H.C. Andersen som rejseplanlægger

I det følgende vil jeg for det første fremlægge eksempler på rejseskitser, som H.C. Andersen udarbejdede til brug for sine venner. For det andet vil jeg fremvise den plan til en rejse, han ville foretage sammen med Jonas Collin den yngre – en rejse der blev skitseret få måneder før H.C. Andersens død i august 1875.

Forud for sine egne udlandsrejser lagde han minutiøse planer for rejserute, udflugter, overnatningsmuligheder samt de dermed forbundne økonomiske udgifter. Herom skriver Edvard Collin: »Før han tiltraadte en Reise, havde han lagt en fast Plan for, hvilke Steder han vilde besøge, og hvor længe han vilde opholde sig der; Udgifterne vare beregnede i den yderste Detail, og det slog til i en mærkværdig Grad.«^[1]

Samme egenskaber anvendte han, når han rådgav bekendtskabskredsen med hensyn til udlandsrejser, og i dagbogen noterede han sin rådgivning:

• 11. juni 1861: »Ved Middagsbordet … var en svensk Herre Lövfenskjold? og Frue … de kom over Wien og han var reist … fra Wien og til Venedig, jeg lagde ham Reiseplan.«
• 11. oktober 1866: »Til Middag kom den unge Holten Carstenskjold; … jeg gav ham nogle Reise-Oplysninger.«
• 16. august 1867: »Sendt Brev til Redacteur Bille med Reise Optegnelse for Schweiz.«
• 13. juni 1868: »Da jeg efter Middagsbordet havde hvilet, kom en ung Svensk fra Upsala til mig, han havde kjendt mig ved Bordet, jeg gav ham Reiseroute over Schweiz til Rom.«
• 11. september 1868: »Skrevet Reise Notitzer for Henriques som reise til Schweiz imorgen Aften.«
• 24. september 1868: »Sendt Reiseroute til Henrik Stampe som vil til Italien.«
• 7. december 1868: »Reiseskizzer til Valdemar.«
• 14. maj 1870: »Reiseroute for Kammerherre Dahlstrøm.«
• 3. oktober 1871: »Skrev Reiseplan for Hägg.«
• 30. juni 1873: »Sagde Lev vel til Warburgs og skrev dem en Reiseroute fra Ragatz til Glion.»
• 28. maj 1874: »Skrevet for Frøken Bartholin Reiseroute fra Kjøbenhavn til Florenz og tilbage.«

Altså ialt 11 eksempler på denne liste, som ikke nødvendigvis behøver at være komplet.

Ud fra dagbogen ses, at det især var den ældre Andersen, der formidlede sine erfaringer fra egne rejser; men allerede i 1842 kunne han forud for Frederik Læssøes udlandsrejse skrive til ham: »Et Par Hoteller maa jeg anbefale Dem. Streits Hotel i Hamborg. Hotel Baviere i Leipzig. Stadt Rom i Dresden. Zum schwarzen Rosz (i særdeleshed) i Prag. o. s. v. I Verona ikke »a la pasta« det er dyrt og slet.«^[2]

Ovenstående dagbogscitat fra 11. september 1868 relaterer sig til brev fra H.C. Andersen til Therese Henriques, dateret Frijsenborg den 29. august: »De og Deres Mand tænke paa at reise; det bliver koldt i Schweiz og jeg er i Forlegenhed derfor at give en Reiseroute. Jeg foreslaaer imidlertid to, den første, at gaae fra Hamborg over Eisenach og Nürnberg til München, derfra over Lindau ind i Schweiz, eller fra Hamborg over Frankfurth i største Fart til Basel og Neufchatel (Hotel Bellevue) og da til Lausanne, (Hotel beau rivage nede i Ouchy, der er Forstad til Lausanne), besøge eller boe, i Montreux og herfra Udflugter; da til Genf og over Mont Cenis til Milano, blive lidt ved Comosøen, eller paa Øen i Lago-magiore og da hjem over Verona, Venedig, Vien og Prag. Jeg skal udførligere give Dem Reisen dersom De bestemmer Dem dertil, men De må anvende mere end fire Uger, ringere end sex gaaer det ikke.«^[3]

