Jeg har lige købt nye underbukser! Hvad vedkommer det mig, tænker mange læsere nok nu – og hvor er den arkæologiske vinkel? Det er imidlertid råmaterialet, som underbukserne er lavet af, der er interessant i denne sammenhæng, for de er delvis lavet af bambusfibre. Faktisk er jeg lidt overrasket over, at jeg lod ekspedienten overtale mig til at købe undertøj af dette materiale, for da det blev præsenteret, så jeg for mit indre, at det ville resultere i splinter i bagen – eller det, der var værre. Den veltalende ekspedient overbeviste mig imidlertid om, at bambusfibre er silkebløde, og siden har jeg lært, at de også har antibakterielle egenskaber og større absorberingsevne end bomuld. Hvis bambusfibre er ”det nye sort” inden for tekstilproduktion, hvad kan vi så forvente som det næste? Det vil jeg gerne give et bud på – brændenældefibre – og dette materiale kan jeg give et arkæologisk perspektiv.
I 1862 blev der udgravet en rigt udstyret ”høvdingegrav” i gravhøjen Lusehøj ved Voldtofte på Sydvestfyn. Graven og højen dateres til midten af yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.). Gravurnen var et mellemeuropæisk bronzekar, og heri lå de brændte knogler fra den afdøde svøbt i tekstil, som overraskende viste sig at være vævet af nældefibre. For få år siden har analyser af tekstilets indhold af strontium vist, at de brændenælder, der leverede fibre til stoffet, ikke var vokset frem i nærområdet, men derimod i den sydlige del af Østrig. Det var noget af en overraskelse, at nældestoffet tilsyneladende er bragt til det nuværende Danmark sammen med det sjældne bronzekar, som også kommer fra dette område, og udvekslingen må være sket som et led i datidens langstrakte elitenetværk.
Link til farvefoto af Lusehøj-graven: http://samlinger.natmus.dk/DO/asset/941
Da man næppe slæbte brændenældestængler over så store afstande, må vi antage, at tekstilstykket fra Lusehøj-graven er bragt til Sydvestfyn i færdiglavet tilstand. Der er ingen arkæologiske data, der dokumenterer, at man har lavet tekstil eller for den sags skyld reb af nældefibre på disse breddegrader i yngre bronzealder. Derimod har vi netop fra denne tid indiskutable spor af, at man har forarbejdet stængler af hørplanten, så fibrene kunne udnyttes til tekstil. For at hørplantens stive stængler kan forvandles til blødt garn, der kan væves til stof, skal stænglerne indgå i en let og kontrolleret forrådnelsesproces, der ofte omfatter iblødlægning. Denne proces kaldes rødning. Ved Fraugde sydøst for Odense er der fundet brønde og dybe gruber, der har været anvendt til rødning af hørstængler, og disse anlæg dateres netop til yngre bronzealder og den tidligste del af jernalderen. Knap 1000 år yngre og dermed fra yngre romersk og ældre germansk jernalder er tilsvarende anlæg, der er udgravet i Odense-bydelen Seden Syd. I disse anlæg er der fundet velbevarede bundter af hørstængler – sammen med stængler af brændenælde! Der er således utvetydig dokumentation for, at jernalderfolkene i Odenses opland indsamlede – og måske dyrkede – brændenælder for at forvandle fibrene til tekstil eller evt. til reb. Endnu mangler vi at finde egentligt nældetekstil fra denne tid; fraværet kan imidlertid sagtens skyldes, at der kræves ganske særlige bevaringsforhold for, at materialet ville kunne være bevaret frem til nutiden.
Flere brønde på en jernalderboplads i Odense-bydelen Seden Syd havde et efterliv som ”rødningskar” for plantestængler – således dette anlæg.
Bundter af stængler af hør og brændenælde fra en af Seden Syd-bopladsens brønde – endnu liggende på plads i brøndens fugtige og iltfattige bundlag.
En håndfuld plantestængler efter optagelsen. Bemærk, hvor velbevarede de enkelte strå er, selv om de er 1500 år gamle.
I 1800-tallet, men igen så sent som under verdenskrigene, har der været indsamlet og dyrket brændenælder til tekstil- og rebproduktion i Danmark. Denne industri er nærmest glemt i dag, men da nælden i øvrigt er en nærende og vitaminrig plante, kan det vel ikke udelukkes, at den en skønne dag igen kan ses på danske marker – vel at mærke ikke kun som ukrudt. Hvem ved, måske kan man snart købe tøj, der er lavet af nældefibre. Hvis tekstilproduktionen kommer til at omfatte blebukser til småbørn, vil det i hvert fald give meget mere mening til det gamle udtryk om ”at have gjort i nælderne”!
Læs mere om arkæologiske fund af fibre og tekstil af nælde og hør fra Fyn – og om brændenælden som kulturplante
Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora. Dansk Etnobotanik 2 (opslag: Nælde, side 92ff). København.
Frei, K.M., U. Mannering & H. Thrane 2015: Textiles on the Move: The Provenance of a Late Bronze Age Nettle Textile from Lusehøj, Denmark. I: P. Suchowska-Ducke, S.S. Reiter & H. Vandkilde (red.): Forging Identities. The Mobility of Culture in Bronze Age Europe. Report from a Marie Curie Project 2009-2012 with Concluding Conference at Aarhus University, Moesgaard 2012. Volume 2. BAR International Series 2772, s. 55-62. Oxford.
Gotfredsen, A.B., M.B. Henriksen, J. Kveiborg & K.G. Therkelsen: Fjordfiskere, strandjægere, håndværkere og handelsmænd i jernalderens Seden. Fynske Minder 2009, s. 77-112.
Runge, M. & P.S. Henriksen 2007: Danmarks ældste hørindustri. Fynske Minder 2007, s. 145-165.
Link til film om hørproduktionsanlæggene ved Seden Syd: https://www.youtube.com/watch?v=T4bC6N8N3xY
