af Lotte M. A. Nielsen
Svend Otto Sørensen er blevet beskrevet som en af de danske illustratorer i det 20. århundrede, som har haft allerstørst indflydelse på den moderne danske billedbogstradition. Han var fortrinsvis kendt for sine lette akvareller, men beherskede et væld af metoder. Ingen tegnede helt som Svend Otto, og derfor kom han til at illustrere nogle af verdenslitteraturens største forfattere. Heriblandt Franz Kafka, Astrid Lindgren, Brødrene Grimm, Charles Dickens og selvfølgelig H.C. Andersen.
Svend Otto S. mente selv, at en omskiftelige barndom, og de kvaler det havde bragt med sig at være søn af en enlig mor i begyndelsen af 1900-tallet, havde givet ham ukueligheden og gåpåmodet til at gøre tegnerfaget til sin levevej. Han tjente som 17-årig sine første rigtige penge på en tegning, hvilket gav ham råd til at købe en divan og flytte hjemmefra. Han gik på Gutenberghus som tegnerelev og om aftenen på Kunsthåndværkerskolen.
Trods sin manglende evne til at møde til tiden, blev Svend Otto S. betragtet som en slags vidunderbarn, og blev hjulpet i lære hos Bizzie Høyer, som var en af samtidens dygtigste, men også hårdeste pædagoger. Allerede som teenager lavede Svend Otto S. omslag for Gyldendal og forsideillustrationer til aviserne. Der herskede ingen tvivl om hans talent, og i forbindelse med sit optag på kunstakademiet tilbød Gyldendal ham et lån på 800 kr., så han kunne studere et år i London.
I begyndelsen af sin karriere prøvede Svend Otto S. kræfter med lidt af hvert, men det blev mest til bogomslag, plakater og magasinillustrationer. Hans største ønske var imidlertid at illustrere bøger, men bestillingerne udeblev. I stedet gav han sig til at illustrere bøger i sin fritid – han tegnede blandt andet til Processen af Franz Kafka på sin bryllupsrejse i 1947. Disse illustrationer skulle ligge i skuffen i hele 30 år, før de udkom i ændret form som kobberætsninger.
I slutningen af 1940’erne indgår Svend Otto S. et samarbejde med den danske forfatter Martin A. Hansen, hvilket skulle få stor betydning for ham personligt. De arbejdede i fællesskab på nogle projekter, men desværre blev venskabet og samarbejdet afbrudt af Martin A. Hansens tidligere død i 1955. Vennens død tog hårdt på Svend Otto S., men til sin store glæde begyndte illustrationsopgaverne for alvor at tikke ind i de efterfølgende år. Siden ungdomsårene havde han drømt om at illustrere billedbøger, og han kreerede de første, simple H.C. Andersen-illustrationer i sine 20’ere. Men hans karriere som billedbogsillustrator skulle først for alvor tage fart i slutningen af 1950’erne, da han illustrerede Hesten Uden Hoved af Paul Berna. I de efterfølgende fire årtier illustrerede han ikke mindre end 60 billedbøger, hvoraf hans tegninger fra 1996 til H.C. Andersens De Vilde Svaner blev hans sidste inden han døde samme år.
H.C. Andersen yndede at skildre det eventyrlige i et hverdagsligt miljø, og samme tilgang prægede Svend Otto S.’ illustrationer. Måske netop derfor vandt disse illustrationer så stort indpas hos flere generationer af læsere. Hans illustrationer synes at udtrykke nøjagtigt, hvad der står skrevet i teksten. Som den naturalist han var, anså han eventyret som en tolkning af vores virkelige liv. Om netop dette udtalte han, at ”sådan vil jeg helst lade eventyret udspille sig, i et hverdagslandskab. En eventyrfigur i en eventyrverden, jo vist kan det virke, men det eventyrlige – spadserende hen ad fortovet – er mere overraskende. Og jeg tror børns hverdag er fuld af eventyrlighed.”
Svend Otto S. var altid loyal overfor både den tekst han illustrerede og forfatterens intentioner. Derfor blev scenen også sat i omgivelser, der var tilsvarende dem på forfatterens levetid. I Den Lille Pige Med Svovlstikkerne har han sågar tegnet eventyrdigteren selv ind i det sidste billede, hvor man ser forsamlingen, der står og betragter den døde lille pige i sneen.
Svend Otto S. nåede at modtage et hav af udmærkelser. Heriblandt den internationale børnebogspris, H.C. Andersen-medaljen i 1978, der karakteriseres som børnelitteraturens nobelpris. Dertil modtog han i 1979 både BIB-Plaketten i Bratislava og Kulturministeriets Illustratorpris for sine akvatinter til Processen af Franz Kafka.
Da Svend Otto S. døde i maj 1996 skrev Gunnar Jacobsen i en nekrolog i Weekendavisen, at ”Svend Otto har illustreret børnebøger, sine egne og andres, og haft en trang til at illustrere voksenbøger, men ud over disse to litteraturfelter blev han en enestående fortolker af eventyr, især H.C. Andersen og Grimm. Hans hovedværk her er hans akvatinter til Villy Sørensens udvalg af H.C. Andersens eventyr (1995). Svend Otto er kendt i den ganske børnelitteratur overalt i verden. Han er udkommet på 20 sprog, bl.a. frisisk og walisisk, og er blevet tildelt en række priser og legater. Billedbogen er hverken blot billedkunst eller blot litteratur. Den er et helt tredje medium, hvor billede og tekst udgør en helhed. Den kunstenhed blev hos Svend Otto S. til en stærk medieoplevelse, fordi han på én gang var ord- og billedkunstner.”
Svend Otto S.’ illustrationer kan opleves i følgende eventyr:
Den Grimme Ælling, Den Lille Havfrue, Den Lille Pige Med Svovlstikkerne, Den Standhaftige Tinsoldat, Fyrtøjet, Kejserens Nye Klæder, Klods Hans, Nattergalen, Skyggen, Snedronningen og Tommelise.
– Læs om andre illustratorer her.
– Gå til illustrationssamlingens forside.
