en
Forfattere

Gæster bidrager til nyt tag på Fjeldstedgårdens stuehus

Så bliver der skiftet stråtag på Fjelstedgården.

Fjelstedgården, der ligger midt i Den Fynske Landsby, har en række gamle bygningstræk og mange spor af både ombygning og genbrug. Gården er en vigtig del af landsbyen, for den lægger ofte gårdrum til aktiviteter, stuehuset befolkes ofte af museets frivillige formidlere, og senest spiller den en hovedrolle i den nye introduktionsfilm, som er klar til næste sæson.

Men hvorfor hedder bygningen Fjelstedgården?

Fjelstedgården stammer fra Nordfyn og en historie, der går mere end 400 år tilbage i tiden. Gårdens to ældste længer er bygget i sulekonstruktion, som er en gammel byggemåde, der i dag næsten udelukkende er bevaret i det (vest-)fynske område. En sulebygning er karakteriseret ved, at taget hviler på en række tagbærende stolper (suler) ned langs midten af bygningen i modsætning til senere byggeri, der ofte har taget hvilende på facaderne. De bærende suler kan dateres efter årringene i træet, så vi ved, at de blev fældet i vinteren 1576/77. De gamle egetræssuler viser utallige tegn på ombygninger og genbrug, og som alle gamle bygninger indeholder de dermed levn fra alle tider – siden den første sule blev rejst, og til det tidspunkt da bygningerne blev taget ned og flyttet på museum – foruden efterfølgende reparationer.

Fjelstedgårdens stuehus er fra 1700-tallet. Det er et stort stuehus med sine 23 fag, og i midten af 1800-tallet er bygningen gjort bredere ca. midtpå. Det er sket ved at flytte facaden mod haven et fag ud, så der på den midterste del af huset er bedre plads til beboelsen. Også stuehuset har mange gamle træk, og de smukke facader er præget af, at der er to dokker (ekstra stykker træ – mest til pynt) i undertavlene og en særlig vestfynsk opsætning af hjørner og skråbånd. Anvendelsen af meget træ tolkes som et prestige- og rigdomsudtryk.

Det er altså en gammel gård med en rig bygningshistorie, der er tale om. Og gårdens historie er også på andre måder lidt særlig: Den blev eksempelvis meget tidligt en selvejergård, da gårdmand Niels Jørgensen købte den til selveje i 1760. Niels Jørgensens slægt ejede gården helt frem til Den Fynske Landsby overtog den i 1940’erne, og de sidste 100 år var det slægtens kvinder, der var gårdens overhoveder – noget af et særsyn på dette tidspunkt.

Hvor lang tid tager det at lægge nye strå på et hus?

Vi forventer at stuehuset er færdigtækket til 1. weekend i december.

Hvor lang tid kan taget holde?

Man siger ca. 30 år, men der er mange ting, som spiller ind på de, blandt andet hvor det er placeret, og hvordan det hælder.

Hvor mange kvm stråtag er der i Den Fynske Landsby?

Der er sammenlagt cirka 8.000 m2 stråtag, og at det trænger omtrent en fjerdedel til at blive nytækket.