af Lotte M. A. Nielsen
Den mangfoldige kunstner Povl Christensen blev uddannet på det danske kunstakademi i årene 1926-1929. Her studerede han hos Aksel Jørgensen, der sidenhen også blev hans underviser på akademiets grafiske skole fra 1930-1938. Christensen beherskede både tegningen og maleriets kunst, men det var i grafikken, at han for alvor markerede sig, og han blev en af de absolut mest fremtrædende grafikere i 1900-tallets Danmark.
Inden for selve boggrafikken var Christensen dog usammenligneligt den største herhjemme, og derfor illustrerede han heller ikke blot H.C. Andersens eventyr, men også klassikere af blandt andre Holberg, Kierkegaard, Saxo, Oehlenschläger, Blicher og mange flere. Dertil arbejdede han selv som underviser i flere år, blandt andet ved Kunsthøjskolen i Bergen.
Hans foretrukne metode var træsnit, men han beherskede mange teknikker. Herunder zinksnit, radering, akvatinte og stregætsning. Christensen var kendt for sin evne til at fordybe sig, og blandede ofte teknikker for at skabe det helt rigtige resultat. I flere af hans illustrationer er det tydeligt, hvordan han har brugt flere tryk på den samme illustration, inden han blev tilfreds. Hvad der altid gjorde sig gældende for Christensen var en streng disciplin, og omhyggeligheden i hans teknikker krævede derfor tilsvarende komplicerede opgaver. Derfor foretrak han også at illustrere de mere komplekse eventyr af H.C. Andersen, der i særlig høj grad stillede krav til læseren. Kompleksiteten i disse fortællinger omdanner Christensen til stemninger, som han maner frem for beskueren i illustrationernes mørke og insisterende karakter.
Christensen arbejdede med såkaldt ”fri grafik”, hvor han selv valgte motiverne og sit grafiske værktøj – og anvendte gerne flere forskellige af sidstnævnte på én gang. I illustrationerne finder man et realistisk, men ukritisk, blik på menneskets vilkår, og den fine, afstemte balance mellem de sorte og hvide nuancer fylder illustrationerne med atmosfære og stemning. Figurerne og karaktererne er altid groft ridset op, men illustrationernes store udtryksfuldhed fuldender billedet. Der udtrykkes et nærmest kosmisk perspektiv samtidig med, at der søges efter det almengyldige i mennesket. Således behøver Christensen ikke tegne hver eneste linje af den lille pige i sneen, for at vi kan fornemme hendes armod.
Povl Christensen rummede som kunstner en helt særlig indlevelse, og i kraft af sin kærlighed til litteraturen, så han det som sin fineste opgave at akkompagnere en tekst frem for at overdøve den. Ved siden af illustrationsarbejdet eksperimenterede Christensen i 1970’erne med at udvikle nye grafiske udtryksformer.
Han modtog et væld af udmærkelser, blandt andet Blicher-Prisen i 1962 og den prestigefyldte Thorvaldsens Medalje i 1968. Samme år blev han tildelt Ridderkorset, som han dog nægtede at modtage. Han døde i 1977.
Povl Christensens illustrationer kan opleves i følgende eventyr:
Den Lille Havfrue, Den Lille Pige Med Svovlstikkerne, Kejserens Nye Klæder, Klods Hans, Nattergalen, Prinsessen På Ærten, Skyggen og Snedronningen.
– Læs om andre illustratorer her.
– Gå til illustrationssamlingens forside.
