For ikke længe siden udsendtes i Warszawa et kasettebånd med sange, der synges af et berømt sangkor Gawęda, sammensat af drenge og piger i alderen op til 12-13 år. Teksterne er skrevet af den polske børnebogsforfatterinde Wanda Chotomska, musikken af komponisten Włodzimierz Korcz, ligeledes polsk. Båndets første sang hedder Dzień dobry, panie Andersenie, ’Goddag, hr. Andersen’.
Der var en grim ælling,
den mest sørgmodige af dem alle,
forskræmt, lille og svag,
alle drillede den,
og ingen vidste,
at ællingen skulde blive til en svane.
Goddag, hr. Andersen!
De er dær langt borte mellem stjernerne,
og her vokser et slægtled frem;
det er tid at spørge:
og hvad bliver der af os?
Hvad bliver der af os?
Kommer vinden til at puste mod sølvhvide fjer?
Vokser vi op til svaner
som hin ælling for længe siden?
Endnu er fjerene for små,
endnu kan vingerne ikke ses,
endnu er svanen ikke flyvefærdig.
Hej, ællinger, hører I?
Hr. Andersen tror på os,
vi kan ikke skuffe ham.
Goddag, hr. Andersen!
vi bruger ikke tomme ord,
vi bestræber os hver dag for
at verden skal få svaner at se.
De ved, hvad der skal ske,
og hvad der bliver af os,
og snart kommer den tid,
da vi vokser op til svaner
og flyver bort helt til stjernerne.
Det er ikke så meget den enkle tekst – skrevet for børn – eller den kønne og kvikke melodi i moderne stil der betager den danske tilhører. At en fortolkning måske kunde bringe digtet til at sige noget om synet på barnets stilling og kår i vor tids konkurrencesamfund og om opfattelsen af livets mål, går vi ikke ind på. Hvad der bevæger os, er dette, at navnet Andersen i sig selv siger alt det fornødne. Vor digter er gjort til barnets ven frem for alle andre, og kærligt følger han barnet fra sin himmel.
Kilde:„Gawęda“. Nr. CK-220. (SX 1573). Copyright ZAIKS.
