Den 28. november 1950 foretog Ny Carlsbergfondet sin fordeling af kunstværker blandt museerne udenfor København. Det var den 25de fordeling, der fandt sted, og Fyns Stiftsmuseums kunstsamlinger var i den lykkelige situation at kunne vælge først, hvorved man blandt andet erhvervede en smuk torso i bronce af Gerhard Henning. Men ydermere tilfaldt der hvert museum en ekstragave. For Odenses vedkommende blev det det nydelige lille modelbillede af Eckersberg »Florentine«, der her er afbildet. Det stammer fra 1840 og er et smukt vidnesbyrd om Eckersbergs formåen selv i en senere periode af hans kunst.
Igennem de mange år har Ny Carlsbergfondet skænket Odense — såvel som andre byers museer — en repræsentativ samling af nyere, dansk kunst, og man er sjældent gået forgæves, når man har bedt om støtte til køb af ældre, dansk kunst.
Men Ny Carlsbergfondet er ikke ene om at støtte vore museer. Andre institutioner har hjulpet os, og mange private har vist vort arbejde interesse. Man får kontakt med mange mennesker, og man glæder sig, hver gang det lykkes at redde et godt fund fra ødelæggelse.
Det er imidlertid ikke nok, at vore erhvervelser opstilles i skabe og montrer. Hver ting er en arv fra vor fortid, et led i den lange kæde, der har skabt vor kultur, og som fremtiden bygger på. Hver ting har sin historie.
Odense Bys Museer omfatter nu de forhistoriske samlinger og kunstsamlinger i Fyns Stiftsmuseum, det kulturhistoriske museum i Møntestræde, landbygningsmuseet Den fynske Landsby og H.C. Andersen samlingerne. Det er i juni måned i år ti år siden museet i Møntestræde åbnede og fem år siden Den fynske Landsby blev åbnet. De bevilgende myndigheder – kommune og stat – har stillet midler til rådighed, så disse samlinger har kunnet vokse, men ikke mindst føler vi taknemmelighed overfor de mange institutioner og private, der ved gaver har ydet deres bidrag, og vi mener, at tiden nu er inde, hvor vi gerne vil vise flaget.
Derfor udsendes denne første årbog. Vi kalder den Fynske Minder, fordi vi nok i første række vil beskæftige os med tingene i museerne, men også behandle fynske genstande og minder udenfor museerne.
Vi vil søge at få tingene til at tale, søge at sætte dem ind i deres tidssammenhæng, forklare deres betydning, og dermed bringe bud fra den rige arbejdsmark, der er vor.
Det er vort håb, at vi derigennem kan knytte nye bånd mellem museerne og befolkningen og bidrage til forståelsen af vore kulturminder, samtidig med at vi herigennem håber at kunne yde et lille vederlag for den venlighed, der vises os.