Gennem sin korrespondance erfarede H.C. Andersen om rejsernes forløb i udlandet. Således skriver han til Mathias Weber den 14. juli 1874 efter at have modtaget brev den 5. juli: » … kan De, naar De er i Chur, lægge en Reisedag til, da overnat ikke, som jeg har raadet i den skrevne Plan, paa Splügen, men kjør saa tidligt paa Morgenen fra Chur, i Eenspænder, at De kan naae Vertshuset oppe paa Splügen ved Middagsspiisning og efter den kjør strax ned til Chiavena …«^[4]

Til samme skriver H.C. Andersen den 11. august 1874 bl. a.: »Gid De dog havde fulgt min første Plan at begynde Reisen over Lindau, Chur og Splügen, saa vare De komne ind i den storartede Schweitzernatur.«^[5]

3 rejseskitser

I H.C. Andersen-museet opbevares 3 udaterede og ikke-adresserede rejseskitser, der er skrevet til andre. Disse skitser vil her blive forsøgt placeret.

I sin dagbog navngiver H.C. Andersen ofte de hoteller, han overnatter på, hvorfor man ud fra hans egne erfaringer må antage, at han alene anbefaler de hoteller, han selv har stiftet bekendtskab med. Ligeså må man antage, at han giver anvisning på seværdigheder ud fra egne selvoplevelser.

1. skitse (museumsnr. XXII b 19, består af 1 blad med 4 beskrevne sider, størrelse 21,5 x 13,8)^[6]:

Fra Kiel til Hamborg. (Damthor, De er da uden Standsning lige ved Altona, nær Hotel d’Europe. ^[7]

Fra Hotellet en Vogn, over Elben til Banegaarden ved Haarburg.

Banetog til Eisenach, der sees Wartburg og Dagen derpaa reises til Bamberg.

Fra Bamberg til Nyrnberg, hvor Borgen, Kirken og Springbrønden sees.

Fra Nyrnberg til Lindau og næste Dag med Dampskib til Rorschach og strax derfra med Jernbane over Chur til Ragatz. (NB tillader Tiden det, da raader jeg til at blive en Dag i Chur og tage en Vogn, kjøre et godt Stykke op ad Splügen til Snee-Regionen og tilbage, men der bliver næppe Tid dertil, rigtigst altsaa at gaae fra Rorschach lige til Ragatz og boe i det store Hotel^[8] heelt inde i Byen; tage Vogn til Badehuset Pfaffers.

Fra Ragatz Jernbane til Rapperschwyl, derfra Vogn til Brunnen ved Vierwaldstädtersøe, (NB paa Veien derhen kan De i 1½ Time naae det store Kloster Einsiedeln^[9] og næste da [sic] reise tilbage til Brunnen, men det vil altid tage een Dag.

I Brunnen bliver De et Par Dage og gjør i disse med Dampskib Udflugt til Flüelen hvor De tager Vogn op til den øverste Deel af St Gothardt, overnatter der og er nede igjen i Flüelen og Brunnen næste Aften. En Deilig Tour. De boer i Brunnen i Hotellet tæt ved Søen^[10], der har tilhørt AufderMauer.

Fra Brunnen til Weggis, der bestiges ved Aften Rigi, hvorfra De næste Morgen […] igjen i Weggis og gaaer strax til Luzern.

Fra Luzern med Vogn over Bjergene til Interlaken, men før De kommer til denne By seiler De først tværs over Søen og tilbringer Natten i Hotellet ved Giessbach. Seiler saa til Interlaken.

Fra Interlaken Udflugt om Morgenen til Staubbach, efter Frokost der kjøres til Grindelwald; næste Morgen gaaer De til Gletschen og ned igjen og kjører da samme Vej tilbage til Interlaken. (Fra Grindelwald-touren kan man tage til Meiringen, Furka, &, men det bliver for langt og besværligt.)

Fra Interlaken Dampskib til Thun og derfra Jernbane til Bern hvor De bor godt i Hotel Bellevue^[11]; glem ei at see Bjørnen i Voldgraven^[12] og Udsigten fra Kirke-Terrassen.^[13]

Fra Bern over Neuchâtel til Lausanne; det store Hotel nede ved Søen. Vil De til Genf, da er det bedst at gaae til søes derhen fra Lausanne og tilbage igjen paa Jernbane.

