en
Forfattere

Gratis: Mærk fortiden lever ved Fortidsmindedagen

Billedtekst

Odense så noget anderledes ud, da Nonnebakken blev bygget af Harald Blåtands mænd for mere end 1000 år siden. På denne tur tager vi på opdagelse ved ringborgen, dens landskab og naturen omkring den. Undervejs vil vi dykke ned i, hvordan by, borg og natur har påvirket hinanden gennem tiden, og vi ser nærmere på både dyre- og menneskeliv omkring det ældgamle overfartssted ved Odense Å.

I 2023 blev Nonnebakken sammen med de øvrige fire danske ringborge optaget på UNESCOS liste over verdenskulturarv. Turen her er en del af markeringen af den nationale fortidsmindedag, der arrangeres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Til at guide deltagere undervejs er arkæolog og museumsinspektør Poul Baltzer Heide fra Museum Odense og biolog og naturvejleder ved Odense Fjord Rikke Molin.

Turen er for både børn og voksne, den er ca. 2,5 km og velegnet til klapvogne. Tøj og fodtøj efter vejret.

Tidspunkt: Søndag 21. april kl. 09.30 – 11.30

Mødested: Nonnebakken 1, 5000 Odense C ved Giersings Realskoles legeplads

 

Tilmelding til turen Nonnebakken og naturen

 

Fortidsmindetur ved Staurby er udsolgt

Museum Odense er også vært ved en anden vandring på Fortidsmindedagen. Det er ved museumsinspektør Michael Borre Lundø, Museum Odense, og naturvejleder Rikke Vesterlund fra Middelfart Kommune. Turen finder sted 21. april fra 11-14 og begynder i Staurby. Her handler det om bronzealdermennesket.

Arrangementet er udsolgt, men der er oprettet venteliste.

Skriv mig på ventelisten