(Jfr. Anderseniana 2. Rk., Bd. III, 1 (1955) side 354-58 og 2. Rk., Bd. IV, 2 (1958) side 194-95).
Nogle af vore læsere vil erindre at to russiske damer oversatte H.C. Andersens Eventyr i 1863 og 1867 og i den anledning sendte ham et venligt brev på dansk i maj 1868 og fik svar fra ham i august 1868.
Da det er lykkedes arkitekt Waldemar Grossmann (død 1969), Moskva, at fremskaffe de to russerinders portrætter fra Statsbiblioteket i Leningrad, bringer vi hermed nogle oplysninger om deres liv.
Nadezda Vasiljevna Stasova (1822-95) er kendt for sit opofrende sociale arbejde. Hun oprettede et selskab som skulle skaffe billige boliger til småkårsfolk i Sankt Petersborg og påtog sig senere et ulønnet hverv som forstanderinde for en vuggestue. Hun arbejdede hele livet på at skaffe kvinderne bedre adgang til højere uddannelse.
Marija Vasiljevna Trubnikova (1835-97) blev gift med Konstantin Vasiljevic, som var redaktør af „Børstidende“ i Sankt Petersborg. Hun redigerede det litterære afsnit af dette blad og oversatte mange bøger, både litterære og oplysende, og børnebøger. Hun arbejdede ligesom sin veninde for kvindernes uddannelse og for kvindesagen i det hele taget. Hun stod i livlig forbindelse med en stor kreds af forfattere og forfatterinder i udlandet, bl.a. med Jobn Stuart Mill, som i 1868 sendte hende et meget omtalt „brev til de russiske kvinder“.
Den ihærdige samler hr. Jørgen Skjerk har været så elskværdig at gøre mig opmærksom på følgende brevkladde i den Collinske Samling 19, 4° læg II, bilag nr. 35:
Deres Høivelbaarenhed
være paa det hjerteligste takket for Deres ærede Brev og den tilsendte russiske Udgave af mine Eventyr, jeg fandt Bøgerne (overstreget: fornylig ved min) ved min Hjemkomst fra Udlandet og vilde (overstreget: strax) have skrevet strax for at udtale min Tak, men hørte da at Hr. Kammerherren netop var i Danmark jeg vidste ikke Stedet, og jeg udsatte at skrive. Jeg er for Tiden i Besøg paa Frijsenborg hos Excellense Grev Frijs og herfra haaber jeg at dette mit Brev med min hjertelige Tak naaer til Dem i Petersborg. Tør jeg haabe, at vedlagte Skrivelse med mit Portræt-Kort, det i Bogen jeg fik er ikke heldigt, maa blive givet til een af de to Damer som have tilsendt mig Oversættelsen af Eventyrene. Tør jeg ogsaa benytte Lejligheden her til at bringe mig i naadigst Erindring hos Storfyrstinde Maria Federovna (Dagmar)
Ærbødigst
H
Da seddelen også indeholder en kladde til det lille digt „Alt farer hen som Vinden“ (som er indlagt i Lykke-Peer), dateret 23.8.1868, er det let at komme videre med opklaringen af sammenhængen. Andersen var kommet hjem fra sin store rejse i det sydlige udland den 4. juli og boede fra den 17. til den 30. august på Frijsenborg.
Og kammerherren findes let i Hof- og Statskalenderen for 1868, nemlig Carl Rudolph Emil Vind (1829-1906), som siden 1861 var legationssekretær i St. Petersborg, og som i januar 1868 var blevet forfremmet til gesandt.
Det ville være mærkeligt om Andersen ikke havde gemt kammerherrens brev. Det ligger, ganske rigtigt, i Ny kgl. Samling 4°, 2315, og det lyder sådan:
St. Petersborg den 8 Juni 1868 27 Mai
Høistærede Hr Etatsraad
Tvende russiske Damer Mme N Stassoff og M Trubnikoff, der have iværksat en Oversættelse af Deres „Eventyr“, af hvilke allerede flere Oplag ere udkomne, have anmodet mig om at tilstille Dem det vedlagte Exemplar af de udkomne to Bind.
Jeg har med saameget større Fornøielse paataget mig dette Hverv, som jeg vel turde forudsætte, at det vilde være Dem – Hr Etatsraad, en Glæde at see, at Deres Værker ogsaa have fundet Vei til Rusland og at de her nyder den samme Paaskjønnelse, der i Hjemmet og i de fleste andre Lande alt saa rigeligt og saa fortjent er bleven Dem til Del.
Modtag Hr Etatsraad Forsikringen om min udmærkede Høiagtelse
E. Vind
Til Hr Etatsraad H.C. Andersen
R af Db & Dbsmd
etc. etc.
Den hjælpsomme gesandt var for resten fynbo, søn af ejeren af Sanderumgård, premierløjtnant, senere ritmester, C. A. Vind, og hans hustru Sophie Elisabeth, f. Hoppe, hos hvem digteren aflagde et kort besøg den 2. august 1832 (da den lille Emil var 3 år). (Se brev til E. Collin, 3. august 1832).
Der er næppe mere at fortælle om denne episode.
Tilbage står kun ét problem: Hvor blev de russiske damers russiske brev af 12. (24.) maj 1868 af? Hvem kan han have foræret brevet? Mon det ikke også dukker op en skønne dag?