Fra Lausanne til Montreux, blive her et Par Dage og besøge Chillon; – fra Montreux paa Jernbane over Bex og St Maurice for at besøge Chamony-Dalen, og da atter tilbage over Montreux og Lausanne til Fribourg.

I Fribourg boer De i Hotellet ved Hængebroen^[14] og med Udsigt til samme, her maa De om Aftenen høre det høist mærkværdige Orgelspil^[15] i Kirken, dette spiller for 1 Frank hver Aften. Fra Fribourg til Freiburg i Baden (Veien over Basel) De boer i Freibourg i Hotel Zähringerhof tæt ved Jernbanen.

Fra Freiburg til Castel, som ligger lige over for Mainz; her fra næste Morgen Rhintouren i een Dag til Köln. (Vil De besøge Prindsessen af Wales^[16] lægges Veien over Wiesbaden. I Köln boer De i Hotel du Nord tæt ved Domkirken. Lykkelig Reise.

H.C. Andersen

Skal man forsøge en tidsmæssig placering af ovenstående rejseskitse i relation til bemærkningerne i noterne og de 11 skitser, som H.C. Andersen selv henviser til – og som tidligere nævnt ikke nødvendigvis behøver at være komplet – kan rejseplanen være den til redaktør Bille stilede af 16. august 1867. Dette er ikke mindst begrundet ud fra tidspunktet for Alexandras ophold i Wiesbaden.

På Det kongelige Bibliotek har jeg gennemlæst korrespondancen mellem H.C. Andersen og Bille men desværre uden at finde noget ledsagebrev, der kunne stå i forbindelse med en rejseskitse og således have bekræftet min antagelse.

Under datoen den 25. august 1867 noterer H.C. Andersen familien Billes afrejse til Schweiz sammen med Melchiors. Til Dorothea Melchior har Andersen skrevet den 12. august: »Hils Billes, jeg skal sende Rejseplan for Schweiz.«^[17]

I forbindelse med den gennemgåede rejseplan vil jeg sammenholde en anden udateret og ikke-adresseret rejseplan (museumsnr. XXII b 18). Skrift, papirkvalitet og -størrelse (1 blad med 2 beskrevne sider) er så godt som identisk med det anvendte i ovennævnte, men i modsætning til XXII b 19 indeholder denne alene opholdssteder, varighed samt et slutbeløb på 1230 Rdlr. Det er imidlertid interessant, at bynavnene og deres rækkefølge meget nøje korresponderer med de tilsvarende i den opgivne rejseplan (XXII b 19), hvorfor man fristes til at mene, de to hører sammen og er udarbejdet til den samme person – redaktør Bille!

En tredie rejseskitse med rute fra København til Milano er ligesom de forrige såvel uadresseret som udateret (museumsnr. XXII b 20, 1 blad 4 beskrevne sider, 28 x 21,8).

Skitsen gengives her i transskriberet form og med notehenvisning for om muligt nærmere at tids- og personfæste den:

Med Dampskib fra Kjøbenhavn til Stettin første Plads 10 Rdlr dansk. Jernbane altid anden Plads
NB I Berlin kjøbes strax Eisenbahn-Post og Dampschiff Coursbuch – 10 […..]
Fra Stettin til Berlin 3 Thaler = 4 Rdlr
Berlin til Dresden 3 Thaler 16 Gross = 5 Rdlr
Dresden til Bodenbach 1 Thaler 4 Gross = l Rdlr 3 […]
Bodenbach til Prag 3 Gylden 24 x [Kreuzer?]
Prag til Wien – 11 Gylden 48 x
Wien til Laybach 11 Gylden 48 x
Laybach til Triest 8 Gylden (med Posten er der billigere end Jernbanen)
Triest Dampskib til Venedig 7 Gylden
Venedig til Verona, Jernbane 11 Lirer 25 Cent = 4 Rdlr dansk.
Verona til Mailand (antager jeg paa Jernbane 5 Rdlr Dansk.
Fra Verona med Post over Tyrol til München omtrent 26 Rdlr dansk
NB Hele Reisen fra Kjøbenhavn over Venedig, Verona, Tyrol til München bliver 91 Rdlr 2 ₰

