Ved indsamling af materiale til en afhandling om censurforretningerne ved Det kongelige Teater fandt jeg nedenstående (tilsyneladende forsvundne) dokumenter vedrørende Chr. Wulffs og H.C. Andersens syngespil.
Det første aktstykke er Jonas Collins brev til teaterdirektionen (jfr. H. Topsøe-Jensens udgave af H.C. Andersen: Den Anden April. København 1971, p.9, 1.15).
Censuren af medfølgende Stykke (2.d April) med tilhørende Musik bedes meddeelt Undertegnede. Forfatteren ønsker, at det, om det antages, maatte opføres, tilligemed Vennernes Fest[1], d. 2 April næstk[ommende]. Skulde Titelen endnu findes betænkelig (det var Tilfældet da Rosenkilde indsendte sit Stykke)[2], finder Forfatt[eren] ingen Betænkelighed ved at forandre den; ligesom han ogsaa velvilligen vil rette sig efter de Bemærkninger, der ellers fra Censuren maatte meddeles ham.
Det andet dokument er Giuseppe Sibonis bedømmelse af Wulffs musik og Andersens tekst. Dette votum har været afgørende for teatrets censorer (jfr. Molbechs og Kirsteins vota, aftrykt Topsøe-Jensen p.13 og 15).
à la direction R[oyale] du Theatre
Après avoir pris connaissence de la musique de la Piece annonime, le 2.de d’Avril, je dois avouer qu’elle n’est pas du tout de mon gout, puisque elle m’est en partie incomprehancible: mais comme il paroit que ce qui est le moins intelligible, et le plus obscur est le plus admiré, ou pour mieux dire le plus applaudis au Theatre, je ne déconseillerais pas la direction] R[oyale] de ne pas le produir au Public, ou tout au moins de se tenir aux jugement de ceux qui l’ont examiné avant mon, M.r Zinck, M.r Fröhlich &c.&c.&c. Quant au Sujet de la Piece il ne vale pas la peine d’en parler si c’n’est qu’on voulusse l’envisager sous l’aspect d’une fête en commémoration d’une journée mémorable, car il n’y a aucun intrique dramatique – quoique il me paroit qu’il ne soit pas très flatteur de pronnoncer que un Brittens hvide Flag, som paa Engel Vinge porte avec elle le Fred, og Seier …[5] dont ont se rejouis &c.&c. mais il se peut que je ne comprend pas assez la lanque.
Ci joint j’ai l’honneur d’envoyer les Noms du Personal pour les Rôles du Felsen Mühle[6]
et j’ai celui d’etre le très dévoué
Siboni
Copenhaque ce 28 xbre 1832[7]
Teatrets skrivelse om stykkets forkastelse findes på Det kongelige Bibliotek i Collinske Samling nr. 44 (sml. Topsøe-Jensen, p.16,1.1).
Da den med Syngespillet „Den anden April“ indleverede originale Composition af Directionen er bleven forelagt tre Musikkyndige til Bedømmelse, og disse eenstemmigen have erklæret den for ubrugelig; og da Stykkets Text er af den Beskaffenhed; at den, i det heldigste Tilfælde, allene ved en særdeles udmærket musicalsk Composition vilde blive brugbar for Scenen: maa Directionen, i Følge Hr Conferentsraadens i Skrivelse af 14.de Sept. 1832 yttrede Ønske, herved tienstligst meddele Dem: at den ikke, til Opførelse paa det Kongelige Theater, kan giøre Brug af bemeldte Syngespil eller sammes Composition, hvis Partitur, tilligemed Texten, herhos følge tilbage. —
Directionen for de Kongelige Skuespil
d: 5.te Januar 1833. –
F. Holstein C. Molbech C. L. Kirstein[8]
H.C. Andersens brev (9.1.1833) til Chr. Wulff viser, hvorledes Andersen har læst teatrets forkastelsesdom (Topsøe-Jensen p. 16). Usympatisk eller ej – brevet må ses i en større sammenhæng: H.C. Andersens forbindelse med Det kongelige Teater.
