af Lotte M. A. Nielsen
Siden H.C. Andersens Hus blev grundlagt som museum i 1905, har man indhentet illustrationer til digterens forfatterskab fra nær og fjern. I dag består samlingen af næsten 4000 eksemplarer, hvoraf ca. 3000 er originaler. Illustrationssamlingen indeholder alt fra træsnit, blyantstegninger og akvareller til litografier og papirklip, fortrinsvis til H.C. Andersens eventyr. Men diversiteten træder ikke kun frem i de mange forskellige anvendte materialer og metoder. Illustrationerne strækker sig dateringsmæssigt over en periode på knap 200 år, og deres geografiske afstamning spænder fra Kina til USA. Dertil optræder velkendte navne som Salvador Dali og Günter Grass i samlingen. Illustrationernes mangfoldighed fortæller dog ikke blot noget om H.C. Andersens internationale popularitet gennem to århundreder. Den viser også, at forfatterskabet i særlig grad appellerer til læserens fantasi og indre billeddannelse. Den verdensberømte kunstmaler Vincent van Gogh udtalte da også, at H.C. Andersen måtte have haft en billedkunstners sind.
Dette skyldes måske, at Andersens eventyr er mere end fortællinger om prinser og prinsesser. Vi møder også den fattige bonde i sine hverdagskvaler, ligesom den grimme ælling, som drømmer sig væk fra andegården. Eventyrenes scener og omgivelser præsenteres samtidig for læseren i et sprog, der på en og samme tid er umådeligt malende og præcist. Således forærer H.C. Andersen os noget unikt: En håndgribelig eventyrverden – en fortryllelse af det, vi kender i forvejen. Og måske netop derfor driver eventyrene os i så høj grad til at visualisere, hvad vi læser. Andersen brugte da også selv ordet ”billede” om sine egne tekster flere gange, bl.a. i 1829 hvor en lille samling digte i en avis fik titlen Skjærmbræts-Billeder. Et af disse var Hist hvor Veien slaaer en Bugt.
Mange af H.C. Andersens læsere har nok deres helt egne forestillinger om, hvordan eventyrenes karakterer og landskaber ser ud. Men den store illustrationshistorie, som omgiver forfatterskabet, har utvivlsomt også har haft betydning for den måde, hvorpå vi opfatter og visualiserer eventyrene. Dem, som har fået læst eventyrene højt i 1990’erne, ser måske Svend Otto S.’ farverige forsideillustration til Hyrdinden og Skorstensfejeren for sig, mens de ældste generationer måske får ledt tankerne hen på Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølichs elegante og udtryksfulde tegninger. Illustrationerne bidrager ikke blot til den måde, vi fortolker eventyrene på – de er på sin vis også talende vidnesbyrd, der både kan give os et indblik i kunstnerens sindelag og værkernes historiske samtid.
En billedkunstners sind eller ej, så vidner H.C. Andersens egne utallige papirklip, collager, skitser og tegninger om et menneske, hvis kunstneriske virke rummede en kolossal alsidighed. Hans sproglige og visuelle univers hang uløseligt sammen, og flere af eventyrkaraktererne optræder i hans papirklip. Dog illustrerede han aldrig selv sine eventyr. Derimod var det ofte til stor glæde for Andersen, når andre kunstnere gjorde det. Han foretrak illustrationer med en enkelt streg, der udtrykte stemninger frem for konkrete hændelser i eventyrene. Illustrationer med et detaljeret, kunstnerisk udtryk, brød Andersen sig ikke synderligt om. Måske frygtede han, at de ville stjæle for meget af læserens opmærksomhed.
Her på siden vil vi gerne give et indblik i Museum Odenses illustrationssamling, og samtidig invitere til, at man genlæser nogle af H.C. Andersens mest berømte eventyr med afsæt i det visuelle univers, der omgiver dem. Museets samling rummer illustrationer til størstedelen af H.C. Andersens 156 udgivne eventyr, men for overskuelighedens skyld tages der udgangspunkt i de 12 eventyr, som også danner centrum for udstillingen i H.C. Andersens Hus.
Under fanen ”Oplev eventyrene” finder man disse eventyr – fortalt kronologisk gennem et kurateret udvalg af illustrationer, og på siden ”Om illustratorerne” kan man læse om en række af de mest markante illustratorer, som optræder i museets samling.
God fornøjelse.
– Gå til illustrationssamlingens forside.