Fra Milano paa Jernbane til Como omtrent 2 Rdlr dansk
Fra Como over St Gothardt, Luzern, Zürich, til Lindau omtrent 29 Rdlr
Lindau til München Jernbane 7 Rdlr dansk
München over Nürnberg til Leipzig = 10 Thaler = 13 Rdlr 2 ß dansk
Leipzig til Magdeburg 2½ Thaler = 3 Rdlr 1 ß
Magdeburg til Haarburg 5½ Thaler =7 Rdlr
Fra Haarburg til Kjøbenhavn = 14 Rdlr.

Altsaa fra München til Kjøbenhavn
(over Nürnberg, Leipzig, Haarburg) = 38 Rdlr
NN det Hele gjennem Tyrol ud og hjem 140 Rdlr, men over Schweitz noget mere.

For hver Person maa daglig dernæst regnes 4 Rdlr dansk, til Spise, Drikke, Logie, Theater & det Hele altsaa for hver i to Maaneder 240 Rdlr.

1 preusisk Thaler =8 ₰ dansk.
1 østerisk Gylden = 5 [..] dansk.
NB paa Grændsen ind til det østeriske vexles preusiske Penge i østerisk Papir hvor ved vindes betydeligt, der vexles saa meget man har til alle Udgifter i Hele det Østeriske, men kun til og …
Triest gjælde Papirs-Penge.
Rhinske og bayriske Gylden = 4 ₰ 8 ß

I Preussen 1 Thaler = 24 Gutegrossen = 30 Silbergr.
I Bayern Gylden; 1 Gylden = 60 Kreuzer = 17 silbergross.
I Schweitz Franks a 100 Centimes = 8 […]
I Lombardiet – 1 Lir […] a 20 Soldi a 5 Centesimi = 7 silbergros (6 Lirer = l Scudo = l Species.
I Hamborg 5 ß = 15 ß dansk
altsaa 1 ß =3 ß dansk
1 ₰ = 3 ₰ 3 ß dansk

Fra Stettin strax paa Jernbane til Berlin, her boer De i Mainharts Hotel, seer Museet, Operaen eller [….] thor Theater.

Fra Berlin til Dresden. Stadt Rom er et godt Hotel. Galleriet, Theateret, Brühlske Terrasser. Fra Dresden paa Jernbane gjennem det sachsische Schweitz til Prag, goldne Engel; kjører op til Hradschin og seer Kirken, Hængebroen, Moldaubroen, Teynerkirken med Tycho Brahes Monument, Walensteins Palais.

Fra Prag til Wien i een Tour fra Morgen til Aften. Hotel Matschacker-hoff. Burgtheater, Spadsere paa Volden. Kapusinerkirken, Stephanskirken.

Fra Wien paa Jernbane til Triest, Hotel de Ville; forrige Mätternichs Hotel. Her har vi Konsul, Etatsraad Øesterreicher^[18], en høist elskværdig riig Mand. Den græske Kirke, Domkirken, Theater, spadsere paa Molo.

Med Dampskib i 6 Timer til Venedig. Hotel della Luna, her tales ligesom i Triest Tydsk. Tag en Gondol og seil paa den store Kanal til de forskjellige Paladser. See Kirken dei frari med Canovas Monument, Markuskirken, Doge Paladset, Fængslerne.

Paa Jernbane til Verona, see Amphitheatret og et Par Kirker, Scaligernes Grav, Romeo og Julies.

