. ^ Maleren Jørgen Roed (1808-1888). „Korsfæstelsen“, malet til Frederiksborg Slotskirke, udstilledes 1866.
25. ^ Bjørnsons „De Nygifte“ opførtes 1. gang på Det kgl. Teater 23. november 1865, gjorde stor lykke og spilledes allerede i denne sæson 17 gange.
26. ^ Portugals store nationaldigter Luiz de Camoes (ca. 1524-1580) skildrer i sit hovedværk, Epos’et „Os Lusiados“ (1572) med udgangspunkt i Vasco da Gamas togt til Indien portugisernes store bedrifter. Citatet stammer fra 20. strofe i digtets 3die sang.
27. ^ Jules Hetzel (1814-1886), fransk forlagsboghandler og børnebogsforfatter, skrev bl.a. teksten til mange af Lorenz Frølichs billedbøger om Mlle Lilis oplevelser, der udkom på hans forlag. Frølich søgte at interessere Hetzel for at udgive oversættelser af Andersen; Digter, illustrator og forlægger havde et møde 11. april 1866 i Paris. Men af økonomiske grunde – Hetzel kom i vanskeligheder – blev planen opgivet. Lysten manglede åbenbart også, da det kom til stykket (Poul Høybye i Anderseniana, 2. R. II, 181-87).
28. ^ Den senere Kong Frederik VIII.
29. ^ 1. april var Andersen i hans følge til væddeløbene i Vincennes, se brev til E. Collin 2. april 1866 (BEC, III, 278-79; om Kronprinsens fødselsdagsvisit sst. s. 284).
30. ^ General Eugène Daumas (1803-1871), gouvernements-kommandant i Bordeaux. Omtalen af Andersens besøg i La Gironde er i sin helhed citeret Mit Livs Eventyr, II, 1951, 312.
31. ^ Den italienske skuespillerinde Adelaide Ristori (1821-1906), som Andersen under sit besøg hos Dickens havde beundret i London som Camma i Giuseppe Montanellis tragedie af samme navn og som Lady Macbeth (MLE, II, 195 og 442), fik han i Bordeaux lejlighed til at se i den rolle, der havde skabt hendes europæiske ry, Medea i Ernest Legouvés tragedie Médée.
32. ^ Fernando, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha (1816-1887) var enkemand efter dronning Maria II da Gloria (1819-1853) og titulær Konge af Portugal. Andersen besøgte kongen 14. maj i Palacio das Necessidades.
33. ^ Edgar Robert Bulwer-Lytton (1831-1891), søn af den berømte romanforfatter sir Edward Bulwer-Lytton (1803-1873). Også sønnen var forfatter (under pseudonymet Owen Meredith). Andersen kendte ham fra København, hvor han 1863-64 havde været engelsk legationssekretær; i Lissabon var han 2. legationssekretær. De mødtes igen i Wien 1869; han blev senere vicekonge i Indien.
34. ^ Troia (Cetobriga) ved Sados Flodmunding besøgte Andersen på en sejltur fra Setubal 4. juli.
35. ^ F.eks. S. Antoniusfesten 12. juni og Skt. Hans Aften 23. juni.
36. ^ Fjendtlighederne mellem Preussen og Østrig begyndte i Holsten 7. juni 1866; 16. juni var der åben krig mellem Nord- og Sydtyskland; 19. juni erklærede Italien Østrig krig. Men allerede 3. juli led Østrigerne det afgørende nederlag ved Königgrätz-Sadowa, 8. juli besatte preusserne Prag. 22. juli trak Østrig sig ud af krigen og overlod Sydtyskland til dets skæbne. I dagene 1.-2. august måtte Bayern, Baden og Würtemberg enkeltvis slutte våbenstilstand. Dermed var krigen forbi.
37. ^ 29. juni læste Andersen i Börsenhalle, at jernbaneforbindelsen var afbrudt i Nordtyskland. Da der tilmed var uroligheder i Spanien, var han klar over, at hjemturen fra Lissabon måtte ske ad søvejen.
38. ^ Carlos O’Neill havde allerede 14. juni opfordret Andersen til at blive vinteren over i Portugal; „det gjør jeg ikke med god Villie“, siger dagbogen.
39. ^ Niels Ebbesen og Grev Geert, udstillet 1868, blev købt af grev A.G. Moltke-Hvitfeldt; Andersen fik således lejlighed til at se det både på forårsudstillingen 1868 og på Glorup 1869.
