en
Forfattere

Odins armbånd fra Nonnebakken

Sølvsmykket med sirlig dyreornamentik, fundet sammen med ”Odins armbånd” på Nonnebakken i 1775.
Sølvsmykket med sirlig dyreornamentik, fundet sammen med ”Odins armbånd” på Nonnebakken i 1775.

Omkring midsommer 1775 blev der fundet en sølvskat på vikingeborgen Nonnebakken. En simpel sølvarmring og en cirkulær fibula – en slags broche – med fantasifulde og detaljerede dekorationer dukkede op ved grusgravning. Kort efter kunne man læse historien om fundet i byens førende avis, Odense Adresse-Contoirs Efterretninger.

Her fik historien ikke for lidt, for det berettes om sølvsmykkerne, at ”Formodentlig er de Levninger fra Hedenskabet, og maaske Odins eget Armbaand, da man veed, at han byggede Odense og dér holdt Hof”. Den historie fik et langt liv, og da historikeren Vedel Simonsen skrev om Odenses historie i 1842, tøvede han ikke med at gå planken ud og anføre Nonnebakken som selve det sted, hvor Odin og hans hirdmænd var blevet begravet.

Selv om fortællingen om Odin kan være inspireret af virkelige personer, må vi i dag afvise, at han har ejet og nedgravet de to sølvsmykker – eller at han og hans hird blev begravet på Nonnebakken.

Sølvsmykke fundet på Nonnebakken i midten af 1800-tallet. Bemærk, at der også er udsmykning på bagsiden, som ikke kunne ses ved normalt brug.
Sølvsmykke fundet på Nonnebakken i midten af 1800-tallet. Bemærk, at der også er udsmykning på bagsiden, som ikke kunne ses ved normalt brug.

To gange i 1800-tallet fandtes lignende pragtsmykker, men også en række sølvmønter, ved gravearbejder på Nonnebakken. Så sent som i 2015 dukkede en lille sølvskat op ved en arkæologisk undersøgelse på stedet. Alle sølvgenstande antages at være nedlagt i sidste fjerdedel af 900-tallet og dermed omkring det tidspunkt, hvor borgen må være opført.

Armbåndet, som skulle have tilhørt selveste Odin. Der er dog tale om en smykketype, der var meget udbredt i 900-tallet.
Armbåndet, som skulle have tilhørt selveste Odin. Der er dog tale om en smykketype, der var meget udbredt i 900-tallet.

Selv om sølvfundenes samlede vægt ikke er overvældende, er det en påfaldende mængde af værdigenstande af overordentlig høj håndværksmæssig kvalitet, der er fremkommet på ringborgen. Der er også fundet genstande af sølv og guld på de andre ringborge fra Harald Blåtands tid, men slet ikke i samme mængde som her. Vi kender ikke baggrunden for, at så mange værdifulde genstande blev samlet netop her – og slet ikke hvorfor de blev gravet ned. De understreger meget tydeligt, at det var repræsentanter fra samfundets absolutte elite, der havde deres gang på Nonnebakken sidst i 900-tallet.

Hvis man vil betragte de pragtfulde sølvfund fra Nonnebakken nærmere, kan de ses i udstillingen på Møntergården. Her udstilles også andre spændende genstande fra ringborgen.