Jernbane til Peschiera hvor De Finder Dampskib over Lago di Garda og derpaa Veturin til Trient, herfra Post til Botzen, derfra til Inspruck, men see interessant Kirke og derfra til München eller fra Verona til Mailand, Reichmanns Hotel (tydsk)^[19] Domkirken, La Scala, Porto Sempioni &

Paa Jernbane til Como Søen, Banen gaaer til Camerlata, herfra kjører man i 10 Minutter til Como, boer i Hotellet ved Søen, seer Domkirken; seiler med Dampskib over Søen og gaaer med Deligense over Splügen til Chur og derfra til Lindau, paa hiin Side Bodensøe hvorfra er Jernbane lige til München, eller fra Como tilbage det lille stykke til Camerlate og med Posten over St Gothardt til Flüelen hvor De boer i Weizer Kreutz, Dampskib derfra over Vierwaldstättersøen til den Landsby hvorfra man besøger Rigi, der oppe paa Toppen blives Natten over og De tager ned igjen til Dampskibet som gaaer til Luzern (Hotel Schweitzer-hoff), her besøges Thorvaldsens Løve udenfor Byen; Kirkegaarden &, fra Luzern til Zürich (Hotel du Lac) derfra til Bodensøe, hvor De kan seile op til Schaffhausen, strax tage Vogn, kjøre ud til Vandfaldet og boe der i Webers Hotel, tilbage igjen med Dampskib til Lindau (Hotel »Kronen«) derfra paa Jernbane til München hvor De boer enten i Bayrisch Hoff eller Blaue Traube^[20]; seer Slottet, Pinakothek, Glypthoteket, Ludvigskirke, Aukirke, den deilige Basilica, Bavaria, Allerheiligen Capelle, Slotshaven & fra München Jernbane til Nürnberg Bayerscher Hoff, seer Kirken og Borgen.

Fra Nürnberg til Leipzig. Hotel Stadt Hamborg, Verten er Svigerfader til den unge Delbanco i Kjøbenhavn, og til vor Landsmand Boghandler Lorch i Leipzig.

Fra Leipzig i een Dag til Hamborg. Hotel Victoria, hjem over Kiel eller Lübech, begge Steder Jernbane.

Den korteste Tid hver Sted.
Fra Stettin strax til Berlin, der komme De om Middag og blive kortest den halve og hele næste Dag.
Fra Berlin om Morgenen, Middag i Dresden og der ½ og de to følgende Dage.
Fra Dresden om Morgenen i Prag Middag, næste Morgen fra Prag til Wien.

Wien 6 Dage.
Triest 1 Dag.
Venedig 3 Dage.
Verona ½ Dag.
Mailand 2 Dage.
Comosøen 1½ Dag.
Vierwaldstardter Søen, der 1 Dag i Fluelen 1 til Rigi
1 Luzern 1 Zürich
1 Dag i Schafhausen ½ Dag i Lindau
7 Dage i München
1 Dag i Nürnberg.
½ i Leipzig
1 i Hamborg.

omtrent 36 Opholds Dage.
omtrent 10 Reise Dage.
46 dage
De har altsaa endnu af 60 Dage at fordele 14 Dage.

Gaaer De fra Verona over Gardasøen da bliv ved dens nordlige Bred i den lille Stad der en Dag, gaae til Trient og derfra til Botzen, denne By er meget billig, bliv der nogle Dage, gaae til Inspruck og bliv to Dage og da til München, men vælg heller Reisen gennem Schweitz, maaskee mødes vi! lykkelig Reise, hils Venner ude fra H.C. Andersen

Sammenholder man noterne, kan rejseplanens affattelsestidspunkt rimeligvis sættes til mellem 1861 og 1865. Dette relateret til H.C. Andersens slutbemærkning »maaskee mødes vi« sandsynliggør, at der er tale om årene 1861 eller -62, hvor han er i Schweiz. Derimod skal en personplacering ikke postuleres.

Som det er fremgået, var rejseskitserne detaljerede, og der er ingen tvivl om, at H.C. Andersen holdt af at viderebringe sin viden fra egne rejser.

H.C. Andersens sidste rejseplan

Hvor det foregående omhandlede rejseskitser udarbejdede af Andersen for omgangskredsen, vil jeg her behandle en rejse, han havde planer om i foråret/sommeren 1875.