40. ^ Fru Heiberg var i Christiania fra 24. maj til 26. juni, men boede dog ikke hos Bjørnsons. Studenterne havde 8. juni bragt hende en serenade, Bjørnsons sang: Glimt af Kunstens Alfehøje -(Breve fra og til Johanne Luise Heiberg, udg. af Just Rahbek, I, 1955, 193).
41. ^ Violoncellisten (ikke violinisten) Franz Neruda (1843-1915), f. i Brünn, fremragende virtuos på sit instrument og talentfuld komponist, var siden 1864 ansat i Det kgl. Kapel i Kbh. Han var forlovet med balletdanserinden Ludovica Camilla Cetti (1848-1935); de blev gift 1869.
42. ^ Forfatteren og oversætteren Robert Watt (1837-1894), personlig ven af Andersen, startede 1866 ugebladet Figaro, der udkom i to år, og hvortil Andersen leverede flere bidrag.
43. ^ Edgar Collin (1836-1906), sønnesøn af Andersens gamle velynder Jonas Collin, var journalist ved Dags-Telegrafen og senere ved de Ferslewske Blade. Som teaterhistoriker fuldendte han Overskous store værk om Det kgl. Teaters historie. Han blev 4. maj 1866 g.m. Magdalene Hansen (1841-1894), datter af kgl. kammersanger Christian Hansen (1812-1880).
44. ^ 26. juli rejste Andersen til Cintra, hvor den tredje af brødrene O’Neill, José Carlos (1816-1889) havde en ejendom i forstaden Santa Maria. 8. august vendte han tilbage til Jorge O’Neill på Pinheiros.
45. ^ Ifølge dagbogen besøgte Andersen allerede 10. september Peter og Mathilde Koch. Ida Koch skriver 7. september til sønnen: „i Torsdags stod i Dagbladet at han [Andersen] den Dag ventedes til Middelfart, vilde blive en Dag i Odense, saa jeg synes han maa være kommen og jeg venter hvert Øjeblik at se ham træde ind ad Døren. Det skal more mig at tale med ham og høre lidt om O’Neillerne, som jeg ordentlig holder af“.
46. ^ 29. september rejste Andersen til Holsteinborg, tog derfra 5. oktober over til Basnæs, var igen 20.-26. oktober på Holsteinborg, besøgte 26.-28. oktober fru Ingemann i Sorø og kom sidstnævnte dag tilbage til København.
47. ^ Den danske gesandt i Paris, Grev Leon Moltke-Hvitfeldt (1829-96).
48. ^ Maleren Lorenz Frølich (1820-1908).
49. ^ Datteren fra Basnæs, Lucie Scavenius (1844-1920) blev 26. okt. 1867 gift med premierløjtnant, cand. polyt. Carl Castenschiold (1837-1919). Under Dybbølstillingens sidste dage havde han skiftevis med løjtnant Johan Anker (1838-1876) været artillerikommandør i den udsatte skanse nr. 2 og side om side med denne vundet stor respekt og beundring. Han overtog Borreby efter sin ældre broder og blev også som landmand overordentlig anset for sin store dygtighed.
50. ^ Den store svenske sangerinde Christina Nilsson (1843-1921). Flotows opera „Martha“ (1847) var blevet en stor sukces og holdt sig på repertoiret i mange år.
51. ^ Se note 17 til brev nr. 4. Andersen var under sit Pariserophold daglig sammen med Robert Watt.
52. ^ Emil Bruun (1838-1871), søofficerssøn og broder til to af Henni Kochs kadetkammerater, blev cand. jur. 1865 og 1867 assistent i Københavns Politikontor. Som reserveofficersaspirant blev han hårdt såret under Stormen på Dybbøl 18.4.1864. 1866 var han blevet g.m. Marie Elsine Wibroe (1843-1927).
53. ^ Beaumarchais’ komedie (1784).
54. ^ Dansk konsul i Bordeaux, vinhandler Edouard Kirstein (1835—1899). Ida Koch havde 6. marts bedt sønnen bestille et oksehovede rødvin i Bordeaux.
55. ^ Ida Koch skriver l. maj 1867: „Hils Ven Andersen fra mig og tak ham for hans Par Ord; jeg forstaar ikke hvorfor han ikke skulde kunne komme fra Paris i denne Uge, naar han vil, og hvorfor han behøver at gaa over London; saa nær forestaaende er Krigen da ikke“. Andersen selv skriver allerede 30. april i dagbogen: „I Dag er Udsigterne fredelige og jeg har Lyst til at blive“. Han blev i Paris til 9. maj, og krigen mellem Frankrig og Tyskland kom først tre år senere.
56. ^ Peter Kochs døtre Karen (1864-1915) og Ida Mathilde (1862-1936).
57. ^ 16. december.