Filmen om Den lille Havfrue er en genfortolkning af Disneys originale animerede film fra 1989 om den lille havfrue Ariel og har den amerikanske sangerinde og skuespiller Halle Bailey i hovedrollen. Denne “lille Havfrue” er, efter “Skønheden og Udyret” og “Løvernes konge”, endnu en Disney-animationsfilm genindspillet i “live-action”, altså med rigtige menneskeskuespillere foran rigtige filmkameraer. Disney lover en visuel og overdådig film med smukke sange.
Du kan selvfølgelig også møde eventyret om Den lille Havfrue I H.C. Andersens Hus, hvor det er iscenesat på forunderlige vis, netop fordi det er et af de mest kendte og elskede eventyr.
Som optakt til filmens premiere lancerede VisitDenmark den 15. maj, en kampagne i samarbejde med Destination Fyn og VisitOdense. Kampagnen er målrettet børnefamilier i Sverige og Norge, og inkluderer en kampagnevideo, der præsenterer eventyrlige oplevelser på Fyn og i Odense som f.eks. Egeskov Slot og Odenses gamle bydel. Optagelserne fra Fyn og Odense kobles i kampagnen med scener fra den nye film, og derved bliver der skabt en forbindelse mellem filmens eventyr og de eventyrlige oplevelser fra den virkelige verden.
Vil du se kampagnevideoen?_klik
Eventyret venter i H.C. Andersens Hus.