I sin dagbog skriver H.C. Andersen den 21. maj 1875: »Tog Bestemmelse at reise til Mentone og bliver der i Vinter, Eduard Collin gik ind derpaa Hornemann og ligesaa Theodor Collin. Krohn^[21] lovede mig at følge mig derned, jeg blev meget glad, men da han var (gaaet) kom jeg i Tanke om at da vi maatte reise hjemme fra før første August, vilde det blive mig for varm da at reise paa den Tid derned. Jeg fik da den Tanke at gaae med ham ned til Montreux, blive der til Udgangen af September. Jonas Collin^[22] lovede mig da at komme og hente mig til Mentone. Det bliver rigtignok en stor Udgift for mig denne Reise. To Ledsagere skifteviis hen og tilbage. Jeg slipper ikke under 3000 Rdlr.«

En Schweiz-rejse synes således at have optaget H.C. Andersen i maj 1875, og til Johann Meyer skriver han den 28. maj: »… vil Gud, tager jeg om 14 Dage paa Landet; faaer jeg da Kræfter reiser jeg til Schweiz og efter nogen Hvile der, syd paa og bliver hjemmefra saa omtrent et Aar.«^[23]

I H.C. Andersen-museet opbevares et udateret rejseudkast: København-Montreux (museumsnr. XXII b 14, 1 blad 2 sider beskrevet med sort blæk, 21,5×13,6):

Til tidsfastsættelse af ovennævnte rejseskitse er der hjælp at hente på papirets bagside, som er et dateret udkast til et brev stilet til storhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar:

Kjøbenhavn 7. Mai 1875.

Erw: Königlichen Hoheit!
Bringe ich meinen innigsten, tiefsten
Dank für die mir wiederum erwiesene
Gnade und Theilnehme. Als ich im voriger
Woche das eigenhändige Schreiben

Brevet er i sin helhed trykt hos Emil Jonas^[24] og findes i en fotografisk kopi i museet (museumsnr. 180/1955).

Under samme dato har H.C. Andersen noteret i dagbogen: »Sendt Brev til Storhertugen af Weimar takkende for Commandeurkorset.«

Museet er endvidere i besiddelse af et andet udateret udkast til rejseplan, hvis rejsemål igen er Montreux (museumsnr. XXII b 3, 1 blad 2 beskrevne sider med sort blæk, 18,7 xl3,5 cm):

Angående bemærkningen »Frøken Ballin 100 Rdlr« er der her sandsynligvis tale om husleje for 2 måneder, eftersom H.C. Andersen betalte 50 Rdlr. pr. måned for den lejlighed, han beboede fra den 9. september 1873. Lejligheden lå iøvrigt placeret under professor, medaillør F. Krohns – faderen til Johan Krohn.

Side 2 af ovenstående skitse:

Mellem alle udregningerne står: Jonas Reise til Menton.

Rejsen til Montreux med Johan Krohn og følgeskabet med Jonas Collin til Mentone blev aldrig aktuel p. g. a. Andersens svigtende helbred.

Konkluderende må man fastslå, at H.C. Andersens mange rejser gav ham rig mulighed for at vejlede sin omgangskreds med rejseplaner, der var lige så minutiøst udarbejdede, som var de skrevet til eget brug.

Den i dagbogen henviste rejseskitse fra 16. august 1867 kan som nævnt være den, museet er i besiddelse af som værende bestemt for redaktør Bille.

Derimod opretholdes anonymiteten af den rejsende fra København til Milano, mens tidspunktet indskrænker sig til 1861 eller -62 med det sidstnævnte årstal som det sandsynligste, eftersom H.C. Andersens egne rejseoplevelser jvf. mine notebemærkninger dateres til 1861.

Endelig så vi, at Andersen til det sidste ikke manglede rejselysten og interessen for rejseplaner men fysisk var ude af stand til at opfylde den.

