Det har til alle tider været forbundet med udfordringer at krydse Odense Å, og derfor har man valgt at gøre det de steder, hvor de faste bredder lå tættest på hinanden. Ved Kratholm syd for Odense findes et sådant sted, og her danner åen grænsen mellem Bellinge Sogn på venstre og Fangel Sogn på højre bred. Her fører en bro over åen, og den moderne betonbro har utvivlsomt haft forgængere af træ meget langt tilbage i tiden.
Når man i dag krydser åen her og ad Brogårdsvej kører fra Fangel-siden mod Bellinge, møder man på åens vestside en granitstele, hvorpå landsbyens navn er indhugget. Endvidere prydes stelen af en stor bronzenøgle, der således hilser den kørende velkommen til Odense-forstaden. Mange har sikkert undret sig over, hvad det er for en nøgle – og hvad den betyder.
I 1881 modtog Odense Bys Museer en 6,1 cm lang bronzenøgle, hvis ovale greb prydes af et fantasidyr, der støtter forkroppen på jorden, mens bagkroppen ligesom forbenene stikker op i vejret. Hovedet med åbenstående mund knejser stolt. Stilistisk minder dyret, der måske er en grif, om de motiver, der kan ses indhugget i granit på en række romanske kirker, og nøglen kan således dateres til tiden mellem ca. 1050 og 1200 – altså den tidligste middelalder. Det er denne nøgle, som man har fået lavet i stærkt forstørret udgave som en velkomsthilsen ved indkørslen til Bellinge.
Den originale nøgle oplyses at være fundet i en grusbanke til venstre for Bellinge Bro; på ældre kort ses et par grusgrave lidt syd for broen, og det kan være her, at nøglen er opsamlet. Hvorfor mon nøglen endte lige her; blev den tabt, smidt bort, kørt ud med affald – eller er der andre muligheder?
Der kendes en række løsfund af nøgler fra sen vikingetid og tidlig middelalder, og ganske mange er fundet ved eller i vådområder, herunder vandløb. Ved en række broer over vandløb er der endvidere fundet smykker, mønter og våben fra vikingetid og tidlig middelalder, og disse genstande kan næppe alle være mistet ved et uheld. Derimod er det nærliggende at se nogle af genstandene som personlige ”afværgeofre”, som man gav til åen i håbet om at få en sikker passage fra den ene bred til den anden. Det at bevæge sig fra det kendte og sikre og ind i det ukendte og dermed usikre har til alle tider være forbundet med ritualer, og ganske ofte med små, symbolske ofringer. Mon Bellinge-nøglen skal tolkes som en gave, som en rejsende gav til ”åmanden” i tiden omkring 1100 for at sikre, at han eller hun nåede sikkert over den vigtige passage ved Kratholm? I så fald var der tale om et af mange ritualer med hedenske rødder, som det ikke lykkedes at udrydde med den nye tro.
I dag suser vi forbi granitstelen uden at tænke over, at det for få hundrede år siden kunne være forbundet med vanskeligheder eller endog fare at komme fra Odense Ås Fangel-side til Bellinge. Derfor har vi ikke længere behov for at give ofre til åens magter, men overgangsritualer i forbindelse med passage fra det kendte til det ukendte er alligevel ikke helt glemt i nutiden. I forbindelse med nytåret og dermed afskeden med det gamle år – og indtræden i det nye – hopper nogle ned fra en stol, mens andre hælder flydende tin i en vandskål, for dernæst at tolke smeltedråbernes form som varsler om, hvad der skal ske i det nye år. Sådanne ritualer kan være vanskelige at forklare ud fra et logisk perspektiv, men tanken bag er ikke så fjern fra den, der fik vikingetidens og middelalderens mennesker til at ofre til åmanden. Godt nytår!
Læs mere om ofre i forbindelse med passager i vikingetid og middelalder
Henriksen, M.B. 2015: Kystens kultpladser. Vikingernes rituelle aktiviteter ved havet. Odense Bys Museer 2015, s. 200-217.
Lund, J. 2004: Våben i vand. Kuml 2004, s. 197-220.
Stelen på Brogårdsvej ved opkørslen til Bellinge.
Selve åløbet er kun omkring 10 m bredt, mens den sumpede ådal er langt bredere og vanskelig at passere uden en fast bro.
Velkommen til Bellinge!
Den originale og særdeles velbevarede ”Bellinge-nøgle”. Originalen findes på Odense Bys Museer.
