Jeg har netop været et par dage i Uppsala for at fremlægge resultater af mine ligbrændingsstudier, herunder data fra eksperimenterne. Det var i et forum af svenske og norske arkæologer, osteologer (knoglespecialister), naturvidenskabsfolk, religionshistorikere og antropologer, der nok kunne have hver deres syn på ligbrændingen, dens betydning og dens produkter. Da ligbrændingsskikken har været meget udbredt i Mellemsverige i store dele af oldtiden, var emnet særdeles relevant for tilhørerne – og jeg fik mange input med hjem til brug i mit fortsatte arbejde.
To af de tre Kungshögarna – Västhögen med ligbrændingsanlægget er den bagerste. I baggrunden ses nogle af områdets mange mindre høje.
Foredraget blev holdt i ly af de tre enorme Kungshögarna i Gamla Uppsala. Disse tre høje er hver især større end Jelling-højene, og de har været omgivet af store og nu til dels sløjfede felter af småhøje, der har været rejst over brandgrave fra den sene jernalder. Det er således et sted, der har en helt særlig aura for arkæologer med interesse for jernalderen – og især for tidens brandgrave.
Den legendariske svenske arkæolog Bror Emil Hildebrand gravede i 1874 i den vestlige af højene og fandt – udover rester af gravgods, der viser, at højen må være opført omkring 600 e.Kr. – store mængder brændt ler med aftryk af kraftige træstykker. Hildebrand mente, at leret havde siddet på ydersiden af en konisk trækonstruktion, og at denne havde fungeret som en ovn i forbindelse med kremeringen af den fyrste eller konge, der fandt sit sidste hvilested i højen. Hvis tolkningen er rigtig, må Västhögen i Gamla Uppsala være rejst over Nordens første krematorieovn! Om denne udlægning er rigtig, kan man dog godt betvivle, for selv om Hildebrand for sin tid at være var en dygtig arkæolog, lader undersøgelsens dokumentationsniveau meget tilbage at ønske – set med nutidens øjne. Specielle fund kræver særlig god dokumentation, og indtil videre må vi sige, at vi ikke har sikre vidnesbyrd om, at man har brugt ovnkonstruktioner ved kremeringer i oldtiden på vore breddegrader. Det var noget, der langt overvejende foregik direkte på jordoverfladen.
Læs mere om de igangværende undersøgelser i Gamla Uppsala her:
– Og specifikt om storhøjene:
Bratt, P. 2008: Makt uttryckt i jord och sten. Stora högar och maktstrukturer i Mälardalen under järnåldern. Stockholm Studies in Archaeology 46. Stockholm.
Lindquist, S. 1936: Uppsala Högar och Ottarshögen. Kungl. Vitterhets historie och Antikvitets Akademien. Stockholm.
Fra forelæsningslokalet i Gamla Uppsala