Noter

1. ^ E. Collin: H.C. Andersen og det Collinske Hus, s. 512, København 1872.
2. ^ Brev dateret København den 25. april. Fotostat heraf i H.C. Andersen-Museet.
3. ^ H. Topsøe-Jensen: Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75, s. 98, København 1932.
4. ^ Arne Portman: H.C. Andersens breve til Mathias Weber, s. 54, København 1961.
5. ^ Arne Portman: H.C. Andersens breve til Mathias Weber, s. 63, København 1961.
6. ^ Med hensyn til transskriptioner er Andersens stavemåde og tegnsætning forsøgt bibeholdt. Ulæselige ord er gengivet i skarp parentets indeholdende det antal prikker, det ulæste fylder.
7. ^ Nævnt i dagbogen, den 15. juni 1868.
8. ^ I dagbogen – under datoen 4. juli 1858 – skriver Andersen: »…vi kom … til Ragaz og tog ind i det nye store Hotel, der har en Udstrækning, som jeg tænker mig de amerikanske Hoteller.«
9. ^ Klosteret ligger ca. 30 km fra Brunnen, og H.C. Andersen skrev sit navn i gæstebogen den 14. juli 1861 (jvf. Finn T. B. Friis: H.C. Andersen og Schweiz, s. 81, København 1949).
10. ^ Familien Auf der Mauer ejede Hotel Adler (Hotel zum goldnen Adler) indtil 1862 (Jvf. Finn T. B. Friis: H.C. Andersen og Schweiz, s. 83, København 1949).
11. ^ H.C. Andersen overnattede på Hotel Bellevue den 27. maj 1867.
12. ^ Bjørnene i Bern beskriver Andersen helt tilbage i 1846 og de optræder i hans senere besøg.
13. ^ Også udsigten fra terrassen kender Andersen af egen erfaring fra sine besøg i 1846, 1861 og 1862.
14. ^ Over floden Saane, 265 m lang, 51 m over floden. En anden bro går over Gotteronkløften, 180 m lang, 75 m over dalen. Disse hængebroer i Fribourg har gjort indtryk på H.C. Andersen. Allerede i 1846 skriver han: »Smuk Nedsigt til floden … hvorover er spændt en dristig Hængebro, aldeles ikke understøttet ved Piller, Jernbaand der paa den ene Side gaae ind i Husene i Byen og paa den anden Side ned i Klipperne holder den i uhyre Høide.« (Dagbogen, den 30. juli 1846). I 1861 oplever H.C. Andersen hængebroen sammen med Jonas Collin den yngre. Sammen bor de på hotel Zähringer: «… vi toge ind i Hotel Zähringer der ligger fortræffeligt med Udsigt til begge Hængebroerne, der er nu nemlig kommet een endnu høiere til Veirs et Stykke fra (den) tidligere større.« (Dagbogen, den 30. juni). Zähringerhof er overnatningsstedet adskillige gange: 11. juni 1852, 16. august 1855, 29. juli 1862 samt den 30. maj 1867.
15. ^ Orgelet i St. Nicolai beskriver H.C. Andersen i dagbogen den 30. juni 1861 samt den 15. august 1862.
16. ^ Prinsesse Alexandra opholder sig p.g.a. sygdom i Wiesbaden i en længere periode i sommeren og efteråret 1867. Herom skriver Dagbladet den 31. august bl.a.: »Kongen (Georg af Grækenland) ankom … fra Wiesbaden, hvor han har besøgt sin Søster.« Mandag den 21. oktober kan Dagbladet skrive om Alexandras afrejse: »Prindsen og Prindsessen af Wales have nu forladt Wiesbaden, og Prindsessen gik i Onsdags i Antwerpen ombord paa Yachten »Osborne« for at vende tilbage til England, medens Prindsen begav sig til Brüssel.«
17. ^ Her læst efter Elith Reumert: H.C. Andersen og det Melchiorske Hjem, s. 66, København 1924.
18. ^ Joseph Renner von Oesterreicher var dansk generalkonsul i Triest. Han døde i 1865.
19. ^ Reichmanes Hotel er nævnt i dagbogen den
10. ^ juni 1861.
20. ^ På hotel Blaue Traube overnattede H.C. Andersen den 18. juli 1861.
21. ^ Johan Krohn, som var cand. theol., forfatter og huslærer på Bregentved, bliver af H.C. Andersen betegnet som »min Ven, den rigt begavede Krohn.« (Dagbogen, den 21. februar 1872).
22. ^ Jonas Collin den yngre havde Andersen tidligere rejst med – i 1861 og -62.
23. ^ Museumsnr. 38/1969.
24. ^ Emil Jonas (Hrsg.): H.C. Andersens Briefwechsel mit Grossherzog Carl Alexander von Sachsen-Weimar-Eisenach und anderen Zeitgenossen, s. 192-93, Leipzig 1887.