Det spørgsmål stiller vi os selv hvert år, men vi kender også svaret, for det bliver forår – før eller siden. Det er noget, vi ved med vores fornuft og med vores indsigt i årstidernes skiften. Før mennesket fik naturvidenskabelig indsigt i baggrunden for årstidernes variation, var disse forbundet med megen overtro. Man kiggede på små tegn i naturen og betragtede dem som varsler om noget godt eller skidt, og ved at udføre forskellige ritualer kunne sikre sig, at naturen gik sin rigtige gang.
Et sikkert forårstegn er dinglende hasselrakler først i marts.
En af de tidligste vårbebudere er hasselbusken, hvis lange, dinglende rakler kan ses i slutningen af vinteren, hvor alt andet er i dvale. Måske er dette allerførste tegn på livets tilbagevenden årsagen til, at haslen i folketroen – ja også i græsk og keltisk mytologi – er forbundet med genfødsel og genopstandelse. I en årscyklus kan foråret betragtes som livets genfødsel, og hasselraklerne kan således være tolket som et fysisk symbol herpå. Mon ikke raklernes langstrakte form – og i sensommeren nøddernes hyppige sammenvækst i klaser af to – kan have givet associationer til de mandlige reproduktionsorganer og dermed også været med til også at forbinde planten med frugtbarhed og forplanting?
Umodne hasselnødder i par sidst på sommeren.
I talrige nordeuropæiske grave, der i tid spreder sig fra stenalder til vikingetid, har man fundet hasselnøddeskaller. Det kan være vanskeligt at afgøre, om skallerne stammer fra madgaver, som den døde fik med til livet i det hinsides, eller om de er rester af måltider, som blev indtaget af de efterlevende ved begravelsen. I flere sydskandinaviske grave fra jernalder, vikingetid og middelalder har man fundet hasselkæppe og hasselkviste, hvis umiddelbare praktiske funktion er særdeles vanskelig at se – og en tolkning som måltidsrester kan definitivt udelukkes! Analyser af trækul fra især jernalderens grave med kremerede lig viser, at de døde ofte blev brændt på bål med et markant indslag af hassel, selv om man skulle mene, at andre typer af brændsel havde været mere hensigtsmæssig. Skyldes haslens udbredte tilstedeværelse i oldtidens og middelalderens grave mon, at denne havde en symbolsk betydning i overgangen mellem liv og død, og kan plantedelene være gravlagt med den døde for at hjælpe denne til genfødsel eller genopstandelse? Det er da en tanke værd – mens vi går her og spekulerer på, om livet snart vender tilbage derude i naturen.
Læs mere om hasselbusken og hasselnøddernes kulturhistoriske betydning
Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora. Dansk Etnobotanik 1 (opslag: Hassel, side 256ff). København.
Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark -en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1, s. 271ff. Fynske Jernaldergrave bd. 6, 1-2. Fynske Studier 22. Odense.
